Velkommen til min blog.
Jeg har endnu ikke noget rigtigt anlæg, men håber snart at komme i gang med at bygge i en større kælder, jeg har lejet. Mens jeg venter på at komme i gang, bruger jeg til gengæld tiden - og pengene - på at samle materiel og bygninger, så det kan være mere eller mindre parat, når jeg kommer i gang med selve anlægget.
I det første indlæg vil jeg fortælle lidt om mine interesser og overvejelser omkring min kommende bane.
Modelbane-interessen er, som vi jo alle ved, et mangehovedet væsen, og vi har nok alle vores egen, helt specielle, sammensætning af de mange delområder, der findes. For mit vedkommende er pakken nok sammensat lidt anderledes end for de fleste: Jeg kan godt lige at køre med tog og se dem køre - men det er bestemt ikke der, hovedinteressen ligger. Min hovedinteresse er nok modelbygning - jeg synes, det er sjovere at lave modellerne end at "bruge" dem. Så kan jeg også godt lide elektronik og mekanik, så jeg synes også, det er sjovt at lave mærkelige tekniske løsninger for at få banen til at fungere. Endeligt er jeg meget interesseret i det historiske aspekt - jeg synes, det er sjovt at bruge en masse krudt på at finde frem til historiske kendsgerninger i forbindelse med modelbyggeriet.
Så - altså: Mens modelbane for mange handler om en masse spor, en masse stationer, en masse materiel og en masse kørsel, er det ikke ligefrem det, der er i højsædet hos mig.
Hvis alt går godt, og jeg får lov at lave den ombygning i min kælder, jeg har brug for, vil jeg ende med en 60-70 m2, som jeg kan bruge på modelbane. På den plads regner jeg med at lave tre stationer og et trinbræt. Faktisk forestiller jeg mig at bruge halvdelen af arealet på een station, der gerne skulle være i så nogenlunde modeltro størrelse med 2½ m lange perronner og den slags. Da jeg også elsker havne, skal byen have en pænt stor havn med tilhørende havnebane, hvor toget så kan sno sig ind og ud mellem siloer og andre store bygninger - det bliver min erstatning for bjerge. Trinbrættet skal i øvrigt tilhøre min privatbane og ligge på havnen, så i en vis forstand reducerer det jo banen til blot tre stationer.
Banen kommer til at tage udgangspunkt i den vestlige del af Limfjorden, søndenfjords, maj 1962. Købstaden bliver en blanding af inspiration fra Skive, Lemvig, Struer og Thisted - med træk, der kan antyde, at Viborg i virkeligheden ligger ud til fjorden. Stationen har en enkeltsporet hovedstrækning, og er endestation for en DSB sidebane. Den er ligeledes station for en privatbane, der nok bliver en blanding af VLTJ (Lemvigbanen) og SVJ (Skive-Vestsalling Jernbane).
På statsbanen kommer der en enkelt landstation, der hovedsageligt vil håndtere gennemkørende tog. Dog kan jeg nok godt forestillende mig et par krydsende MOer, og der vil nok også være en god trafik med træ fra omegnens mange savværker. Områdemæssigt er vi nok trukket længere mod syd til den skæve bane og området omkring Silkeborg.
Privatbanen forsvinder ud af billedet kort efter havnen, men vender så tilbage et andet sted i lokalet for at ende på en station, der på mange måder kommer til at ligne Thyborøn. Her skal vi ud i klitterne, og jeg håber at få genskabt en lille del af VBVs (Vandbygningsvæsenet) smalsporstog, der fascinerede mig dybt som barn.
Men indtil jeg for alvor kommer i gang i kælderen, vil jeg her på bloggen underholde med mine byggerier af ikke mindst bygninger, og mine eksperimenter med den elektronik, der skal styre det hele.
MVH
Lars
SC
Mekaniker
Indlæg: 466
Hej Lars.
Det lyder spændende, glæder mig til at følge det. Når først man komme igang så flyver tiden afsted.
Den endlige grund til jeg skrive her er... Jeg og sikkert mange andre af sporskiftets bruger håber ikke det komme til at gå ud over sporskiftets drift at du vil bruge lidt tid på at bygge bane selv, for ellers må du jo stoppe det banebyggeri lige nu
.
PS. Kun for sjov.
Søren
3 Skinne, C skinner. Epoke lidt af det hele.
ECOS 1 og ECOS 2 og Touch Cab
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
Hej Lars
Det lyder som et anlæg aldeles, som jeg kan lide det - ikke for overfyldt med spor - og en rigtig spændende 'drejebog'
Jeg startede mit anlæg op på samme måde - selv om det er med ret beskedne dimensioner. Gik og puslede med trafikgrundlag m.v., og har sikkert jamret noget over manglende plads, for min kone foreslog, at jeg kunne lave en vendesløjfe ud i garagen, hvilket sparede 60 - 70 cm plads i selve togrummet, hvilket vil sige sporlængde på stationen til maskine + 16 godsvogne uden, at det ser alt for proppet ud.
Jeg glæder mig til, at læse / se yderligere om dine tanker og idéer vedr. trafikgrundlab m.v.
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
h087
togtosse
Græsted
Indlæg: 1.903
Hej Lars
det lyder spændende, så har du brug for stations/havnesporplaner til ideudgangspunkt - så sig lige til hvilke du kunne være interesseret i, så kigger jeg efter om jeg kan hjælpe
ellers ses vi vel i Valby !?
mvh
henning h087
med venlig hilsen
henning h087 - togunivers 1:1 i 1:87 - h087@hotmail.dk + Rundremisen-forum/Rundremisen-arkiv, MjKf h087.dk
det vigtigste i at vide - er at vide - hvad man ikke ved
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.215
Da' Henning.
Jeg tror faktisk næsten, jeg har de sporplaner, jeg synes, jeg har brug for - men Ringsted, som jeg har studeret en del, ligger desværre kun her på Sporskiftet som en lav-opløselig JPG fil: Den ville jeg gerne se som en højopløselig TIFF.
Jeg er godt i gang med at lave sporplan til den store station, og når mit udkast er færdigt, vil jeg lægge det her, så jeg forhåbentligt kan få en masse kommentarer og gode råd.
Jep, sønnike og jeg regner med at komme søndag.
MVH
Lars
marrix
IT Udvikler
Valby
Indlæg: 339
Jep, sønnike og jeg regner med at komme søndag.
Husk at søndag omkring frokost vil være lidt kaotisk da Valbys gamle gasbeholder (der ligger bag valbyhallen) skal nedlægges ved sprængning kl 12:00.
Dette betyder bl.a lukkede veje, masser af publikum til nedlæggelsen osv.
- Martin