Hej alle sammen,
Jeg ved ikke helt præcis i hvilken hovedtråd en sådan post hører hjemme, så jeg håber det går an at poste her
Jeg søger råd vedrørende lak eller anden beskyttelse til dekaler på plastic overflader.
En del af de dekaler som jeg har påsat rullende materiel (alle plastic overflader) sidder desværre ikke helt fast. Især efter et stykke tid kan nogle dekaler løsne sig en smule, alt afhængig af hvem der har produceret dekalerne. Efter min erfaring kan der nemlig godt være ret stor forskel på selve "lim" kvaliteten på dekaler.
Hvad gør I andre for at sikre, at dekalerne ikke løsner sig ? Har I nogle råd mht eventuel "lak" beskyttelse eller andet ?
På forhånd mange tak
Mvh
Lasse
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.199
Da' Lasse.
"Maling & patinering" havde nok været bedre, men det går nok også her.
Hvad gør I andre for at sikre, at dekalerne ikke løsner sig ? Har I nogle råd mht eventuel "lak" beskyttelse eller andet ?
Dekaler er en videnskab for sig, men her er, hvad jeg gør: Først maler jeg min model, typisk med matte farver (fordi jeg bruger Humbrol, og her er sortimentet langt størst i de matte farver). Dekaler hader matte farver, da "matheden" skyldes, at den malede overflade har en uregelmæssig overflade: Derfor fortsætter jeg med at give modellen en gang skinnende, klar lak. Denne overflade bliver helt glat og er bedre til dekalerne. Så sætter jeg dekalerne på med diverse hjælpemidler til at placere dem, og når det er klaret, giver jeg igen modellen en gang lak - denne gang i den glansgrad, jeg gerne vil ende med at have.
Det skal siges, at jeg bruger airbrush, og lakken er normalt Humbrol.
MVH
Lars
bjerg
ingeniør
Indlæg: 45
km text har en fin vejledning på deres hjemmeside - http://www.km-text.dk/ - vejledning
JFN
Indlæg: 70
Hej.
Ganske kort omkring dekaler.
Det er naturligvis et godt råd at følge KM-TEXT vejledningen, men en meget kort og brugervenlig ting du kan gøre er flg.
HUSK at limen er vandbaseret og derfor opløses denne når dekalen tilsættes vand for at frigører den fra papiret. Derfor skal den kun lige have vand nok til at slippe papiret så dekalen kan overføres til modellen, ellers virker limen ikke når dekalen kommer på modellen og skal hæfte !
Det giver det bedste resultat hvis modellen er malet med blank maling, eller som det mindste havlmat maling.
På KYSTBANEN, og sikkert også andre steder, sælger de en væske til dekaler.
Den ene væske "MICRO SÆT" er til at komme på modellen inden dekalerne overføres, specielt hvis modellen er malet med mat maling, ( den bruger jeg aldrig selv ) og den anden "MICRO SOL" er til at blødgører dekalerne efter de er påsat modellen. Den bruger jeg hver gang og det sidste virker perfekt !
Hvordan; Efter dekalen er påsat modellen pensles forsigtigt med "blødgører midlet" MICRO SOL og dekalen sætter sig fast på modellen efter et kort øjeblik, selv hen over kanter m.m.
Der skal nok lavet nogle forsøg inden man bliver helt fortrolig med denne proces, men resultatet er rigtigt godt.
God fornøjelse !
Jørgen
LasseSteen
Indlæg: 1.798
Mange tak for alle de forskellige tips.
Jeg vil straks gå igang med at prøve det af