Modeller fra Frederikshavn (og omegn)

Det er ser godt ud Jeg glæder mig til at se mere

En god historie og et flot hus.

Du kan jo skære banegården i sektioner og bygge en sketion af gangen.

Bla. opdager du om lysten holder.

Følger sektionen/-rne en modulstandard, så kan du også komme ud at køre tidligt i byggeprocessen - hvis dette ellers er interessant for dig.

Det er en rigtig god historie som du fortæller der, med megen god inspiration, noget som der aldrig kan komme for meget af

Den viste model kan give inspiration til brug af fx. Pikos flotte gule Kosangastankvogn eller Märklins sølvfarvede omend det er et andet firma.

Den gamle Frederikshavn Stations historie er også ret spændende. Der var også stationeret forskellige dampmaskiner på depotet i tidens løb.

Mvh

Claus

Hvis du vil opleve Frederikshavn station i model kan jeg varmt anbefale en tur i modeljernbane klubben HO i Aalborg. De har bygget selve stationen og remisen og noget af sporarealet. Incl Skagensbane arealet. Du kan også se deres hjemmeside.

Med jernbane hilsen

Anders

Jeps - er enig, det ser godt ud. Lad os endeligt se mere...

mvh

Niels

H0 Aalborg holder i øvrigt til på;

http://www.h0-aalborg.dk/

Under "2008" er der diverse fotos af deres gamle Frederikshavn Station jvf. tråden her.

Hold op nogen flotte billeder der er på siden. Men det var et sidespring.

Mvh

Claus

Jeg har også kiggeluret lidt på om Fremo-standarden ville kunne bruges til formålet, Niels Peter. Spornettet på Frederikshavn Gl. Station var jo snorlige og langstrakt - et oplagt Fremo-projekt.Meeeen alene remisen vil nok fylde et helt Fremo-modul - den var kæmpestor.Stationen var jo helt fra starten (i 1871) anlagt som endestation for Vendsysselbanen, og sidenhen Den Jyske Længdebane, så derfor var det en velvoksen remise. Sporpladsen i remisen blev sidenhen udnyttet til henstilling af diverse materiel, blandt andet damplokomotiver, SB M1, m.m.Og de to danske MY'er 1201 og 1202 blev - efter at de var blevet udrangeret - "gemt væk" i remisen i Frederikshavn, langt væk fra mediernes søgelys.Blandt de billeder, jeg fik af Poul Erik Christensen, er der et af en vinrød MZ, som afhenter de to MY'er, for i al "hemmelighed" at trække dem til ophugning i Odense.Rollen som endestationsdepot og klargøringscenter har Aalborg overtaget idag, eftersom at Vendsysselbanen idag drives mere eller mindre som nærbane/sidebane - og endda som en af Danmarks mest benyttede nærbaner/sidebaner.Dog er der heldigvis stadig en hel del gennemgående tog til København/Kastrup, uden togskifte i Aalborg - og det smager jo stadig lidt af "hovedbane".Det er mest først på dagen, og især i eftermiddags-/aftentimerne. De tog fremføres af IC/3-materiel, og det gør det ulig lettere for os pendlere at sidde og lave lektier på den bærbare undervejs, end tilfældet er i MR-togene, som vi stadig har "fornøjelsen" af at køre med heroppe.De vogne ville da sagtens kunne bruges, Claus, hvis man lige kniber det ene øje i.Der lå faktisk også et Esso-depot i den nordlige ende af stationsområdet, som også fik forsyninger via jernbanen.De bygninger ligger der endnu, og der har idag et elektrikerfirma til huse, samt i den tilhørende kontorbygning en øre-, næse- og halslæge.Da Alpha Diesel, det senere MAN B&W Diesel, lå på Søndergade, havde fabrikken et sidespor til havnebanen, og der var en port og en galgekran, så fabrikkken kunne få forsyninger via jernbanen - og muligvis også afsende ad den vej (?).Og på havnen lå to foderstofsiloer, som fik leverancer og afsendte via jernbanen, samt en kulforsyning med en kulkran som den, der står i Mariager. Desuden lå der også et par frysehuse, da der var mere gang i fiskeriet her i Rødspættebyen dengang, end der er idag.Så alt ialt er der gode muligheder for varieret godstrafik på en model af Frederikshavn Gl. Station.Helt enig, Claus. Frederikshavn Gl. Station har helt bestemt en spændende historie. Jeg kan bl.a. henvise til Lauge Bock's bog Frederikshavn Jernbanestation, som giver en godt indblik i stationens historie, og hvor der også er en del flotte billeder, taget af Peter Haagen.Mit eget meget slidte eksemplar er blevet væk her i mit rod, og nu hvor min interesse for fut så småt er ved at vende tilbage, så håber jeg at den dukker op igen.Hvad angår materiellet, så huserede i efterkrigsårene blandt andet T-maskinerne på Vendsysselbanen, hvor de var stationeret i Frederikshavn, og gennem tiden er blandt andet Nordpilen udgået fra Frederikshavn Havnestation, samt lyntoget Vendsyssel og dertil også en ret omfattemde godstrafik - faktisk også i nyere tid.Så materielmæssigt er det nærmest alt, der kan bruges - tyske personvogne, udenlandske godsvogne, og både vinrødt og designmalet DSB-materiel.Og dertil Skagensbanens spændende og brogede materiel, og indtil 1962 også FFJ's ligeså spændende og blandede materiel, hvor der kan oprangeres stammer med det meste af Aalborgbanerns materiel, som tilmed kan "krydres" lidt med DSB-godsvogne og udenlandske godsvogne.Jep, jeg kender godt gutterne i Aalborg og deres meget flotte anlæg.De har et meget højt ambitionsniveau - hvilket går meget godt i spænd med, at de har nogle meget dygtige modelbyggere. Og resultatet er imponerende.De bygger en ægte MODELjernbane - hvilket kendetegnes ved, at når også ikke-jernbaneinteressede ser anlægget, så genkender de straks bygninger og miljøer, og så vælter minderne frem om skoleudflugter og besøg hos tante i Hørby, hvor turen dertil gik med privatbanetoget, osv.Selv ikke-jernbaneinteressede kan godt se, hvornår det drejer sig om voksne mænd M/K, som "leger med elektrisk tog", og hvornår det drejer sig om 1:87 udgaver af virkeligheden...

Et meget relevant og meget inspirerende sidespring. Jep, det er flotte billeder af et flot anlæg.

Jeg har været igang med at grave lidt mere i modeltogsgemmerne, så på denne stille nattevagt vil jeg da lige vise endnu en frederikshavnsk model frem:

Det drejer sig om Frøsig's herlige frederikshavnerrødspætte, som i den første tid hang på ydervæggen af Frederikshavn Forsynings store transformatorbygning ved Frederikshavn's trafikhavn, men som nu pynter ved byens indfaldsvej vestfra (Hjørringvej).

Her i Frederikshavn Vestby har den fået nogle bølgen blå (ellere rettere, rustne bølger) at slå sine folder i/på, og den byder på den måde velkommen til Frederikshavn.

Der er dog ikke er så meget gang i fiskeriet som tilforn, men dog er der gang i en masse andre aktiviteter, bl.a. på havnen.

Betegnelsen Rødspættebyen er dog stadig tæt forbundet med Frederikshavn, og rødspætten indgår stadig i markedsføring af byen, af byens handelsstandsforening, andre foreninger og af byens kulturliv.

Billedet af modellen set bagfra er taget i en lidt anden vinkel...

...end billedet af forbilledet, så det fremgår ikke så tydeligt, at hældningen er ommertrent den samme.

Rødspætten lavede jeg for knapt 15 år siden, af diverse stumper plasticcard fra brokkassen og en stump bølgeblikplade fra et temmelig ramponeret Faller-hus (vistnok).

Stenene er ude fra haven, og de blev vasket grundigt og tørret og derefter limet fast på en stump plasticcard ved hjælp af hvid lim, efter at Rødspætten og stakajværket, som den står på, var limet fast.

Bundpladen er ca. 50 x 40 mm, så det er nowet bette nips, det drejer sig om her.

Jeg er dog ikke 100.000 procent tilfreds med modellen, især ikke med bemalingen.

Så en skjønne dag bliver den nok udsat for en mindre revision.

Jeg graver videre og ser hvad der dukker op fra gemmerne. Så vidt jeg husker skulle min model af Det Sydlige Pakhus fra Frederikshavn Gl. Station befinde sig i en kasse et eller andet sted. Det er ikke ligefrem nogen nipseagtig sag, da det er bygget i exact 1:87.

Så lykkedes det af finde kassen, hvori modellen af Det Sydlige Pakhus fra Frederikshavn gl. Station har fristet en upåagtet tilværelse siden jeg byggede den i 1997.

Også denne model er udelukkende lavet af mit yndlingshusbyggemateriale, nemlig plasticcard (polystyren), idet træ, pap og papir og lignende kompostérbare materialer i min (model)-verden er bandlyst som byggematerialer - især til husbyggeri og deslignende.

Og eftersom at modellen tilmed er malet med Humbrol Enamel maling på terpentinbasis, vil den blot kunne aftørres eller få sig et brusebad, hvis/når den engang skulle blive lidt "måwet", som vi siger her i Frashawn

Udsætter man en papmodel for sådan en behandling ender det muligvis med at blive en noget slatten affære...

High-tech laserskåret eller ej, så er pap nu engang kun pap.

Ligesom resten af bygningen står rampen ved sydgavlen også på murede søjler.

Rampen ved den sydlige gavl er en senere tilføjelse og har et bærende "bjælkelag" af gamle skinner med betondæk ovenpå.

Disse gamle skinner stammer muligvis fra en udskiftning til større skinneprofil på Vendsysselbanen engang i 1950'erne (?).

Som det ses er et af nedløbsrørene faldet af - det til trods fremstår modellen noget bedre vedligeholdt end forbilledet i de sidste af stationens leveår.

Alle 6 skydedøre kan åbnes/lukkes - dog går de på grund af bemalingen (mat maling) en anelse trægt - men bliver så til gengæld stående i den ønskede position.

Som det ses bør jeg nok forbedre bemalingen engang - og måske tilføje lidt grønt (alge/mosbegroning) hist og her og stænk af sand/støv/jord forneden, især på sydgavlen og ved østfacaden, hvor tagudhænget begge steder ikke er så stort.

Ovenfor et lille kig indenfor via en af portene.

Som nævnt bør jeg nok forbedre bemalingen lidt hist og her, og der mangler endnu af blive isat vinduesglas.

Nedenunder er alle skydedørene lukkede, hvad der naturligvis kan være en fordel i vinterhalvåret...

...hvor der ellers må der jo fyres ekstra meget i ovnen, som er tilsluttet den høje hvide skorsten i sydgavlen, og hvor der sikkert er røget adskillige ødelagte paller, pakkasser, papkasser, træuld og diverse andet emballage og muligvis også diverse andet afffald igennem i tidens løb, ligesom det også er tilfældet med brændeovnene og fastbrændelseskedlerne ude i de små hjem nu om dage *host*

Som nævnt står bygningen på murede søjler, og modellen ses her med bunden i vejret, løsnet fra den flamingo mock-up, som den ellers plejer at være skruet fast til.

Indrømmet, jeg har ikke orket at forsyne bunden med alle de søjler, som ikke umiddelbart kan ses "når musikken spiller", men kun de yderste søjler som kan ses "udefra".

Livet er (synes jeg) jo lidt for kort til den slags fluekn***eri - selvom jeg da tager hatten af for dem, som laver super filigrane detaljer - underforstået indre/skjulte detajler - som os almindelige dødelige ikke kan se, før taget løftes af modellen, eller lignende.

Som det kan ses, har jeg ikke gjort så meget ud af bemalingen indendøre - det er nærmest sort i sort.

Bygningen er skruet fast på bunden/rampen med M3 skruer. Disse skruer går her op i de fire solide klodser i hvert hjørne af bygningen, som derved samtidig er med til at afstive hjørnerne.

De øvrige "klodser" på bunden er til afstivning/støtte for væggen på sporsiden, så denne holdes på plads.

Her er der et nærbillede af den påbyggede rampe ved sydgavlen, set nedefra.

Som det ses går denne rampe ud i ét med bundpladen, selvom jeg har forsøgt at få det til at se ud som om, at det er en senere tilføjelse, ligesom på forbilledet.

Bundpladen er 4 mm plasticcard, som så vidt jeg husker er "afklip/affald" fra et skiltemagerværksted - ligesom meget af det øvrige tykke plasticcard, jeg bruger.

Jeg har ikke ofret alverden krudt på at eftergøre spærkonstruktionen i bygningens indre, eftersom at den ikke kan ses "når musikken spiller".

Dog er de tre hovedspærfag med, og de er placeret samme sted som på forbilledet - dog består de kun af et stykke tilskåret plade til afstivning af bygningen.

På det nordligste hovedspærfag er der (som det kan ses ovenfor) dog påsat nogle plasticstrips, der skal illudere bjælker.

På ovenstående billede ses også kældertrappen, som er lavet af diverse stumper/"afklip" af tyk plasticcard.

Taget består (så vidt jeg husker) af tagplader fra Vollmer, tagrenderne er (vistnok) fra Kibri's Bastler Fundgrube, mens resten er hjemmebyg, også vinduerne og skydedørene.

Forbilledet ses her fra gadesiden (østfacaden), dvs. fra Parallelvej:

På rampen ved sydgavlen var der stablet alverdens tønder og andre ting&sager op, så det har været nødvendigt at tilskodde vinduerne:

Her set fra sporsiden i stationens sidste leveår.

De smukke gamle bygninger blev så godt som ikke vedligeholdt, da den nye og knapt så smukke Frederikshavn Banegård jo var under opførelse på Kragholmen, fra midten af 1970'erne og frem til "skiftedatoen" den 28. september 1979.

Jeg har kopier af originaltegningen liggende i mine gemmer et sted (læs: jeg kan ikke finde den i alt mit rod), sammen med de øvrige materialer (billeder og tegninger), som jeg brugte i forbindelse med den optegning af bygningerne fra Frederikshavn gl. Station, som jeg foretog i 1996/1997 til en udstilling om stationen på Frederikshavn Bibliotek i 1997, i Frederikshavn Modeljernbaneklub's regi, idet jeg var medlem heraf dengang.

Så vidt jeg husker fremgår det af denne originaltegning, at arkitekten var K. T. Seest, og at bygningen var opført i 1943, med tag af det dengang nye materiale eternit (sikkert fra Aalborg).

Afstanden mellem skydedørene i Det Sydlige Pakhus stemmer nøje overens med afstanden mellem skydedørene i en stamme af de dengang nye HD-vogne - og det er jo nok ikke helt tilfældigt.

Så vidt jeg husker fra min gennemkigning af byggesagen i sin tid (i 1996/1997) skulle den tyske besættelsesmagt godkende importen af det stål, der skulle bruges til byggeriet - og at der blev brugt beton også, idet den jo ellers skulle bruges til det omfattende bunkersbyggeri og fæstningsbyggeri bl.a. her i Frederikshavn.

Men den tyske besættelsesmagt havde sikkert brug for ekstra pakhuskapacitet, da jernbanen jo transporterede store mængder forsyninger til Frederikshavn for udskibning til Norge.

(Grunden til at Tyskland overhovedet besatte Danmark var primært for at få fingrene i Frederikshavn Havn og Aalborg Lufthavn, idet Danmark skulle fungere som støttepunkt for invasionen af Norge, og fordi Danmarks vestkyst derved kunne indgå i Atlantvolden. Men idet historieskrivningen primært foregår i Køwenhawnstrup er efterrationalet om 2. Verdenskrig primært kommet til at dreje sig om bombningen af Shell-huset og Folkestrejken i Køwenhawns gader frem for hvad der foregik her i Jylland, hvor det gik mere hedt til - men det er jo en helt anden historie...).

Summasumarum, så blev Frederikshavn gl. Station på trods af krigsårenes mangelsituation beriget med dette pakhus, som der - arkitekttegnet som det jo var - trods alt var en smule stil over.

Som et lille kuriosum, så havde det lokale Carlsberg-depot lejet sig ind i Det Sydlige Pakhus i stationens sidste leveår, og det blev brugt til sodavandslager og opbevaring af tom emballage.

Min far var netop salgschauffør ved depotet dengang, og depotets bestyrer er idag et særdeles aktivt medlem af Frederikshavn Modeljernbaneklub. Sådan er verden så lille, måske især heroppe nordenfjords

Her ses den tegning (en blandt mange), som jeg tegnede til udstillingen om Frederikshavn gl. Station:

Og lidt tættere på:

Når jeg engang får tilføjet de sidste manglende detaljer på de øvrige tegninger, så kommer de ud på arkivet på Bangsbo Museum, som også opbevarer byggesagen over hele den nu forlængst nedrevne Frederikshavn gl. Station.

(Link: http://www.bangsbo.com/).

Men forhåbentlig vil Frederikshavn gl. Station kunne genopstå i model engang, med al den charme, som der i en jernbaneinteresserets øjne var ved sådan et ældre jernbaneanlæg, og måske bliver det i form af et Fremo-projekt, hvem ved ?.

Modellen blev ganske solid og måler ca. L x B x H = 420 x 130 x 97 mm (incl. ramper og skorsten), og den vejer gedigne 430 gram (excl. flamingo mock-up'en).

Der kan ses flere billeder her:

http://www.majhost.com/cgi-bin/gallery.cgi?f=240847

At spendere et par dage med feber og forkølelse på at "lege" lidt med gratis-programmet SCARM er vel ingen skam - især ikke eftersom at dét at have en plan at arbejde ud fra, er en stor hjælp i det videre (modelbygnings-)arbejde.

Efter at jeg fik opdateret min første beta-udgave af SCARM, så blev det nu muligt at tegne figurer og tilføje træer, m.v. på sporplanen, og så kunne bygningerne tegnes ind på den sporplan, som jeg allerede havde lavet. Og det viste sig sørme at den med enkelte småjusteringer passede på en prik.

Sporet er Roco Line (uden ballastunderlag - i SCARM findes det desværre kun med ballast) - og foreløbigt jeg mangler "kun" 3 stk. WR10 sporskifter, 1 stk. trevejssporskifte DWW15, de to drejeskiver (Roco og Fleischmann) og 6 stk. flexspor (med træsveller), så skulle der gerne være nok til stationen og tilhørende udtræksspor (som dog ikke er indtegnet på sporplanen - derom senere).

Og så mangler jeg "kun" og bare lige et rummeligt loftslokale til at bygge et sådant Fremo-baseret anlæg op i. Inden da skal der også "bare lige" bygges flere bygninger til stationen (remise, hovedbygning, posthuset, godsekspedition, fiskepakhuset, smedien, kedelhuset, lokomotivmesterboligen, m.m.m.m.), samt diverse "løsøre" til stationsområdet - mon jeg kan nå det i det her liv ?!?

Anyways, med bygningerne indtegnet på sporplanen blev resultatet som følger:

Udsigt fra overkørslen ved Rimmensgade, set mod nord. Drejeskiven foran remisen er Roco's lækre 22 meters drejeskive. Den vissengrønne og sorte "container", som ses til højre, ved siden af vogterhuset, er den vogterhytte, hhv. skur, der hørte til overkørslen.

 

 

Et kig mod nordøst, henover kulgården og i retning af hovedbygningen. Helt oppe i venstre hjørne ses Skagensbanens vandtårn, som var "sammenbygget" med den nordlige læsserampe. De firkantede mønjerøde og sorte "containere", som ses til venstre, er gamle vognkasser, hhv. skure for Sporkolonnen.

 

Et kig mod syd henover Skagensbanens drejeskive (Fleischmann 6150C - størrelsen passer, men jeg kommer nok selv til at fremstille et drev). Den hvide "container" på Skagensbanens perron er vistnok (?) et kølehus til fisk (?).

 

Et kig mod nordvest, med hovedbygning og posthuset øverst til højre.

 

Der kan ses flere screendumps af sporplanen her.

For billeder af virkelighedens station - til sammenligning - kan henvises til denne tråd på Jernbanen.dk.

Sporplanen fylder 7590 x 1250 mm og vil kunne laves som 6 stk. moduler á 1265 x 750 mm og 4 stk. 1265 x 500 mm moduler. De 1265 mm svarer til 5.5 x 230 mm. 230 mm er længden på Roco's lige 1/1 spor (kaldet G1).

Begge ender af stationen skal være Fremo dobbeltspor kompatible - i nordenden er der dog brug for minimum 1 meter udtræksspor, som ligger parallelt med de to ind-/udkørselsspor, mens det i sydenden er det østlige af de to hovedspor (dvs. havnesporet), der tjener som udtræksspor - sådan var det også i virkeligheden, så derfor var bommerne ofte nede på den til tider temmelig befærdede RImmensgade.

Jeg tilføjer sikkert flere detaljer og finesser senere, når jeg bliver lidt mere dus med SCARM.

Det ser rigtig godt ud

Så er sporplanen til mit Fremo-projekt blevet revideret en smule og flere detaljer er tilføjet:

Nu mangler "kun" at begynde at føre projektet ud i livet.

Det meste spormateriel er anskaffet - der mangler "kun" en lille Fleischmann 12 meters drejeskive (Skagensbanens drejeskive nord for posthuset), og en løsning mht. sporskiftedrev (ialt 61 stk!) og styring af dem - her følger jeg lidt med på sidelinien i denne tråd.

Stationen er som nævnt Fremo dobbeltspor kompatibel i begge ender - i nordenden skal der tilføjes et ekstra modul på en meters penge, hvor der er udtræksspor, og som kan tjene som overgangsstykke med et dobbeltsporet Fremo-endestykke i den "frie" ende. Sydenden er derimod i sig selv Fremo-dobbeltpor kompatibel, idet udtræk - ligesom i virkeligheden - foregår på havnesporet. Ved Fremo-træf kan Frederikshavn Gl. Station indgå som mellemstation eller endestation på en dobbeltstporet strækning, idet begge ender derved er Fremo-dobbeltpor kompatible. Den vil også kunne bruges som endestation, med (dog kneben - ligesom i virkeligheden) plads til henstilling af togstammer, og af lokomotiver, idet er et stort remiseområde med både tankanlæg, sandtårn, kulkran, vandkran, slaggegrav og værkstedsfaciliteter.

I denne reviderede form består stationen af 8 stk. 1265 x 632 mm moduler og 2 stk. 1265 x 316 mm moduler - i nordenden er stationen forlænget med et 1035 x 546 mm udtrækssporsmodul, hvor de 1035 mm er = 4,5 * 230 mm, og hvor bredden og yderenden er jvf. Fremo's normer.

Nu hvor der er sommerferie er mit kælderværksted blevet udstyret med udsugning, så nu kan jeg efter 15 års pause komme videre med at bygge huse til Frederikshavn Gl. Station - når vejret indbyder til indendørs aktiviteter.

Hermed ønskes alle en god sommer!

Er det sommer her den 4. december?

 

Hej Ivan

Næ, vi fik da et ordentligt læs sne fra oven her i Frashawn igår.

Jeg "kom til" at tilføje noget tekst, som jeg havde opdaget var faldet ud af indlægget ovenfor (som er fra i sommers), og - vupti - så blev datoen sørme rettet til den 3. december. Underligt.

Om 9 dage har jeg juleferie, og så håber jeg, at jeg i løbet af juleferien "kommer til" at tilføje noget mere til denne tråd - bl.a. nye modeller af huse til Frederikshavn Gl. Station, nu hvor jeg endelig er kommet igang med at bygge modeller igen efter 15 års pause. I første omgang nogle af de mindre bygninger, bl.a. toiletbygningen (uden duft!), vognopsynsbygningen, den røde vognkasse, sandtårnet, samt Skagensbanens vandtårn m.m.

Hej Carsten

Jamen vi glæder os da til, ar se mere fra dit spændende projekt

Hej Carsten,

ja ting sker, noget mere ventet end andet.

Nå jeg må jo bare følge hvad der sker.