Picture

Luppe

ERP konsulent

Vejle

Indlæg: 10

PB

Test-modul

Hej alle,

Jeg har gennem det sidste års tid med stor interesse fulgt med i stort set alle indlæggene her på sporskiftet.

Som barn fik jeg en lille märklin-bane, som jeg fik en masse tid til at gå med at lege med.

Som det er gået så mange andre, blev modelbanen lagt på hylden og andre interesser blev prioritet. Kærligheden til modelbanen og tog mistede jeg dog aldrig. Jeg har altid vidst, at jeg på et eller andet tidspunkt ville starte op igen.

Dette tidspunkt er så kommet nu.

Efter at have gennempløjet nettet for modeltog, skulle der tages nogle beslutninger: 2 eller 3-skinne, analogt/digitalt samt hvilken skala.

Jeg har egentligt altid regnet med, at jeg naturligvis skulle forsætte hvor jeg slap… nemlig med at køre Märklin, men jo mere jeg læste, des mere kom jeg i tvivl.

Jeg var 100% sikker på at det skulle være Digital drift. Gennem de sidste 10 år har jeg med stor glæde fulgt med i digitaliseringens indtog i modeltogs-verdenen. Personligt synes jeg at udviklingen er gået alt for langsomt og at potentialet endnu ikke bliver udnyttet, men al forandring tager tid. Niveauet er dog efterhånden nået et niveau som dækker mine behov. Efter at have læst om de forskellige systemer, stod valget mellem Lenz, IB-com og eCos’en. Lenz tiltalte mig dog mest.

Märklin er jo for mig indbegrebet af kvalitet. Deres skinner er fantastisk driftsikre og geometrien gennemprøvet men Tilligs skinner og især sporskifter ser bare så fantastiske ud. Desuden syntes jeg at udbuddet generelt er større ved 2-skinne. Så det så pludselig ud til at jeg alligevel ikke skulle forsætte helt hvor jeg slap.

TT ville være en perfekt størrelse men udbuddet af specielt dansk materiel er for lille. Og tanken om N-skala lå mig meget fjernt, så H0 var givet.

Da jeg så begyndte at lege med nogle sporplaner kunne jeg godt se at pladsen ville blive et problem. Løsningen lå dog ligefor: moduler. Ved at bygge min bane på moduler ville min hobby blive tilpas fleksibel. Dette betød så, at min forestilling om, hvordan en modeljernbane ser ud, blev væsentligt ændret. Min barndoms drøm om kæmpe banegårde med drejeskiver og en milliard spor forbundet med tunneller og broer på kryds og tværs i flere lag ville umuligt kunne realiseres på moduler. Desuden kunne jeg mærke at jeg blev fascineret af billeder af moduler med enkle men til gengæld meget realistiske miljøer.

Så pludselig gik mine planer mere i retning af at lave en enkelsporet privatbane. Dansk naturligvis.

Horsens Vestbaner har jeg altid synes var spændende. Jeg er vokset op i en af de små stationsbyer, desværre efter at banen for længst var væk. Jeg begyndte derfor at lave sporplaner til et par af stationerne og lavede skitser af stræknings-moduler inspireret af virkeligheden.

Om noget, er modelbane hobby kompromisets kunst. Og da jeg starter op helt fra scratch er jeg i princippet ikke låst af noget som helst… ud over min egen forestilling om hvordan min modelbane skal se ud og den forestilling var der allerede blevet flyttet en del med. Det skulle vise sig, at den skulle blive flyttet endnu mere.

I november 2010 tog jeg så til hobbymessen i Valby.

Indtil da havde det hele været meget ”teoretisk”. Jeg havde surfet en masse rundt på nettet, og efterhånden pejlet mig frem til mine behov. Flere gange havde jeg været meget tæt på at købe et Roco start-sæt og en masse lokomotiver, de lå ofte i web-shoppens varekurv men af en eller anden grund fik jeg aldrig købt dem. Jeg havde endnu ikke set nogle modelbaner i virkeligheden eller holdt en MY i hånden. Så nu skulle det være.

På messen var der masser at se på og mange at tale med. Jeg blev meget imponeret over hvor detaljerede H0 modeller anno 2010 er. De fik mine gamle Märkling tog til at ligne legetøj. Og jeg glædede mig meget over at jeg snart skulle have et par stykker med hjem.

En udstiller blev jeg, til min store forbavselse, dog ved at vende tilbage til. Jeg kunne simpelthen ikke tage øjnene fra de utroligt flotte tog-stammer, som fuldstændigt realistisk kørte gennem lange fascinerende kurver. At N-modul-gruppen kunne få så meget tog ned på så lidt plads og med så høj detaljerings grad imponerede mig… jeg var solgt!

Da jeg kom hjem var jeg temmelig forvirret. Jeg havde brugt lang tid på at foretage en masse valg og nu var jeg ikke længere sikker på grundlaget for mine valg.

Efter at have leget lidt med mine sporplaner og kigget på mine skitser, kunne jeg se, at meget af det jeg ikke havde plads til i H0 pludselig kunne realiseres i N - plus en del mere.

Så jeg måtte i gang med at søge på nettet igen.

Den digitale del var for så vidt uændret. Nogle af de ældre, små lokomotiver ville nok være umulige for mig selv at digitalisere. Men det er trods alt muligt at købe en digitaliseret Köf. Så den del var OK.

Til gengæld kneb det en del mere med dansk materiel. Faktisk så meget at nok ville være umuligt at få Horsens Vestbaner op at køre. Jeg har ingen intentioner om at bygge rullende materiel selv – ikke endnu i hvert fald.

Heldigvis bestemmer jeg helt selv over min bane. Så jeg flyttede den bare et par hundrede km sydpå over den dansk/tyske grænse. Landskabet er ca. det samme, så ideen til min bane skal ikke ændres. Til gengæld blev der pludseligt åbnet op for en verden af store tyske damplolkomotiver og ikke mindst det meget smukke BR 103.

Desuden kan der stadigvæk forvilde sig et dansk lokomotiv over grænsen. Så den sort/røde MY fra reklamerne i 70’ernes Anders And blade (som jeg altid har ønsket men aldrig fik) kan stadig blive min Tongue

Til gengæld er jeg ikke så imponeret over udbuddet af skinner, jeg har hverken evner eller tålmodighed til at bygge selv, så PECO’s code 55 finescale bliver valget.

Så fra en forestilling om, at jeg skulle køre dansk Märklin på et fast anlæg, ender jeg med at blive N-modul-kører.

Da jeg via mit arbejde været en del i udlandet det sidste års tid, har jeg ikke haft tid til at komme rigtigt i gang. Til gengæld er aftnerne på hotellet blevet brugt på at lave planer for at få overblik over projektet.

Der er mange ting jeg skal have styr på: hvordan bygges et modul, hvilke modul-normer skal overholdes, hvilke materialer skal der bruges. Hvordan lægges ballast, bygning af hjemmelavede græs-mastere og flotte træer. Der er mange teknikker der skal læres og tusinde andre ting.

Og så er der lavet indkøbslister. Ikke bare skal der købes tog-ting - jeg er ikke den store handy-man - så jeg har også måtte købe noget værktøj samt materialer.

De sidste par måneder har jeg så hygget mig med at blive klogere og shoppe. Det er næsten, som det er juleaften hver dag med alle de pakker posten har haft med til mig.

Jeg endte bl.a. med at købe en billig, brugt eCos 50000 på eBay.de… de 2 ting der gjorde udslaget, var prisen og så muligheden for at styre driften via TouchCab applkikationen til iPhone… det ser så cool ud. At den så viste sig at have en defekt skærm ændrer ikke på at det er et lækkert produkt.

Der er også købt nogle Fleischmann piccolo skinner, så jeg rent faktisk kan køre lidt på spisebordet. Sporskifterne driller mig dog en del. Jeg kan ganske enkelt ikke få dem til at skifte (de virker fint når jeg slæber skidtet med til forhandleren – mystisk).

Jeg har også opdaget at N-skalaen er noget mere følsom overfor snavs og halvdårlige forbindelser end H0, forhåbentligt bliver det bedre når skinnerne bliver gjort fast til moduler,

Men som jeg tidligere skrev, så er tidspunkt kommet. Nu skal det afprøves i praksis.

Først en stor tak til alle i dygtige model-byggere her på forummet. Jeg tror ikke der findes en vejledning eller et tips jeg ikke har læst. Langt de fleste af mine valg, er summen af alle jeres erfaringer. Lige fra valget af materialer til diverse teknikker.

Da alt det her er nyt for mig, besluttede jeg ret tidligt i forløbet at starte med at bygge et lille test-modul. Her skulle jeg så afprøve, om jeg formår at omsætte teorien til praksis. Og forhåbentligt få så meget erfaring, at jeg kan gå i gang med egentlige moduler.

Modulet er ret lille, kun 20*30cm, og består af 6 spor af varierende type. Et lille stykke havnekaj, en banedæmning, et perronområde og noget der skal forestille et spor på en sidebaneindustri.

Det er gået overraskende smertefrit. Vigtigst af alt så har jeg gjort mig en masse erfaringer i modul og landskabsbygning:

I denne her størrelse er omhyggelighed meget vigtigt. Selv små unøjagtigheder kan gøre et modul temmelig skævt.

Der er brugt 9mm birkefiner til rammen og 6mm til underlæg til skinnerne. Der er limet 2 lag 2mm kork ovenpå. Jeg ved ikke hvor meget det reelt dæmper når ballasten størkner, men det er let at lime på og giver nogle muligheder for at justere skinnerne et par mm op og ned i forhold til landskabet. Jeg blev lidt overrasket over hvor meget limet ballast larmer.

Alm. flamingo til landskabet, men det smuldrer alt for let. Jeg ville have brugt flamingos smarte søster Styrofoam (xps skum), som ser ud til at være perfekt til at bygge landskab (og mure) med. Det bruges bl.a. af arkitekter til modeller. Men jeg har endnu ikke fundet et byggemarked der kender det. Det er vist også ret dyrt.

Jeg havde håbet at kunne fæstne skinner med dobbelt klæbende tæppe-tape. Det virkede også glimrende indtil jeg limede ballasten fast. Limen opløste tapen. Det gjorde så også at jeg måtte opgive at lave overhøjde på stræknings-stykket. Så fremover bliver alt limet.

Jeg skal have fundet en smart metode til at skære karton (med på-printet cement/fliser) til havnespor, så de ligger helt nøjagtigt op ad flexskinnen. Jeg har prøvet at lægge kartonet ovenpå skinnen og så slå let på det med en hammer. Men risikoen for at ting løsner sig og falder af er for stor. Måske kan et ordentligt sporplanlægnings-program løse det. Indtil videre klarer jeg mig med XTrkCAD 4.0.3a

Det er lidt upraktisk at lime skinner fast til sporet, inden der er loddet ledninger på skinnerne og boret huller til ledningerne. Hehe.

Det er helt gratis at hente en pose savsmuld i det lokale byggemarked (Silvan) – der er ellers ikke meget, der er gratis, når man starter op med denne hobby.

Jeg er ikke helt tilfreds med udseendet af det sand/jord jeg har lagt. Det er noget, der er købt måske Noch. Som flere har skrevet, så er det der ligner jord bedst jord, jeg er bare ikke helt tryg ved at komme jord på moduler pga. mikroorganismerne. Men måske skal de bare i mikroovnen. Der skal også eksperimenteres med jordfarvet savsmuld.

Jeg er heller ikke tilfreds med min patinering af skinnerne. Den maling jeg bruger, er for svært at arbejde med. Det giver et meget varierende resultat. Det svinger fra nærmest gennemsigtigt til meget rust-rød. Jeg har brug for noget der er mat brunlig. Jeg tror, jeg har fundet produktet jeg har brug for i USA: ”Floquil Roof Brown”. Det er en slags tusch, giver nogle vildt flotte resultater og er super let at påføre. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er tilladt at importere. Hvis nogle af jer kender en forhandler i Europa så giv lyd.

Min hjemmefuskede græsmaster virker ikke ret effektiv, men hvad ved jeg? måske er den som den skal være. Jeg synes bare at der er en del græsstrå der bliver liggende. Måske skal området være mere vådt så strømmen ledes bedre.

Limen, som binder ballasten, opløser også mursten som er printet på karton… hvis nogle skulle være i tvivl om det. Så først lim og så karton.

Når en maler-ekspedient siger at en brun spray er helt mat, så mener han at den kun skinner lidt. Øv

Det er næsten meditativt at sidde og forme træer. Men man skal passe på når man stiller dem i et åbent vindue for at fotografere dem… især i stormvejr.

Der skal monteres diverse signaler i de huller der stikker pinde op af på modulet

Jeg har købt en signaldekoder fra et firma der hedder http://www.qdecoder.com/ . Den er temmelig avanceret og skulle kunne styre et SI og SU signal på samme tid, jeg kan næsten få den til det, men også kun næsten. Manualen er ikke særligt detaljeret, så jeg skal have skrevet til dem for at finde ud af hvordan den skal programmeres.

Jeg har nydt at kigge jer over skuldrene, når i har postet billeder af jeres baner.

Nu er det min tur at give lidt tilbage. Måske kan det inspirere andre på samme måde som i har inspireret mig. Billederne er blevet oploadet ad flere omgange og desværre ikke i strengt kronologisk orden. Det beklager jeg. Jeg burde nok også smide lidt tekst ved hvert billede – det kommer måske senere.

http://photobucket.com/test_modul

Det er smadder sjovt at bygge modeller igen.

Med venlig hilsen

Henrik

Ps.: Inden i bliver alt for imponerede , må jeg hellere sige at nogle af billederne er taget i Vejle - bl.a. på havnen. Wink

PPS.: Hmm måske jeg skulle flytte banen tilbage til Danmark, der står godt nok ”DB” på mange af vognene her i byen.

Tongue

Like 0 kan lide
Top

Picture

nipe

Vanløse

Indlæg: 474

PB

Velkommen og tillykke med din genfundne hobby.

__________________

mvh niels peter

DK-2720

Like 0 kan lide
Top

Picture

Erik 1:87

Softwareingeniør

Odense

Indlæg: 901

PB  Hjemmeside

Hej Henrik

Velkommen til. Det var en ordenlig smøre, men også god læsning. Du har gjort dig mange tanker undervejs, og det ser også ud til, at du lægger vægt på et godt forarbejde - med studier i marken (bl.a. Vejle hvor du også har fundet endnu et havnesporskifte).

Ganske pæne træer du også er kommet frem til. Som Reiner ville sige: Pas på med vattet, brug altid 25% af det du har tænkt dig at bruge. Flotte er de blevet.

Jeg ser frem til at se mere fra din side.

__________________

Hilsen Erik, My 1 2 87.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

SFJ

Skole

Indlæg: 430

PB

Godt at læse om dine overvejelser! Hel og lykke med det!

__________________

//Miles

En dreng på 13 år med stor interesse for tog.

Fynsk DSB sidebane i epoke III. H0 DC

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.