Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Artikel i det nye nr. af Lokomotivet, to-/tre-skinnedrift

I det nye nr. af Lokomotivet som virkelig kan anbefales at læse, er der bl.a. en artikel om to-/tre-skinnedrift, der bliver sammenlignet med fordele og ulemper.

Det er en af de fineste analyser jeg længe har læst, det er virkelig godt gået af Lokomotivet! :-) Normalt er sådan en  analyse ellers noget "farvet" i forvejen.

Og så fortsætter Lokomotivet også i 2012. Heldigvis er der bl.a. kommet så mange nye annoncører at der er blevet basis for det. Interesserer man sig blot en lille smule for dansk modeltog, mener jeg absolut man bør holde det (holder både Lokomotivet og Banen). Banen og Lokomotivet supplerer hinanden virkelig fint op. Og kigger man på hvad "projektet" koster derhjemme årligt eller ude i klubben, så koster det faktisk ikke særligt meget at holde bladene.

Mvh

Claus

 

 

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.817

PB

Jeg har lidt svært ved at dele begejstringen for artiklen som en objektiv analyse af fordele og ulemper ved toskinne-/treskinnedrift!

Forfatteren beskæftiger sig mest med sporets udseende og funktion i forhold til virkeligheden og konkluderer blandt andet, at skinner med midterleder har relationer til forbilledet, da S-tog, elektriske fjerntog og Metroen benytter forskellige former for treskinnesystemer, den eneste fordel ved to-skinnesystemet er sporets udseende. Og toskinnekørerer vælger systemet, da de ikke kan lide midterlederen, men accepterer de klodsede koblinger! For ikke at tale om, ”…at slæbeskoen giver en meget stabil kontakt, mens et toskinnelokomotiv hakker i kørslen, så snart el-forbindelsen til en skinnestreng er dårlig”. Det havde her været bedre at nævne vigtigheden af rene skinner, som jo gælder for alle systemer. Og de systembetingede store flanger ved treskinnesystemet bliver bagatelliseret, da flangerne alligevel er skjult bag bremsebakkerne. Jeg kender adskillige dampmaskiner, der har vundet meget i udseende på grund af de små flanger til toskinnesystemet.

Jeg har set mere seriøse gennemgange andre steder, hvor det er systemerne, der behandles, hvor der diskuteres forskellene på det, som man kunne kalde Märklin-filosofien og ”de andre”. Forskellen i valg af system ligger jo ikke i,  ”… om man er arkitekt eller ingeniør af sind. Arkitekten vælger toskinne og ingeniører treskinne.” I sin enkelhed handler det vel om at gøre sig et valg og være tilfreds med det. Glæden ved hobbyen er jo lige stor, om der er to eller tre ledere under materiellet.

Men selvfølgelig er bladet ellers værd at samle på!

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

bjerg

ingeniør

Indlæg: 45

PB

bl skrev:
”… om man er arkitekt eller ingeniør af sind. Arkitekten vælger toskinne og ingeniører treskinne.”

uha, så har jeg vist taget en forkert uddannelse i sin tid.

Like 0 kan lide
Top

Picture

tøf tøf

glasgrossist, glarmester, og drivhusproducent

Vemmelev

Indlæg: 347

PB  Hjemmeside

Jeg elsker at stoppe salt i såret i sådan en diskussion...: jeg kører Märklin, men som 2 skinne, så jeg har en fod i begge lejre... Jeg kører skal az, nemlig...Tongue

__________________

...og i tror det ikke kan lade sig gøre at indbygge digitaldekodere i spor z... Iøvrigt ganske vild med modeller, også dem af tog..

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Det er i hvert fald modigt af Lokomotivet at tage det op. Jeg har læst nogen beskrivelser hvor de to systemer bliver sammenlignet. Meget ofte er det "farvet" til fordel for det ene eller andet, om ikke andet så som "skjult dagsorden".

I artiklen forsøger man i hvert fald efter min mening at være objektiv. Og  det kunne være ret interessant at nogen af argumenterne bliver brugt, når der nu på et tidspunkt er en eller anden fyr herinde, der ikke ved om han skal køre to- eller tre-skinne drift.

Og jeg synes også at kunne ane lidt "farven" i indlæggene her, men er ikke ude på at starte diskussionen op nok engang. Pointen er nemlig netop at man er tilfreds med det system man har valgt derhjemme eller i klubbben Smile

Mvh

Claus

 

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

bl

Pensionist

Greve

Indlæg: 1.817

PB

Skovsøekspressen skrev:

Og jeg synes også at kunne ane lidt "farven" i indlæggene her, men er ikke ude på at starte diskussionen op nok engang. Pointen er nemlig netop at man er tilfreds med det system man har valgt derhjemme eller i klubbben Smile  

Mvh

Claus

 

Hvis du synes, at indlæggene er lidt farvet, er det garanteret utilsigtet. Tværtimod synes jeg nok, at artiklen kan opfattes en smule farvet mod det treskinnede! Men det er mere det objektive, jeg synes det kniber med. F.eks. bemærkningen i den første billedtekst om, at Märklins brug af dybere flanger er traditionsbestemt, det skyldes, som mange vel har erfaret, skinnernes udformning. Og så er der alle de andre ting, som vel umuligt kan danne grundlag for et seriøst system-valg.

__________________

Bjarne

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

bl skrev:

 Tværtimod synes jeg nok, at artiklen kan opfattes en smule farvet mod det treskinnede! Men det er mere det objektive, jeg synes det kniber med. F.eks. bemærkningen i den første billedtekst om, at Märklins brug af dybere flanger er traditionsbestemt, det skyldes, som mange vel har erfaret, skinnernes udformning. Og så er der alle de andre ting, som vel umuligt kan danne grundlag for et seriøst system-valg.

Nu er jeg jo tre-skinne mand, men jeg synes ikke at artiklen går så meget imod dette system. Der bliver også nævnt det med driftsstabiliteten med treskinnesystemet. Det er et argument jeg ofte synes bliver glemt i debatterne, og som meget ofte ender med ren "3. Verdenskrig" fra to-skinnefolkenes side. Det ser man tydeligt herinde når der starter en diskussion om emnet (og er ikke ude på at starte den igen, som før nævnt). Min egen erfaring er også at det el-tekniske er nemmere at gå til, som artiklen også nævner. Dog glemmer den at nævne at man både med C- og K-skinner kan patinere sig til et ganske flot resultat, så man knap nok lægger mærke til det høje ballastprofil ved C-skinnerne og at K-skinnerne er code 100. 

Om man er arkitekt eller ingeniør er nok heller ikke noget der skal tages for bogstaveligt. Men ved treskinne, kan man bygge et sikringsanlæg op der er fuldstændig tro mod forbilledet fordi to-skinne af gode grunde har isolerede hjul. Men rent praktisk er det selvfølgelig nok lidt ligegyldigt på modelbanen om det er det ene eller andet.

Mvh

Claus

 

 

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.107

PB  Blog  Hjemmeside

Skovsøekspressen skrev:
Men ved treskinne, kan man bygge et sikringsanlæg op der er fuldstændig tro mod forbilledet fordi to-skinne af gode grunde har isolerede hjul.

Det kan man nu altså også godt på toskinne systemer, hvis man vil: Man kan sætte en halvstor modstand mellem hjulene, og så sætte en detektor på sporet, der kan måle, om der går en lille smule strøm mellem skinnerne. Mange klarer det i praksis ved at smøre f.eks. grafit over isoleringen - det er beskrevet flere steder her på Sporskiftet.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

bjerg

ingeniør

Indlæg: 45

PB

Skovsøekspressen skrev:
Der bliver også nævnt det med driftsstabiliteten med treskinnesystemet. Det er et argument jeg ofte synes bliver glemt i debatterne

det er fantastisk hvis man tror at 3-skinnefolks mening om driftstabiliteten af 2-skinnesystemet har nogen værdi

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Lars Skjærlund skrev:

Det kan man nu altså også godt på toskinne systemer, hvis man vil: Man kan sætte en halvstor modstand mellem hjulene, og så sætte en detektor på sporet, der kan måle, om der går en lille smule strøm mellem skinnerne. Mange klarer det i praksis ved at smøre f.eks. grafit over isoleringen - det er beskrevet flere steder her på Sporskiftet.

Ja lige netop noget som fx. dette her, der gør at det rent praktisk ikke betyder så meget. MJ´erne er tit meget opfindsomme, og finder ofte meget smarte løsninger på en given udfordring. Og det er også i aller højeste grad med til at gøre hobbyen så spændende som den er, hvad enten man er til to- eller tre-skinnesystemet   Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Amagerkaner

Indlæg: 440

PB

bjerg skrev:

Skovsøekspressen skrev:
Der bliver også nævnt det med driftsstabiliteten med treskinnesystemet. Det er et argument jeg ofte synes bliver glemt i debatterne

det er fantastisk hvis man tror at 3-skinnefolks mening om driftstabiliteten af 2-skinnesystemet har nogen værdi

Hej forum

Skal vi ikke bare koncentrere os om at køre tog i stedet for al det halløj, inden det kører af sporet om man så må sige:party: Jeg har ikke selv læst nævnte artikel endnu.  For mig handler det mere om hvem der er den bedste modelbygger:| Teknik og systemer er ikke min stærke side, og derfor sekundært. Og ja, jeg kører system Märklin:)

Like 0 kan lide
Top

Picture

Amagerkaner

Indlæg: 440

PB

Amagerkaner skrev:

bjerg skrev:

Skovsøekspressen skrev:
Der bliver også nævnt det med driftsstabiliteten med treskinnesystemet. Det er et argument jeg ofte synes bliver glemt i debatterne

det er fantastisk hvis man tror at 3-skinnefolks mening om driftstabiliteten af 2-skinnesystemet har nogen værdi

Hej forum

Skal vi ikke bare koncentrere os om at køre tog i stedet for al det halløj, inden det kører af sporet om man så må sige:party: Jeg har ikke selv læst nævnte artikel endnu.  For mig handler det mere om hvem der er den bedste modelbygger:| Teknik og systemer er ikke min stærke side, og derfor sekundært. Og ja, jeg kører system Märklin:)

Hvad sker der lige med mine smileys?!

Like 0 kan lide
Top

Picture

tøf tøf

glasgrossist, glarmester, og drivhusproducent

Vemmelev

Indlæg: 347

PB  Hjemmeside

...Hold nu op.... Jeg har lige dusket en ung pige på 20, se det fik jeres tanker hen på noget andet....Big smile

Jeg er nok lidt inskrænket hvad fordele og ulemper ved 2 eller 3- skinne er.. Privat kører jeg 2 skinne, spor z, digitalt, det virker bare... det gjorde det også da det var ikke-digitalt, men ikke optimalt.

I klubben kører vi gammel DC, men jeg er ved at ombygge hele anlægget til digital, da vi havde en lille smule problem er med stabilt strømoptag... det skal siges, at problemet egentlig kun eksisterede med de gamle selvbyg lokomotiver.. når vi kører med nyt materiel, virker det bare upåklageligt..

Der hvor det er blevet digitalt... det virker bare... så jeg er ikke med på den om at, et "støttehjul" på midten bliver bedre mht strømoptaget...

mht signaler og sikring... der findes meget til begge systemer, da begge systemer vel er stort set lige udbredt...

 

Tilbage til den 20 årige.. godnat herfra.

 

__________________

...og i tror det ikke kan lade sig gøre at indbygge digitaldekodere i spor z... Iøvrigt ganske vild med modeller, også dem af tog..

Like 0 kan lide
Top

Picture

lars hansen

smed

egrnsund

Indlæg: 304

PB

hvis det 2 skinne var lige så stabilt som 3-skinne  ,ville det næppe være nogen 2-skinne folk som ville kaste sig ud i den "glæde" det  måtte være at polarisere sine sporskiftere,jeg ville personligt strande i planlægningsfasen hvis jeg kørte 2-skinne.mvh lars

__________________

ho , ac digital.CS 2,c og k ,mfx,dcc

Like 0 kan lide
Top

Picture

Knarbjerg

Stationsbestyrer

Indlæg: 146

PB  Blog  Hjemmeside

Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE MicrosoftInternetExplorer4

Hej

Mon ikke udviklingen i dag er nået så langt, at forskellen mellem 2-skinne og 3-skinne systemet mere er et spørgsmål om smag og behag, end forskel i kvalitet?
Det tror jeg

Jeg har kørt med midterleder i over 30 år, men skiftede for 5 år siden til spor uden midterleder og synes ikke der er den store forskel i driftstabiliteten mellem de to systemer.
Alle mine modelbaneanlæg har været bygget med henblik på at kunne inviterer vennerne til rangering og køreplanskørsel ca en gang om måneden, så kravene til at tingene fungerer optimalt har altid været høje. Når man kører efter ur og skal være færdig med en rangeropgave på begrænset tid, så er det bare ikke i orden at strømoptaget svigter eller vognene hopper af sporet.

Strømoptaget via slæbeskoen krævede mindst lige så meget rengøring og vedligeholdelse, som på 2-skinne.
Man hører også ofte at 2-skinne materiel fungerer dårligt på märklinspor, men de sidste 10 år, hvor jeg kørte med Märklin K-skinner, var 50% af mine lokomotiver ombyggede 2-leder maskiner og 90% af vognene var fra 2-skinne producenter. Og de få problemer jeg har oplevet, har næsten altid kunne føres tilbage på dårligt håndværk i forbindelse med sporlægningen eller mangelfuld vedligeholdelse – altså mig selv…

Selvfølgelig er der fordele og ulemper ved begge systemer. Men forskelene er efter min mening ubetydelige og jeg vil mene at de to systemer er lige gode.
Man skal vælge ud fra, hvad man selv føler, man har det bedst med – evt med et blik på, hvad omgangskredsen kører med.

__________________

Hilsen Knarbjerg

Dansk epoke III med fokus på køreplanskørsel og rangering.
2 skinne Lenz digital
http://www.knarbjerg.blogspot.com
Også på YouTube: Søg efter "Knarbjerg Banen"

Like 0 kan lide
Top

Picture

Flemming

Lokomotivfører

Korsør

Indlæg: 288

PB  Blog  Hjemmeside

lars hansen skrev:

hvis det 2 skinne var lige så stabilt som 3-skinne  ,ville det næppe være nogen 2-skinne folk som ville kaste sig ud i den "glæde" det  måtte være at polarisere sine sporskiftere,jeg ville personligt strande i planlægningsfasen hvis jeg kørte 2-skinne.mvh lars

Hej Lars

I stedet for at "bekymre" dig så meget over 2-skinne systemets måske svage sider, skulle du hellere fortælle om hvordan du tackler 3-skinne systemets ditto. Vi har alle (2 som 3 skinnefolk) vores personlige grunde til at vælge det system vi bedst kan lide og det er "lidt" træææælssss når den ene side fortæller den anden side hvor elendigt deres system er, man må da gå ud fra at folk har det system de bedst kan lide? Hvis du er glad for dit 3-skinne system er det jo godt, bliver det bedre af at der er svagheder i 2-skinne systemet? Det er altsammen modeltog, uanset system. Jeg startede med Märklin og skiftede senere til 2-skinne, fordi mine krav ændrede sig - men det betyder ikke at jeg synes Märklin er skrammel i dag. Wink

Venlige modeltog hilsner

Flemming

__________________

1956, sådanne årgange laves ikke mere

Like 0 kan lide
Top

Picture

hxmiesa

Software Engineer

Bilbao Spain

Indlæg: 994

PB  Hjemmeside

Diskussioner 2-skinne v. 3-skinne burde forbydes her paa Sporskiftet Wink

Der burde forfattes en officiel "guide" som man kan henvise alle spoergende nybegyndere til. Et indlaeg som baade 2-skinne og 3-skinne brugere kan blive enige om.

__________________

Venlig hilsen
Henrik Hoexbroe
TOG -i lange baner!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Flemming

Lokomotivfører

Korsør

Indlæg: 288

PB  Blog  Hjemmeside

hxmiesa skrev:

Diskussioner 2-skinne v. 3-skinne burde forbydes her paa Sporskiftet Wink

Der burde forfattes en officiel "guide" som man kan henvise alle spoergende nybegyndere til. Et indlaeg som baade 2-skinne og 3-skinne brugere kan blive enige om.

Hej Henrik

Om det ligefrem skulle forbydes ved jeg ikke, men diskutionerne måtte gerne være lidt mere seriøse (med humor) end mange af dem hidtil har været. En guide ville være godt men også noget der kunne skabe ballade at få lavet.

To eller tre ledet hilsner

Flemming

__________________

1956, sådanne årgange laves ikke mere

Like 0 kan lide
Top

Picture

diablomandk

Indlæg: 311

PB

ok nu er det min tur. jeg har ventet lidt med at give mit postyr.

ser i jeg kan nemmelig godt lide at snakke 2skinne vs. 3skinne.

altså ikke at om der så ville komme 12000 inlæg ville i ikke blive enig og jeg er meget sikker på at der ud af det ikke ville være en der ville skifte fra 2 til 3 eller omvendt.

men hvad jeg godt kan lide er at kikker man på de 2 systemers fordele og låner lidt af dem begge kan man fratisk få noget rigtig herligt modeltog.

jeg køre med 3 skinne og snakker vi om teknik og stabilt kørelse kan jeg kun hive mit roko 2skinne lokomotiv frem.

den har fået en slæbesko ( rokos lydfrie) og bid mig i næsen om ikke det virker rigtig godt.

man kan ikke høre det (2skinne fordel) den stopper ikke pga dårlig strøm end ikke blinker med lyset over skiftespor ( 3skinne fordel).

og igen at man læser nogle af de ting folk har skrevet for at fjærne nogle ting som ikke springe heldigt ud så finde man jo måder man selv kan bruge. som at smide lidt bly i d-maskinen så den ikke vugger og springer på sporet.

ellerman kan prasse rokoskort kopling på marklins vogne fordi marklins kortkoplin ikke altid er skide godt osv osv osv.

så jow kom bare med vs. inlæg   I må forguds skyld bare ikke tro i med jeres mening kan overbevise nogle om at det modeltog i har er det bedste. for er der en ting jeg har lært med alt det VS. er det at alt modeltog kan gøres bedre på enten den ene måde eller den anden.

og igen som en anden skriver... til vi en dag har fundet det ene system der gør at alle modelfolk smider alt deres model tog ud og kun holder sig til en standat lad os da køre noget fut og ellers nyde 2skinnes og 3skinne som det modeltog det er.

og ellers huske på at var det ikke for at der var 2 systemer ville modeltog sikkert stadig skulle trækkes op hver 5 m og alt lyd der var kom fra en trut mund ala bedstefar med langt hvid skæg render rundt ved siden af og siger tut tut ( nej ikke dig flemming Smile )

 

Brian som tænker om han ikke skal have både 2 og 3skinne system på hans modelbane ( ja det ville sgu få jer på af stolen he he he )

Like 0 kan lide
Top

Picture

bjerg

ingeniør

Indlæg: 45

PB

lars hansen skrev:
hvis det 2 skinne var lige så stabilt som 3-skinne  ,ville det næppe være nogen 2-skinne folk som ville kaste sig ud i den "glæde" det  måtte være at polarisere sine sporskiftere

det er hjertestykker med strømforsyning som gør 2-skinne suverænt, hvis man ikke gider det, må man hellere køre märklin.

Like 0 kan lide
Top

Picture

bjerg

ingeniør

Indlæg: 45

PB

hxmiesa skrev:
Diskussioner 2-skinne v. 3-skinne burde forbydes her paa Sporskiftet

hvorfor dog det hvad er du bange for ?

Like 0 kan lide
Top

Picture

Ty2 406

Frederikssund

Indlæg: 131

PB

Hej.

Denne evige diskution om hvad der er bedst 2 skinne eller 3 skinne. Kan det ikke være lige meget, hvis bare har det sjovt med det man har.

Har selv igennem de 35-40år jeg har været i hobbyen, har jeg benyttet begge systemer. De to systemer har jo deres fordele og ulemper. Artiklen i Lokomotivet prøver bare at beskrive fordele og ulemper ved begge systemer.

Jeg er bare ikke enig med forfatterens konklusioner. At postulere at et 2 skinne systemet ikke er så drift sikkert, må stå for forfatterens egen regning. Hvis man kikker over Atlanten, til USA og Canada. Her har 2 skinne systemet været standart siden midt i 1930'erne. Så lidt driftsikkeret må det jo være. Dem der læser Model Railroader vil give mig ret i, at der gå år og dag imellem at der bliver vis et 3 skinne anlæg i bladet. En årgang er på 12 nr. og der er billeder fra 1-2 anlæg pr. gang, 99,9% af anlæggende er 2 skinne systemet og af høj klasse.

Der hvor 3 skinne systemet har sin stærke side. Er at det f.eks. kan lægge det ud over ens stue gulv, og skilles ad og samles et utal af gange uden det betyder store. Det er ikke noget et 2 skinne system er glad for.

__________________

Venlig Hilsen.

Peter Wiese.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Så er "religionskrigen" i fuld gang, det skal åbenbart blusse op jævnligt. 

Man kommer altså ikke særligt langt med at lægge en K-skinnebane på gulvtæppet for mange gange.... Men hvis man bruger Trix, Roco Geoline og C-skinner er det en anden snak.

Lokomotivet går nemlig ind på et andet område, som totalt er overset, nemlig koblingerne på alt det rullene materiel i H0. Alene disse viser at modeltog er et stort kompromis i 1:87. Går man op i spor 0, så begynder der at komme koblinger for alvor der ikke "skæmmer" modellerne. Her tænker jeg på den berømte Göteborg-kobling, der er rigtig flot. Den kan i øvrigt også laves i halv 0, men det er nok ikke tidsmæssigt realistisk hvis man har et par hundrede rullende enheder.

Og jeg er faktisk enig med vores spanske forbindelse, diskussionerne burde forbydes herinde (formålet var ikke at tråden skulle udvikle sig på denne måde). Folk holder stædigt fast på deres. Og det bliver aldrig anderledes!

Set i lyset af det, er det en modig artikel Lokomotivet kommer med. Som treskinne-mand er jeg meget enig med den.

Det nye nr. kan i øvrigt kun anbefales, der er masser af "kød" på.

Mvh

Claus

 

 

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Flemming

Lokomotivfører

Korsør

Indlæg: 288

PB  Blog  Hjemmeside

Skovsøekspressen skrev:

Så er "religionskrigen" i fuld gang, det skal åbenbart blusse op jævnligt. 

Man kommer altså ikke særligt langt med at lægge en K-skinnebane på gulvtæppet for mange gange.... Men hvis man bruger Trix, Roco Geoline og C-skinner er det en anden snak.

Lokomotivet går nemlig ind på et andet område, som totalt er overset, nemlig koblingerne på alt det rullene materiel i H0. Alene disse viser at modeltog er et stort kompromis i 1:87. Går man op i spor 0, så begynder der at komme koblinger for alvor der ikke "skæmmer" modellerne. Her tænker jeg på den berømte Göteborg-kobling, der er rigtig flot. Den kan i øvrigt også laves i halv 0, men det er nok ikke tidsmæssigt realistisk hvis man har et par hundrede rullende enheder.

Og jeg er faktisk enig med vores spanske forbindelse, diskussionerne burde forbydes herinde (formålet var ikke at tråden skulle udvikle sig på denne måde). Folk holder stædigt fast på deres. Og det bliver aldrig anderledes!

Set i lyset af det, er det en modig artikel Lokomotivet kommer med. Som treskinne-mand er jeg meget enig med den.

Det nye nr. kan i øvrigt kun anbefales, der er masser af "kød" på.

Mvh

Claus

 

 

Hej Claus

Jeg synes ikke granaterne flyver særlig tæt, der har været et par forsøg på provokation, men ellers synes jeg det er velovervejede synspunkter der kommer frem. De fleste tråde udvikler sig sjældent som man venter, fordi man kun bestemmer retningen i ens eget indlæg. Selvfølgelig holder man på sine meninger, lige så selvfølgelig uden at dunke andre - det handler om at respektere andres mening også selv om man er uenig. De fleste af de små og store twister der opstår her skyldes hovedsageligt to synder.: 1. Man glemmer at læse et indlæg ordentligt inden man svarer. 2. mangel på respekt for andet end sig selv.

Jeg er eksempelvis ikke enig med dig, i at artiklen er ret god eller modig, jeg synes ikke rigtig der kommer noget faktuelt og hånd gribeligt frem, hvis man vil opsummere fordele og ulemper ved de to systemer skal der altså kød på og de ulemper der er ved det ene eller andet system er man altså nødt til at nævne, hvis det skal have nogen værdi. Det er en genistreg af Torben at angribe koblingerne (og ganske berettiget) det er jo det samme for begge systemer, et emne som fabrikanterne, stort set alle til hobe, ikke bruger meget energi på, de overholder NEM normerne og fungerer ad h........ til.

Göteborg koblingen er i mine øjne en genial opfindelse, meget udbredt i spor 0 og lidt i spor H0. Herhjemme er den opfundet af Mads Sjøner og undertegnede (der er nok flere andre der også har opfundet den) i midten af 1980erne. Det er absolut ikke så svært at lave den, som man skulle tro og den er - lavet rigtigt - særdeles stabil og funktionsdygtig, men den kan ikke lide skarpe kurver.

Det ville være befriende dejligt hvis vi gav os til at beskrive vores eget systems svagheder, det ville være meget konstruktivt og mange fik måske nogle gode fif - i stedet for at belære de andre om deres systems elendigheder, husk det er modeltog altsammen.

Venlige hilsner

Flemming

PS Se så jeg kan, et helt indlæg uden pjat!

__________________

1956, sådanne årgange laves ikke mere

Like 0 kan lide
Top

Picture

h087

togtosse

Græsted

Indlæg: 1.903

PB  Blog

Hej alle og jeg mener alle

har et stort spørgsmål - som jeg håber kan besvares -

hvorfor hedder det 2 eller 3 skinne??? - så vidt jeg har lagt mærke til ( og ret mig endeligt hvis jeg tager fejl ) har der da kun været 2 skinnestrenge!!! lige siden jeg startede med tog ( Märklin/Lilliput ) i 1956 og fra 1972 næsten alle mærker - herunder også Märklin - mener da at 3 skinne må være noget med to sporvidder !!?? i samme sporstykke - og også begge systemer er 2 leder - mener absolut ikke Märklin køre stærkstrøm - hvad jeg forbinder med 3 leder - men jeg er jo også gammeldaws -

og - synes heller ikke at artiklen giver noget eller er modig - det den beskriver er noget vi ved, har snakket om , diskuteret on, skændtes om og jeg ved ´gu snart ikke hvad om - i snart 50 år - og I har ikke lært en S...  som helst - det det drejer sig om er glæden ved at have tog som modeltog som hobby og interesse - hvad folk vælger - bestemmer de selv - og det skal ikke nedgøres på nogen måde - og se så snart at få lært at hjælpe, informere og støtte hinanden 

og så det lille pip - det er så min ringe mening

__________________

med venlig hilsen

henning h087 - togunivers 1:1 i 1:87 - h087@hotmail.dk + Rundremisen-forum/Rundremisen-arkiv, MjKf h087.dk

det vigtigste i at vide - er at vide -  hvad man ikke ved

Like 0 kan lide
Top

Picture

gejo

Indlæg: 668

PB

Hej Henning

Jeg troede, du var lige så gammel som mig. Da jeg var barn havde Märklin en tredje gennemgående "skinne" til slæbeskoen. Det samme havde Long på deres skiner - deraf navnet 3-skinne.

I midten af 50'erne fremstillede Märklin de første skinner med punktkontakter - som modelskinner med massiv skinnestreng, senere blev det en standard skinne, men skinnestrengen var nu bukket blik.

Hilsen

Gert Smile

Like 0 kan lide
Top

Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 2.600

PB

Det ville være befriende dejligt hvis vi gav os til at beskrive vores eget systems svagheder, det ville være meget konstruktivt og mange fik måske nogle gode fif - i stedet for at belære de andre om deres systems elendigheder, husk det er modeltog altsammen.

Genial tanke - hvis den kunne gennemføres - men der bliver nok stille, men skulle vi ikke prøve ......

Er der svagheder på årgang 56

 

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).

Like 0 kan lide
Top

Picture

bjerg

ingeniør

Indlæg: 45

PB

bygger01 skrev:
Det ville være befriende dejligt hvis vi gav os til at beskrive vores eget systems svagheder

det ville være rigtigt godt for "de andre" ved jo ikke noget om det.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Flemming

Lokomotivfører

Korsør

Indlæg: 288

PB  Blog  Hjemmeside

bygger01 skrev:

 

Genial tanke - hvis den kunne gennemføres - men der bliver nok stille, men skulle vi ikke prøve ......

Er der svagheder på årgang 56

 

Hej Steff

Øøøøh hvor mange vil du have? håret falder ikke bare ned i øjnene - det falder af!  Undskyld den lange reaktionstid, men jo det kan vi godt - jeg er bare et dårligt eksempel for der er ikke rigtig noget ved mit system (to-skinne) som jeg synes er for dårligt og det jeg kender til det andet system kan jeg heller ikke rigtig finde noget der er dårligt (men det skulle jeg jo heller ikke) Det eneste der  rigtig kan hidse den gamle op, er kortkoblingskinematik problemerne og det gælder jo for begge systemer, alt det andet er jo småting man løser hen ad vejen - lidt manglende detaljer er jo ligefrem hyggeligt at bikse med - men jo der er svagheder i årgang 56.

Iøvrigt kan jeg anbefale læsning på min blog (tænk at jeg har en sådanne) den vil i at adstadigt tempo afsløre mine famlerier i modelbaneverden de sidste 50 år

Hilsner fra en god årgang

Flemming

__________________

1956, sådanne årgange laves ikke mere

Like 0 kan lide
Top

Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 2.600

PB

Er selv 10 år foran, så fra 1946 ....

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).

Like 0 kan lide
Top

Picture

h087

togtosse

Græsted

Indlæg: 1.903

PB  Blog

Hej gejo

er en 50ér - og startede 1956/7, med en godsvogn 4505, 1 stk buet skinne 5100 og en øm r.. - for at tømme sparebøssen, ok ømheden har fortaget sig og jeg har stadig tog. Og det var lige der punktkontakterne kom frem - men havde også spor med den "massive" - den "gamle" købte et helt anlæg på 350 x 175 cm ( anlægget har været vist i Populær Mekanik dengang ) og der var de fleste skinner med den "massive miterleder" - men det var så også ment sådan lidt i sjov ( i realiteten er begge systemer jo to-leder - bare opbygget på forskellig måde )- Dengang ( analog tidsalder ) kunne man jo tale om vekselstrøm eller jævnstrøm - men generelt sagde man jo Märklin eller Fleischman - ok der var jo også nogen "outsidere" der kørte Trix - så allerede dengang "moppede" man hinanden - dog ikke ( synes jeg )  så slemt som nu - Jeg kørte selv som tidligere nævnt Märklin - og har ikke været skuffet over det - tværtigmod - stoppede så op med tog nogle år - og startede så igen - og der var min tanke igen Märklin - det kendte jeg jo. At det så blev til to-skinne jævnstrøm skyldes så at da jeg var ude at sondere terrænget - ja så var Lima jo lige kommet med MZ og B vogne - og det bestemte så valget - men derfor er Märklin ikke noget dårligt tog eller deres skinner noget møj - jeg kan pege på mange fordele og ulemper - når jeg ser på hvad de forskellige fabrikanter laver - der er den ene eller anden ikke bedre - eller dårligere for den sags skyld - og med den teknik der er i dag tror jeg at systemerne er lige gode - måske er 2skinnem lidt mere "omstændig" elektisk på nogen områder - hvor Märklin er "nemmere" - og ser vi på udvalget af sporskiftetyper - ja så har en del af to-skinne større udvalg - hvor Märklin er mere begrænset - men det gør ikke de forskelige systemer eller mærker dårligere eller bedre - og vi har jo også forskellige termer at gå ud fra - jeg er nok en trafik og spor nørd i model - samt interessen for det historiske rigtige - hvor andre er til landskab, bygninger - el og digital - eller lidt til det hele - jo vi har mange facetter - prøv at gå ind og læse Claus "skovsø" indlæg og historie om hvordan han har tænkt og udformet sit anlæg - et kæmpearbejde og flot gennemtænkt anlæg - "som han absolut ikke behøver at skamme sig over" - tværtimod - også selvom han kører K skinne - bliver spændene at følge det når han skal til at bygge ovenpå - ja det blev noget langt - og lidt springende - men håber at du forstår det - og så vil jeg gå ind og kopierer noget mere TIB, køreplaner og togplan 6 - har igen rodet mig ind i noget - men det er der min største interesse ligger ( jernbanens sjæl og hjerte ) modeltog er sådan set en biting - men hænger uløseligt sammen ( for mig )

 

__________________

med venlig hilsen

henning h087 - togunivers 1:1 i 1:87 - h087@hotmail.dk + Rundremisen-forum/Rundremisen-arkiv, MjKf h087.dk

det vigtigste i at vide - er at vide -  hvad man ikke ved

Like 0 kan lide
Top

Picture

gejo

Indlæg: 668

PB

Hej Henning

Så havde jeg ikke vurderet helt galt, da jeg antog, at vi var på samme alder. Jeg er helt enig i dine betragtninger og har næsten samme modelbane historie som dig. Jeg valgte blot, at fortsætte med 3-skinne (undskyld udtrykket) på trods af, at det stillede visse udfordringer at ombygge Limas Mz til AC. Jeg overvejede meget at skifte til 2-skinne systemet, da jeg genoptog hobbyen. Det der fik mig til at blive ved Märklin, var den oplevelse jeg havde, da min søn en dag spurgte, om ikke jeg ville finde det gamle Märklin frem, så han kunne køre med. Jeg sagde naturligvis "ja", men var meget spændt på, om det overhovedet kunne køre. Det var jo ikke pakket ordentligt ned blot lagt væk - da jeg i teenageårene ikke gad mere.

Jeg tog som sagt det gamle Märklin frem, byggede en bane på gulvet, satte 3021'eren på sporet og strøm til - og miraklet skete, det kørte bare. intet blev gjort rent eller renset før start. 

Forinden havde jeg besøgt nogle 2-skinne klubber i Københavns omegn, hvor den første halve time altid gik med skinnerensning.

Med den oplevelse var jeg solgt til at fortsætte med Märklin. Desværre må jeg nok erkende, at en moderne Märklin model ikke ville kunne præstere det samme, som  3021'eren gjorde. Den har/havde et langt udløb grundet vægten, universalmotoren og et træk uden brug af snække.

Idag har Märklin "solgt" alle disse fordele til elektronikken og har mekanisk valgt selvhemmende jævnstrømsmotor (bortset fra sinusmotoren, der vist er på vej ud) og snækkedrev med svinghjul. tilbage er kun et lidt bedre strømoptag, da begge hjulsider (under tiden bundrammen) levere den ene pol og midterskinnen den anden.

På 2-skinne siden har digitaliseringen betydet en pulserende spænding med et fast spændingsniveau og dermed fjernet DC'ens tendens til at danne et kokslag ved knistdannelser og fjernet et af de største problemer ved 2-skinnesystemet.

Faktisk overvejede jeg dengang også, at køre 2-skinne AC (som Pionerekspres), men undlod det, da det dangang ville have betydet, at jeg  altid skulle have foretage en ombygning. H Smile avde jeg gjort det, ville jeg idag have kørt 2-skinne digital. Det er egentlig sjovt at tænke på.

Det blev langt - beklager.

Hilsen

Gert

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.