Jeg gik i dag op for at kører lidt med mit tog, alt starter op som det skal, men efter nogle sekunder, og da nr. 2 lokomotiv sætter igang, så slukker IBén ned, hmm, tænker jeg og genstarter systemet, men ingen liv i IBén, så det bare igang med at teste, hvad gik galt, fejlen fandt jeg dog hurtigt, en af mine marklin 60 watts trafoer, kun 2,5 år gammel valgte at forlade denne verden....
Men det som jeg syntes er underligt, er disse marklin trafoer ikke beskyttet, mod overbelastning og kortslutning osv... ikke at nogle at disse ting indtræf, faktisk kørte kun et lokomotiv på dens strømkreds da den forlod denne verden, hvad få dem til at bryde sammen :?:
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Mikael
Udviklingsingeniør
Indlæg: 597
Ja det lyder mystisk, ikke mindst fordi der plejer at være beskyttelse i Märklin trafoer.
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på hele debaten vi havde vedr. fase på tranfoér og fælles nul mellem trafoerne http://www.sporskiftet.dk/node/23
om det har haft nogle betydning for dens afgang, for den var meget varm da den gik bort, men igen den var tilsluttet efter henriks anvisning i linket ....
Kan man ikke lave en kratigt tranfo på ex. 500 watt med 4 til 5 udgange som max kan afgive 100 watt pr udgang, så man da ude over problemet med fase og fælles nul osv, mellem ens booster og IB
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.199
Da' Peter.
Man kan sagtens lave sådan en trafo - de er slet ikke så sjældne, som du måske tror - men det vil ikke løse dit problem - tværtimod: Du vil pludseligt få langt større faseproblemer at holde styr på.
Jeg har netop monteret en 80W 2 x 15V trafo på min reolbane: Jeg har købt en standard ringkerne trafo - de larmer væsentligt mindre end de UI kerne trafoer, man næsten altid finder i industriudstyr - men ringkernerne kan i praksis kun købes med dobbeltviklinger som den 2 x 15V, jeg har købt.
For at få det fulde udbytte som ren 15V trafo, skal de to sæt viklinger parallelkobles: Ikke noget stort problem, men hvis man vender dem forkert, kortslutter man trafoen, den bliver lynhurtigt varm, og puf...
Min anbefaling vil være at købe løse trafoer, som jeg har gjort, og selv forbinde dem - så er du sikker på, fasen er i orden, du kan købe trafoer i god kvalitet, og samtidigt spare en masse penge.
Når det bliver lyst i morgen, skal jeg tage et par billeder af mit strømforsyningsmodul på reolbanen, så kan du se, hvordan det kan gøres.
MVH
Lars
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Ser jeg meget fremtil, da jeg er træt af disse strøm problemer :twisted:
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.199
Da' Peter.
Så har jeg fået taget et par billeder.
Som du kan se på det første billede, sidder trafoen til venstre. De to gule ledninger er primær, dvs. de skal forbindes til 220V, og de andre er de to sekundærvindinger forbundet i parallel. Trafoen giver 80W, og jeg har købt den for under 200,- kr. hos Århus Radio Lager; de har solgt den samme model i mindst 25 år - men nu er de blevet til Elfa Danmark, og det betyder vist et nyt sortiment - desværre.
Ringkerne-trafoer regnes generelt for væsentligt bedre - men også væsentligt dyrere - end UI kerner. En pris under 200,- kr. er naturligvis langt under togpusherens udvalg, men en sammenlignelig UI kerne trafo kunne sikkert købes for under 50,- kr., og så er 200,- kr. jo dyrt.
Til gengæld har ringkernen nogle store fordele: Den larmer langt mindre end en UI kerne, såvel mekanisk som elektrisk. Den mekaniske støj kender du som den klassiske brummen, når du tænder for dit Märklin anlæg, og den elektriske støj er brumfelter, der sendes ud i luften og kan påvirke andet elektronisk udstyr omkring trafoen. Desuden fylder ringkernen langt mindre i højden, og den er nemmere at montere - der går blot en stor bolt gennem pladen (ender i stationsbygningen), og alt monteringsudstyr følger med til trafoen.
Grunden til, at trafoen har to sekundærviklinger, er, at langt de fleste brugere af en trafo som denne har behov for en symmetrisk strømforsyning - f.eks. +/- 15V DC til en analog forstærker. Det klares nemt ved at koble viklingerne i serie i stedet for i parallel. Når man skal parallelforbinde dem, skal man derfor holde tungen lige i munden - gør man det forkert, kortslutter de og brænder trafoen af.
Det er dog særdeles nemt at gøre det rigtigt: Man forbinder blot en ledning fra hver vikling, og måler så spændingen mellem de to tilbageværende ledninger: Er den 30V har man gjort det forkert, er den 0V har man gjort det rigtigt og kan forbinde de to andre ledninger også.
Der er ingen strømbegrænsning i denne opsætning; det synes jeg heller ikke er nødvendigt, der er en sikring på, og der er kortslutningssikring i det tilsluttede udstyr. En kortslutningssikring mellem trafoen og Uhlenbrock boksen ville således blot sikre trafoen i tilfælde af, at Uhlenbrock boksen brændte af og kortsluttede trafoen - og det er vist ret usandsynligt. Skulle det endeligt ske, er det billigere at købe en ny trafo end at lave en kortslutningssikring i første omgang.
Er det derimod sporet, det kortslutter, er det under alle omstændigheder kortslutningssikringen i Uhlenbrock eller LokProgrammer boksen, der skal træde til.
Min andet billede viser et smart 220V stik, jeg fandt hos Århus Radio Lager: Der er både et tre-polet IEC apparatstik, en sikringsholder og en dobbeltpolet afbryder indbygget i samme klods, så det er meget nemt at lave en simpel og temmelig sikker ledningsføring inde i rammen.
Ledningstrækket er iøvrigt langt fra færdigt, så der er ikke nogen grund til at forsøge at decifrere det; jeg venter på en forplade, der skal i det kvadratiske hul - den er på malerværkstedet i øjeblikket.
MVH
Lars
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Min løsning på problemet, blev, at jeg indkøbte to 70 watts uhlenbrock transfomatoren, fik dem til en billig penge...
Men skilte marklinén ad, og den ser helt fin ud indvendig, men lugter en smulle brændt
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
(Killerp) Jeg har en kæmpetrafo fra et eller andet militær udstyr, som jeg har fordelt ud i 4 "grene" med sikring og rød/grøn indikator for evt. kortslutning - se evt.
[url]http://www.sporskiftet.dk/node/281]
Trafo'en kunne sikkert "trække" 4 grene mere, men jeg prøver lige med dette i første omgang.
(Sikringsholderne er nu overflødige og indeholder blot en træpind, da jeg har monteret den i tråden omtalte specialsikring på 3,5A - det virker, og ingen har gidet/givet kommentarer
- håber ikke jeg har glemt eller overset noget, men jeg modtager gerne stadig evt. gerne forslag til forbedringer)
Mvh
KSor,
8210 Århus V
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
tak for tippet ksor...
Men jeg er desværre ikke den store pillefinger, nå der findes 220 volt i den ene ende :oops:
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
ksor
8210 Århus V
Indlæg: 439
Der er jo også 230V "i den anden ende", når du kører med toget !
Og der er jo ikke 230V, når du "piller" i det - og du "piller" jo ikke mere ved 230V siden end du er nødt til at gøre for at tilslutte den - så den frygt forstår jeg ikke helt !
- men al respekt, man sætter jo selv sin egen begrænsning !
Mvh
KSor,
8210 Århus V