Overførelse af vogne

Hej og velkommen til MH322

Først har jeg lidt svært ved at forstå dit spørgsmål...

Kører du selv 2 eller 3 skinne drift....

Men generalt, er det blot at udskifte vognes hjul til den drift du nu end kører, koblingerne sidder som regel i en nem skagt, og lader sig nemt udskifte til den type du selv bruger...

Hvis jeg ikke har svaret på dit spørgsmål, må du prøve at skrive det lidt mere udføreligt

Hej

Jeg kører 3-skinne og så har jeg et lille 2-skinne anlæg.

Så jeg vil gerne sætte de 2 anlæg sammen. Altså sætte skinnerne sammen, men så går det galt for 3-sakinne lokomotiverne.

Hvis togene skal køre på begge anlæg er du nødt til at lave dine 2-skinne tog om til 3-skinne. Der er ingen let måde at kombinere de to på

Hvis du bare vil kunne overføre vogne mellem de to anlæg, kan det gøres på flere måder. Du kunne f.eks. bruge en færge til at "sejle" vogne mellem hvert anlæg.

Hvis du vil sætte skinnerne sammen, kan det godt lade sig gøre ved at bruge isolerende lasker. Derved kunne du f.eks. forbinde Märklins K-spor med Roco-spor unde ballast eller C-spor med GEOline spor med lidt skæren til.

Lokomotiverne kan så ikke passere, men vognene kan rangeres hen til isoleringen, og overtages af et lokomotiv på den anden side.

Blot skal du være sikker på at alle vogne har isolerede hjulaksler, hvilket f.eks. Märklins vogne ikke har som udgangspunkt.

Endelig vil jeg foreslå dig at fokusere på et af skinnesystemerne, at køre to forskellige på én gang giver en masse besvær... Sælg f.eks. alt fra det ene system brugt og brug pengene på mere fra det andet system.

Jeg håber det besvarede dit spørgsmål.

Det går ikke: Hvis du begynder at sætte uisolerede hjul på, vil 2-skinne systemet straks kortslutte.

Og lokomotiverne kommer aldrig til at køre på begge systemer; men der er nogen, vist mest klubber, der bygger deres spor som 3-skinne system, men laver sporet om, så det kan bruges til såvel 2-skinne som 3-skinne drift. Det kan man naturligvis godt - men man kan ikke køre med begge systemer på samme tid.

Jeg støtter fuldt ud Occams indlæg.

Du kan have dine grunde til at bevare begge anlæg, og i så fald er du nødt til at lave alle vogne om til 2-skinne-drift - dvs. købe isolerede hjul.

Køber du Roco-vogne er de som udgangspunkt forberedt til 2-skinne og har isolerede hjul. Min erfaring er, at netop Roco har fundet ud af, at lave deres hjul så de kører problemfrit på Märklin-skinner.

Men køber du f.eks. Trix-hjul (Trix er ejet af Märklin og er et 2-skinnesystem) og sætter på dine Märklin-vogne, så kan du se frem til afsporinger og problemer.

Jeg kender ikke den historiske baggrund, men 2-skinne-hjul har en mindre flange end 3-skinne ... og dermed afsporer lettere på Märklin-skinner.

Dette er også typisk problemet for alt Heljan-materiel ... og som jeg andetsteds har skrevet kommer det til udtryk i Containerterminalen hvor 3-skinne-hjul hopper ovenpå skinnernes fæstningsbeslag i bundpladen i stedet for at køre på skinne.

Så min konklusion er også den samme som Occams. Sælg det ene og koncentrer dig om det andet ... eller kør kun med Roco-vogne.

Og i øvrigt synes jeg også om færge-ideen. Har selv den i baghånden hvis jeg en dag skulle lave et anlæg, der var delt i to (har en drøm om lidt svensk materiel og bane).

I virkeligheden er det jo også på samme måde. Danmark har sin helt egen strømstyrke på tognettet, så når vogne skal videre til Tyskland har det været nødvendigt at skifte lokomotiv ved grænsen. Nyere lokomotiver kan dog være lavet, så de kan køre med flere strømsystemer.

Faktisk skal vi bare ind til S-togsnettet i København. De bruger en anden kørestrøm end resten af jernbanenettet, så et S-tog kan ikke bare køre ud på de andre spor - men skal trækkes af et lokomotiv, hvis det skal udenfor S-togsnettet.

Dennis TR kan sikkert komme med mere uddybende forklaringer på det.

MVH:Per

Da' Per.

Det er nu meget nemt: Alle systemer har for store flanger, og det ser ikke så godt ud, hvis man gerne vil lave flotte modeller. 2-skinne folket har taget konsekvensen og tilpasset såvel spor som flanger, mens Märklin-folket som sædvanligt hænger fast i, at materiellet skal kunne køre på de ældste M-skinner - og så kan man ikke tolerere mindre flanger.Faktisk gør det omvendte sig også gældende: Jeg bruger code 75 spor - dvs. meget små skinner - da de er noget af det nærmeste, jeg kan få til skalatro mål, og der kan hjul med Märklin flanger faktisk slet ikke køre - flangerne er alt for store.De allerfineste modeller - såsom Brimalm og Weinert - har næsten skalatro flanger, der ligger en del under NEM normerne, så de er meget krævende med det spor, de skal køre på, og bestemt ikke egnet til standardskinner - hverken 2- eller 3-spor.

Da man anlagde S-banen, brugte man jævnstrøm de fleste steder - også i det offentlige el-net. Det var derfor logisk at benytte jævnstrøm til S-banen.

I mellemtiden skiftede verden udenom til vekselstrøm - det skete i løbet af 40erne og 50erne - så da man begyndte at elektricificere de øvrige baner brugte man vekselstrøm.

Jævnstrøm er meget vanskelig at transformere op og ned i modsætning til vekselstrøm (det var faktisk en af de vigtigste begrundelser for skiftet), så derfor kører S-banen med en relativt lav spænding - 4 kV, så vidt jeg husker. Det betyder til gengæld større tab i ledningsnettet.

Vekselstrøm kan man meget bedre jonglere med, så her bruger man en højere spænding - jeg kan ikke huske værdien for Danmark, men den er i størrelsesordenen 15-25 kV. Det betyder mindre tab i ledningsnettet.

Tak for tilliden Per

Netop mine ord

Og dog; S-banen kører faktisk med en endnu mindre spænding, nemlig 1500 Volt eller 1,5 KV og har dermed et væsentligt større strømforbrug end et kæmpe godstog på fjernbanen som har 25 KV på køreledningen.

Da' Dennis.

Jep - jeg har også checket det i mellemtiden, og ville lægge en rettelse ind her i aften - men så kom du mig i forkøbet, og det er jo godt nok: 1,5 kV DC på S-nettet, 25 kV AC på fjerntogsnettet.

Der har dog indsneget sig en mindre uklarhed i dit indlæg, så lad mig prøve at præcisere: Naturligvis har S-tog et væsentligt større strømforbrug, når de kører med meget mindre spænding; sådan skal det være ifølge Ohms lov. Men det er ikke kritisk, og ikke noget problem i sig selv - effektforbruget måles jo i W, det er dem, det handler om, og da W er det samme som V x A, er det klart, at når man sætter spændingen ned stiger strømmen, såfremt man skal have den samme effekt.

Problemet opstår et andet sted - også en af grundlovene: Jo højere strøm gennem en given modstand, jo højere spændingstab, der omsættes til varme. Modstanden bestemmes af ledningsnettet, der bringer strømmen frem til togene - og modstanden er den samme, uanset strøm og spænding. Varmetabet bestemmes af strømmen, så jo lavere strøm, jo mindre tab. Hvordan får man strømmen ned? Sæt spændingen op!

Det er naturligvis også derfor, elværkerne transporterer deres strøm omkring ved så høj en spænding som muligt.

Så det er ikke i sig selv noget problem, at S-togene bruger mere strøm - det skal de, når de kører på lavere spænding.

Mindre modstand giver også mindre tab. Dette er bare en balancegang, da reduktion af modstand betyder tykkere ledninger, og metal er ikke billigt når man skal bruge meget af det. Desuden ville tykkere luftledninger også blive tungere, så ophæng og master skulle også gøres mere solide og dermed dyrere.

Måske derfor Märklins C-spor benytter (hård)plastic over det hele, excl. skinnestrenge+punktkontakter, i stedet for de gamle M-skinner, som var metal over det hele. - I det at metal ikke er billigt når der skal bruges meget af det?

Hehe... Bare lige en tanke der strejfede mig.

Da' Mikael.

Det er jo så sandt, så sandt. Jeg kan bare ikke helt se, hvordan det påvirker pointen her - jeg opfattede ledningsnettet som en konstant, men selvom du piller ved det for at få modstanden ned, vil du stadig få væsentligt mindre tab med en højere spænding?

Uklarheden, som du kalder den, skyldes nok min ikke helt udviklede tekniske indsigt

Imidlertid var mit indlæg skrevet udfra den lidt sjove vinkel, at det for de fleste nok er den omvendte verden at et godstog på 2500 ton fremført af EG bruger mindre strøm end et S-tog på 120 ton, uden skelen til spændingen på nettet osv.

Men tak for din tekniske forklaring.

Da' Dennis.

Ja, men det har du da helt ret i.

Lidt det samme gælder iøvrigt for vores modeltog: 120 W ved 12 V svarer til 10 A - og det er den samme strøm, der normalt kan forsyne en hel hustand. Men ved 230 V svarer 10 A jo også til 2.300 W, og det er unægteligt lidt mere.

Men det er på grund af den megen strøm, vi bruger til toget, at det er vigtigt med tykke ledninger.

Det var bare for lige at fuldende billedet. Modstanden behøver ikke at være konstant. Selvfølgelig når vi kigger på det eksisterende luftledningsnet, så er den allerede fastlagt, og dermed for os konstant.

Men hvis man laver et helt nyt ledningsnet, til tog, kraftværker eller lignende, ja så skal man regne på det. Man kan desværre ikke bare køre med uendelig høj spænding for at få uendelig lille strøm. Det ville ellers være smart da der så ikke ville være noget tab. Der vil være en grænse for hvor høj spændingen kan være i en given installation, og så må tykkelsen af ledningerne derefter fastlægge hvor lidt tabet kan begrænses til.