Jeg har nu fået en model af den Svenske Y6 skinnebus fra det Svenske firma Jeco. Til en start lidt billeder af skinnebussen:
Indpakningen er en meget solid papæske der indvendigt er foret med et lag skum og skinnebussen ligger i den sædvanlige plastic indsats man også ser fra bla. Heljan.
Modellen er meget detaljeret, og jeg kan ikke pege på nogen mangler i forhold til hvordan jeg kender dette køretøj fra virkeligheden. En meget fin detalje som jeg dog ikke har fået taget billede af er at den lille halvdør foran drondøren kan åbnes og der kan sættes en overgangsplade på mellem 2 sammenkoblede enheder. Jeg har ikke nået at køre ret meget med den men det jeg har prøvet tegner godt. Det eneste der undrer mig er at toplanterne i begge ender lyser samtidig og at lyset i de små lamper ved siden af dørene lyser sammen med interiør belysningen. Dette kan måske skyldes at jeg ikke valgt at få den med lyddekoderen som åbenbart kan tilbyde flere funktioner.
Til sammenligning har jeg også taget et par billeder af min lidt ældre udgave jeg selv har malet engang i sluthalvfemserne. Den er med undervogn fra en Roco sporvogn.
Min plan er at den nye skal "bygges om", males og litreres som Lemvigbanens YBM D16 som den så ud i slut halvfemserne hvor den blev brugt på bjergbanen (og hvor jeg også selv har været billetklipper/sporskifter et par somre i træk).
Det medfører dog et par udfordringer som jeg skal til at undersøge hvordan jeg kan løse.
1)
Vingehjulet på fronten af den nye Jeco model er trykt på med gul. Som det ses på billedet fra jernbanen.dk er Vingehjulet malet blåt på VLTJ skinnebusserne. Jeco har tidligere haft løse messing støbte vingehjul i programmet, men de er udgået og kommer ikke igen har jeg fået oplyst fra producenten.
Er der nogen der har en ide til en alternativ måde at få det blå vingehjul på? Det gule regner jeg med at male over. Jeg har en farve der matcher den orange på modellen, og det er på en isoleret flade, så det burde kunne laves fornuftigt.
2)
Som det fremgår på billedet ovenfor har VLJT YBM D16 en stor Norrlandplov i den ene ende. Den har jeg købt som en reservedel fra Jeco der dog skal tilpasses for at kunne monteres.
Udfordringen bliver nok at få påført teksten bjarne's EL på ploven. Er der nogen der har erfaringer med at påføre transfers på en indadbuet flade?
3)
Reklamepladerne på siden tænker jeg der kan laves af tynd plastcard og måske kan teksten printes direkte på. Nogen erfaringer med det eller andre alternativer?
4)
På kanten af taget er der også reklamestreamere der følger rundingen på taget. Reklamerne har hvid baggrund så en tanke der har strejfet mig er at printe dem på selvklæbende etiketter. Jeg kan dog være nervøs for finishen, men det kan jo laves som en prøveballon på en anden vogn. Alternativt kunne det være noget med at male en hvid baggrund i feltet og få lavet nogen vådtransfers med reklamerne der kan påføres oven på den hvide flade. Eller kan det faktisk lade sig gøre at få lavet vådtransfers med hvid baggrund?
5)
På VLTJ's skinnebusser var der malet en stor sort firkant på taget, sandsynligvis for at foregribe tilsmudsning. Den har jeg også malet på min gamle model, men jeg tror at det afmaskningstape jeg anvendte dengang ikke er brugbart mere. Er der nogen der har gode erfaringer med hvad for noget afmaskningstape man kan anvende til det formål?
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.199
Da' Mads.
Jeg kan ikke svare på alle dine spørgsmål, men måske hjælpe lidt:
Så er jeg endnu mere glad for, at jeg har et sæt.
Jeg vil tro, du kan få Skilteskoven til at hjælpe dig med at lave dekaler. Alternativt kan du købe et ark dekalpapir og prøve at printe selv. Med de mørke farver, du har brug for, burde det nok være muligt.
Det plejer ikke at være noget problem. Hjælpemidler kan dog - som altid - anbefales.
Ja, det er bl.a. det, Skilteskoven tilbyder. I virkelighedens verden benytter næsten alle en tudsegammel Alps printer til formålet, fordi den har den sjældne evne at kunne printe hvidt. Den er så gammel, at man skal have Windows 98 for at kunne bruge den. Ikke desto mindre sælges den stadig, for der er ikke rigtigt nogen, der har lavet en tilsvarende siden.
Jeg er rigtigt glad for Tamiyas afmaskningstape, som fåes i mange bredder.
MVH
Lars
madskp
Indlæg: 52
Hej Lars og mange tak for dine input.
Jeg tænker at afmaskningstapen bliver det første jeg skal ahve gang i så jeg kan få malet den sorte firkant på taget, og malet de røde plove sorte.
Så må jeg igang med at designe dekaler derefter.
Jeg tænker iøvrigt at den gamle skinnebus på et tidspunk skal males om så den bliver som VLTJ YBM 17 som den så ud på samme tidspunkt
https://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=125&lokid=232