Den flotte og i meget lang tid velkørende MZ 1438 (to-leder/DC) fra McK begyndte at "hoppe" på den ene bogie, som om den "talte" svellene. Ved nærmere øjesyn så det ud til, at det var den "yderste" aksel på den pågældende bogie, der var årsag til problemet. Jeg mistænker, at der sidder noget snavs eller en grat i et af tandhjulene i "gearkassen". Jeg ville derfor fjerne "bund-dækslet" fra gearkassen og tage de tre aksler ud og gå dem efter. Imidlertid kan jeg ikke få "dækslet" af. Med en lille skruerækker eller en skalpel kan man løfte den midterste del af dækslet en millimeter ellert to, men i enderne sidder dækslet urokkeligt fast. Trods ihærdig "kikken efter" er det ikke lykkedes mig at finde nogen mekanisme eller clips, der holder dækslet på plads. Og man er jo tilbageholdende med at lægge alt for mange kræfter i det.
Jeg købte modellen som ny. Fra fabrikkens side er den udstyret med en hæftering på hver af de to yderste aksler, OG i æsken er der vedlagt to ekstra aksler uden hæfteringe, således at man kan skifte akslerne, hvis man ikke ønsker at køre med hæfteringe. Derfor må det jo fra fabrikkens side være meningen, at man skal kunne åbne "gearkasserne" - for ellers kan man jo ikke skifte akslerne. Men der er INGEN vejledning i, hvordan, man gør (jeg har i hvert fald ikke fundet nogen). Derfor vil jeg spørge, om der er nogen, der ved, hvordan, man få dækslerne af ?????. Jeg har sendt forespørgsel til firmaet pr. mail, men har efter en rimelig ventetid, ikke hørt noget.
På Roco MZ ér holdes dækslerne på plads af to skruer på hver bogie, så det er helt uden problemer, at tage dem af og sætte dem på.(Bemærk, at de to skuer er ikke lige lange, så de må ikke byttes rundt). På Hobbytrades ME er dækslet "klipset" på med holdere på siden, som nemt løsnes og nemt sættes på igen.
Brugsvejledningen er på mange modeller (mange fabrikater) håbløst mangelfuld, og man kunne ønske, at fabrikkerne ville prioritere det højt at gøre deres modeller "service-venlige" i konstruktionen og forsyne dem med grundige vejledninger. Det er jo en pæn "klat penge", man betaler for nutidens flotte kvalitetsmodeller. Derfor bør fabrikkerne også vejlede købene i, hvordan bedst bevarer de flotte modeller i optimal tilstand.
Mange hilsener
"Stygge"
MAB
Staten
Indlæg: 548
Hej "Stygge"
Jeg kender ikke svaret - jeg har aldrig haft en McK MZ, men send en mail til McK med dit spørgsmål. Jeg har gjort det et par gange og altid fået et venligt svar.
Hilsen Martin
fkm
IT-Systemadministrator
Indlæg: 609
I begge ender af bundpladen er der 1 clips der lige skal vrides lidt ud, så hopper den af og akslerne ligge løse under den
H0, 2 skinne DCC, dansk i nyere epoker
Stygge
Pensioneret læge
Indlæg: 29
Tusind tak for begge svar på mit spørgsmål. Nu vover jeg at tage lidt hårdere fat, når jeg nu ved, t det er det, der skal til.
Mange hilsener
"Stygge"
Stygge
Pensioneret læge
Indlæg: 29
Tak for hjælpen med at åbne gearkassen på MZ fra McK.
Selvom man nu ved, hvordan man skal gøre, er det bestemt ikke ”bare lige til”. Jeg vedhæfter to billeder. På det ene ligger ses bogiens forende tydeligt med den mekanisme, der i hver ende låser bundpladen til bogien. Den vandrette kunststof-liste nederst (ved bogiens overkant, da maskinen ligger på taget) går ind over bogiens overkant. Denne kunststof-liste (hver ende) skal lirkes ud (frem). Dette gøres nemt ved at kile bladet fra en hobbykniv ind mellem listen og bogiens for-/bagende. Bundpladen kan nu med kniven eller en lille skruetrækker lirkes lidt op, men der skal nogen kraft til. Desværre sidder pladen også godt fast på siderne af bogien. Her må der også lirkes, og også her skal der kræfter til.
På de andet billede ses den afmonterede bundplade. Langs siden ses nogle ”øjer”. Det er sikkert låseringe, der griber om tapper på siden af bogien. Men det lykkedes mig ikke at løsne disse. Som det ses, blev en beskadiget og en røg helt af. Jeg synes, at McKs løsning ikke er hensigtsmæssig og brugervenlig. Man kunne bruge holdere som dem på HobbyTrades ME-model. De er nemme at løsne. Jeg håber, at man kan købe de pågældende bundplader som reservedele, hvis man skulle få brug for nye.
Venlig hilsen.
Stygge
fkm
IT-Systemadministrator
Indlæg: 609
Tak for hjælpen med at åbne gearkassen på MZ fra McK.
På de andet billede ses den afmonterede bundplade. Langs siden ses nogle ”øjer”. Det er sikkert låseringe, der griber om tapper på siden af bogien. Men det lykkedes mig ikke at løsne disse. Som det ses, blev en beskadiget og en røg helt af. Jeg synes, at McKs løsning ikke er hensigtsmæssig og brugervenlig. Man kunne bruge holdere som dem på HobbyTrades ME-model. De er nemme at løsne. Jeg håber, at man kan købe de pågældende bundplader som reservedele, hvis man skulle få brug for nye.
Venlig hilsen.
Stygge
Dertil skal siges at de tidlige MZ'ere fra McK er udviklet og produceret af Hobbytrade. Overdelen har McK finpudset, mens undervogn er fra Hobbytrade
H0, 2 skinne DCC, dansk i nyere epoker
LasseSteen
Indlæg: 1.767
Jeg har også tidligere forsøgt på de her MZ´ere og jeg måtte give op.
Det samme med ME fra MCK . . . det er helt håbløst
Der er mange der kunne lære af Roco
PTMadsen
Haderslev
Indlæg: 481
Hej
I bund og grund er det vel Amerikansk produktion cost saving, og producentens kamp for profit der gør sig gældende når man tænker tilbage. Først var US producenterne i Kina grundet lave produktionsomkostninger og dermed størrer profit, siden er andre kommet til.
Venlig hilsen!
Peter Madsen
H0,DCC, Lenz LZV 200 ver.3,8. LH101. Digikeijs. Peco code 75 / Roco Line. http://petermsgarage.blogspot.dk/
MAB
Staten
Indlæg: 548
Hej Peter
Production cost saving?
Du mener noget med at forbrugeren ødelægger varen og dermed køber nyt?
Hvad mon en branding ekspert siger til det?
Hvori består det amerikanske islæt?
Hilsen Martin
Stygge
Pensioneret læge
Indlæg: 29
Det var besværet værd !
Den flotte Mz 1438 model fra McK er nu tilbage i drift. På billedet ses den ved min hjemmelavede model af Guldager station, som (synes jeg) ikke står tilbage for HobbyTrades model af samme station. Jeg beklager tykkelsen på masterne til køreledningerne. De var de første, jeg lavede. De efterfølgende blev væsentligt mere troværdige.
Da maskinen var skilt ad, blev tandhjul, aksler, hjul og kontaktflader rengjort med iso-propyl-alkohol (fra Matas), og siden forsigtigt smurt med teflon-smøremiddel fra Faller. Jeg monterede hjulsættene uden hæfteringe (vedlagt) og samlede modellen. Den kører nu silkeblødt og roligt, og selv om der ikke længere er hæfteringe, trækker den uden mindste besvær tre Heljan B-vogne og ad en noget ”skrap” spiral/helix.
ronnythiesen
IT medarbejder
Indlæg: 7
Kan du vise os hvordan man får hvert gear ud af gearkassen, jeg har en hvor et tandhjul er knækket.
På forhånd tak.
Mvh
Ronny Ingolf Thiesen