spørgsmål

Uha! Nu er der fare for den store religionskrig.

Jeg er også lige startet igen efter nogle års pause. Mit udgangspunkt var: Märklin. Jeg har altid kørt med Märklin. Desuden havde jeg en vognpark liggende, og den følte jeg ikke for at kassere.

Du skal gøre op med dig selv, hvad du ønsker. Det eneste der skæmmer mit øje ved at vælge Märklin er midterskinnen. Realistisk ser det ikke ud, men jeg ser den egentlig ikke når jeg kigger på den. Jeg har afprøvet skinneprodukterne på mange målgrupper, og der er ingen der ser den midterskinne. Jeg tror det er en modelbanemand-ting, hvilket også er fair nok.

Hvis du vælger Märklin har du valgt ét firma som leverandør af dine skinner. Der er kun en producent (PECO) udover Märklin, der laver treleder spor (til gengæld nogle pæne nogle), men ellers er det Märklin.

Hvad der angår modeller, så er det hip som hap, der er mange der laver 3-leder modeller udover Märklin. Jeg har selv PIKO modeller. Det fungerer perfekt.

Mit formål med Märklin er også at samle på de flotte modeller. Jeg har ikke plads til at køre med dem alle, men jeg kan også godt lide at kigge på dem, så de er pænt parkeret rundt omkring på hylder. Det er også en måde at have modelbane på.

Mit råd:

Find ud af hvad du vil med modelbanen. Hvad er dit mål med din hobby. Herefter skal du gå til forskellige forhandlere og se hvad de tilbyder. Du skal ikke købe det første og det bedste, men i stedet tænke lidt over det. Du skal også undersøge lidt omkring de elektriske systemer. Vekselstrøm er et taknemmeligt strømsystem, hvorimod jævnstrøm kan byde på lidt udfordringer. Læs lidt om, hvad folk gør og, hvilke løsninger der er.

Hvis du vælger et jævnstrømssystem har du mange muligheder for sporføringer, da her findes et hav af producenter af sportyper. Märklins sporsystem er mere begrænset, men (og nu siger jeg det, med fare for religionskrig ), så er det i mine øjne begrænset, hvad du ender med at udnytte af de muligheder jævnstrømsudvalget giver dig.

Men gå en tur i butikkerne, og se hvad du kan finde ud af. Prøv det, prøv det (før du køber)

Venlig hilsen

Hej Søren.

Tak for dit svar, jeg vil prøve at læse om det.. Lige et spørsgmål.. Hvad er forskellen

på ho og størelse N. Jeg kunne være fristet til at prøve roco.

Hilsen Vincent

Hejsa.

Lige en ting først, det hedder H0, som i H-nul. Det kommer af "Halb-nul", da størrelsesforholdet er det halve af skala 0.

Forskellen på H0 og N er størrelsesforholdet. H0 er i skala 1:87. N er i skala 1:160. Blandt andre populære skalaer kan nævnes:

Skala 1: 1:32

Skala 0: 1:45

Skala TT: 1:120

Skala Z: 1:220

Märklin er gennem deres ejerskab af firmaet Trix repræsenteret i skala 1, H0, N og Z. Dvs. du kan få Märklin til både 2 og 3-skinnedrift i H0. I forhold til dit mulige valg af Roco, har jeg ikke noget at udsætte på det, det er min overbevisning at Roco er et af de bedste jævnstrømsmærker.

I forhold til brugen er H0 nok det mest udbredte, herefter skala N. Hvis du ikke vil køre dansk, vil jeg gætte på, at du kan få lige så meget materiale til N som til H0. Når du kommer til skala Z, så begynder det at knibe med tilbehøret. Märklin har dog et komplet udbud af kørende materiale, der er næsten på højde med deres udbud i H0. At samle på skala Z, er i mine øjne, mere et spørgsmål om livsstil, end det er ønsket om at køre modeltog. Det er _meget_ småt.

Jeg har vedhæftet et billede af et af mine Z-lokomotiver ved siden af den ekvivalente H0-udgave, så kan du fornemme forskellen i størrelsen.

Er jeg den eneste, der har overvejet en model af min modelbane? I skala Z! Hehe!

Venlig hilsen

"vincent" skrev:

Hej Søren. Tak for dit svar, jeg vil prøve at læse om det.. Lige et spørsgmål.. Hvad er forskellen på ho og størelse N. Jeg kunne være fristet til at prøve roco. Hilsen Vincent

ca. dobbelt størrelse.

H0 er skala 1:87 - hvilket vil sige, at 1cm i H0 svarer til 87 cm i normalstørrelse.

N er skala 1:160 - som jo så vil sige, at 1cm i N vil svare til 160 cm i normalstørrelse.

Du kan dermed have ca. 4 gange så meget anlæg i skala N i forhold til H0 (længde x bredde) , men det er jo så også halvt så stort som H0.

Så er der så igen diskussionen med, om man vil køre dansk eller ej. HEr er H0 helt klart hærskende i forhold til N, som dog ikke er helt uden danske modeller, men der er langt imellem, at der kommer nyt på markedet i N, der er med dansk forbillede.

Men tag i stedet hen til en lokal "togpusher" og prøv at få modellerne i øjesyn. Så kan du helt anderledes bedømme, om den ene skala er at foretrække frem for den anden .

"sjlauritsen" skrev:

Er jeg den eneste, der har overvejet en model af min modelbane? I skala Z! Hehe!Venlig hilsen

Nop tanken har streffet mig og det første Zæt findes allerede i huset

"killerp" skrev:

Nop tanken har streffet mig og det første Zæt findes allerede i huset

En sand Märklin fan, bør have mindst et Z-startsæt. Jeg har faktisk et sæt magen til dit, bortset fra at min ølvogn hedder: "Dinkel Acker".

Venlig hilsen

Jeg vil sige det sådan , at hvis man vil køre efter tysk forbillede, så findes der masser i spor N i alle epoker. Jeg har vogne fra Orientekspressen fra omkring 1900-tallet og jeg har en ICE 3. Og så en hel masse derimellem.

Hvis man vil køre dansk, hvad mener man så?

Jeg har en fin lille DSB Desiro fra Fleischmann, adskillige MY fra Minitrix, masser af danske vogne fra Fleischmann, Roco og Minitrix. Det er korrekt, at der ikke kommer meget dansk nyt i forhold til H0, men der kommer trods alt en enkelt ting eller to om året. Ellers så er det muligt at købe tidligere modeller på QXL og Ebay, selv om de efter min mening er begyndt at komme op i nogle hampre priser...

Men igen, hvad er så det at køre dansk? Hvad med at lave nogle oprangeringer af de internationale tog som kører (kørte) fra/til/igennem Danmark? Skandinavienekspressen til eksempel. Det ser da fint ud med nogle DR-vogne, et par CIWL og så måske en enkelt fra SJ.

Og DSG, TEN og tyske Halberstadtogne har alle på et tidspunkt været i landet.

Jeg har også for nyligt anskaffet mig et VT-togsæt som en gang kørte Kopenhagen Expressen fra Hamburg til København via Gedser...

Og så er der alle godsvognene. Hvor mange Railiontog har dansk materiel efter sig?

Nå, nu får jeg talt mig varm omkring Spor N, så nu må jeg hellere stoppe

Jeg vil bare slutte af med, at tog i Danmark langt fra har været begrænset til at der står DSB på materiellet, så det skal der vel heller ikke nødvendigvis stå på modelbanen...

Vil bare sige , da jeg startede igen her til sommer, købte jeg Marklin fordi det var det der blev anbefalet hos forhandleren, men havde jeg vist lidt mere om modeltog nu til dags, havde jeg ikke valgt Marklin, det er simpel hen for dyrt.

Hilsen

domino

Märklin får hug for at være for dyrt, i mine øjne er det begrænset til skinnesystem inkl. tilbehør. Hvis vi tager lokomotiver og vogne, så synes jeg de andre forhandlere ligger i præcis samme prisleje.

Venlig hilsen og go' weekend

Vil man bygge et anlæg af rimelig størrelse, er det da heller ikke en uvæsentlig udgift. Dog er sporskifter nogenlunde lige dyre uanset sportype, men almindelige spor koster kun ca. 1/3 ved 2-skinne i forhold til 3-skinne.

Det er korrekt. Mit indlæg er blot et forsøg på at gøre op med, at alt Märklin er dyrt. Jeg mener ikke at Märklin er dyrere end så mange andre.

Skinnerne er desværre lidt dyrere, spørgsmålet er om, det i allersidste ende, alligevel ikke ender med at koste det samme, uanset hvilken udbyder af modeltog du vælger. Jeg synes der er så meget jeg kan bruge pengene på.

Venlig hilsen

Ang. Märklin for dyrt;

Man er nok noedt til at se paa det historiske sammenhaeng, for at forstaa hvordan de er endt i et hoejere prisleje.

Foerst og fremmest _ER_ deres skinner virkelig meget dyere at fremstille; Den tredje leder er ikke saa simpel som de to andre rette metalskinner. Dertil kommer store problemer ved sporskifter/kryds.

Til gengaeld for den hoejere pris faar man jo saa som bekendt det simple (vendeslojfevenlige) elektriske system, som ogsaa goer det rasende billigt (gratis) at lave tilbagemeldings-punkter for S88 og eletromekanisk automatik...

For det andet har deres -foerhen- beroemte kvalitet gjort at skinner var en god investering der holdt lige saa laenge som deres rullende materiel. De var/er gode og solide (men desvaerre dermed ogsaa en smule "grove" i deres udseende).

Dette skyldes isaer de helt utrolige M-skinner, da man da vist ikke kan kalde K-skinner hverken solide eller aerlig god kvalitet

Hvorvidt C-skinner er af god kvalitet vil jeg lade andre om at doemme... (Ejer ikke nogen af dem)

For det tredje er der jo tale om et monopol-produkt. Loks og vogne saelges nu i kamp med andre udbydere, men skinnesystemet er de jo ene om.

C-skinnerne er et fantastisk produkt. De er pæne, og utrolig nemme at sætte sammen. Jeg er især glad for at Märklin har gjort op med skinnelasken, så der er ingen bøjelige dele, der umiddelbart lader sig ødelægge. Det sidder godt sammen og er solidt. Jeg er gl. M-skinne mand. Jeg vil enhver tid foretrække C-skinner frem for K-skinner, hvis bare der var et slankt krydssporskifte, det er alt hvad jeg ønsker mig i 2008 programmet. Jeg har hørt rygter om at K-skinnen bliver skiftet ud med et helt nyt sporsystem, er der andre der har hørt det rygte?

Desuden synes mit øje at kunne se at C-skinnerne vist nok er code 90? Hvorimod K-skinnerne er code 100. Er dette korrekt?

Venlig hilsen og go' weekend

Rygtet om udskiftning a K-skinen har cirkuleret i mindst 5 aar. Jeg tror ikke at der er noget i det.

Det er korrekt at C-skinne-profilen er 0,2mm lavere end K-skinnens. (h.h.v. 2,3mm og 2,5mm)

Tillykke med det skarpe syn!