Jeg har en ekstra vinrød MY-overdel fra Märklin, som skal ommales til den blå model - ligesom Märklin 37667. Jeg havde egentlig tænkt at bede http://www.asmarkmodels.dk/ om at gøre det, men de bygger havebane indtil september.
Så i mellemtiden kan jeg jo prøve, om jeg kan gøre det selv. Er der nogen, der kan oplyse om hvilken farve, man skal bruge ? Helst oliebaseret til airbrush - har ikke tillid til vandbaserede farver mere...
__________________
Kresten
jimmyoldtimer
Indlæg: 1.450
Hej Kresten du kunne jo også få den malet her:
http://www.emp-model.dk/
Hilsen
Jimmy
Mvh Jimmy
mine Hobby interesser
modelbane hobby
Kresten
Indlæg: 1.044
Hej Jimmy,
tusind tak for dit link. Det var faktisk ham, jeg havde søgt efter - men hverken Goggle eller Sporskiftesøgning kunne finde ham.
Tak for hjælpen
Kresten
Kresten
Indlæg: 1.044
I lighed med andre lykkedes det mig aldrig at få kontakt til Viborg, så jeg har forsøgt mig med Peter Jonassens anvisning til de korrekte Motip sprayfarver. Samtidig fandt jeg ud af, at der er mange måder at kvaje sig på
- og beder i den forbindelse om gode råd.
Projektet er ommaling af Märklin vinrød MY (metaloverdel) til MY 1135 (blå + grå).
Den serie Motip-farver, jeg bruger, er Autolack Acryl. Det giver virkelig et flot resultat og det tørrer hurtigt "berøringstørt" op.
Først bruge jeg min Dremel og diverse file til at fjerne skørterne.
Efter afvaskning efter alle kunstens regler (rensebenzin, sulfo, m.m.m.) gav jeg den grå spray-grunder (også Motip). Efter tørring i et par timer (står på dåsen) fik den blå spray over det hele. Det lod jeg tørre til næste dag og maskede så af med Tamiya-tape, hvorefter den fik grå farve på tag og langs bunden. Efter 10-15 minutter tog jeg tapen af.
Problem 1: Da jeg tog afmaskingstapen af, fulgte der blå farve med. Det burde vel ikke ske efter 24 timers tørretid ?
Problem 2: Afmaskingstapen efterlod lidt "klister" på lakken, som jeg forsøgte at tage væk med Acetone. Det var en meget, meget dårlig ide - al malingen gik i opløsning. Hvad kan jeg bruge i stedet til at fjerne fedtet fra tapen på modellen ?
Problem 3: I mit 3. forsøg turde jeg ikke presse tapen så fast som første gang - ville undgå både afskalling og fedt. Derfor blev kanterne nogle steder ikke helt skarpe. Velvidende at resultatet aldrig ville blive helt godt forsøgte jeg at pletmale med mikropensel. Hvorefter al malingen omkring "å-stedet" blev flydende igen. Hvor lang tid skal der gå, før man kan "pletmale" - og findes der nogle gode råd til at få det nogenlunde pænt ?
Efter 3. gang "forfra-begynd" har jeg nu et nogenlunde resultat - men altså med tape-fedt på lakken og enkelte "unøjagtigheder", som jeg gerne vil pletmale. Hvis nogen kan give mig et eller flere gode råd jvf, mine spørgsmål ovenfor, vil jeg lade modellen hvile inden jeg sætter dekaler på og mat-lakerer. Sidste spørgsmål: Det er vel Motip mat-lak 01654, jeg skal bruge ?
Nå ja - og så billeder...:
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Nej, brug i stedet for Sadolins hobbyspray der fås i både blank og silkemat. Løser også problem 3.
God fornøjelse og spørg endelig løs. Jeg har ødelagt mange modeller.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Hej Henk,
tak for dit grundige svar. Jeg har en del at lære, men det ser ud til, at hvis man overholder nogle simple grundregler, skal det nok gå. Til gengæld har jeg lært, at der er ingen :!: genveje - det skal simpelthen gøres rigtigt. Hver gang !
Men du skriver
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
DET ville have været en god plan, jeg borer altid først.
Vidste du iøvrigt at du kan afrense en metalmodel på rekordtid ved at smide den i et bad med cellulosefortynder (og KUN metal + resinmodeller)
Når du er færdig med lakeringen (før matlak) så kan jeg godt tilbyde et kursus i den optimale (og risikable) måde at sætte decaler på. :!:
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Tak for tilbuddet - der er jeg nok lige straks - eller rettere, lige så snart jeg har fået boret hullerne til rangerplatformene. Men du ved, hvordan det er med modelprojekter - pludselig får man lavet mere end 50% og så går der måneder, før man når de næste 10%, såøhm... :? :? :?
Ydermere er alt for mig "første gang" - så jeg bruger uendelig meget tid på at gå rundt om projektet, kigge på det, spørge her på Sporskiftet, Google, måle og vende og dreje og drømme om det om natten. Og overveje endnu en gang. Og så - når det endelig lykkes at få smidt koner og børn og hunde og kanariefugle ud af huset - tager jeg mig sammen til at gå i gang. Men det er godtnok en proces...
Mine litreringer på min E- (Tikøb) og N-maskine blev "med silveringer" - efterfølgende har jeg læst både km-text og skileskovens anvisninger nøje - og investeret i Micro Sol og -Set. Så er jeg vel på rette vej ?
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Det er een måde at gøre det på. Jeg har fundet at det trods alt ikke er helt tilfredsstillende, specielt ikke på lettere ujævnt og specielt matte overflader.
Så jeg har udviklet min egen metode som jeg godt vil forklare dig den dag du får brug for det.
Men vurdér selv, dette er en standardlitrering fra KM-tekst.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Stol på, at jeg vender tilbage "når jeg er ved at være der"...
Meeeeeeeeen, sig mig - kan jeg ikke ane bærefilmen på dit billede ?
I en anden tråd er jeg blevet ålet for at sætte litreringer på matte overflader - der fik jeg at vide, at eneste måde at gøre det (rigtigt) på, er at male modellen med blank farve, påsætte litreringen og derefter give den en gang mat lak... Hvad siger din erfaring ?
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Tro mig, det er ikke bærefilmen du kan se på mit billede.
Grunden til at du kan se "noget" på overfladen er jpeg-komprimeringen som altid har det svært på store, ensfarvede flader. Men det var den eneste model der lige stod inden for rækkevidde da jeg skulle tage et billede.....
Matte overflader er ganske rigtigt drilagtige men med alle opløsningsbaserede malinger kan det lade sig gøre. Du slipper dog ikke for at matlakere bagefter.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Nu fik jeg så boret huller - nogle af dem blev boret forkert og måtte så spartles ud - så af med alt malingen og forfra-begynd.
Men mit problem er nu, at Motips maling også opløser min spartelmasse, som er Bindulin, "Flüssig Metall". Det betyder, at spartelmassen flyder ud i malingen og at man kan se omridset af de udspartlede huller, når der kommer maling ovenpå.
Det gode ved "Flüssig Metall" er, at det kan slibes efter 1/2 time. Men det skal jeg måske give køb på. Hvilken spartelmasse bruger du, som ikke opløses af Motip maling ?
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Hej
Jeg har altid anvendt 2 forskellige som begge har samme opløsningsmiddel som den plasticlim jeg anvender. Og da jeg fra starten brugte Revell tynde lim (den med påføringsnålen) så anvendte jeg også Revells "Plasto". Den tørrer op til slibning efter ca. 15 minutter (afhængig af påføringstykkelsen, naturligvis).
På det seneste er jeg gået over til Italieris "Putty" (ja det hedder den faktiskt) der er en anelse mere medgørlig i konsistensen. Den er heller ikke helt så aggresiv over for plastic hvor Plasto faktisk kan blødgøre endog store arealer under hærdning. Putty hæfter deraf selvfølgelig heller ikke så fantastisk som Plasto gør, men til huller og sprækker fungerer den fint.
Jeg har [u]ikke[/u] observeret at nogen af spartelmasserne skulle være opløsbare med Motips malinger men det er klart at alle lapninger skal overfladebehandles inden maling da de er meget sugende, selv efter en finslibning. Jeg plejer at forsegle overfladen med almindelig penselmaling før jeg sprayer (bortset fra når jeg er for doven). :oops:
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Klaus_H
Transportforsikring
Indlæg: 633
Hej Kresten,
Dit projekt giver god inspiration .
Jeg har selv en ekstra vinrød overdel, som ikke er for køn. Har faktisk tænkt på præcis det samme som det du har gjort der.
Når du går i gang med mønsteret vil jeg gerne kigge med igen.
Jeg håber du tager vidunderet med den 29. så jeg kan se og få tips.
Mvh
Klaus
3Modul.dk
3-skinne H0, K og C-skinner, CS3+, Primært dansk epoke III-VI
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Jeg læser også med ... for jeg vil gerne lave en hærget 1147 om til en OHJ MX ... det kræver jo så lidt mere gitterværk på siden også.
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
Kresten
Indlæg: 1.044
Hvor lang tid skal der gå fra sidste maling før man sprayer med denne lak ?
Kresten
Kresten
Indlæg: 1.044
Mja - og bl.a. ventilatorerne på taget skal vel også væk ?
Kresten
Kresten
Indlæg: 1.044
Jeg har ihvertfald fundet ud af, at det gælder om at beslutte sig for ambitionsniveau på et tidligt tidspunkt... F.eks. fandt jeg på billeder af originalen nogle ekstra lodrette håndtag i hver ende, som jeg ikke havde med. Dem er der nu boret huller til. Der ud over frister det også at montere de små afgangssignaler (tror jeg nok det er?) ved dørene. Har set en anden tråd her, hvor de blev monteret på en MZ. Men jeg tror nok, at mit niveau ligger under det...
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Der behøver ikke at gå særlig lang tid. 36 - 48 timer plejer jeg at vente.
Igen - Sadolin matte hobbyspray går ikke i forbindelse med Motip malingen så det er ikke særlig kritisk. Jeg plejer dog at have sat decaler på før jeg matsprayer, også selvom jeg skal pletlappe bagefter. Det er svært at få decalerne usynlige ovenpå matlakken.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Jep - og jeg er der i processen "om lidt" (mangler at lægge den grå farve på igen). Så nu vil jeg gerne have det "dekal-kursus", du lovede mig...
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Kommer, kommer......
Men sæt du bare dine decaler på din maskine sådan som du plejer at gøre (med vand), så vender jeg frygteligt tilbage. :!:
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Nå er "plejer" nok ikke lige ordet her - men du mener altså opløsning i vand m, en dråbe sulfo og derefter Micro Set og Micro Sol ?
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Ok, havde lige glemt at det var et af dine første projekter. :oops:
Men nej, jeg mente rent postevand (lunkent) og under ingen omstændigheder sulfo. Men for sammenligningens skyld kunne du jo prøve at sætte en enkelt decal på med "din" metode.
Jeg skal lige skrive min opskrift offline for alle disse forb... timeouts her på Sporskiftet i øjeblikket gør at jeg ikke laver længere indlæg online.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Ok, here goes.
Men først en disclaimer: Metoden jeg har fundet frem til indebærer en vis risiko for at ødelægge bemalingen. Det er derfor helt på eget ansvar at forsøge at eftergøre den.
Rækkefølgen er denne.
1: Modellen bemales med alkydbaseret farve (herunder hører Motip og gængse hobbyfarver) Vandbaseret maling duer ikke.
2: 3 - 4 døgn efter bemalingen påsættes decaler udelukkende vha. rent, lunkent vand.
3: Ca. 24 timer efter påførslen af decaler efterbehandles hver decal enkeltvis.
4: Alm. husholdningssprit hældes op i et lille låg el. lign.
5: Med en fin pensel vædet med sprit påføres spritten langs kanten på decalen hele vejen rundt.
6: Øjeblikkelig efter, dvs. inden for 1 - 3 sekunder duppes spritten af med det fineste sammelagte toiletpapir huset formår. KUN 1 dup.
7: Med et friskt stykke sammenfoldet toiletpapir duppes, efter ydeligere 5 - 10 sekunder, PÅ selve decalen. (Undgå fsv. muligt at duppe malingen udenfor - den er blød nu).
8: Fortsæt med næste decal efter et par minutter.
9: Lad modellen hvile et døgn før færdigbehandling med klar eller mat lak.
Forklaring:
Metoden udnytter 3 fakta:
For det første virker husholdningssprit som opløsningsmiddel på den påførte alkydmaling.
For det andet virker samme middel som blødgører på decalens bærefilm.
For det tredje (og vigtigste) udnytter man hårkarvirkningen i det luft der uundgåeligt er bundet under decalerne til at erstatte luften med sprit (det er derfor metoden er særdeles velegnet på matte overflader).
Det man opnår er følgende:
Ved påføring af sprit trænger denne ind under decalen og begynder at opløse lakken. Ved hurtigt at fjerne overskydende sprit begrænser man skaderne på den omkringliggende lak men under den (nu blødgjorte) decal arbejder spritten videre. Ved anden dupning presser man decalen mod den underliggende maling og de to emner går i tæt forbindelse.
Det er vigtigt at emnet er helt "afdampet" inden slutlakering, ellers bliver decalen ødelagt (rynker).
Ulemper:
Hele processen skal gå stærkt og man skal vide hvor man har alle tingene før man starter. Det er også svært at disponere spritten rigtigt idet det afhænger af decalens størrelse. Dette er en fornemmelsessag som den enkelte må finde ud af.
Endvidere må man acceptere at området, der oprindeligt blev dækket af sprit, vil blive mere eller mindre mat. Min erfaring er at det IKKE kan ses når der til slut påføres klarlak (mat eller blank) idet denne udfylder matteringen.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
OKÆIH...!
Det er godtnok en alternativ metode - meget langt fra "den gængse" på markedet, som ellers anbefales.
Jeg kan godt se fidusen i det, du gør, men det lyder som om man skal holde ørerne lige i munden og være meget præcis både med dosering og timing. Men dit resultat er jo overbevisende...
Jeg ved ikke, om sprit er lige så "angrebsivrigt" som acetone på min acryl-lak (du taler om alkyd - jeg bruger akryl - kan du forklare ?), men jeg oplevede hvor galt det kunne gå selv med en lille-bitte smule acetone. Det er nok en god ide at finde nogle billige dekaler og en billig baggrund at øve sig på...
Men lad mig lige forstå - når du taler om "dekal", er det så den enkelte stjerne på dit billede, som du behandler som beskrevet - eller sidder alle stjernerne på samme bærefilm, som så bliver behandlet som en dekal ? Hvis det er den enkelte stjerne, du beskriver, må det da være temmelig svært at ramme "midten" og "kanten" - lidt svarende til de meget små tekster (1-3 x 2-4 mm), som skal klippes ud og placeres enkeltvis - f.eks. på E-maskinens tender. Eller er vi ude i de pensler med et enkelt eller to hår, som Warhammer-ekvilibristerne bruger ?
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
En decal kan være stor eller lille. På det forrige billede er stjernerne klippet ud enkeltvis og sidder på en lille kvadratisk bærefilm. Månen er derimod klippet "tæt". På s-toget, som jeg viste tidligere, er hele emnet anbragt samlet, klippet så tæt til krone og nummer som jeg kunne komme til.
Mht. pensler så drejer det sig ikke om at anvende hysterisk små pensler. Til små decaler anvender jeg gerne størrelse 2 eller 3 og til større 3 eller 4. Husk på at det vigtigste er at få anbragt tilstrækkelig sprit langs kanten af decalen; for lidt duer ikke (trænger ikke ordentligt ind) og for meget dupper du jo af med det samme igen. Sprit ovenpå decalen er ligegyldigt (fjernes jo med det samme).
Små decaler er faktiske det nemmeste at have med at gøre fordi de hurtigt "fyldes op" med sprit. Store decaler er vanskelige fordi man skal give dem længere tid til at trække spritten=større risiko for utilsigtet opløsning af maling.
At det kan lade sig gøre er dette billede af Hvalpsund et bevis på. Dekalen er 12 cm. lang og er i et stykke. Men der havde malingen også fået lov at hærde i en måned på påsætningen.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
Det her ser altså meget lettere ud og med lige så pænt et resultat:
http://www.bahnfan.net/category/Customizing-Models.aspx
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
jimmyoldtimer
Indlæg: 1.450
Tak for Linket Klaus!
Mvh Jimmy
mine Hobby interesser
modelbane hobby
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Hej
Naturligvis skal man anvende det middel som giver det resultat man er ude efter. Mit "husapotek" indeholder også Micro Sol/Set og Humbrols Decal 1 + 2. Og lige præcis ved det eksempel du linker til kan man lige så godt anvende Micro Set som sprit (det er faktisk nok bedre). For ingen af midlerne påvirker den lakering som lok'et har idet de her (blot) fungerer som blødgørere.
Det jeg har arbejdet med er påsætning af decaler på materiel som er nylakeret og der foretrækker jeg klart min fremgangsmåde.
Hvad skete der egentlig med de gamle gnubbelitreringer? De var hulens svære at anbringe ordentligt, men for pokker hvor så de godt ud når de endelig sad der.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
moppe
Medarbejder
Indlæg: 5.558
De var vel for lette at gnubbe af igen?
Har vidst et ark til en Heljan MX'er, der kom helt uden litrering på, men med et ark litreringer, så man selv kan bestemme, hvilket nummer den skal have.
Klaus
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.dk
Modeltog, internet, gratis spambekæmpelse, elektronik og andet: http://www.moppe.dk
Det lette modelbaneforum: http://groups.google.dk/group/dk.fritid.jernbaner.model
Kresten
Indlæg: 1.044
Jeg var i Sadolin i går for at få den matte hobbyspray. Den eneste, de kendte til, var en mat lak - også fra Motip, men ikke fra Autolack-serien. Er det den, du mener, jeg skal bruge ?
Kresten
Kresten
Indlæg: 1.044
Så kom der dekaler på... godtnok ikke noget at prale af, men eftersom de fleste sporskiftere er "hajer" til det, de laver, er det måske meget godt at jeg viser billeder af noget absolut middelmådigt. Så behøver andre måske heller ikke være så flove over ikke at nå Michelangelo'ske niveauer
Det ender nok ikke sådan - jeg kender mig selv godtnok til, at jeg nu bruger en dag eller to på at prøve at overbevise mig selv om, at det er "godt nok", men jeg vil alligevel på et tidspunkt ærgre mig så meget, at dekalerne bliver pillet af igen og at der ryger en ny bestiling afsted til "Jørgen Skilteskov"...
Jeg turde ikke bruge Henk's metode, men til forskel fra på mine E- og N-maskiner forsøgte jeg mig med Micro Set og Micro Sol. Micro Set blev jeg aldrig gode venner med - den limer simpelthen dekalen så fast, at man ikke kan flytte rundt på den efter at den er overført til lokomotivet. Prøv at se de stiliserede vingehjul på fronterne - skide skævt, men jeg kunne ikke flytte dem!
Et andet problem på fronterne var de gule linier, som skulle placeres symmetrisk over lygterne - og samtidig sidde vandret på siderne. "Jørgen Skilteskov" havde advaret mig - men jeg skulle naturligvis prøve alligevel...
På siderne - nåja - det store gule vingehjul på riflet baggrund - og pludselig var der markeret en lem midt på siden under vingehjulet... Det var eddermanemig svært - og resultatet blev derefter. Teksten med "Tjenestelokomotiv" sad vandret, da jeg sidst så på den - men billeder lyver ikke, såøhm... De gule linier er for tykke til at kunne sidde mellem "rillerne" og de cirkelrunde vinduer, så de ligner mest af alt det bakkelandskab nede omkring Stenlille, som vi skal igennem for at komme til træf i 3modul.dk.
Som det kan ses, var "silvering" og usynlig bærefilm næsten det mindste af mine problemer.
:( 
Undskyldninger ? Nåja, bortset fra manglende øvelse kan jeg ikke anbefale at ens kone står og spørger hvornår man er færdig, så hun kan blive kørt til frisør midt inde i København - så hun slipper for at køre igennem Nørreport med toget fordi hun får klaustrofobiske fornemmelser (hun nægter også at køre med Metro)...
MEN: Jeg synes stadig, det er sjovt
:D 
Kresten
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Der er ingen grund til undskyldninger - du har haft det sjovt i processen og det er ofte lige så vigtigt som resultatet.
Faktisk kan jeg kun få øje på et alvorligt problem i forbindelse med din litrering: Du har haft store problemer med at få bærefilmen til at få ordentlig kontakt i og omkring sikkerne på siden (og ved tankpåfyldningen. Jeg gætter på at du har forsøgt at sætte hele logoet på i et stykke? På mine tjenestelokomotiver og EA skar jeg det op i 3 stykker og anbragte dem hver for sig, det er meget nemmere.
Men alt det hører til blandt de erfaringer man gør sig, overordnet set synes jeg du er sluppet godt fra det.
P.S. Næste gang så sæt lige litreringen i den rigtige højde på siden.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
Kresten
Indlæg: 1.044
Tak fordi du påpegede endnu en fejl...!

Kresten
Kresten
Indlæg: 1.044
Hvordan lyser de gule toplanterner på MY1135 - retningsafhængigt eller blinker de begge to på een gang ?
Kresten
Kresten
Indlæg: 1.044
Så blev jeg færdig - efter at have lavet det meste om 3 gange. En af de mange ting jeg lærte ved denne ombygning var, at man ikke skal arbejde videre med modellen efter at have sat dekaler på uden at have forseglet dem med lak...
Mine 10 fedtede tommelfingre fik dem fuldstændigt tværet ud efter at jeg endelig var blevet nogenlunde tilfreds med resultatet. Så der gik nogle Skilteskov-sæt til...
Toplanternerne er almindelige 3mm gule dioder og for at få dem til at blinke samtidig med, at jeg kan slå lys i førerhuset til-og-fra, har jeg brugt en ESU LP MTC-adapter, som giver i alt 4 AUX-udgange. På et senere tidspunkt kan Lokpiloten så blive udskiftet med Loksound.
Rangerplatformene er fra Freja og passer vel egentlig allerbedst på den Heljan-MY, som de er udviklet til, men jeg synes, de gør det udmærket her.
Kim i Tikøb havde Märklin-plove, som med lidt udboring passede ind i boggierne på min gamle vinrøde MY - der er ovenikøbet NEM-skakt i plovene.
Alt i alt er jeg nogenlunde tilfreds - tak for hjælp og kommentarer - og nu tilbage til arbejdet

Kresten
Duizz
Indlæg: 225
Super flot resultat og godt arbejde! Tillykke med et vel udført første projekt. Jeg er imponeret over at du tog dig tiden til at lave ting du ikke var tilfreds med om igen. Det er den eneste vej frem. Godt gået.
Hilsen Lars Becher
B&G Modeljernbaneklub
To-skinnne skala H0, SPROGII og JMRI DCC, PIKO skinner. Dansk, primært epoke IV/V
Klubside: http://www.bechers.dk/train Her finder du både billeder af materiel i 1:1 og af modeller
Se også: http://www.bechers.dk/models Denne side drejer sig mest om ombygning og patinering af modeller
Erik 1:87
Softwareingeniør
Odense
Indlæg: 901
Det ser godt ud.
Tillykke med resultatet.
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
nipe
Vanløse
Indlæg: 474
Tillykke med det flotte resultat.
Kommer den med til 3mo køredag i september?
mvh niels peter
DK-2720
Pede6
Jægerspris
Indlæg: 12
For lige at vække den her tråd da jeg Er gået igang med samme projekt.
Hvordan får man vinduer og "ko øjer" samt lys lederne ud, uden at ødelægge dem?
Hvor køber man plove hende?
Freja har ranger platforme, eller findes der nogen der er bedre?
mvh Peter
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Du kan presse koøjer og lysledere ud med et eller andet (ikke skarpt) redskab. Vinduer kan du lirke ud ved at sætte et lille skruetrækker ind langs kanten.
Underhængte sneplove kan købes som reservedele, men skørtet skal skæres væk. Det har jeg selv gjort på MY 1126, som først blev malet lysblå efter at den havde fået sneplove.
Märklin har også rangerplatforme i løs vægt.
Du får ogås brug for nye koblingsholdere.
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Og i øvrigt er den bemaling allerede forældet igen. 1135 er nu igen rød/sort.
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
Pede6
Jægerspris
Indlæg: 12
Tak Per
jeg har søgt på Märklins side vedr. plove, men når jeg taster reservedels nummeret får jeg ikke noget resultat frem?
har brugt tegningen til 37667?
jeg forsøger at presse tingen ud, var bare lidt nervøs for om det var noget sart noget der sådan gik i stykker.
mvh Peter
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Jeg gik bare i Kystbanen og bestilte nogle plove (og boggie-rammer - for de skal også skiftes - eller modificeres).
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
Pede6
Jægerspris
Indlæg: 12
Tak det prøver jeg så også.
mvh Peter
Pede6
Jægerspris
Indlæg: 12
Hej Per
Jeg har bestilt sneplove fra Märklin, men til 37677, da de ikke kunne fås til 37667, så de skal males. Men hvordan passer sådan en sneplov med nem skakt på en gammel MY?
Du skriver man skal skifte eller modernisere boogie rammen som sidder omkring hjulene og som koblingen sidder skruet fast sammen med, men hvordan?
Man kan ikke få de grå hjul rammer til 1135 mere, er der andre der passer på, hvor man så kan male dem?
Jeg er klar over at der skal skæres af skørtet på karossen.
Ranger platforme har jeg bestilt hos Freja model, og decals hos skilteskoven.
Ellers noget jeg skal tage hensyn til?
Mange spørgsmål, men det var rart lige at få en ide om hvordan jeg skal gripe det an?
MVH Peter
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Hej Peter
Du kan sagtens bestille rammer til en anden MY (di3 eller andre Nohab-varianter) sålænge de har underhængte sneplove. Der findes to forskellige boggierammer altefter om de er til skørter eller plove. Men alt passer ellers sammen på kryds og tværs. Gamle kroge gennem skørter kan også udskiftes til en metaldims med NEM-skakt.
Kresten har skåret sit skørt helt oppe under rammen. Jeg har har selv kigget på, hvordan Märklin har gjort det, så jeg har beholdt en lille smule af skørtets kanter. Her er før og efter billeder. Sidenhen er ploven malet sølvfarvet.
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
Pede6
Jægerspris
Indlæg: 12
Så fik jeg 2 bogie rammer hjem.
den gamle type med messing bøsninger passer ploven ikke på da bøsningen er for stor i diameter.
den nye Boogie rammer hedder E217961 og kommer fra 37665.
ploven hedder E132619
så passer det hele sammen, på nær farven. Men det kan der gøres noget ved.
Her er det monteret.
Der skal lige lidt mere af skørtet.
mvh Peter
fjorbak
Indlæg: 583
Hejsa i tråden, det er rart der holdes liv i denne tråd den giver ord til eftertanke
Uden at den skal gå i selvsving, hvor har i lavet lækre ting jeg er i besiddelse af to MY som er grundmalet og blot venter på maling, hvilken farve er den blå alts humbel nr og jeg vil også have den grå humbel nr samt den gule.
Dette er min ønske projekter jeg har til den en kun en dommy undevogn men den er der jag har også en my hvor jeg har udskuftet skakten så jeg har mulighed for en anden koblingstype, men vil gerne have lidt at vide om kring maling.
god weekend
med venlig hilsen
Fjorbak
kører 3 skinne på moduler, anlægget styres af Windigipet 2021.
Medlem af MIst-KOP = Märklin Insider Stamm Tisch - Kopenhagen
PerOlsen
Indlæg: 2.070
Hej Jan
Du skal være opmærksom på, at ingen af modelbane-producenterne, der har lavet modellen, har ramt farverne ordentligt.
Märklins første udgave var alt for mørk - næsten sortblå - og de gule farver var støvet orange. Jeg var noget muggen, da jeg fik min. Den anden udgave, som kom i patineret udgave og Telex-koblinger var bedre. Men de gule farver var stadig varm-gule og ikke kold-gule.
På Heljans udgave er den grå undervogn alt alt for lys.
Krestens er faktisk den, udgave jeg har set, som kommer nærmest forbilledet.
Maskinen fik under 10 år med blå lak. Nu er den igen rød/sort.
Her er et billede fra GM-træffet i 2004, hvor den var helt nylakeret.
Mvh. Per
Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.
Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk
Pede6
Jægerspris
Indlæg: 12
Jeg har købt Motip ral 5011 (blå) og ral 7031 (grå)
mange maler den over med klar mat lak, og her vil jeg nok vælge en med lidt mere glans.
mvh Peter