Jeg har overskæringer mellem bane og vej, og vejen er befærdet med carsystem biler. Blinklys og stopspoler i vejen styres vha et Märklin relæ, som aktiveres af toget vha reed-kontakter i sporet. Det fungerer fint.
Hvis man også vil have bomme er det (som i virkeligheden) nødvendigt at starte blinklys og stopspoler f.eks. 3-5 sekunder før bommene går ned, så at bommene ikke smadres af en lastbil, som netop har passeret stopspolen idet relæet aktiveres. Omvendt skal bommene gå op 3-5 sekunder før at blinklys og stopspoler slukkes, så bilerne ikke kører ind i bommene inden de er kommet helt op.
Bommene skal altså gå ned sidst, men gå op først - som i virkeligheden.
Hvilken elektronisk komponent kan man bruge til det?
Alternativet er det noget omstændelige (og dyre) at montere et ekstra kredsløb med alle tilhørende komponenter, som udelukkende styrer bommene, altså med et ekstra sæt reed-kontakter tættere på overskæringen.
Det bekvemme alternativ er naturligvis blot at have blinklys og at undvære bomme.
Venlige hilsner
Søren
Venlige hilsner
Søren
Ole Vedel
Indlæg: 1.170
Hej Søren
I en af Rutger Fribergs bøger er der en beskrivelse af elektronikken til en klapbro, som er opbygget med 555 timer kredse, og hvor det aktiveres i 4 trin, på samme måde som du vil.
Jeg formoder dine FCS biler kører med DC-car teknik. Det giver et andet problem, ved kø kørsel kan der holde en bil i overskæringen før blink aktiveres, hvorefter bommene vil gå ned i bilen.
Jeg anvender selv DC-car og har droppet bomme af den grund.
Ellers er man ude i noget med IR stråler som skal se bilen og forhindrer at bommene går ned, og stoppe toget. IR lys vil sikkert forstyre DC-car som også jo bruger IR.
Mvh. Ole Vedel
Gert Frikke
Indlæg: 2.324
Hej!
Er det i virkeligheden ikke en beskrivelse, der passer på en "worst case" fra den virkelige verden?
Gert
modeltog - en kopi af virkeligheden på en fantasifuld måde
Ole Vedel
Indlæg: 1.170
Jo, men i 1:1 sidder der en chauffør bag rattet og kan kører over i den anden vejbane når det begynder at blinke i overskæringen.
På mit eget anlæg har jeg et lyskryds efter overskæringen, ved rødt lys er der plads til 3 lastvogns tog hvor nr. 4 vil holde med hængeren over sporet.
Da max holde tid ved rødt-gult lys er 21 sek. vil jeg lade toget aktivere overkørselen mere end 24 sek. før toget når overkørselen, så sku bilen nå et komme væk.
Jeg har tænkt over et tæller kredsløb som gør at der kun er 3 biler imellem overkørsel og lyskryds. Men det ser forkert ud hvis der er korte biler.
Mvh. Ole Vedel
disavelo
Herning
Indlæg: 319
Mange tak for dine kommentarer Ole. Jeg beslutter mig herefter for at vælge bomme fra. Jeg har ellers lavet en sindrig konstruktion under den ene overskæring, hvor jeg i givet fald kunne betjene begge bomme ved denne overskæring med én servo.
Er du opmærksom på at der bliver en DCCar workshop i Jesteburg ved Hamborg i marts, hvis tilstrækkeligt mange tilkendegiver interesse?
Venlige hilsner
Søren
Venlige hilsner
Søren
Ole Vedel
Indlæg: 1.170
Hej Søren
Ja, jeg læser med i DC-cars gruppe.
Det kunne være hyggeligt at tage derned, jeg tvivler dog på om jeg får noget ud af det, ud over hyggen.
Alt teknik er jo ganske godt beskrevet i gruppen/DC-cars site, og jeg er nok bedre til at bygge hjemme med mit eget værktøj frem for i en workshop.
Mvh. Ole Vedel
disavelo
Herning
Indlæg: 319
Meget enig. For mig er fordelene dog store: At se hvad de skrappe drenge laver, at snakke med dem, få inspiration, få hjælp ,få opgraderet elle dekodere (gratis), i det hele taget i en hel weekend at få mulighed for at fokusere 100 % på emnet i selskab med ligesindede.
Man skal have installeret SMD LED'erne og i det hele taget have lavet alt rutinearbejde hjemmefra, men for mig er det en fordel/en tryghed at montere dekodere i det selskab, og i givet fald få hjælp hvis det driller lidt. Og så sidst men ikke mindst: Siegmund har hele shop'en med, så man kan på stedet købe ALT hvad man kan forestille sig at man får brug for i mange måneder fremover.
Jeg taler tysk med dem, men de taler alle også flydende engelsk.
Venlige hilsner
Søren
Venlige hilsner
Søren