Jeg er så småt ved at påbegynde opbygning af et nyt anlæg.
Efter råd herinde fra har jeg besluttet at anvende 12 mm krydsfinér, men jeg skal selvfølgelig finde på en form for afstivning af pladerne. Jeg kan selvfølgelig bruge lægter af træ, men jeg synes et sted herinde at have læst, at nogen bruger de metalstænger, som man bruger til opbygning af metalreoler ? Det lyder som en spændende og relativ let løsning. Så det hører jeg gerne mere om.
På forhånd tak for råd, tips og tricks
Og god Påske
Mvh
Lasse
Ole Vedel
Indlæg: 1.170
Jeg er så småt ved at påbegynde opbygning af et nyt anlæg.
Efter råd herinde fra har jeg besluttet at anvende 12 mm krydsfinér, men jeg skal selvfølgelig finde på en form for afstivning af pladerne. Jeg kan selvfølgelig bruge lægter af træ, men jeg synes et sted herinde at have læst, at nogen bruger de metalstænger, som man bruger til opbygning af metalreoler ? Det lyder som en spændende og relativ let løsning. Så det hører jeg gerne mere om.
På forhånd tak for råd, tips og tricks
Og god Påske
Mvh
Lasse
Jeg har dette blog indlæg fra start af rum 1.
https://www.sporskiftet.dk/blogs/ole-vedel/rum-1-genopbygning
Mvh. Ole Vedel
Hans Peter
Økonom - selvstændig
Indlæg: 23
Jeg er også ved at opbygge et nyt anlæg. Lige for tiden står arbejdet stille, da jeg er "strandet" i min lejlighed i London medens anlægget er under opbygning i Sydspanien - men sådan er forholdene jo desværre for øjeblikket.
Jeg genanvender nogle profiljern, som jeg har arvet fra min storebror, til selve understellet. Profilerne var beregnet til lager reoler og af to fabrikater; det ene var Porsa og det andet vistnok Reofix, men de er faktisk ret ens. Det er meget solide stålprofiler lavet af cirka 1,5mm stålplade. De kom for det meste i længder af 1m og 2m samt en hel del kortere småstykker der blandt andet kan bruges til skråstivere. Jeg valgte 1m som højden af understellet (og bredden) og brugte 2m stykkerne som længde stykker. Med en god lille vinkelsliber er det nemt at skære profilerne over om nødvendigt. Der var også en del små trekant plader til hjørne samlingerne. For at støtte de ret lange ben har jeg yderligere sat skråstivere op mange steder. Det hele skrues let sammen med special bolte, der blliver holdt fast i de aflange huller i profilerne, og møtrikker (enten 10mm eller 11mm afhængig af de to fabrikater). Kort fortalt er det ikke andet end et Meccano sæt for drenge med store fingre! Det tog ikke lang tid at få det hele sat op - måske en dag eller to.
På toppen af understellet i metal har jeg sat en række lægter af træ. Jeg tror det er 2cm x 5cm sat på højkant. De fik en gang grundmaling før jeg satte dem fast med franske skruer fra undersiden. Igen er de mange huller i profilerne praktiske. Det er så basis for selve anlægspladerne.
Selve anlægget blivet bygget op på 15mm krydsfiner af en god kvalitet. Jeg kan se, at Ole Vedel har benyttet 22mm krydsfiner og det er selvfølgeligt mere solidt. På den anden side spiller pris og vægt også en rolle. Som du kan se af billederne består den station som jeg er igang med at bygge endnu af to dele. Det er fordi jeg gerne vil lave så meget af sporlægningen som muligt (inklusive sporskiftedrev) mens jeg stadig kan vende pladen før fastskruning. Selv i to dele er pladerne faktisk ret tunge hver for sig. For større stabilitet har jeg skruet 3cm x 3cm lister langs siderne på krydsfiner pladerne. Igen er det hele grundmalet. Om det egentligt var nødvendigt ved jeg ikke. I mit anlægsrum er der ikke de helt store temperatur- eller fugtighedsudsving over året men det tager ikke lang tid at give det hele en hurtig grundmaling.
Under selve sporene har jeg lagt 5mm kork som er limet ovenpå den malede krydsfiner.
Jeg ved ikke om du stadigvæk kan købe netop den type profiler jeg har benyttet. Måske er det endda muligt at du kan få fat i dem, eller noget tilsvarende, brugt fra et forretningsophør eller fra nogen der er skiftet over til et nyere system.
Den opbygning som Ole Vedel har benyttet virker bestemt fornuftig men nu har du så en alternativ løsning at tænke over.
Mvh
Hans Peter
Hans Peter
Økonom - selvstændig
Indlæg: 23
Af en eller anden grund kom billederne ikke med ... sikkert en "brugerfejl" som IT folk plejer at sige.
Understel af profiler med lægterne ovenpåDet samme fra en anden vinkelAnlægspladen fra undersiden
LasseSteen
Indlæg: 1.767
Hej Ole og Hans Peter,
Tak for links, billeder og tips. Det er meget brugbart for mig.
Mvh
Lasse
rh42200
Systemadministrator
Indlæg: 73
Hej Lasse
Jeg kan varmt anbefale at lave moduler eller segmenter fremfor blot plader på stellet. Med moduler eller segmenter kan du flytte anlægget med uden at skulle skrotte det, hvis du skifter bolig. Du kan endda vælge at lave enkelte af modulerne efter en standard, så du har mulighed for at tage dem med til træf, hvor de kan indgå i større anlæg.
En anden fordel er, at moduler kan løftes hen til et bord og bearbejder der, så man er fri for at kravle rundt under anlægget for at arbejde på undersiden...
Jeg har tidligere haft et lille anlæg bygget på segmenter og bygger nu moduler efter Fremomormerne, og jeg kunne aldrig finde på at lave et fast anlæg, der ikke er sammensat af segmenter.
Sæby station i virkelighed og model
http://www.saebybanen.dk
http://www.facebook.com/saebybanen