Picture

Gert

Udgiver af jernbanebøger

Veenendaal Netherlands

Indlæg: 5.052

PB  Hjemmeside

Hvad er forskellene mellem overkørsels signal, kontrol signal og uordens signal?

Til mit layout har jeg planlagt to overvejelser. En til en dobbeltsporet strækning lige efter en station og en enkeltsporet strækning uden jernbaneovergange (spor, der kun bruges lidt og fører til en fabrik).
Nu er jeg ved at se på, hvilke signaler der skal placeres, men forskellen mellem overkørsels signal, kontrol signal og uordens signal er ikke helt klar for mig. 

Hvem kan forklare mig forskellene og fortælle mig, hvilke signaler jeg skal placere?

Det, som jeg finder forvirrende i virkeligheden, er f.eks. denne situation: https://www.google.com/maps/@56.542149,8.2871381,3a,75y,310.93h,84.41t/data=!3m6!1e1!3m4!1sEn5ZxMZwcLh2MOvvK9xqtA!2e0!7i16384!8i8192
Til højre ser jeg en overkørsels signal, men på venstre side en uordens signal. Hvorfor er der forskellige typer signaler? Hvorfor ikke de samme på begge sider?

Og et andet spørgsmål: Skal der ved en dobbeltsporet jernbaneoverkørsel være signaler til begge spor, altså fire i alt?

Enhver hjælp ville være meget værdsat.

mvh,
Gert

__________________

Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Gerhard V.

ingeniør

Stuttgart Germany

Indlæg: 113

PB

Hej Gert,

jeg er ikke ekspert i signalering, men det ville i hvert fald være nemere at svare hvis du kunde angive din planlagte tidsperiode og hvis det skal være DSB eller privatbane og hvis privatbane hvilken. Derefter kan vælges kontrolsignalens udforming og ses, om hvert øverkørselsignal for vejtrafikken har brug for et andreaskryds eller kun den til højre.

Venlig hilsen

Gerhard.

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

je

Egå

Indlæg: 135

PB

Du har da også valgt en af de mere komplicerede overkørsler her, for den står på en station mellem stationsgrænsen (bag indkørselssignalet) og eftter rangergrænsen. Det kan se ud til, at man har O-mærket indkørselssignalet, mens man i den anden retning har en overkørsel, der ikke har signalafhængighed. At det så vist er en privatbane, gør det ikke mindre kompliceret, da reglerne ikke altid historisk er fulgt helt så stringent.

Generelt kan dog siges, at uordenssignaler kun anvendes på strækninger, hvor strækningshastigheden er over 75 km/t samt ved overkørsler, der har signalafhængighed (og hvor der så ikke er opstillet overkørselssignal). Overkørselssignaler er opstillet der, hvor der ikke er signalafhængighed, og det er opstillet, så det kan ses fra "pilmærket".

Reglerne for signalernes opstilling står i https://bane.dk/Leverandoer/Krav/Tekniske-normer-og-regler/Vigtige-regelvaerker/SODB-anlaegsbestemmelser-for-automatisk-sikrede-overkoersler, og så var der i de "ældre" udgaver af SR75 også en del figurer i afsnit 11. 

Hvorvidt der skal opstilles signaler for begge spor på en dobbeltsporet strækning afhænger af din tidsperiode. Lidt det samme for dit enkeltspor, for hvis det er en "gammel" sidebane/sidespor, så kan et kontrolsignal godt forklares. Kontrolsignaler har ikke været opstillet i vel 2 menneskealdre. De er primært anvendt i den helt gamle anlæg, men ret hurtigt i midten af 1950-erne erkender man manglen af det gule lys, når overkørslen ikke er sikret.

/Jan 

Like 0 kan lide
Top

Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 2.689

PB

Du kunne måske få lidt fra denne hjemmeside:

http://www.lundsten.dk/dk_signaling/sign_lex/

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).

Like 0 kan lide
Top

Picture

Gert

Udgiver af jernbanebøger

Veenendaal Netherlands

Indlæg: 5.052

PB  Hjemmeside

Gerhard V. skrev:

Hej Gert,

jeg er ikke ekspert i signalering, men det ville i hvert fald være nemere at svare hvis du kunde angive din planlagte tidsperiode og hvis det skal være DSB eller privatbane og hvis privatbane hvilken. Derefter kan vælges kontrolsignalens udforming og ses, om hvert øverkørselsignal for vejtrafikken har brug for et andreaskryds eller kun den til højre.

Venlig hilsen

Gerhard.




Hej Gerhard,

DSB med sidelinje af Lemvigbanen, 1980-2002. Den dobbeltsporede jernbaneoverskæring ved en station af Lemvigsbanen. (Min større, DSB station bliver forhøjet ligesom Struers, så den får ikke sporoverkørsler.)

mvh,
Gert

__________________

Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Gert

Udgiver af jernbanebøger

Veenendaal Netherlands

Indlæg: 5.052

PB  Hjemmeside

Tak for alle svarene. Jeg laver en skitse i aften af ​​Lemvigbanens station, som jeg så den for mig.

mvh,
Gert

__________________

Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Gert

Udgiver af jernbanebøger

Veenendaal Netherlands

Indlæg: 5.052

PB  Hjemmeside

Her er skitsen. Det er en lille (fiktiv) station af Lemvigbanen.
Lynettes stopper på stationen, og godstog passerer.
Der er et sidespor, hvorpå der kan passe et par godsvogne.

Billede

Der skal selvfølgelig også være (normale) signaler på platformen.
Men nu er jeg primært optaget af overkørslen.

Epoke: omkring 1980 - 2022

mvh,
Gert

__________________

Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!

Like 1 kan lide
Top

Picture

Gerhard V.

ingeniør

Stuttgart Germany

Indlæg: 113

PB

Hej Gert,

desværre er tråden lidt kommet i stå, som jeg tænker det fortjener ikke. Men: Du skriver, at der skal være anre signaler på din station end blot øverkørselsignaler. Jeg tænker man kan først bedømme overkørselns signalering hvis man ser det hele! Min hviden går mer til den gamle side, dvs. 1950erne og 1960erne hvor mange ting var løst enklere, især på privatbanerne. I din tid blev der sikkert brugt linjeblok og overkørsler skulle være koblede til signalsystemet. Hvis for exempel U-signalet står foran overkørslen skal den efter min mening få et O-skilt på masten og signalet kan kun vise kør hvis ovk er sikret. Så har du på denne side ikke brug for et særlig overvågningsignal.

Mvh

Gerhard.

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Gert

Udgiver af jernbanebøger

Veenendaal Netherlands

Indlæg: 5.052

PB  Hjemmeside

Hej Gerhard,

Jeg søgte efter en lignende situation og fandt denne placering (Vemb, lige i nærheden af ​​Lemvigbanen):

https://www.google.com/maps/@56.3424243,8.3440964,3a,75y,338.11h,80.54t/data=!3m7!1e1!3m5!1sRKqZWwyMju8E1c0TWBJMzw!2e0!6shttps:%2F%2Fstreetviewpixels-pa.googleapis.com%2Fv1%2Fthumbnail%3Fpanoid%3DRKqZWwyMju8E1c0TWBJMzw%26cb_client%3Dmaps_sv.tactile.gps%26w%3D203%26h%3D100%26yaw%3D218.6914%26pitch%3D0%26thumbfov%3D100!7i16384!8i8192

Det ser ud til, at der er både 'normale' signaler og særlige signaler relateret til overkørslen.

mvh,
Gert

 

__________________

Danmark, mit andet hjemland. Fan af Efterklang - Danmarks bedste musik!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.199

PB  Blog  Hjemmeside

Gert skrev:
Det ser ud til, at der er både 'normale' signaler og særlige signaler relateret til overkørslen.

Ja, det er helt, som Gerhard siger: Du har et normalt uordenssignal ved indkørsel, mens der ikke er noget overkørselssignal ved udkørsel - her er det PUerne, der klarer signalvisningen.

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Picture

Gerhard V.

ingeniør

Stuttgart Germany

Indlæg: 113

PB

Hm... hvis man ser nøje på stationssiden står der virkligt et uordensignal foran PU-signalet (set fra lokoførerens side). Måske for rangertogveje? 

Mvh

Gerhard.

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.199

PB  Blog  Hjemmeside

Du har ret - du har bedre og skarpere øjne end mig, men nu kan jeg også godt se det. Smile

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

je

Egå

Indlæg: 135

PB

Det er slet ikke så kompliceret, som man tror, når man er i perioden for ca. 50 år siden. I mange tilfælde var der ikke skabt afhængigheder mellem overkørsler og signaler. Det betyder, at man opstillede signaler ved overkørslerne både på stationer og fri bane efter samme "skabelon".

Og husk så også, at uordenssignaler kun anvendes ved strækningshastigehder over 75 km/t.

 

/Jan

Like 1 kan lide
Top

Picture

Knarbjerg

Stationsbestyrer

Indlæg: 161

PB  Blog  Hjemmeside

Sikring af automatisk sikrede overkørsler imod jernbanen kan ske på flere forskellige måder.

Reglerne for, hvordan overkørsler i dagens Danmark skal sikres mod jernbanen er beskrevet i det der hedder "SODB anlægsbestemmelser".
Men her beskrives reglerne, som de er i dag. Gennem tiden har der været flere måder at sikre overkørsler på og, mange af den slags "gamle" overkørsler eksisterer stadig. Derfor er det svært at beskrive opbygningen af en overkørsel fuldstændig enkelt.

At beskrive alle detaljer, vi blive alt for omfattende, men jeg vil prøve at komme med en ultra forenklet beskrivelse.

Overordnet kan sikring af overkørslerne inddeles i 2 hovedgrupper:

- Ingen signalafhængighed = pilmærke - overkørselssignal - uordenssignal
Billede


- Fuldstændig signalafhængighed = "O" mærket hovedsignal og uordenssignal (hvis hovedsignalet står umiddelbart foran overkørslen, vil man undlade uordenssignalet)
Fuldstændig signalafhængighed anvendes normalt når afstanden mellem overkørsel og hovedsignal er mindre end afstanden skal være til pilmærket

Billede

I tidligere tider arbejdede man med flere andre former for signalafhængighed, som stadig kan opleves rundt omkring.
Disse typer er fortsat forsynest med pilmærke og overkørselssignal og hovedsignalerne er ikke "O" mærkede

Forenklet signalafhængighed
Her stilles hovedsignalet på "kør" ved togvejsindstilling, men falder på "stop" hvis, overkørslen ikke reagere i løbet af få sekunder efter at, toget har passeret det sted hvor, overkørslen aktiveres

Begrænset signalafhængighed
Her skifter hovedsignalet først til "kør" når, overkørslen reagerer på at toget passerer det sted hvor, overkørslen aktiveres

Skjult fuldstændig signalafhængighed
Her er der fuldstændig signalafhængighed men, der er alligevel opsat pilmærke og overkørselssignal.

I vil altså kunne finde mange eksempler fra virkeligheden på meget forskellige måder at opstille signaler i forbindelse med overkørsler.
Hvordan de hver især er konstrueret afhænger meget af de lokale forhold og de gældende regler på den tid, hvor overkørslen er bygget.


__________________

Hilsen Knarbjerg

Dansk i overgangsperioden mellem epoke III og IV
med fokus på køreplanskørsel og rangering.
http://www.knarbjerg.blogspot.com
Også på YouTube: Søg efter "Knarbjerg Banen"

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.