Picture

Skovsøekspressen

Jernbaner i den "gyldne" epoke III er sagen

Indlæg: 2.874

PB  Blog

Bog (om D-maskinen): Dagmar og hendes tog

Har forsøgt at lave en lille anmeldelse af bogen, og har lagt den herinde også.

Formatet er stadig liggende, men noget større end det til MO-bogen. Dette giver plads til det ene pragtfulde store billede efter det andet. Og dem er der mange af i bogen. Bogen er på 94 sider. Formatet er; 21,5 cm x 30 cm (A4).

Først er der forord, så noget om D-maskinens historie, noget teknik og et interessant afsnit om D-maskinerne set fra lokomotivpersonalets synsvinkel. Endelig er der et rigtig spændende afsnit om hvordan man kan gøre brug af D-maskinen på modelbanen, og afsnittet er naturligvis krydet med fotos fra nogen af landets førende klubanlæg der kører epoke III. Resten af bogen er med fotos fra den daglige drift. En masse herlige billeder fra hele landet. Lige til at hente inspiration til modelbanen. Det er både S/H og farvefotos. En del af dem er i helsides størrelse.

Hans Gerner har en meget lun måde at skrive på, og det skinner naturligvis igennem i bogen.

Og på de mange fotos bliver vogntyperne efter D-maskinerne bestemt, så langt man nu kan se ned af stammen. Det er en rigtig god ide, for på den måde kan man takket være især Hobbytrade og Heljan oprangere fuldt ud korrekte epoke III-tog.

Det har været efterlyst herinde før hvilke vogne der passer til D-maskinen i model, så her er i hvert fald en mulighed for at få rigtig god inspiration.

Endelig må de udenlandske godsvogne heller ikke glemmes. I det sidste nye nr. af Lokomotivet (nr. 94), er der en stor artikel med hvad modelbaneindustrien tilbyder af udenlandske godsvogne til epoke III, der har kørt i Danmark. Og kan da godt se at jeg må have pengepungen frem igen......

Skrifttypen i bogen er stor, men synes ikke det gør noget. Nogen af billederne, er dog lidt uskarpe. Men det er fordi det er ældre fotos, måske taget med et kamera der ikke var det bedste. Men en del af billederne står også virkelig knivskarpt, og er efter min mening næsten rene mesterværker indenfor jernbanefotografering (uden at jeg vil kalde mig for ekspert). Der er enkelte slåfejl i teksten også.

Prisen på 270 kr. er måske lidt dyr, men jeg synes man får meget for pengene. Alene billederne er det hele værd. Og hvis man ikke har en modelbaneforhandler i nærheden der har bogen, så får man den sendt portofrit, ved at være medlem af DJK (det benyttede jeg mig af).

Hvis man ønsker at få en dybere og mere teknisk viden om D-maskinerne, ja så skal man søge den mere specielle faglitteratur. Som fx "Damplokomotivet og dets betjening" (er set jævnligt til salg i Jernbanemuseets butik).

Dagmar og hendes tog kan ikke helt sammenlignes med MO-bogen. Den skal faktisk opleves Wink

Hvis det er en ny standard at lave jernbanebøger på mht. billeder, så er der noget at glæde sig til fremover Wink

Mvh

Claus

__________________

Dansk epoke III (Statsbane med færgehavn), 1956-1966. H0, K-skinner, digitalt med en Ecos II.

Like 0 kan lide
Top