proto lyn

Hej Claus

har du prøvet at kontakte Søren Monies - han er måske den der ved

mest om det - såfremt modellen er fra KMtext

med venlig hilsen

henning h087

Hej Henning

Nej det har jeg godt nok ikke, men måske det var et forsøg værd.

Vh Claus

Har desværre ikke noget video liggende, men jeg havde da fornyligt fornøjelsen af at se modellen rulle hos en udstiller i Valbyhallen. Se vedhæftede billede.

KM Text's udgave af denne model står da på min "wish-list", men de hænger jo ikke ligefrem på træerne :roll:

Nej det gør de godt nok ikke

Vh Claus

Jeg tilslutter mig ønsket om et prototype lyn. En af de fejltagelser jeg har lavet i mit liv er, ikke at anskaffe mig et byggesæt i tide. Det er et smukt vognsæt, det skal det have.

Den skulle også straks i min samling.

Hej

Den måtte også meget gerne komme på min bane, måske nogen kunne give opfordringen videre

Mvh.

Jeg stiller mig op i køen af hylende folk, som ikke nåede det medens tid var: Var dengang fattig studerende, så det var slet og ret ikke en mulighed, at rejse beløbet i tide...

Et oplæg mere ville være fantastisk!

Desværre mener jeg, at have hørt eller læst, at de lavede så mange eksemplarer, som formene kunne holde til...

- Kim

Jeps jeg har også hørt at de ikke bliver lavet igen et alternativ kunne være at tegne vognene i et CAD program og så få dem 3D printet, men det ville være noget af en opgave med mange timer foran en computer

vh Claus

Hej

Er det så nu at jeg skal afsløre hvad min computer har arbejdet på længe....

Hejsa, sjovt med aktiv visning. Hvad er det for et program ?

Jamen du er jo tæt på at have skallen klar til print. Antager det er H0 i størrelsen ?

Kan du genbruge dele som allerede er tegnet ind første gang så mellemvogne kan tegnes hurtigere ind ?

Jesper

Jesper:

hvis du trykker gem som 3D pdf i Solid works så virker det.

Mellemvognene er også næsten tegnet færdig. Og jo det er i H0

hilsen

Peter

Øh aktiv visning

 

Jeg bliver lidt nysgerrig... aktiv visning, hvordan? Jeg kan ikke se noget (link, henvisning, vedhæftning etc.) eller misforstår jeg?

den fine illustration er vist forsvundet ved flytningen til det nye sporskifte.

 

Gert

Ja og kan ikke få lov til af uploade den igen.

hej

 

ja og du er ikke alene om problemet

det er simpelt noget p

og alle pdf filer er også forsvundet 

h087

Har du venligst mulighed for at sende filen i en PM til mig? Jeg er meget nysgerrig

så er de hvis åbent for billeder igen

 

Vh Claus

Hej 

Så prøver vi da bare igen

Attachment	Størrelse
Bfs.PDF	622.27 kB

F..k det er sejt

Laver du også selv undervogn og boogier ? eller er der noget på markedet der passer ??

Vh Claus

Hej

KM Texts Prototypesæt blev leveret med undervogne og vinduer fra en tysk standardpersonvogn. Det passede fint, både undervogn og boogier.

(Har selv et sæt )

Wauw... imponerende! Tak for kigget! Jeg er nu bare endnu mere hooked på at få denne i størrelse 1:87 til samlingen

 

KM Text's tidligere udgave var vist udstyret med en ROCO undervogn. 

Kan bekræfte, at det var Roco vogne, der brugtes. Af typen Bpmz (og/eller tilsvarende). I hvilken forbindelse, forhandlerne i den periode også kunne sælge en masse løse overdele til ombygning til  DSB Ckm/Wrm!

 

- Kim

Peter; har du planer om at få 3D printet dine APO tegninger/modeller? 

Hej 

Ja det har jeg. når jeg har fået nogle af de projekter, der ligger helt færdige.... al hvad jeg tegner, er der planer om at jeg vil have 3D printet, i et eller flere  stk.

 

Hej Claus 

Jeg ved ikke helt endnu om jeg bruger de omtalte Roco vogne eller om jeg tegner nogle selv.

Hej Claus

Jeg har fundet et film klip på youtube som måske vil interessere dig..

http://www.youtube.com/watch?v=BCVr4w_B1zI

Det er med protolyntoget i Rødby færge, efter det er udrangeret i 1992.

 

Godmorgen R 963

Det var sku da et super klip , jeg synes det er fantastisk hvad der kan findes på tuben når bare man ved havd man skal søge efter

 

Vh Claus

Var så lidt, ja man finder mange gode ting på youtube..

DSB Prototypelyntog APO på QXL

Så er der mulighed for at erhverve sig et sæt med 4 vogne:

http://www.qxl.dk/pris/modelhobby-rc/dansk/dsb/dsb-prototypelyntog-apo/v...

Her er lidt inspiration:

http://www.youtube.com/watch?v=_p76EMSegPA

Hilsen Christian

 

 Hej ,kig forbi 3-moduls bane  til hobbymessen

   Mvh. Per

APO-Lynet eller IC5 som det siden blev kaldt er da absolut et interessant togsæt, og kunne være fristende at have på sit anlæg. De primære problemer det var:

• Alt for høj vægt: Togsættet var projekteret til at veje ca. 210 tons, men kom reelt op omkring de 270 tons. Et tilsvarende togsæt oprangeret af A- og B-vogne ville til sammenligning kun veje lige knap 200 tons.
• Visse komponenter var i sig selv prototyper, bl.a. de såkaldte Vegmann-bogier under det ene togsæt (det andet kørte på Minden-Deutz-bogier, samme type som under A- og B-vogne), men også klima-anlægget i den ene vogn i det ene togsæt.
• For lille styktal; havde DSB i stedet for 2 bestilt f.eks. 10 togsæt, havde de været sværere at skaffe sig af med (ligesom med IC4).
• Adskillelse kunne kun se på særligt værksted. Her havde det været bedre med f.eks. Scharfenberg-koblinger, da de kan adskilles uden brug af værktøj.

En række tiltag burde være implementeret fra starten af, hvis de havde var togene sikkert blevet en noget større success.

• Af vægthensyn kunne man have valgt aluminium frem for stål som materiale til vognkassen. Dette gjorde man med såvel IC3 som MA-lyntogene (Sølvpilen).
• Have valgt gennemprøvede standard-komponenter, gerne monteret så de let kunne skiftes.
• Anden koblings-type mellem vogne for nem op- og ned-formering. Dette princip kendes bl.a. fra de tyske ICE og Sølvpilen, og begge blev som bekendt en success.
• Evt. et større styktal.

Med hensyn til modellen, så har jeg prøvet at kigge på shapeways, og her koster overdel og undervogn i alt godt 4.000 kr. Dertil kommer så bogier, det kunne passende være Minden-Deutz fra enten Heljan eller anden producent, samt koblinger, bemaling osv. Og selvfølgelig noget interiør, med mindre man, som IC3, udstyrer dem med spejlglas.

 

 

Er du sikker på at den anden bogietype var MindenDeutz? Det var ikke samme slags som man brugte til A og B vognene, men mere i retning af dem som man bruge på 3.G. S-toget..

Ja, det er jeg helt sikker på, i det at der i "Jernbanehistorisk Årbog" fra omkring årtundsig-skiftet var en længere artikel om disse tog. Her står der omtalt hvordan at ét togsæt kørte med samme type bogier som UIC-vognene (A, B, P og andre typer) hvilket var Minden-Deutz 2,5 meter; eller en videre-udvikling heraf. Det andet kørte med de nævnte Vegmann, og begrundelsen for at vælge forskellige typer var at man ville afprøve forskellige teknologier.

I øvrigt jeg i den forbindelse til at tænke på, hvorfor man dog ikke valgte at bygge vogne efter den ret u-kendte UIC type Z, som vi dog kender som WRm og den nye kongevogn. Type Z var en videre-udvikling af type X, hvor man bevarede vogn-længde (26,4 meter) og visse tekniske detaljer. Samtidig lavede man visse ændringer, såsom faste ruder og air-condition (kender vi APO-lynet og IC3), sving-skyde-dør (også kendt fra IC3 og APO), samt færre kupeer på både 1. og 2. klasse for højere komfort-niveau. Denne type var altså, teknisk set, meget lig IC5 og forskellene drejede sig om kobling mellem enkelt vogne (krog/kæde ved Z, særlige automat ved IC5), vognbredde og nogle enkelte andre ting. I Tyskland er de fleste lokomotiv-trukne vogne fra efter 1975 - 1980 baseret på type Z, og findes mig bekendt med både midt- og side-gang (dvs. med kupeer), med kiosk eller restaurant, og som styrevogn. Disse vogne er tilmed lidt lettere end IC5 (50 tons pr. vogn kontra 54 tons ved IC5), så hvorfor f..... DSB ikke valgte denne type, er for mig uforståeligt.

Det er altså ikke rigtigt. Det ene vognsæt havde ganske rigtigt Wegmann-bogier, mens det andet havde bogier fra schweiziske Schlieren (Schindler-Schlieren). Det ses tydeligt af tilgængelige fotos på bl.a. jernbanen.dk, og fremgår også (inkl. tydelige billeder) af den omfattende artikel om sættene i DSB-bladet nr. 1 1982 ved leverancen af sættene. Jeg sidder med artiklen foran mig - på side 19 er der en del-artikel om bogierne. Den beskriver også hvorfor M-D blev fravalgt.De "lave" numre af hver vogntype havde svjh. Schlieren-bogien.

 

Mvh. Klaus K, KM Text (der lavde APO-sættet for år tilbage).

På side 57 i den artikel du selv referer til (Jernbanenhistorisk årbog '02) står det samme i øvrigt. Og som lille pudsighed havde begge Afm-vogne Schlierer-bogien.

Mvh. Klaus K.

Hmm, så har min hukommelse svigtet mig. Nu har jeg så desværre ikke bogen til rådighed lige nu, ej heller den omtalte artikel, men det kunne være rart at læse det stykke om hvorfor M-D blev fravalgt. Kan og vil du evt. skanne artiklen fra DSB-bladet ind så jeg og andre kan læse den, eller i det mindste give en kort redegørelse?

Det er et stykke tid siden jeg sidst har læst artiklen, så du har sikkert ret. Men var det så Wegmann- eller Schindler-Schierer-bogierne som voldte flest problemer, og som angiveligt skulle have været en prototype? I øvrigt DSB i en nøddeskal; prototype-komponenter i et prototype-tog, se bare IC3 hvor bl.a. computerne var forud for deres tid og voldte mange problemer.

Men hvor kan man så i øvrigt skaffe enten Wegmann eller Schindler-Schieren bogier hvis man vælger at bygge en model af toget?

Jeg kan godt - men jeg vil ikke. Der er noget der hedder ophavsret I korthed var formålet med prototypelyntoget jo netop at afprøve ny teknologi, og der var jo sket en del på bogie-området siden de under B-vognende anvendte M-D-bogier blev konstrueret. Da der var gode erfaringer fra MR og 3G S-tog (og vel også tidligere MA og 2G S-tog)med Wegmann-bogier, blev valgt en type fra denne producent, men med yderligere slingredæmpning da den skulle kunne køre 160km/h. Med Schlieren-bogien har du netop indflydelsen fra UIC Z-vognene. Den er angiveligt smart fordi den pga. de store fjedre ikke behøver svingbjælken eller yderligere sligringsdæmpning.

Der var som sådan ikke de store problemer med nogle af bogierne, men de var til sidst vanskeligt at skaffe reservedele til "ekstraudstyret" på især Wegmann-bogierne (slingredæmpning, blokeringsbeskyttere mm.), da bogien jo egentlig var udvklet til nærtrafik ved lavere hastigheder.

Det er dybest set forkert at kalde det dårlige dispositioner, begge bogietyper var (er) moderne konstruktioner konstrueret i stort tal.

Roco laver begge typer, Schlieren-bogierne (karakteristiske ved de to store fjedre i midten) sidder under stort set alle Eurofima/UIC Z-typerne, og Wegmann-typen sidder (/sad?) under nogle nærtrafikvogne, dog i sagens natur uden de ekstra slingredæmpere. Sidstnævnte type havde dog et til formålet uheldigt ophæng, idet de var beregnet til en lavere vognkasse. Jeg skaffede dem i sin tid hjem fra Roco som reservedele til det ene af mine egne sæt - samt begge Afm-vogne

Det er i øvrigt mystisk at artiklen i Jernbanehistorisk årbog kalder dem "Schindler-bogier", godt nok hedder firmaet Schindler-Schlieren, men i al tysksproget omtale kaldes de Schlieren-bogier.

Mvh. Klaus K.

Ang. ophavsretten så er det forståelig nok, men er reglerne ikke rimeligt lempelige når formålet som her ikke er at tjene penge, men blot dele information? Jeg var ikke klar over at man hos DSB havde tidligere erfaringer med Wegmann-bogier, men hvis man som du siger havde er det meget forståeligt.

Jeg synes bare at der i artiklen fra Jernbanehistorisk Årbog nævnes noget om vistnok Wegmann-bogien voldte visse problemer, bl.a. med hensyn til løbe-egenskaber; hvilket er ganske forståeligt hvis den her er anvendt til et andet formål end den er konstrueret til. Men at udtrykket "dårlige dispositioner" er forkert, er et spørgsmål om definitioner. Hvis betegnelsen "prototype" blev anvendt omkring Wegmann-bogien fordi at dette var en hel eller delvis (mht. det ekstra-udstyr du nævner) ny-udvikling hvor man få eller ingen driftserfaringerer har, udtrykket "dårlig disposition" i min bog berettiget. Det var jo f.eks. især derfor at man valgte den type frekvensomformer til litra EA som man gjorde, netop fordi at der med denne var gode driftserfaringer. At det så har vist sig at den type kan betegnes som en blindgyde, i og med at der ikke længere kan skaffes reservedele, er jo så en anden side af sagen. 

Okay, det passer jo fint, Roco er jo normalt noget af den bedste kvalitet der findes, så det er heldigt. At man i Jernbanehistorisk årbog bruger en betegnelse ved jeg ikke hvad skyldes; det kan du passende spørge de to forfattere om, de kan vel modtage en e-mail.

Men nu du nævner UIC-Z (det har jeg også selv gjort), så kommer jeg igen til at tænke på hvorfor DSB gav sig i kast med et dyrt udviklings-projekt, når en tilpasset UIC-Z kunne opfylde de stillede krav til hvad man betegnede som fremtidens tog. Ganske vidst manglede visse detaljer såsom den særlige overgang og en førerplads, men hvor store problemer kan UIC-Z have haft med træk (som angiveligt var hoved-årsagen til valget af de faste overgange) når typen blev anskaffet i store styktal. Og at udvikle en styrevogn på basis af UIC-Z kunne vel næppe være et større projekt, både os danskere og tyskerne har bygget styrevogne baseret på UIC-vogne .

Og med et valg af en sådan europæisk standard-type havde man ikke alene sparet omkostninger til udvikling og forsøg, men man havde også haft en type som passede perfekt til EuroCity-trafikken som jo netop stillede krav om vogne med bl.a. aircondition. Men alt i alt må det siges at DSB indvandt en del værdifulde erfaringer som kunne videreføres til udviklingen af IC3, som på trods af visse børnesygdomme viste sig at blive den velnok største danske success med hensyn til personvognsmateriel.

tak for info

Direkte spørgsmål til KM text..

På qxl er den lige nu budt op til ca 3000. for et 4 vognssæt med alle løsdele inkluderet, og endda usamlet, så man kan lave det ordentligt, og ikke overtage et muligvis skamferet byggesæt...

Hvis det gamle oplag var på ca 50 stk, som annoncen foreskriver, kunne jeg snildt forestille mig et nyt oplag på f.eks 200 stk. Det giver ved hurtig hovedregningen en omsætning, hvor der MÅ være mulighed for fortjeneste, også selvom der skal købes løsdele ved andre producenter..

 

Når der kommer oplag på vogne fra "de store" danske producenter er vi gerne på ca 500 vogne, som f.eks. CL serien...

Kan du opfordres ved forudbestilling, samt evt forudbetaling på f.eks. 30 eller 50%, hvad der nu skal til...??

 

Mvh Steen Mogensen

 

Selvom spørgsmålet ikke var rettet til mig, vil jeg alligevel tillade mig at kommentere det.

Afhængig af hvor stort antal der skal produceres, bliver start investeringen ret hurtigt temmelig stor, og dermed bliver stykprisen også herefter når alle udgifter skal dækkes ind. Der findes en række forskellige muligheder for produktion, se neden for:

• 3D-print: Formentlig billgste og nemmeste løsning, omend en produktion på mere end 5 - 10 stykker bliver tidskrævende. Problemet herved er dog dels prisen på en 3D-printer (ligenu omkring 10.000 kr. hvis man skal over hobby-niveau) og dels at de fleste printede modeller kræver et vist efterarbejde i form af slibearbejde med mere.
• Silikone-form: Denne løsning anvender bl.a. Tikøb Hobby, og kræver at man først bygger en prototype til at lave en støbeform efter. Fordele herved inkl. lave produktions-omkostninger for formen, begrænset eller intet efterarbejde og lign. Ulempen er at formen er "slidt op" efter maks. 50 støbninger, herefter skal den enten renoveres eller en ny skal fremstilles.
• Stålform eller anden metalform: Fordelene er her især muligheden for detaljerigdom, minimalt efterarbejde og lang holdbarhed for støbeform. Ulempen er omkostninger til udvikling og fremstilling af støbeform, som gør at der enten skal produceres rigtig mange enheder (flere tusind) eller forlanges en høj stykpris (med deraf følgende risiko for lavt salgstal pga. pris) for at gøre produktionen rentabel.

For de fleste vil prisen formentlig spille en vis rolle, uanset hvor eftertragtet en given model end måtte være. Og udover materiale-omkostninger skal en producent også have dækket sine omkostninger til udvikling af modellen, herunder prisen for støbeforme mv. Derfor skal disse ekstra-omkostninger fordeles som et tillæg til materiale-prisen pr. produceret enhed, hvorfor at jo færre styktal en model produceres i, desto højere bliver prisen.

Men jeg vil da helt klart give dig ret i, at det ville være rart hvis enten KM-text eller en anden producent ville lave en produktion af IC5/APO-lyntoget, så de knap så fingerfærdige kan få en sådan model.

Hej Steen.

Af forskellige årsager er det næppe realistisk. Jeg skal angive nogle af dem:

- Det kan godt være du kan forestille dig et oplag på ~ 200 stk., men tro mig, det er overhovedet ikke realistisk at sælge så mange som byggesæt. Hvis det var, er det lige ved projektet kunne lade sig gøre med brug af kommercielle masseproduktionsmetoder.

- De i det oprindelige oplag indgående Roco-vogne koster omtrent det dobbelte i dag i forhold til da vi lavede projektet i 2004. Dvs. slutbrugerprisen ville ende med omtrent en tredjedel mere end dengang, hvor mange allerede syntes det var i overkanten til deres pengepung. En pris på ~ 6000,- for et femvognstog som byggesæt er der ikke mange der er villige til at ofre, det er typisk en markant del af det de fleste bruger på hobbyen i løbet af et år (så QXl-sættet er faktisk billigt!). Sammenlign i øvrigt hvad 3D-print-udgaven vil koste, før man er færdig. Og for de af os der har prøvet printkvaliteten fra Shapeways ved man, at der er et meget stort efterbehandlingsarbejde, ligesom lange vognkasse har en tendens til at ekse/være ustabile. Teknologiens nuværende stade er IMHO simpelthen ikke egnet til slige sager (det er ikke generelt - men specifikt for stabiliteten af lange personvogne i H0).

- Løsdelene fra HT er problematiske at skaffe i større mængder - årsagerne hertil er vist beskrevet indgående i andre tråde på Sporskiftet ...

- De dengang anvendte produktionsmetoder vil ikke give en kvalitet der ville kunne tilfredsstille i dag - slet ikke i forhold til det angivne om prisen.

Sagt på en anden måde: Find 50 mennesker, der er villige til at afgive en bindende, skriftlig bestilling på et femvognssæt som byggesæt til ca. 6K, så skal vi nok lave et nyt oplag

Jeg kan muligvis få fremstillet et nyoplag af overdelene alene - skaf mig 15 bindende, skriftlige ordrer på firevognssæt til 1600,- eller femvognssæt til 2000,-; så gør jeg det

Mvh. Klaus K.

Jeg er med på et sæt overdele til et 5-vognssæt til 2k.

Venlige hilsner

Søren

 

Hvad med at lave en afstemning - så får man et billede af hvem der er interesseret.

Hvis dette tal så er over minimumgrænsen kan man åbne for forudbestilling (evt. med aconto beløb) og håbe på at det bliver det samme antal som i afstemningen...

Jeg tror desværre ikke en afstemning giver noget særligt revisende billede. 15 bindende bestillinger på overdele til fire- eller femvognssæt enten pr. mail, PM eller her i tråden er det der skal til. Hvis der er kommet nok ind, vil jeg derefter tilskrive hver enkelt med besked om at indbetale et á contobeløb (500,-), og gøre opmærksom på det er unika-leverancer, fremstillet specifikt til de pågældende og derfor uden returret. Beklager fremgangsmåden, der er lidt mere rigid end jeg egentlig har lyst til at være, men jeg har dårlige erfaringer med andre metoder.

Det er overdele i samme kvalitet som de oprindelige - hverken værre eller bedre.

Og så undskylder jeg præventivt overfor Lars - tråden burde vel nu flyttes til kommercielle indlæg 

Mvh. Klaus K, KM Text

Hej Klaus

Fint og reelt med det tilbud - og tak for informationer omkring hvad der skal tænkes på!

Hvis ovenstående tilbud skal give en ordentlig respons, hvordan kunne man så sprede ordet bedst muligt? Jeg tror desværre ikke at Sporskiftet er nok, men sikkert en start. Men det burde være noget som folk blev gjort opmærksom overalt, a la på messer, ved den lokale modeltogsforhandler etc.

Jeg tror ikke der er 50 mennesker på dette forum som er parat til at binde sig til projektet, men jeg vil gerne tage fejl

Henrik

Det gør du nemmest ved at oprette en konto i din bank og bede interesserede indbetale de 1500/2000 kr + 85 kr til porto med angivelse af bestilling, navn, adresse og bankkonto senest en angiven dato.

Kommer der mindst 15, går du i gang og giver folk besked om at projetet er igangsat og at du forventer at levere sådan og sådan.

Kommer der ikke 15, sender du pengene tilbage igen. Det bliver max 14 overførsler, så det kan du godt klare.

På den måde frasorterer du alle dem, der godt liiiige vil se det an og måske alligevel ikke, når det kommer til stykket osv osv