OSI modellen

I forbindelse med OpenLCB/NMRAnet kommer jeg til at skrive en del om netværk i den kommende tid. For at forberede de læsere, der måske ikke er så velbevandrede i den almindelige terminologi omkring netværk, vil jeg derfor skrive et par artikler, der giver en vis baggrundsviden - og dermed en bedre ballast til at forstå de spændende ting, der snart kommer på bordet. Er du allerede velbevandret i OSI modellen, er der ikke nogen grund til at læse videre.

OpenLCB/NMRAnet

Jeg vil i den kommende tid nok komme til at skrive en del om OpenLCB/NMRAnet, da det er noget, jeg er gået i gang med at lege rigtigt meget med. Der er tale om en ny standard indenfor styring af modelbaner, og jeg synes, den er ualmindeligt smart. Den er også meget fleksibel, så selvom den er beregnet til at kunne overtage hele styringen af en modelbane, er den samtidigt smart nok til at kunne arbejde sammen med de fleste bestående standarder, så man kan blive ved med at bruge de digitale stumper, man allerede har anskaffet - og så opgradere til NMRAnet hen ad vejen.

Et pissoir

En uundværlig bygning på modelbanen er naturligvis et pissoir. Jeg vil jo gerne have en købstad på mit anlæg, og anno 1962 kan man jo slet ikke leve uden et pissoir på byens torv, så da jeg ved et tilfælde opdagede, at Vollmer har lavet en model af et sådant, måtte jeg absolut have den:

Billede

Indledende bemærkninger

Velkommen til min blog.

Jeg har endnu ikke noget rigtigt anlæg, men håber snart at komme i gang med at bygge i en større kælder, jeg har lejet. Mens jeg venter på at komme i gang, bruger jeg til gengæld tiden - og pengene - på at samle materiel og bygninger, så det kan være mere eller mindre parat, når jeg kommer i gang med selve anlægget.

I det første indlæg vil jeg fortælle lidt om mine interesser og overvejelser omkring min kommende bane.