Spg. ang. de "gamle" IC-færger (Margrethe II og He

syndes du skal kigge lidt på de her billeder http://www.rcgalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=11590

Nr. 3 er den rigtige svar.

Færgeklappen i Nyborg/Korsør var en 48 m doppelt klap. På færgeklappen var 3 parallelt løbende spor der passede til modsvarende spor på færgen. I land - før færgeklappen - var tungepartierne af det specielle såkaldte 'færgesporskifte' placeret. Krydsningerne var på færgens vogndæk.

Færgerne var ganske smalle - 17.7 m over fenderlisten, hvilket var normen indtil de bredde IC-færge blev introduceret. Færgens stævnform blev benævnt 'spids storebæltsform'.

Alle færgelejer i Nyborg hhv. Korsør var bygget til 'Spids storebæltsform', hvorfor færgene kun kunne lægge til med forstavnen. Sporene forløb parallelt helt frem til færgens agterende, og der var ikke mulighed for ilandsætning fra færgens agterende.

Med åbning af biloverfarten Halskov/Knudshoved blev færgernes agterende udformet så de kunne ligge til med denne ende. Formen blev benævnt 'Bred storebæltsform'. Enkelt af jernbanefærgerne bl.a Dronning Ingrid, senere Sjælland fik ombygget agterende til denne form, således den kunne anvendes som bilfærge på Halskov/Knudshoved.

Færgelejene i Knudshoved blev bygget efter 'Bred storebæltsform' og i Halskov efter 'Smal storebæltsform', dog var et leje i Knudshoved bygget efter 'smal storebæltsform' for at skabe mulighed for indsættelse af en jernbanefærge.

Jeg burde have noget billeder af færgesporskiftet - skal prøve at lede.

/Henrik

Hej

Der var 3 spor på færgen og sporskifte i land.

Men der var stor forskel på stævn og hæk. Hækken var bred og kunne i princippet befærdes af 3 tog på samme tid (skete dog næppe). Stævnen var, som du skriver, meget smal og her lå hjertestykkerne på færgens vogndæk. På broklappen lå der 3x2 skinnestrenge så tæt som de kunne.

Færgerne skulle således altid vende rigtigt når de gik ind i færgelejet.

Du får lige lidt billeder som dokumentation.

Hej.

Dit eget punkt 3 er svaret. Der lå et sporskifte i land, på færgeklappen lå de tre spor tæt op ad hinanden hvorefter de deler sig når de er kommet ind på færgen.

Jeg har fundet to billeder hvor arrangementet kan ses.

I bogen " I lyntoget førerum og andre reportager fra DSB 1938-1962" på side 36 øverst. Her ses et billede ud af bovporten på M/F Droning Ingrid, mens færgen er ved at anløbe Korsør.

I bogen "Strejftog VIII Mennesker og maskiner" af Joen Jensen. På side 81 øverst. Her kan de tre spor hen over færgeklappen ses. Det er forøvrigt M/F Prins Henrik toget sættes ind på.

Tak for svarene, meget hjælpsomt. Lige et ekstra spørgsmå: Havde man en "bygning" midt på vogndækket m. trapper og lign. ? Så vidt jeg kan se kan på tegningerne er midtersporet trukket lidt mod styrbord (højre side set fra agter-stavn-enden/bagenden).

Jeg kan i øvrigt huske at have været med disse færger tilbage i starten af 90'erne, inden storebælt "stjal" al trafikken; lidt af en oplevelse at stå på trappen (eller var det en platform) og se rangeringen ud og ind i Puttgarden, navnlig når vinden var i nord så "osen" fra rangermaskinen blev blæst ind på færgen.

Synes i øvrigt også at kunne huske at de vist også havde en færge ved navn "Danmark" (vistnok også en IC-færge, samme design som "regent-parret"?), kan det passe? Hvor mange danske jernbane-færger sejlede man egentlig med, og hvor mange var reserve? Synes også man havde en særlig færge til farligt gods, vistnok "Lodbrog" eller noget i den stil.

Hej

Færgen var symmetrisk omkring længdeaksen, jeg tror den lidt dårlige tegning snyder dig - du får lige tegningen af midtskibspartiet med.

Danmark sejlede ganske rigtigt samme sted fra 1968 til 1999.

Omkring farligt gods på Lodbrog ved jeg det ikke men den sejlede størstedelen af sin tid (inden ombygningen til kabellægger) på Rødby - Puttgarten.

Husker jeg rigtig, at al rangering med jernbanevogne skete over forstavnen, undtagen i Puttgarden, hvor færgelejet var af den "brede Storebæltsform". For at anløbe Puttgarden med en jernbanefærge skulle den altså kunne anløbe med bagstavnen (hækken)? Og var der noget med at færgelejerne i Warnemünde på et forholdsvis sent tidspunkt blev ombygget fra "smal Storebæltsform" til bred Storebæltsform" for at biler - og især lastbiler - ikke skulle bakke ved ilandsætning?

Svend

Okay, det mente også at kunne huske, det kan godt være tegning snød mig; den er ikke just af top-kvalitet, men de vigtigste ting kan dog ses.

Ang. Lodbrog, så kan jeg huske at når jeg var med færgerne over i dagtimerne, lå den som regel ved kaj i vestsiden af havnen, kan ikke huske at vi mødte den på vej over bæltet, den havde jvf. min hukommelse et noget anderledes udseende end de øvrige danske (og for den sags skyld de tyske) færger. Så enten har den været reserve-færge, ellers farligt gods; og jeg synes at have hørt en eller flere DSB-mænd fortælle at den sejlede farligt gods om natten, noget med sikkerhedshensyn (eksplosionsfare osv.

Ang. Danmark: Var denne en søster til "regent-parret", eller en ældre konstruktion? Jeg gætter på at det første har været tilfældet, da det ville være mest rationelt ifht. benyttelsen og at man kunne bruge samme lejer.

Nej det var en anden type færge. Prins Henrik og Dronning Magrethe blev iøvrigt bygget i Nakskov, Danmark i Helsingør.

Fandt selv svaret mht. til Danmark: Denne var ikke en søsterfærge til regentparret, dertil er dimensionerne for forskellige; bl.a. er Danmark ca. 15 meter længere, havde agterport fra "fødslen" og var angiveligt designet specifikt til Rødby - Puttgarden, kraftigt inspireret af et tysk design.

Herudover var regentparret også 4 - 5 år nyere, og oprindeligt beregnet på Korsør - Nyborg. Disse blev i starten af 80'erne overført fra Storebælt til Østersøen, grundet de nye færger, og ombygget med ekstra dæk til biler, vistnok også en mindre forlængelse, og tilpasset portene til Østersøen.

Ang. lejerne og portene generelt, så mener jeg at man lagde til med stævnen i Rødby og agter i Puttgarden (baseret på at jvf. min hukommelse "svajede" man i både Rødby og Puttgarden når det gik syd på, mens man den anden sejlede ligeud hele vejen). Og der var vistnok en mindre forskel på lejerne, om det var agter eller stævn mindes jeg ikke (men formentligt agter, som regentparret ikke var født med, og for at man trods alt kunne overføre færger fra den ene overfart til den anden).

Begge lejer i Rødby var jvf. min hukommelse identiske, hvorfor regentparret og Danmark nødvendigvis må have haft samme stævn; passer også med at alle tre færger var tre-sporede.

Hej Svend.

Ang. Gedser overfarten, så byggede man lejet om i Gedser til bred klap. Så de lå med "røven" inde. Som man sagde på Kongen bla.

Skal lige siges, at jeg tilbragte mange af min barndoms weekender på Kongen, da den gamle var i maskinen på dem alle. Men mest på Kongen

Gad vide hvad det ville koste at få bygget en af de færger i H0.?

Hvis man kan skaffe tegningerne og selv kan/gider bygge den, koster det formentlig kun nogle få hundrede kroner, afhængig af om man vælger plast eller karton. Skulle det gøres prof. kommer det sikkert til at koste en del mere, formentlig flere tusind.

Ja nu er mine fingre ikke lige til den slags. Så det ville nok ende med en dyr fornøjelse...

Selvom at det kunne være for fedt, med Kongen eller nogle af de andre færger på et anlæg.