To-skinne eller tre-skinne i skala H0?

 

Er man ny i denne hobby og vil gerne i gang med at bygge et anlæg skala H0, 1:87, står man snart overfor spørgsmålet: To- eller treskinnedrift? For bedre at kunne forstå hvad spørgsmålet egentlig dækker, og dermed bedre kunne gøre sit valg, er det nyttigt at forstå lidt af den historiske baggrund for forskellene i de to sporsystemer.

Efter anden verdenskrig slutning i Europa i 1945, var der hovedsageligt to store firmaer, der fortsatte produktionen af modelbanemateriel i skala 1:87 med en sporvidde på 16,5 mm: Märklin og Trix. Begge firmaer producerede skinner med en ekstra skinne i midten, altså i alt tre skinner med plus i midterskinne og minus i køreskinnerne. I Märklins lokomotiver skete køreretningsskiftet ved at aktivere en såkaldt perfektomskifter ved at sende en strøm på 24 volt gennem skinnerne, hvor den maksimale kørestrøm ellers er 16 volt. Systemet krævede altså foruden motoren plads til perfektomskifteren. På grund af den enklere og mere pladsbesparende måde at skifte kørselsretning på en jævnstrømsmotor ved blot at skifte mellem plus og minus, skiftede Trix i 1956 over til jævnstrøm efter et system, hvor lokomotiverne optog strømmen (plus) fra lokomotivets højre skinne og sendte den tilbage (minus) gennem midterskinnen. Hvis man havde et nummer to lokomotiv og vendte det i modsat retning og fødte det fra en nummer to transformator til den anden køreskinne, kunne man altså køre med to lokomotiver uafhængigt af hinanden. Og brugte man yderligere luftledninger som plusleder, kunne man køre med tre lokomotiver uafhængigt af hinanden.

I 1952 begyndte brødrene Fleischmann også at producere modeltog i H0, og de valgte at bruge et skinnesystem med ”kun” to skinner som i virkeligheden, hvor lokomotiverne optog strømmen (plus) fra højre skinne og sendte den retur i venstre skinne (minus).

Der var altså nu tale om tre forskellige strømsystemer, men der var endnu flere forskelle: Koblingerne var forskellige, selvom Märklins og Trix’s mindede om hinanden, kunne de ikke koble sammen og med sin faldkrogskobling var Fleischmann gået sine helt egne veje. Bortset fra sporvidderne varierede andre ting fra størrelsesforholdet 1:87: Fleischmanns modeller var i skala 1:82, bl.a. for at skaffe plads til den store ringmotor, Trix brugte skalaen 1:90, lange passagervogne (og for den sags skyld også godsvogne) blev vilkårligt afkortet i længden for at syne bedre på de skarpe mindsteradier og give plads til flere vogne på små anlæg og hvert firma havde sine egne standarder for udformning af hjul og skinner. Alle disse forskelligheder gjorde sit til, at det den gang var endog meget vanskeligt at bruge ”fremmede” ting på sin modelbane, fabrikanterne gjorde med andre ord hvad de kunne, for at få forbrugerne til at holde sig til det mærke, man først var kommet i gang med.

Dels på grund af disse firmabetingede forskelligheder og dels fordi, der begyndte at komme flere og flere producenter til over hele Europa, blev ønsket om standardiserede normer for modelbaner, og specielt for skala H0, mere og mere udtalt, og i 1954 stiftede de store europæiske modelbaneklubber den fælles interesseorganisation MOROP, hvis hovedformål var at udarbejde fælles europæiske standarder i form af NEM, Normen Europäischer Modellbahnen, som man så håbede på fabrikanterne ville vælge at følge. Det hører dog med til historien at på dette tidspunkt producerede danske Long og spanske Elektrotren også treskinne materiel. Long sågar skinner til treskinne. 

Uden at gå for dybt i arbejdet med udarbejdelsen af de forskellige NEM kan overordnet nævnes, at man som standard valgte to-skinnedrift med jævnstrøm og som kobling Märklins automatiske kobling, også kaldet A-koblingen og i årene, der fulgte, kom en lind strøm af standarder for stort set alt vedrørende sporet og det rullende materiel. Og da Trix i 1967 introducerede en ny produktionslinje i H0 kaldet Trix International, som udelukkende var baseret på NEM, var den europæiske H0-modelbaneverden i princip delt op på midten: Märklin på den ene side og ”alle de andre”, der søgte at rette ind efter NEM, på den anden.

Med mindst halvdelen af omsætningen af modelbane i H0 var Märklin naturligvis ikke til at overse, og majoriteten af to-skinnefabrikanterne producerede da også trækkraft baseret på Märklin-systemet for også at kunne tiltrække ”Märklin-kunder”, hvorfor MOROP udarbejdede NEM 340, som satte standarder for skinner, hjul og strømoptagere for tre-skinne vekselstrømdrift.

Som årene er gået, har standardiseringen af modellerne slået så meget igennem, at der i dag kun er små (men væsentlige!) forskelle systemerne imellem. Alle er enige om at producere materiellet i skalaen 1:87 og hvis man forkorter lange vogne, er det som regel i længdeskalaen 1:100, hvorfor materiel fra forskellige producenter i princip kan bruges i flæng uden optisk at adskille sig fra hinanden, og standardiserede koblingsholdere gør det problemfrit at kunne skifte koblinger på ”fremmed” materiel.

Men der er en væsentlig forskel på to- og tre-skinnesystemerne ud over midterlederen: Hjul og skinner. Det er jo alment kendt, at et modelbaneanlæg er fuldt af kompromiser specielt hvad pladsforbruget angår. For at hjælpe til med at spare på den dyrebare plads, lavede man sporskifterne med meget små radier, hvor det afvigende spor krummede hele vejen, også gennem hjertestykket. Det betød, at for at undgå, at et hjul ville klemme i stykket mellem vingeskinne og hjertestykke, måtte afstanden mellem dem være forholdsmæssig stor og den indvendige afstand mellem hjulene tilsvarende lille. Märklin valgte en afstand på minimum 14 mm som indvendigt mål på hjulsættene, hvor NEM foreskriver minimum 14, 4 millimeter for standard to-skinnesystemer. På grund af den store afstand mellem hjertestykke og vingeskinne kunne et hjul falde ned på svellerne under passagen, hvorfor man lavede en hævet bund i hjertestykkerne, som hjulflangen så kørte på under passagen. Og selvom der siden er blevet produceret sporskifter med væsentligt mindre radier, hvor skinnestrengene i afgreningen er rette gennem hjertestykket og tolerancerne dermed kan mindskes, har Märklin valgt at holde fast ved sine egne standarder for hjul og skinner - idag dog fastlagt i NEM 340, hvorfor systemet også er bagudkompatibelt med ældre skinnemateriel. Så de forholdsvis store flanger og den formindskede indre hjulafstand på Märklin-materiel er altså historisk betinget.

 Specielt den formindskede afstand mellem hjulenes indersider er et problem ved kørsel gennem ”fremmede” sporskifter, men kan for vognenes vedkommende let klares ved at skifte hjulene. Det kan være et større problem med trækkraft, hvor et hjulskifte selvsagt ikke er helt ligetil, men de fleste ”fremmedproducerede” lokomotiver til treskinne-systemet har fra fødslen hjul, beregnet til kørsel på Märklins skinner.

Så valget står mellem et system med midterleder og et begrænset udvalg af skinnemateriel, da man er henvist til at bruge Märklins eget system, og et system uden midterleder, hvor udbuddet af skinnemateriel er væsentligt større. I kraft af tre-skinnesystemet, hvor køreskinnerne har samme polaritet er det uproblematisk at lave specielle skinnefigurer som skinnetrekanter og vendesløjfer, men til gengæld har digitaliseringen gjort det enkelt og i to-skinnesystemet. Tidligere havde jævnstrømssystemerne en tendens til at tilsmudse skinnerne hurtigere end vekselstrømssystemet, men det har den fremskredne digitalisering rådet bod på.

Set ud fra et modelbanesynspunkt er der altså ikke de store forskelle mellem de to systemer, fornøjelsen ved at operere dem er lige stor! Så uanset hvilket system, man vælger, vil man helt sikkert blive tilfreds, man skal blot gøre sig klart, hvad det er, man vælger og hvad, man vælger fra. Og det er altså i bund og grund et spørgsmål om skinner og hjul.

 

Forkert sted måske ; men jeg kan ikke finde andre måder, at udtrykke min mening på :

Ovenstående tekst er det mest seriøse/velskrevne indlæg, jeg til dato har set - alle aspekter i diskusionen 2- / 3-skinne er tilsyneladende kommet med, og alt skrevet på en særdeles objektiv, sober og faktuel måde. 1000 tak for det Smile

MVH / Henrik

 

og jeg er helt ening med Henrik

mvh henning h087

Like 1 kan lide
Top