Mit kommende anlæg

spændende projekt, glæder mig til at se mere af din plan.

som kom bare i gang.

mvh:

Jamen, det lyder spændende. Vis os endelig skitser af sporplaner når du når så langt.

Hvad er en "aberøv" iøvrigt?

Du burde måske overveje at indsnævre epoken. Det vil i mine øjne se forkert ud, hvis en Mz med en stamme B-vogne krydser en D-maskine med 3 CU-vogne på slæb.

Jeg ville naturligvis vælge en tidligere dato for at få flere damploko og færre dieseldimser på banen.

Jeg mener en aberøv er et rødt/sort lokomotiv.

Der står i bogen Motormateriel 5 om GM lokomotiverne, at de ansatte hos Hanchel kaldte ME'erne for bavianer, da de er røde i begge ender.

Hej igen!

Med hensyn til epokevalget, skal det nærmest betragtes som en form for øvre grænse, altså ingen rød/sorte maskiner! Men der findes trods alt så meget godt og typisk dansk i dag i HO, at jeg ikke rigtig vil udelukke noget af det ”ældre”. Men rigtigt, man skal være varsom med ikke at røre alt for meget rundt i epokegryden! I forvejen kan det være svært nok som sjællænder at anskaffe en N-maskine!

Men ellers er her et udkast til linjeføringen. Selvom godt 15 kvadratmeter lyder som en bekvem størrelse, har de ovennævnte restriktioner ikke gjort det for nemt at finde en acceptabel sporplan. F.eks. indeholdt de første udkast vendesløjfer med opstillingsspor for hver retning fra hovedstationen, men det gav alt for lange kørestrækninger i det skjulte med et stort skinneforbrug. Så i stedet er jeg landet på en mindre hensigtsmæssig løsning, hvor de samme tog kommer fra samme side hver gang. Men modeljernbanevæsen er jo et stort kompromis.

Ellers er det hensigten på den midterste tunge (den smalle gang bag baggrundskulissen er et krav fra overkommandoen af hensyn til vinduespudsningen) kun at vise den ene ende af stationen med maskindepotet og forgreningen til sidebanen. Udfletninger på selv mindre stationer kræver mange sporskifter og fylder godt i længden, så for at spare plads forsvinder perronsporene mod højre ind i en perronhal med stærkt begrænset mulighed for at se ind. Perronhallen er antydet med firkanten. Spejlet for enden, godt kamufleret i kanterne, skal så give illusionen af, at stationen fortsætter på den anden side af pejsen og dermed gør stationen dobbelt så stor. På grund af vinklen skulle maskindepotet helst ikke blive alt for synligt i spejlet! Hovedbanens spor drejer så i ly af byen, og derfor ”usynligt”, til venstre mod opstillingssporene, mens lokalsporene drejer mod højre og ender dels i en lille sækbanegård, ”Lygten” beregnet til styrevognstog, og i en vendesløjfe for lokalgodstog med 3-4 opstillingsspor.

En af meningerne med dette arrangement er også at slippe for alt for meget tidskrævende rangering på hovedstationen og erstatte det med gennemgående tog, der umiddelbart kan vende tilbage, som de er. Man skal jo også passe på, ikke at få proppet så meget jernbane ind, at det bliver en driftsmæssig belastning.

Mod venstre forbi maskindepotet (med 20 meter skive) afgrener sidebanen, der stiger henover store opstillingssporene og på et tidspunkt bliver til en selvstændig ”første sal”. Efter at have passeret et trinbræt/lille station i højre side af rummet, ender sidebanen på anden sal over ”Lersøen” og ”Lygten”. Og det er så her på sidebanen, at det egentlige ”arbejde” skal finde sted sammen med lidt lokal rangering på gennemgangsstationen med vogne til maskindepotet og et par læssespor. Selve hovedstrækningen forudsættes nogenlunde at passe sig selv med mere eller mindre automatisk afvikling af ”paradetogene”.

Sådan er planerne, som de ser ud lige nu, men der skal da nok komme modifikationer, efterhånden som finpudsningen finder sted. F.eks. tvivler jeg på, om jeg har plads til de ti opstillingspor, eller pladsen kræver, at jeg skærer dem ned til fire i hver retning.

Jeg er i gang med detailplanlægningen i WinTrack og skal nok vende tilbage, når det begynder at tage form (en eller anden må lære mig at sætte billeder ind inde i teksten!).

Hej,

Det er et meget spaendende og meget avanceret projekt du dér har lagt dig for! -Jeg haaber ikke at det er foerste gang at du bygger model???

Selvom dine argumenter er gode og klare, og din vision om det faerdige anlaeg lyder RIGTIG godt, vil jeg nu alligevel tillade mig KRAFTIGT at anbefale dig at droppe det med rundbane/oval, og proeve at faa lagt en "sammenklemt hundeben" bane ind paa samme omraade!

Det er naturligvis smag og behag, men jeg har da selv haft overordenlig meget glaede af den naesten realistiske fornemmelse af en togdrift hvor togene "kommer tilbage" fra deres "destinationer"!

M.h.t. skyggestationer, som jeg ser at du har valgt at laegge et meget fornuftigt sted, kunne du maaske -med omlaegningen til fladklemt oval- arrangere dem i to niveauer, saaledes at der bliver plads til flere spor i hver skyggestation...

Glaeder mig meget til at se en mere detaljeret sporplan.

Jeg vil så kraftigt anbefale dig at bevare din rundbane som den er på skitsen. Jeg er af den overbevisning, at når du kører moderne, blever det noget visuelt rod, at f.eks styrevogne altid er eks. bagerst uanset hvilen retning gennem stationen de kører.

En dobbeltsporet rundbane som skitseret giver også mulighed for, at have to tog til at køre uden kollisionsfare.

Jeg har svært ved at se det moderne i materiel fra før de rød/sorte bemalinger

Hej d'herrer!

Tak for jeres tilbagemeldinger, det er altid rart at høre andres syn på sagerne.

Jeg er lidt af samme opfattelse som Henrik med hensyn til arrangementet af de skjulte spor, at "hundeknoglen" ville være at foretrække, da togene så vil forsvinde og dukke op fra samme retning. Horsecreeks indvending omkring styrevognstog er også relevant, men kan klares ved at lægge et par blindspor ind i hver vendesløjfe, hvor styrevognstogene parkerer og kører den anden vej retur.

I mine første udkast var der en skjult dobbelsporet opstilling med vendesløjfer til begge sider af stationen, men de brugte alt for meget plads og krævede spiraler for at bibeholde en nogenlunde toglængde og moderat stigningsprocent. Så for at holde arbejdet og forbruget af skinner, som alligevel ikke vil kunne ses, nede i et overkommeligt niveau, landede jeg på ovenstående kompromis.

Sidebanesporet skal føre op over de skjulte opstillingsspor ved at sidebanen stiger mens den venstre indkørsel til det skjulte går nedad, så jeg tror det bliver vanskeligt at få de to sæt ventespor til at ligge over hinanden. Men ideen er da så god, at den skal prøves efter i WinTrack! Her afsløres alle optimistiske blyantstreger!

Og Horsecreeks kommentar om "moderne materiel" skal sikkert opfattes relativt! Men godt nok var styrevognstog "moderne", men......!

Jeg nørkler videre med sporplanen i WinTrack og håber på snarest at kunne præsentere et nogenlunde færdigt udkast. Under alle omstændigheder skal værelset bruges til gæsteværelse i julen, så byggeriet kan først tage sin begyndelse til januar.

Af de naesten 200m skinner jeg har lagt indtil nu, er kun ca. 20% synlige!

I ekstrem noed, kan man jo laegge billige 2-leder skinner, og saa selv monere en fast 3. skinne som mellemleder. OK loesning for lange skjulte straekninger.

Og jeg er da også bange for, at jeg på et tidspunkt kommer til at fortryde det, hvis jeg kun laver otte skjulte opstillingsspor. Men vi får se, hvad WinTrack kan nå frem til og ellers må jeg bygge det hele om, når behovet opstår med et stigende antal trækkraft.

Bjarne

"hxmiesa" skrev:

Af de naesten 200m skinner jeg har lagt indtil nu, er kun ca. 20% synlige!

Sådan er vi jo så forskellige.

Jeg har indtil nu kun planlagt at skjule 6 opstillingsspor og lidt spor til og fra disse. Jeg vil hellere have lange flade strækninger togene kan køre på og stationsarealer til at stille materiellet på. Jeg har ikke lyst til at gemme hverken spor eller materiel væk, jeg har jo betalt for det og vil derfor også kunne nyde synet af det

Det er slemt nok, at al den dyre teknik under anlægget bliver gemt af vejen

Den skjultebanegård, har udover at være pladsbesparene i stations områderne, den fordel, den holder togene støvfrie

"leonard" skrev:

Jeg har indtil nu kun planlagt at skjule 6 opstillingsspor og lidt spor til og fra disse. Jeg vil hellere have lange flade strækninger togene kan køre på og stationsarealer til at stille materiellet på. Jeg har ikke lyst til at gemme hverken spor eller materiel væk, jeg har jo betalt for det og vil derfor også kunne nyde synet af det :-)Det er slemt nok, at al den dyre teknik under anlægget bliver gemt af vejen

Jeg ved hvad du mener. Men jeg har "kun" 30m2 til raadighed, og i disse giver det kun mening at de ca. 150m skinner bliver synlige. Resten (ca. 200m) skal gemmes, da det ellers vil blive underligt at se paa.

Jeg har skam ogsaa planlagt en stor SYNLIG station, men der kan jeg jo ikke have alle togene holdende.

F.eks. er der ogsaa en helix; 4 runder R4/R5 som skal gemmes (Den alene udgoer 32m skinner). Naesten synd, da ser RET spektakulaert ud naar et 4 meter langt tog snor sig op.

Men da der ovenover dette skal vaere en remise med drejeskive, saa maa den (i forhold til virkeligehden) urealistiske helix altsaa gemmes af vejen!

Killerp har ioevrigt ret m.h.t. stoev-beskyttelse. En fin bonus!

PS: Jeg regner ioevrigt med at indsaette vinduer i panelerne som daekker for skygestationerne. Saaledes bliver de ogsaa til vitrine der viser alt det rullende materiel...

Jeg har haft mange forskellige løsninger i tankerne - og en af dem var at indbygge en jernbanen i stuen i en lang stribe "bogreol-kasser" i stil med Montana ... dog længere. En slags modulopbygning i ca. 2 meters længder. Kasserne forestillede jeg mig havde glas-skydelåger, så jernbanen kunne holdes støvfri, være beskyttet mod pilfingre og støjdæmpet.

Hvert modul kunne så have sit eget tema. Fuldstændigt som med "rigtige" modulanlæg.

Problemet ved ideen er enderne ... at få lavet en fornuftig løsning på vendesløjfer.

Med Ecos, Central Station og WinDigiPet på en mini-pc kan man selfølgelig lave pendulkørsel i stedet.

Ideen ligger stadig og spøger til fremtiden ... hvis jeg på et tidspunkt får et egnet rum.

Der kunne jo sagtens være almindelige bogkasser/skabe over og under sådan en løsning.

Hvis sådan en bane var i en stue, kunne også være sjovt, at have en jernbane som kunne køre et langt automatiseret forløb når man havde gæster.

Og endelig kunne man jo sagtens forestille sig at man kunne have sådan en jernbane som et ekstra lille anlæg. Hvem siger man kun skal have en jernbane?

MVH:Per

Hej igen!

Det er efterhånden et stykke tid siden, jeg siden gav lyd fra mig, men der er blevet meget tid på igen og igen at ændre planerne!

Jeg var ikke tilfreds med antallet af spor p den skjulte opstillingsbanegård, opstillingssporene var for korte, der var ikke uhindret adgang til anlægget langs vinduerne og i det hele taget forekom mange ting at være presset sammen på et for lille område.

Så efter mange forskellige forsøg er det hele endt med, at skabet i venstre side af rummet må lade livet og der som Henrik anbefalet er kommet to skyggebanegårde over hinanden med en kapacitet på hver syv spor (eller seks spor plus et gennemgangsspor). Og ligeledes som Henrik foreslog, bliver hovedstrækningen indrettet efter hundeknogleprincippet, så hvad der forlader gennemgangsstationen mod venstre, vender tilbage fra venstre.

Jeg har en mere eller mindre færdig sporplan lavet i WinTrack, men på grund af de mange lag, bliver planen helt grå, hvis jeg skal have det hele med. Derfor viser jeg det første byggeafsnit, den underste skyggebanegård, og har i hånden markeret, hvad der videre sker:

Gennemgangsstationen på den dobbeltsporede strækning skal ligge under vinduerne i muren øverst på skitsen mellem ”A” og hjørnet modsat. Da højdeforskellen mellem stationen og den nederste opstillingsbanegård (vist på tegningen) er lidt over 20 cm, har jeg i stedet for en spiral valgt at lade sporene følge den viste lange sløjfe og at lade udsnittet ved ”indkig” være detaljeret med trassé, ballast, grøfter etc. for dog at få lidt glæde af det lange, ellers skjulte, stræk. De to opstillingsspor, der ender ved ”B” er til Ma-halvtog og styrevognstog. De tager altså turen ud af stationen, ind på ventesporene og returnerer derfra til stationen. Altså to ekstra skjulte opstillingsspor.

I den anden ende af stationen kommer der en nedkørsel til den øverste opstillingsbanegård, ligeledes med syv spor og retursløjfe nede i venstre hjørne af rummet med arrangement til styrevognstog. Alle sporene i opstillingsbanegårdene vil have en længde af 3,3 til 3,6 meter.

Fra gennemgangsstationen skal der udgå en enkeltsporet sidebane mod venstre, der i en stigning hen over ”B” ender i en endestation ved ”C”. Og da der efterhånden er ved at komme gang i produktionen af privatbanemateriel, kan der måske ad åre etableres en sidebane fra ”C” mod ”B”, langs væggen hen forbi vinduerne i pæn højde over gennemgangsstationen og med endestation omkring ”D”.

Og for lige at bevise, at denne gang bliver det ikke kun ved snakken, er her et par billeder fra byggepladsen.

Det første viser indkørslen til den nederste opstillingsbanegård, omkring ”D” på tegningen, det næste fortsættelsen mod venstre, der bærer tydeligt præg af, at jeg mod forventning alligevel ikke måtte bruge stuen som lager- og arbejdsplads. Jeg prøvede ellers at overbevise om, at det ville øge den sociale kontakt i huset.

Derefter et billede af den begyndende udkørsel fra den øverste skjulte banegård, igen omkring ”D”.

Og som det nederste billede viser, vil jeg meget gerne tale med den person, der i sin tid påstod, at med digital drift har man kun brug for to ledninger til sporet. Billedet viser reed-kontakterne, der skal være med til halvautomatisk at styre toggangen i det underjordiske.

Jeg har brugt Piko A-skinner til det underjordiske arbejde. Når en profilhøjde på 2,5 mm er i orden, er det ganske glimrende. Dog kan hjertestykkerne ikke polariseres, men til gengæld holdes tungerne på plads på en sådan måde, at selv den letteste vogn kan skære sporskifterne op. Derfor er der ikke sporskiftedrev i udkørselsenderne af de skjulte spor. Og den besparelse er trods alt også værd at tage med.

Bjarne

Sporplan: Bingo!!!

Hej

Ser spændende ( for ikke at sige knaldgodt) ud, må man sige

Og godt, at du ofrede skabet og derved tænkte på længden !

Og godt med de 2 opstillingsbanegårde !

Og hundebens-princippet er bare rigtigt godt !

Jeg bruger også PIKO A-skinner; men jeg synes, at der er gjort et godt job med hjertestykket idet. det strømløse "afsnit" er så minimalt, at det ikke giver problemer til daglig. I øvrigt, så giver R3 + R4 ingen pufferberøringer med de nogle gange problematiske Märklin kortkoblinger.

Jeg håber, du kommer med løbende opdateringer om fremskridtet på din bane. Det bliver spændende at følge udviklingen

Tak for tilbagemeldingerne. Og som det fremgår, har tidligere kommentarer og indvendinger båret frugt.

Mine udgangsradier i det skjulte er R2 og R3, der med fin afstand ikke skaber problemer med at modkørende tog kan strejfe hinanden. Som kobling bruger jeg Rocos kortkoblinger, da jeg synes de er rimelig spinkle.

I øvrigt har jeg denne gang forsøgt mig med et underlag af 12 mm MDF-plader, og det har jeg indtil nu ikke fortrudt. De er rimelige at bearbejde, de holder faconen pænt også når der laves overgange til stigninger, de tåler en rimelig mængde væske og så er de forholdsvis lyddøde. Jeg havde købt en rulle naturkork til at lægge under sporerne, men under forsøg med og uden kork kunne jeg ikke høre forskel. Så nu har jeg en rulle kork til overs.

Jeg deler sporene op i sektioner på ca. to-tre meters længde for at tage hensyn til en eventuel senere PC-styring. Ekstrabesværet er ikke særlig stort, da sporene alligevel skal have tilført digital kørestrøm fra en almindelig elledning for hver to-tre meter.

For at gøre det lettere senere at kunne modificere linjeføringen og eventuelt helt at tage anlægget ned, er sporene skruet fast med Pikos små skinneskruer. Jeg prøvede først at få dem til at bide i pladen med et par lette slag med en hammer, men i så hård en plade er Pikos skinneskruer usømmelige! I stedet kan man "bore" for med et søm eller bruge et 1 mm bor.

Men jeg må tilbage til det sure slid med alt det arbejde, der senere hen ikke vil kunne ses, og jeg skal nok vende tilbage, når der er nyt at berette.

Bjarne

Hej!

Som jeg har været inde på andet steds, er jeg i gang med at planlægge min privatbaneendestation med forbillede i Stubbekøbing på den nu nedlagte SNNB. E.V. Petersen har på sin glimrende hjemmeside sørget for inspirationen!

WinTrack og papir og blyant er glimrende hjælpemidler under planlægningen, men jeg synes ikke altid, jeg får et helt realistisk billede af, hvordan tingene kommer til at se ud og hvad der er muligt på den givne plads. Og ikke mindst, om det også ser rimeligt ud.

Jeg har derfor brugt et par dage på at ”lægge” stationen med papirskinner kopieret fra Tilligs sporplanlægningsmappe. Selvom det tager sin tid, har det for mig flere fordele: Jeg kan i udkastet lægge sporene meget præcist, hvad der kan være svært med de rigtige spor, når man også skal bruge flex-skinner. Præcision er en nødvendighed, hvis Tilligs sporskiftedrev skal monteres korrekt ligesom overblikket er i orden, når der skal markeres isolerede samlinger med tilhørende loddesteder og huller, der skal bores i pladen.

Når jeg har gået rundt om papiroplægget i et par dage (det er let at foretage rettelser, det koster kun pair, printerblæk og en saks), tapetserer jeg det hele fast med tapetklister. De ”rigtige” spor bliver så lagt med dobbeltklæbende tape, hvis bredde på 2 cm jo er ideel. Der er oven i købet plads til om nødvendigt at gemme ledninger under sporet langs tapen, det hele senere skjules af grusballasten.

På billederne (undskyld kvaliteten, men det stationære kamera gik i udu, så videokameraet måtte holde for) betyder 1 stationsbygning, 2 perroner, 3 ende- og siderampe, 4 udtræksspor til havnespor, 5 spor mod havn, 6 pakhus og friladespor, 7 svine-/kvægfold, 8 skinnebushal, 9 tosporet dampremise og 10 strækningsspor mod ”Nysted”. Q-vognen står i kulgården, Pladsen er her lidt trang, så jeg flytter nok adgangssporet til remisen lidt til venstre. Omvendt skal der spares på pladsen mod venstre, da der her på et lidt lavere niveau skal være plads til en statsbanestrækning, der slutter sig til privatbanen i ”Nysted”. De skarpe hjørner omkring stationsbygning og drejeskive skal rundes af, så jeg også kan komme rundt, når brystkassen for alvor falder ned i mavehøjde!

Hej Bjarne

Sej måde at ligge prøvebane på. Jeg har hidtil "blot" benyttet mine skinner, men kan sagtens se fordele i din model.

Held og lukke med projektet.

Martin

Takker! ejg vender tilbage....

Hej Bjarne

Mht. sporet til remissen, så kunne du evt. forlænge det en lille smule, remissen bliver hvor den er, og så lægge sporskiftet ud til den anden side. Så har du skabt lidt mere plads til kulgården, men ikke brugt for meget ellers.

Men det var måske, det du selv tænkte på

Carsten.

Egentlig ikke, men jeg går flux ind og kigger på det!

Det er hermed lavet om, tak for hjælpen!

Jeg har lige anskaffet mig et nyt "still"kamera, og som det kan ses, mestrer jeg det til fuldkommenhed! (Næsten!)

På det første billede er en Fleischmann T9 (Horsens Vestbaner) på drejeskiven og en Trix T3 (bl.a. Lyngby-Vedbæk Jernbane). Begge maskiner har indre mål på hjulene på mellem 14,1 og 14,15, altså i underkanten i forhold til NEM. Det giver også kortslutninger et par steder mellem spidsen af hjertestykkerne og vingeskinnerne, altså gang i filene! Men Flemming O. havde jo advaret et andet sted her på siden.....

Det nederste billede (øvelse i close-up) viser noget af min modificering af de ældre Tillig-sporskifter, så der ikke kan opstå kortslutning omkring tungespidserne. Men altså til gengæld i hjertestykket, så hvad er at foretrække?

Er det ikke nok at justere hjulene på akslerne?

Klaus

Det er jo så et spørgsmål, om man tør! Jeg har ikke værktøj til det og har ikke synderlig lyst til at gøre det "i hånden".

En anden ting: Med en maskine på drejeskiven larmer vendesløjfemodulet, når maskinen drejes. Det lyder som om, at det hele tiden søger at skifte polaritet på maskinen. Problemet ligger vel i drejeskiven, snarere end vendesløjfemodulet?

Hej Bjarne

Prøv at justere skruen på vendesløjfemodulet, så det bliver mere tolerant. Det burde kunne hjælpe.

Jeg farer flux ind og prøver!

Det hjalp, men tog ikke det hele. Nu har jeg også været så fornuftig, at skrue modulet fast i et hjørne, så det næsten er umuligt at komme til at justere!

Jeg laver det om, og i mellemtiden: Tak for tipset! Og så lover jeg, at jeg fremover læser brugsanvisningen igennem inden jeg beklager mig!

Det med modulet oppe i hjørnet, det er du ikke den eneste, der kan :oops: :oops:

Det er altid rart at vide, at man ikke er den eneste!

Jeg er først begyndt på det her digitale sjov efter jeg skiftede fra N til H0. Det hele skulle jo blive meget enklere og man sparede tilslutning af ledninger i spandevis (!) Nå, men det skrider da fremad og man lærer hele tiden nyt, og når det først virker, et det jo en fornøjelse at have med at gøre. Når jeg får hele anlægget forbundet i et XpressNet bliver det for alvor sjovt at være flere om at køre.

Men foreløbig hedder det polarisering af sporskifter og at få drejeskiven til at fungere gnidningsløst.

Jeg har tænkt over det (kan tage sin tid!) og kan se, hvad du mener: Det er mere effektivt at få alle hjulafstandene til at være ens, så de harmonerer med sporskifterne (og NEM), snarere end at forsøge at få hvert sporskifte til at passe til de forskellige hjulafstande.

Jeg har derfor bestilt en kombineret hjulaftrækker/-påsætter (hedder det det?) hos Fohrmann. Indtil den er i hus er de små kortslutninger så tegn på, at polariseringen til hjertestykkerne virker!

Og der må åbenbart være et pænt behov for at justere hjulafstande, for der er indtil flere typer at vælge imellem.

Der kan også være et problem med flanger der er for tykke - specielt på ældre Fleischmann lokomotiver kan det være et problem!

http://81.169.175.242/fohrmann/de/artikeldetail.php?type=4&kid=16&uid=8782

Og jeg var ikke helt præcis i min beskrivelse: Værktøjet er til efterfølgende justering af hjulafstand større/mindre. Umiddelbart har jeg ikke brug for en egentlig hjulaftrækker, da jeg i første omgang har behov for at justere hjulene på en Trix- og en Fleischmann-maskine.

So ein ding ... har jeg, den er udemærket til dit formål! - pas på gangtøj!

Det gør jeg... Men jeg tror nu ikke, det vil være klogt at justere hjulene med gangtøjet på.

Så er de fleste af sporene blevet lagt på privatbanens endestation, som er en lettere skrabet og spejlvendt udgave af Stubbekøbing i SNNB-tiden. Det krumme papirspor til højre er havnesporet, det ligger endnu ikke fast,præcist hvor det skal ligge. Det samme gælder for de blinde spor i baggrunden, som skal forbinde til kulgård, askegrav, tosporet dampremise og en enkeltsporet vognhal til skinnebusserne. Før jeg lægger sporene, skal jeg lige have bestemt, hvordan remiserne skal se ud med hensyn til sporafstand etc.

Nu drejer det sig om at få lagt plader af bølgepap mellem sporene for at reducere højden, så der ikke bliver brug for alt for meget grus til ballast.