Picture

Rep Neslein

Kreativ designer for modelproduktion

Ringsted

Indlæg: 1.002

PB  Blog

Det gule palæ har ikke altid været gult

 

Hej Godtfolk
I dag er der dukket en spændende rapport omkring restaureringen af Det Gule Palæ.
Altså ikke det i København K, men Wencks berømte Kommandopost fra GB, som nu er blevet reddet og flyttet Gedser.
Under ledelse af konservatorgruppen APR, som står for selve genskabelse af den markante bygnings ud- og indvendige fremtoning, er store dele af den gamle beklædning blevet afrenset for maling.
Afrensningen har været meget omfattende, da bygningen som bekendt var blevet hærget voldsomt af grafittibøller. Da den originale malingstype ikke kan arbejde sammen med de moderne spraymalinger, har en total afrensning været nødvendigt.
Under denne gennemgribende arbejdsproces, har man gjort en epokegørende opdagelse.
Under de mange lag af gul og rød maling viste det sig, at bygningen oprindelig har være behandlet med mintgrøn linoliefarve. Det er pga. denne farve at bygningen er bevaret så godt, og er faktisk i høj grad medvirkende at næsten hele bygningen har vist sig uden væsentligt råd eller svamp i grundkonstruktionen.
Konservatorgruppens leder Anders-Peter, R.I. Ludvigsen, forklarer endvidere:
På daværende tid var udvalget af farvepigmenter til malingsfremstilling forholdsvis begrænset, da de syntetiske farver endnu ikke var opfundet,
(Det skete først senere, da virksomheden Sadolin og Holmblad opfandt og patenterede de metoder, som danner grundlag for moderne kunstige farvepigmenter. RED)
De mintgrønne farver var derfor, på den tid bygningen blev opført, fremstillet på grundlag af kobbersalte og arsenik opslæmmet i linolie og kridtpulver, og har altså den positive bivirkning, at de dræber enhver form for svamp og stopper al anden biologisk nedbrydning af træ, og konserverer derfor træet bedre end moderne træimprægneringsmidler.
Da man først stødte på denne forårsgrønne kulør troede man, at det grønlige farvelag kun var en grundmaling, men man har ved nærmere studier, konstateret flere påstrygninger af samme farvetype med en anelse forskel i farvetonen.
Anders-Peter, R.I. Ludvigsen kan således fastslå, at der med flere års mellemrum har være udført mere end 2 mintgrønne behandlinger af træværket. Man formoder, at de bygningsdele, som i dag kendes som rødmalede, på daværende tidspunkt har været såkaldt ”mørkehvide”, som var en meget populær kulør på den tid.
Hvornår man fandt på, at skifte til gult og rødt, som vi kender den berømte bygning for i dag, er uvist, da man mangler håndfast dokumentation i form af originale farvefotos, der kan bekræfte farveskiftet.
Hvad der overrasker endnu mere er, at der i en mellemliggende periode, tilsyneladende har været eksperimenteret, med andre farver. F. eks kan man se, at omkring første verdenskrig har der været eksperimenteret med både lysesort og moselak, en særlig nuance kendt fra omegnen af Ballerup.
Heldigvis fandt man dog til slut frem til de kendte gule og røde farver, som har givet bygningen sit klingende navn.
I samarbejde med Nordic Scalemodels I/S har fonden Gedser Stationsområde A.M.B.A, bestilt et eksklusivt limiteret oplag af ”Det Mintgrønne Palæ”. Altså ”Det Gule Palæ” I mintgrøn udgave.
Der er som sagt kun tale om et meget lille oplag, som kun kan bestilles i dag den 1. April, så det er med at holde sig til.

__________________

Rep Neslein

Togtosse af sind og proffesion

Like 4 kan lide
Top

Picture

Erik V. Pedersen

(Ex. DSB).

Indlæg: 182

PB  Blog  Hjemmeside

 

Hej Rep.

Interessant, -især nu, hvor "Tårnet" skal retur til Gb, jfr. Banedanmarks hjemmeside.  

Jeg formoder, at det er firmaet APRs  1. afdeling  (Du nævner det:  -- v. leder Anders-Peter, R.I. Ludvigsen) der står for undersøgelsen, men kunne forstille mig, at hvis man havde ladet firmaets 2. afd.  (leder Rans Lirpa) stå for undersøgelsen, kunne det måske være endt med et noget andet resultat  ! ! ! ???

Vi får se ! ! !

Kire Nesredep,  Purellab.

(Der går nok et års tid  Smile )

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.