Picture

kka-dk

Indlæg: 52

PB

Digital styring af danske - samt norske og svenske - signaler

Mange MJ’ere kunne sikkert godt tænke sig at styre danske signaler forbilledligt fra deres digitalsystem, men mangler nogle tilbehørsdekodere til formålet, eller det rette forhold mellem pris og egenskaber i disse. Togcenter Gentofte har til deres flotte moderne signaler således lanceret dekodere til både DCC og Märklin-Motorola som sikkert dækker behovet hos mange, men dels indeholder modulerne bremsesystemer/togindflydelsessystemer (hvad hedder det egentlig på dansk?), som nok ikke alle har behov for, hvilket så igen er med til at gøre dem relativt dyre; dels er de fysisk pænt store; og dels kan de ikke dække (næsten) alle tænkelige signalbilleder på danske signaler. Der findes dog lidt udvidelsesmuligheder for DIY-folket, som fint anvist af Mikkel Ejberg.

Flere andre har anvist DIY-løsninger og mere generiske signaldekodere, men der findes faktisk rigtig gode løsninger allerede hvis man har mod på at lodde lidt selv. Jeg er selv meget begejstret for de mange opfindsomme og gennemtænkte koncepter fra digital-bahn.de, så tanken strejfede mig om man ikke kunne bruge LED-dekoder’en med 10 udgange til styring af stort set alle danske signaler. Og da Sven Brandt, tyskeren bag, er meget imødekommende over for diverse firmware-varianter til tyske og andre landes dagslyssignaler, se under ”Lichtsignale”, var der jo ikke langt fra tanke til handling.

Selve hardware’en kan købes som byggesæt i shop’en for under EUR 10,- (dog ekskl. PIC’en); og ved at nøjes med at købe PCB’erne til  EUR 3,25 der og købe komponenterne andetsteds i mængdekøb kan man komme endnu længere ned – jeg er således nede på omkring en 50-krone pr. stk inkl. PIC. Ulempen er at det kræver lodning af SMD-komponenter selv. Det er dog ikke så svært som det lyder – selvom mine første forsøg ud i slige sager ikke just må betegnes som professionelt udseende, virkede de fint, og med lidt øvelse bliver det meget nemmere (og pænere …). Det kræver dog en ordentlig loddekolbe med velegnet spids og ditto tin, en nogenlunde sikker hånd, samt god belysning, hæderligt syn og/eller lup! Hvis man selv skal brænde firmware’en i PIC’erne - man kan alternativt købe dem færdigbrændte hos Digital-bahn.de - kræver det endvidere en PIC-brænder, men de koster ikke mange basseører på nettet – jeg bruger eksempelvis denne bandit til under 100 kr. – inkl. forsendelse, sammen med et stik til SMD-PIC’erne.

Hvis man på LED-dekoderen udelader skrueterminalen og de to stiftlister, i stedet lodder tilslutningsledningerne direkte på dekoderen, og benytter SMD-modstandene direkte på PCB’en til lysdiodesignaler, fylder dekoderen ikke ret meget - og bliver billigere. Eksempelvis benytter min søn dem under ballasten på Roco GeoLine-spor, og det samme kan lade sig gøre under Märklin C-spor!

I samarbejde med Sven Brandt har vi fået lavet firmware til LED-dekoder’en til en pæn håndfuld af de mere komplekse danske, norske og svenske signaler. Disse varianter er nu præliminært gjort tilgængelige her, til både MM og DCC. Tak til Carsten Lundsten for at stille de danske signaltegninger til rådighed. Varianterne er ikke helt endelige endnu – en ting der stadig arbejdes på er at få flere blinkende lanterner i et signal og evt. dets hovedsignal til at blinke synkront, det var koden ikke lige forberedt på. De norske og svenske signalbilleder og firmware-varianter er lavet ud fra hvad jeg umiddelbart har kunnet læse mig til på nettet, og vi vil være glade for eventuelle korrektioner (ikke kun til de norske og svenske Smile ).

Ellers har de alle de øvige små elegante detaljer fra de øvrige varianter såsom pære-agtig tænd/sluk af lanterner ved skift med langsom udglødning, husk af seneste signalbillede ved kortslutning eller afbrydelse, simpel adressetildeling vha. trykknap mm. En ting der ikke er implementeret (endnu) er natsænkning, idet det er første gang der i koden har været behov for PWM til sænkning af udgange, så det vil kræve et vist rework. Men Sven Brandt har lovet mig at have det i baghovedet. Af samme årsag har vi lavet ”mørkegrønt” i AM’ere ved at benytte to ekstra udgange til hhv. én og to grønne, hvor man blot benytter en større modstand for at skabe den ønskede 90% nedsættelse af lysstyrken, når signalet selv viser grønt, og der ikke er tog på vej mod signalet. Da der ”kun” er 10 udgange pr. dekoder, er der naturlige grænser for hvad der har kunnet komme med; jeg håber den foretagne selektion har været hensigtsmæssig. Til mere simle danske signaltyper - f.eks. TU, enkelt-dværge og rangersignaler - kan den endnu billigere WeichZwei benyttes med firmware-varianterne wz_signal_2x2 hhv. wz_signal_1x4, evt. med benyttelse af dioder til logik som beskrevet under sidstnævnte. Flere andre af de eksisterende varianter er allerede brugbare til danske forhold, eksempelvis bomstyring, fem stk. tobegrebssignaler og overkørsels-blinklys.

Da der er tale om ganske almindelige accessory-dekodere kan de styres både direkte ligesom sporskifter fra de gængse digigitalsystemer, og benyttes med diverse styringsprogrammer såsom Windigipet, Rocrail m.fl.

Kommentarer er velkomne, og sig endelig til hvis noget af ovenstående er lidt for indforstået skrevet. Og jeg må hellere fastslå at jeg ingen kommercielle interesser har på spil her Smile

Mvh. Klaus K.

Like 2 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Klaus.

Det lyder naturligvis meget spændende - men jeg tror, vi kan komme lige så langt ned i pris med det Arduino projekt, jeg er gået i gang med at beskrive.

Som jeg ser det, har Arduinoen den fordel, at man ikke skal lodde selv, man kan bruge den samme universalkomponent til et utal af opgaver på modelbanen, og man sparer en masse kabeltræk. Det her nævnte koncept lyder til at følge den gamle formel om "Et signal - en dekoder", "Et sporskifte - en dekoder" osv. osv. Med Arduinoen kan vi spare en masse "dekodere" og i stedet styre mange sporskifter og signaler fra een processor og lave et meget simplere kabeltræk rundt på anlægget.

Som jeg allerede har vist i mine indlæg, er det heller ikke noget problem med natdæmpning af signaler, ligesom man nemt vil kunne få lamper til at blinke synkront. Og skal det være rigtig småt, kan man altid se på et produkt som Femtoduino. Smile

Men alt afhænger naturligvis af øjnene, der ser - er man til mere traditionelle løsninger, er ovenstående sikkert mægtig spændende.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

kka-dk

Indlæg: 52

PB

Hejsa,

Jeg har tydeligvis ikke forklaret formålet godt nok. Formålet er at udnytte éns eksisterende digitalinfrastruktur på simplest mulige vis, uden at tilføje ekstra ledningsføring rundt på éns anlæg, og uden at behøve at kode noget selv.

Lars Skjærlund skrev:
Det lyder naturligvis meget spændende - men jeg tror, vi kan komme lige så langt ned i pris med det Arduino projekt, jeg er gået i gang med at beskrive.

Så vidt jeg ved er entry-level på Arduino langt højere - men det har jeg måske misforstået?

Lars Skjærlund skrev:
Som jeg ser det, har Arduinoen den fordel, at man ikke skal lodde selv, man kan bruge den samme universalkomponent til et utal af opgaver på modelbanen, og man sparer en masse kabeltræk. Det her nævnte koncept lyder til at følge den gamle formel om "Et signal - en dekoder", "Et sporskifte - en dekoder" osv. osv. Med Arduinoen kan vi spare en masse "dekodere" og i stedet styre mange sporskifter og signaler fra een processor og lave et meget simplere kabeltræk rundt på anlægget.

Kan du ikke lige prøve at forklare mig hvordan man sparer kabeltræk ved at skulle føre ledninger til Arduino'en og dens eventuelle datterkort rundt på anlægget frem for at benytte digitalsignalet, der er lige ved hånden?  Wink Og ja, jeg kan godt lide formlen "ét signal - én dekoder". Det er konceptuelt simpelt, og sparer netop en masse ledningstræk. Men hver sin smag.

Lars Skjærlund skrev:
Som jeg allerede har vist i mine indlæg, er det heller ikke noget problem med natdæmpning af signaler, ligesom man nemt vil kunne få lamper til at blinke synkront.

Det er der naturligvis heller ingen problemer med på LED-dekoderne, men ligesom med Arduino'en skal det jo lige kodes først, som jeg vist også skrev. Jeg ville blot dele projektets nuværende stade for de der måtte være interesseret.

Lars Skjærlund skrev:
Men alt afhænger naturligvis af øjnene, der ser - er man til mere traditionelle løsninger, er ovenstående sikkert mægtig spændende.

Ja, er man til at lave separate infrastrukturer på sit anlæg, lave kode selv, og have endnu flere ledninger dinglende rundt, er Arduino-projektet sikkert mægtigt spændende ...  Big smile

Spøg til side, det er vist to helt forskellige behov der dækkes af de to koncepter.

PU med LED-dekoder

Her er ét af min søns selvbyggede signaler med LED-dekoder, lige til at sætte til hvorsomhelst på hans midlertidige anlæg under Geoline-sporet, og uden ekstra ledningstræk eller lignende. Og lige til at styre - manuelt - fra hans Roco Multimaus. Den opgave ville Arduino vist få lidt svært ved at løse tilsvarende simpelt . I den modsatte ende af skalaen har (bl.a.) jeg selv behov for simpel interfacing af signaler til den eksisterende PC-styring af sikringsanlæg via digital-interface'et.

Mvh. Klaus K

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Klaus.

kka-dk skrev:
Jeg har tydeligvis ikke forklaret formålet godt nok. Formålet er at udnytte éns eksisterende digitalinfrastruktur på simplest mulige vis, uden at tilføje ekstra ledningsføring rundt på éns anlæg, og uden at behøve at kode noget selv.

Så vidt jeg ved er entry-level på Arduino langt højere - men det har jeg måske misforstået?

Ja og nej: Som jeg ser mulighederne med Arduinoen, vil den kunne bruges på mange måder. I mine blogindlæg forsøger jeg at opmuntre folk til at lære at programmere selv - og det er naturligvis en udfordrende disciplin. Gevinsten kommer, når man kan lave f.eks. en Arduino-styret betjeningspult til sit anlæg: Sådan en opgave kan man vist ikke lave en standard software til, så mit mål er egentligt at vise, hvor relativt let det er at kode det hele selv.

Men jeg er naturligvis ikke i tvivl om, at der også vil være mange, der står helt af, lige så snart de ser en linie kode: De vil dog forhåbentligt også kunne få glæde af Arduinoen, for hvis vi kan blive enige om at dele softwaren, vil det for mange blot være et spørgsmål om at købe en passende Arduino, downloade et færdigt program (f.eks. her fra Sporskiftet), uploade det til Arduinoen - og så er man køreklar. Man behøver i dette tilfælde ikke skrive en linie kode.

Citat:
Kan du ikke lige prøve at forklare mig hvordan man sparer kabeltræk ved at skulle føre ledninger til Arduino'en og dens eventuelle datterkort rundt på anlægget frem for at benytte digitalsignalet, der er lige ved hånden?  Wink Og ja, jeg kan godt lide formlen "ét signal - én dekoder". Det er konceptuelt simpelt, og sparer netop en masse ledningstræk.

Man kan naturligvis også lave løsninger efter formlen "en opgave - en dekoder" med en Arduino. I denne sammenhæng har du ret i, at jeg ikke helt havde fattet, hvad du gik efter: I min opfattelse er det en skidt idé at trække strøm til tilbehør fra kørestrømmen, så du har ret i, at det hos mig normalt er underforstået, at det er noget, man bare ikke gør; men hvis man gerne vil, kan det naturligvis også gøres med Arduinoen.

Det er ikke noget problem at finde en Arduino, der er lille nok: Til gengæld er der et problem med strømforsyningen, for specielt de helt små skal som regel forsynes med 5 V DC. Jeg er så småt gået i gang med at lege med det DCC bibliotek, der findes til Arduinoen, og når det er på plads, har jeg forestillet mig at udvikle et print til en mini-Arduino med onboard ensretter, strømforsyning og optokobler til brug direkte på kørestrømmen - netop som du ønsker det.

Den vil også være fin at bygge ind i rullende materiel: Man kunne f.eks. forestille sig en traktor 57 komme rullende hen over anlægget med en Franz Jäger vogn på krogen, mens den sidste lystigt spiller temaet fra en velkendt film. Smile Sådan en løsning vil kunne laves med præcist det samme print og hardware som en signal styring i stil med den, du beskriver: Her vil man - i det mindste i princippet - kunne spare mange penge på masseproduktion af en standardhardware frem for at skulle lave en ny hardware til hver opgave.

Citat:
Spøg til side, det er vist to helt forskellige behov der dækkes af de to koncepter.

Det tror jeg, du har ret i.

Citat:
PU med LED-dekoder

Her er ét af min søns selvbyggede signaler med LED-dekoder, lige til at sætte til hvorsomhelst på hans midlertidige anlæg under Geoline-sporet, og uden ekstra ledningstræk eller lignende. Og lige til at styre - manuelt - fra hans Roco Multimaus. Den opgave ville Arduino vist få lidt svært ved at løse tilsvarende simpelt . I den modsatte ende af skalaen har (bl.a.) jeg selv behov for simpel interfacing af signaler til den eksisterende PC-styring af sikringsanlæg via digital-interface'et.

Størrelsesmæssigt vil Arduino nemt kunne matche ovenstående, og den har også udgange nok til at kunne styre signalet; som nævnt ovenfor mangler der kun en ensretter og en spændingsregulator på Arduinoen for at kunne lave det samme, så man må enten lave det på et print ved siden af, eller også få lavet det relevante print med det hele på. Det sidste vil jeg som sagt gerne medvirke til.

Når det er på plads, vil nørderne her på Sporskiftet kunne udvikle noget software til formålet, og andre vil så blot skulle købe en Arduino og proppe programmet ind i den: Det sidste vil - for nogle - nok være en del nemmere end at skulle lodde SMD komponenter selv.

Som jeg ser det, har Arduinoen fortsat to fordele:

  • En standardkomponent, der kan bruges til rigtigt mange formål - mod specialiseret hardware, der kun kan bruges til én bestemt opgave.
  • Open Source hele vejen igennem: Man har derfor adgang til softwaren og kan selv rette den til, hvis man ikke er tilfreds.

Jeg kan se på det produkt, du arbejder med, at man kun har adgang til HEX-filerne - og i bunden af siden med danske signaler henviser man endog til en HEX-fil editor, man kan bruge, hvis man vil rette på dekoderadresserne: Vi har naturligvis hver vores opfattelse af tingene, men jeg vil jo mene, det er lettere at rette til i Arduino-koden i den dertil indrettede editor end at skulle redigere direkte i HEX-koden. Og så må jeg jo undre mig nok engang: Hvorfor laver man dog ikke den slags som Open Source?

En slutbemærkning vedrørende "de mange ledninger": Du har ret i, at vores udgangspunkt er forskelligt, så når jeg taler om mindsket kabelføring med Arduino-løsninger er det fra et udgangspunkt, der hedder, at man aldrig må røre kørestrømmen i forhold til tilbehør. Vil man følge dette paradigme, vil jeg fortsat påstå, at man kan spare mange ledninger med Arduinoen frem for alternative løsninger.

Men der er også en anden ting, man kan spare på - og den bliver ikke mindre vigtig ved større anlæg: På den side, du henviser til ovenfor, er der et indkørselssignal med afvigelse - det bruger hele 16 dekoderadresser for at fungere. Jeg roder med en løsning, hvor jeg kan bruge 5-100 lysdioder pr. bygning til belysning - hvis de også skulle have en adresse hver, ville de lidt over 10.000 adresser, man har til rådighed indenfor DCC, lynhurtigt være spist op. Men selv hvis man regner belysningen fra, vil et så stort adresseforbrug hurtigt kunne blive et problem på et større anlæg.

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Jeg bliver nødt til at korrigere mig selv: Der er lidt over 10.000 lokomotivadresser til rådighed indenfor DCC - men kun lidt over 2.000 adresser til tilbehør så som signaler og sporskifter. Med et forbrug på 16 adresser pr. signal, rækker adresserummet kun til 128 signaler - og så er der absolut ingen adresser til overs til andre formål så som sporskifter.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

CVVEST

Indlæg: 63

PB  Blog  Hjemmeside

God morgen....

Som en lille sideløbende kommentar - og måske hjælp til de som er stået af på al denne elektronik/kodning af diverse komponenter...

Så vil jeg hermed præsentere jer for ESU funktions-decoderen (52620)

Jeg bruger den til alle mine hjemmebyggede danske signaler mm. den har 6 funktionsudgange og er forholdsvis prisbillig (116- 125,-) Alt efter hvor,og hvormange stk man tager af gangen!!

Den fylder ikke meget og har 9999 adr. På min hjemmeside under billeder, kan der ses hele opsætningen med decoder,og print med formodst.

Hele montagen tager ca. en time incl. kodning af decoderen...

Håber det kan hjælpe lidt på vej..... cvvest.blogspot.com

Varmeste fårårshilsner: CVV

PS: På filmen kan ligeledes ses, signalerne i drift - uden indflydelse på kørselen...

__________________

Modulanlæg primært dansk rullende materiel mm.
Specialombygninger mm.

Like 0 kan lide
Top

Picture

kka-dk

Indlæg: 52

PB

Godformiddag,

Lars Skjærlund skrev:
Man kan naturligvis også lave løsninger efter formlen "en opgave - en dekoder" med en Arduino. I denne sammenhæng har du ret i, at jeg ikke helt havde fattet, hvad du gik efter: I min opfattelse er det en skidt idé at trække strøm til tilbehør fra kørestrømmen, så du har ret i, at det hos mig normalt er underforstået, at det er noget, man bare ikke gør;..

Principielt giver jeg dig ret, men vi taler altså om forbrug på maks. 20-30 mA pr. dekoder/signal. 

Lars Skjærlund skrev:
Det er ikke noget problem at finde en Arduino, der er lille nok: Til gengæld er der et problem med strømforsyningen, for specielt de helt små skal som regel forsynes med 5 V DC. Jeg er så småt gået i gang med at lege med det DCC bibliotek, der findes til Arduinoen, og når det er på plads, har jeg forestillet mig at udvikle et print til en mini-Arduino med onboard ensretter, strømforsyning og optokobler til brug direkte på kørestrømmen - netop som du ønsker det.

Mmm - og jeg angiver en færdig løsning, der virker i dag, uden man skal kode. og som kan styres direkte fra éns digatalsystem uden yderligere besværgelser ;)

Lars Skjærlund skrev:
Størrelsesmæssigt vil Arduino nemt kunne matche ovenstående, og den har også udgange nok til at kunne styre signalet; som nævnt ovenfor mangler der kun en ensretter og en spændingsregulator på Arduinoen for at kunne lave det samme, så man må enten lave det på et print ved siden af, eller også få lavet det relevante print med det hele på. Det sidste vil jeg som sagt gerne medvirke til.

Så tror jeg det er mig der har misforstået konceptet med Arduinoen: Kan man i så fald styre signalbilledet direkte fra éns digitalsystem, udelukkende gennem digitalsignalet? Men hvor er så formåelet- den vil jo være væsentlig dyrere? I øvrigt, det der faktisk fylder mest på LED-dekoderens print er faktisk 5V-forsyningen (diodebro, 7805 og kondensator).

Lars Skjærlund skrev:
Når det er på plads, vil nørderne her på Sporskiftet kunne udvikle noget software til formålet, og andre vil så blot skulle købe en Arduino og proppe programmet ind i den: Det sidste vil - for nogle - nok være en del nemmere end at skulle lodde SMD komponenter selv.

Jeg kan stadig ikke rigtigt se hvodan det skulle være hverken nemmere eller billigere, men fred være med det. Som vi vist har konkluderet er det to helt forskellige koncepter Smile

Lars Skjærlund skrev:
Jeg kan se på det produkt, du arbejder med, at man kun har adgang til HEX-filerne - og i bunden af siden med danske signaler henviser man endog til en HEX-fil editor, man kan bruge, hvis man vil rette på dekoderadresserne: Vi har naturligvis hver vores opfattelse af tingene, men jeg vil jo mene, det er lettere at rette til i Arduino-koden i den dertil indrettede editor end at skulle redigere direkte i HEX-koden. Og så må jeg jo undre mig nok engang: Hvorfor laver man dog ikke den slags som Open Source?

Hele kildekoden ligger på http://www.digital-bahn.de/develop/source.htm. De danske firmwares er dog endnu ikke kommet på, det var som nævnt preliminær adgang.

Lars Skjærlund skrev:
En slutbemærkning vedrørende "de mange ledninger": Du har ret i, at vores udgangspunkt er forskelligt, ...

Netop!  Big smile

Lars Skjærlund skrev:
Der er lidt over 10.000 lokomotivadresser til rådighed indenfor DCC - men kun lidt over 2.000 adresser til tilbehør så som signaler og sporskifter. Med et forbrug på 16 adresser pr. signal, rækker adresserummet kun til 128 signaler - og så er der absolut ingen adresser til overs til andre formål så som sporskifter.

Principielt delvist ja, men det er nok de færreste der til samtlige signaler på anlægget har brug for 16 adresser. Eksempelvis bruger en dværg (maks.) fire adresser. Ikke-anvendte signalbilleder behøver man ikke bruge en adresser til. Og din udregning er ikke helt korrekt - for hvert adresserbar tilbehørsadresse (i DCC) har man plus og minus til rådighed, så det er dobbelt så mange.

Mvh. Klaus K

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Da' igen.

kka-dk skrev:
Så tror jeg det er mig der har misforstået konceptet med Arduinoen: Kan man i så fald styre signalbilledet direkte fra éns digitalsystem, udelukkende gennem digitalsignalet? Men hvor er så formåelet- den vil jo være væsentlig dyrere? I øvrigt, det der faktisk fylder mest på LED-dekoderens print er faktisk 5V-forsyningen (diodebro, 7805 og kondensator).

Ja, du kan godt styre det hele fra dit digitalsystem: Arduinoen kan fint læse DCC, den skal blot have en optokobler mellem en indgang og køresignalet. Og så helst også en ensretterbro, men den har man jo allerede, hvis man også skal trække strømforsyningen fra kørestrømmen.

Formålet? Jo, for det første skal man kun lære at programmere en type processor, hvis man holder sig til Arduino. For det andet behøver den ikke være dyrere - du ser på priserne for de "store" modeller, der er nemme for begynderen, men jeg har nogle gange linket til de små skrabede modeller, hvor man skal lodde ledningerne direkte på - de kan fåes til under en 50er, selvom de er forholdsvist dyre hos de danske forhandlere.

En interessant løsning, jeg vil kigge nærmere på, er Seeedstudio, der tilbyder at lave færdigmonterede print til en meget lav pris, hvis de efterfølgende må sælge dem til Gud-og-hvermand. Produceret i Kina, leveret portofrit over hele kloden - og med meget, meget fine anmeldelser i Arduino miljøet. Her kunne man få lavet en fysisk lille Arduino med det nødvendige isenkram til at kommunikere med modelbanen.

Og for det tredie vil Arduinoen potentielt også kunne styre mere end blot et signal: F.eks. vil den fint kunne styre såvel en dværg som de(t) tilhørende skifte - uden at det koster ekstra. Og i stedet for at bruge en masse DCC adresser på formålet, kunne man tildele den nogle adresser, der er tilknyttet en togvej, så man blot behøver give den en togvejskommando, så skifter den selv såvel signal som sporskifter. Til samme pris!

Citat:
Hele kildekoden ligger på http://www.digital-bahn.de/develop/source.htm. De danske firmwares er dog endnu ikke kommet på, det var som nævnt preliminær adgang.

Ah - det lyder fornuftigt.

Citat:
Principielt delvist ja, men det er nok de færreste der til samtlige signaler på anlægget har brug for 16 adresser. Eksempelvis bruger en dværg (maks.) fire adresser. Ikke-anvendte signalbilleder behøver man ikke bruge en adresser til. Og din udregning er ikke helt korrekt - for hvert adresserbar tilbehørsadresse (i DCC) har man plus og minus til rådighed, så det er dobbelt så mange.

Jeg kan da se på produktsiden, at en dansk dværg med fire lamper bruger 12 DCC adresser. Det er godt nok ikke 16 - men det er stadig mange. Smile

Så har du naturligvis ret i, at man i en vis forstand godt kan tale om 4.000 adresser: Men det er jo altså ikke den måde, disse dekodere er implementeret, så min beregning er stadig korrekt i dette tilfælde. Og under alle omstændigheder er det stadig en tilsnigelse at tale om 4.000 adresser - mere korrekt er der 2.000 adresser, der hver kan have to indstillinger (on/off), så de 2.000 adresser giver dobbelt så mange indstillinger.

Men lad os endeligt ikke blive uvenner - det er ikke meningen - du bad bare om kommentarer, og det har du fået. Smile

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Tjalfe76

Indlæg: 32

PB

Nu kan man faktisk også købe nogle til en billige penge i udlandet, bare man husker ikke at overstige 85 dkr Smile

 

http://dx.com/p/nano-v3-0-avr-atmega328-p-20au-module-board-usb-cable-fo...

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.550

PB  Blog  Hjemmeside

Tjalfe76 skrev:
Nu kan man faktisk også købe nogle til en billige penge i udlandet, bare man husker ikke at overstige 85 dkr Smile

Enig: Jeg plejer at bruge Arduino Pro Mini, der også kan fåes meget billigt i større styktal.

Citat:
http://dx.com/p/nano-v3-0-avr-atmega328-p-20au-module-board-usb-cable-for-arduino-118037

Og så endda med kabel! Lad os købe 100 af dem, og så smide de 99 kabler ud...

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

kka-dk

Indlæg: 52

PB

Lars Skjærlund skrev:
Jeg kan da se på produktsiden, at en dansk dværg med fire lamper bruger 12 DCC adresser. Det er godt nok ikke 16 - men det er stadig mange. Smile

Så har du ikke kigget godt nok - kig igen  Wink Hint: Dværg-firmware'en er til to dværge, og kan også benyttes til en PU uden rød lanterne. En enkelt dværg med alle fire signalbilleder bruger fire adresseringer, hvilket svarer til to DCC-adresser.

Lars Skjærlund skrev:
Så har du naturligvis ret i, at man i en vis forstand godt kan tale om 4.000 adresser: Men det er jo altså ikke den måde, disse dekodere er implementeret, så min beregning er stadig korrekt i dette tilfælde. Og under alle omstændigheder er det stadig en tilsnigelse at tale om 4.000 adresser - mere korrekt er der 2.000 adresser, der hver kan have to indstillinger (on/off), så de 2.000 adresser giver dobbelt så mange indstillinger.

Det er altså ikke rigtigt i forbindelse med disse dekodere. En LED-dekoder med 16 signalbilleder, hvor alle er i brug, bruger 8 DCC-adresser. Jeg har lis'om rodet en hel del med dem ... 

Lars Skjærlund skrev:
Men lad os endeligt ikke blive uvenner - det er ikke meningen - du bad bare om kommentarer, og det har du fået. Smile

Det er jeg også glad for - men du havde fået forkert fat i en del ting  Big smile

/Klaus

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 787

PB  Blog

Det lyder da helt klart som et interessant projekt. En ide til udvidelse af projektet var en variant som kan styre en hastighedsviser (hvis altså man anvender en sådan), hvis jeg husker rigtigt fra det projekt hvor selve viseren blev bygget, det kræver "bare" at i alt 6 dioder kan styres 2 af gangen.

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Picture

kka-dk

Indlæg: 52

PB

mr-data skrev:
Det lyder da helt klart som et interessant projekt. En ide til udvidelse af projektet var en variant som kan styre en hastighedsviser (hvis altså man anvender en sådan), hvis jeg husker rigtigt fra det projekt hvor selve viseren blev bygget, det kræver "bare" at i alt 6 dioder kan styres 2 af gangen.

Både 030 og 034 understøtter styring af hastighedsviser; 030 dog uden "brækket arm", som jeg endnu har til gode at se funktionelt, i hvert fald i H0 Wink

Mvh. Klaus K.

Like 0 kan lide
Top

Picture

mr-data

Indlæg: 787

PB  Blog

kka-dk skrev:

mr-data skrev:
Det lyder da helt klart som et interessant projekt. En ide til udvidelse af projektet var en variant som kan styre en hastighedsviser (hvis altså man anvender en sådan), hvis jeg husker rigtigt fra det projekt hvor selve viseren blev bygget, det kræver "bare" at i alt 6 dioder kan styres 2 af gangen.

Både 030 og 034 understøtter styring af hastighedsviser; 030 dog uden "brækket arm", som jeg endnu har til gode at se funktionelt, i hvert fald i H0 Wink

Mvh. Klaus K.

Men så er spørgsmålet hvor ofte "brækket arm" bruges? Den som jeg kan finde på den side du linker til som viser "//" bruges så vidt jeg ved kun på stationer hvor indkørslen til stationen er delt op i sektioner/blokke, og hvor ofte ser man det i HO? Jeg har også set en anden variant, se nedenfor, men jeg kan ikke huske hvad betydning den har og hvor den bruges.

\

I

Altså skråt til venstre foroven, lodret streg forneden.

For at lave dem i HO kræver det vel "bare" at de enkelte dioder er forbundet individuelt til dekoderen?

Men uanset hvad, så vælger man vel kun en udgave af firmwaren som har de signal-billeder til såvel selve signalet som til hastighedsviseren som er krævet i den givne situation? I mit lokal-område, Lolland-Falster, kender jeg umiddelbart kun til et sted med et signal med hastighedsviser, som står ved indkørslen fra Nykøbing Falster til den tekniske station Nykøbing Falster Vest.

Sidstnævnte station befinder sig lige knap 1 km. fra førstnævnte og fungerer reelt "bare" som tilslutning/forgrening for Lollandsbanen til Fugleflugtslinjen mod Rødby Færge, og belv mig bekendt etableret for at undgå en tilslutning på åben bane, eftersom man af forskellige årsager lod Nykøbing Falster forblive endestation for Lollandsbanen og lade denne samt Fugleflugtslinjen dele bro over Guldborgsund.

Men tilbage til den pågældende signalviser, den skyldes at den tilladte hastighed i sporskiftet er forskellig afhængig af dets stilling; står sporskiftet til den "rette" gren mod Rødby F. er tilladte hastighed 70 km/t, mens den til den afvigende gren mod Lollandsbanen er på 60 km/t. Så hvis man bygger en station baseret på denne, er det vel også kun stillingerne for disse hastigheder man har brug for i hastighedsviseren?

__________________

Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.

Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.