2010 bliver stålvognenes år. CL er netop kommet fra HT og HJ arbejder med CA og CB.
Mit CL-ombygningsprojekt er så godt som færdigt. Nu triller vognen godt og diverse detaljer er ændret:
- vinduer længere ud (udskiftet med andre vinduer) og ændrede vindueshjørner
- nye trin
- messingpinoler i bogierne og nye hjulsæt
- nye harmonikaer og hængejern
Men alt i alt kan jeg godt lide modellen, der har gode proportioner og dermed kan komme til at se helt rigtig ud med nogle få kunstgreb.
Trinene er savet ud af en 0,5 mm blød messingplade og holderne er 0,5 mm halvhård messingtråd. Jeg bruger blød messing, så et mindre stød ikke får lodningen til at springe op, men blot bøjer trinet lidt. For det kan som regel rettes ud igen. Trinene er sat fast i vognkassen i 0,6 mm huller, boret op i vognbunden. Konstruktøren af HT's vogn har ramt afstand mellem trin og bogie meget fint og det var lige til at kopiere plastickonstruktionen i messing......
Vognen er blevet lidt mørk og den næste jeg går i gang med, bliver lysere. Farven svarer dog godt til min hukommelse med beskidte brune vogne, hængt efter en ligeså beskidt MO. Og jo: der er smurt farve på sprossen på vinduerne.....
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Det ser rigtig godt ud, ændringerne har i den grad pyntet! Hvor har du taget vinduerne fra? Og har du også tænkt dig at gøre noget ved håndbøjlerne, specielt dem mellem dørene?
Bjarne
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Hvorfor gøre noget ved dem?
Som jeg husker dem fra min barndom var de hvide. Dørhåndtag og -låse var sølvfarvede.
Håndbøjlerne ved siden af dørene erindrer jeg ikke men var de ikke malede i den sidste tid?
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Håndbøjlerne mellem dørene var i sig selv metalfarvede og havde på det lodrette stykke en hvid, svagt rillet belægning, der altså gjorde dem tykkere på det lodrette stykke. De var altså ikke hvide, der hor de bøjede ind mellem dørene. I mine øjne var det karakteristisk for disse vogne og skal med på en eller anden måde.
Bjarne
nipe
Vanløse
Indlæg: 473
Du får et godt resultat ud af din ombygning.
Lad mig nævne skift af kobling, der sammen med patineringen er prikken over i-et for mig (dit første billede).
Jeg har endnu til gode at få problemer med trinene, men det varer nok kun til jeg begynder at køre med vognene for alvor.
Har du skiftet begge trin eller kun det underste?
mvh niels peter
DK-2720
Gert Frikke
Indlæg: 2.322
Hejsa!
Flot!
Hvis lige du havde haft et mere naturtro spor at stille den på, så havde det virkelig været svært at se at det er en model.
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
tybalt
It-projektleder
Holbæk
Indlæg: 999
Ok, måtte lige søge billeddokumentation på jernbanen.dk og kan godt se pointen. Det gør faktisk en forskel.
Sidebøjlernes farve kan åbenbart være hip som hap.
Med venlig hilsen
Henk
http://www.privatbanen.dk/
- H0, 2-skinne -
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Hej Henk!
Der er tre ting, vi ikke kan undvære, når vi taler ældre ting: Billeder, billeder og billeder!
Bjarne
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.340
Hej Bjarne
Enig :!:
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
Gert Frikke
Indlæg: 2.322
Hej!
Der var lige spørgsmålet om, hvor du har fået vinduerne fra - det er interessant at vide!
Du har vel ikke selv lavet dem - i så fald gerne en opskrift!
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
UTJ
Indlæg: 438
Fra en CC-vogn - siderne er en anelse tyndere på CL-vognen, så CC-vognens vinduer kan komme helt ud hvor de skal. Men montering af vinduerne kræver at hjørnerne files op, ellers er der ikke plads. Og ved monteringen er det vigtigt, at de ikke spænder i hullerne, for ellers bliver vognkassen deformeret i længderetningen og vognen kommer til at skyde ryg.
nipe
Vanløse
Indlæg: 473
Som jeg husker det, så var det lodrette stykke nærmest som 'elfenben' - dvs varierede fra hvid til gullig (og oftest det sidste).
mvh niels peter
DK-2720
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Og der var også det andet spørgsmål: Har du tænkt dig også at modificere håndbøjlerne?
Bjarne
Techek
Jelling
Indlæg: 898
Jeg er simpelthen så misundelig - hvor har/får du al den viden fra? Godt nok interesserer jeg mig for epoke III og tiden omkring 60-70'erne, men jeg er født i '74, så det er jo ikke nemt at huske noget fra den gang.
[ Märklin M- og C-skinne på gulvtæppet med ungerne | Ordekvibrilistisk og pedantisk sprogsoldat ]
Willie Garvin
Buschauffør
Indlæg: 765
Megen viden tilegnes på grund af interesse. Når man har den, så kommer viden nærmest helt af sig selv.
F.eks kan biblioteker være de rene guldgruber, og Dansk Jernbaneklub har et ganske omfattende arkiv omhandlende stats såvel som privatbaner.
Hvis det gælder det mere hobbybetonede, så er der såmænd også nogle kvikke hoveder herinde, for ikke at glemme medlemmer i landets mange småklubber.
Information er der masser af. Det er bare med at kigge efter den derude.
Venlig Hilsen Willie Garvin
H0, DC, dk, III-IV, MO, Pr, N, MH, MY, MZ, MA, ML, D, (Br80), CU, CL, CLL, Bn, CM, EH, IB, HD, Pb, Gs, CPS, DH, CP, CC, BD, B,FD, E, KS, Za, Ucs, Hbikks-tt, Gklm, Qf, Ze, Zf, Lgjs, Hbikks, Qr, Qh, Za, WRm, AV, Am, Pm, H