Brunkulsindsats til PB vogn

Så kom det første lag kul på.

Hej Jonas

Det ser mægtig godt ud. Jeg synes desuden at teksten i den gule boks, som der står på avisen: "Gammelt håndværk i nye hænder!" - Passer fantastisk til dit arbejde

Den tekst har jeg slet ikke lagt mærke til, men ja, det har du ret i. 

Det færdige resultat

Sidder lige i skabet !

Hej Jonas

De ser flotte ud, hvad er det du bruger som kul?

Flot!

På et af billederne vises der en pose med teksten 95850 Kohle fein. Mon det ikke er det?

 

 

En anden mulighed er:

ASOA 1097 Braunkohle

http://www.asoa.de/spurh0.htm

Det er NOCH 95850 (kohle fein) blandet med lidt brunt patineringspulver (Humbrol weathering powder - Dark earth)

Hov. Fik ikke lige citeret korrekt, så jeg prøver lige igen. Jeg har brugt NOCH / Woodland 95850 (kohle fein) blandet med lidt brunt patineringspulver (Humbrol weathering powder - Dark earth)

Hej Jonas

Det ser jo unægtelig rigtigt fint ud på afstand. Men når du nu er så godt igang og omhyggelig, tænker jeg at nittetælleren i dig (og mig), må ha' tænkt at de kulstykker ser noget store eller irregulære - eller er det bare mig?

Af ren nysgerrighed: Hvilket slags kul transporterede man med PB'ere den gang i 60'erne? Var det kul som dem vi hælder ud af posen til havegrillen eller større og mere irregulære? Og blev de ikke dækket over?

Pørv og søg på brunkul Søby, her vi du få svar på alt omkring brunkul. Nej vognene var ikke dækket over. Tror nu ikke de kul var gode på grillen

Og vognene var Pj, ikke Pb.

Jeg har brugt rigtig brunkul fra gravene nord for fasterholt, det kan stadig findes som smuld derude hvis man ved hvor man skal lede. Dvs rigtig og gratis...

 

Det ser godt ud Torben 

Nu hænger Pj vogne bare ikke på træerne (i hvert fald har jeg ikke kunnet finde nogen), så PB vogne må være den acceptable erstatning.

 

 

 

Man anvendte muligvis enkelte Pj vogne sammen med Pf vognene i mellemkrigstiden og under "Den Store Fædrelandskrig" (indtil de erstattedes af PB efter 1942) - fra Ejstrup/Troldhede til Århus/Kolding. I de mere uciviliserede Søby til Århus/Kolding transporter anvendtes alle tilgængelige vogntyper indtil PB vogne overtog efter 45. - trækkraften var normalt DII ombygget eller DIV stationeret i Brande.

Til transporterne af brunkul fra 50'erne og i 60'erne var oprangeringerne først PR - Togførervogn - 30 PB, der efter 63 blev erstattet af Mx - Togførervogn - 30 PB. Gælder transport til det senere Vestkraft i Esbjerg fra Søby/Fasterholt. Den anden mulighed er transporter til Århus. Her er oprangeringen fra 1952 N - Togførervogn - 50 P, der erstattedes af Mx trukne tog i 60'erne. P = først PB senere P/E

 

Hej Flemming.

Der lyder aldeles spændende, især tog på 50 E-vogne til Århus, samt at der også brugtes PB-vogne til Århus før kipanlægget blev taget i brug.

Har du dokumentation på det vil det være ganske interrassant at se

Har ledt i gemmerne, finder måske mere i klubben.
50 P vogne til Århus er nok kun i begyndelsen af N-maskinernes virke - betyder en meget blandet oprangering af Pb, Pf, Pj + udenlandske vogne.
PR med 30 Pb vogne + togfører Cu som bageste vogn har jeg selv set i Fasterholt - desværre 5 år før jeg fik mit første kamera.
De Mx trukne tog kørte med 26 E vogne fra midt 60'erne til brunkuleventyret sluttede i begyndelsen af 70'erne, gælder både Århus og Esbjerg.

Der er flere tråde på Jernbanen.dk der omhandler brunkulstog. 

 

Med udgangspunkt i DSBs Trækketabel for Litra N - langsomt godstog -
kan en N - maskine trække 1200 tons. Svarende til 

30 fuldt lastede litra P/E - ca 39 lastede med passende antal m³
40 fuldt lastede litra Pb
54 fuldt lastede litra Pf/Pj

PR kan trække 800 tons

20 fuldt lastede P/E - ca 26 lastede med passende antal m³
27 fuldt lastede Pb

Mx kan trække 1000 tons

25 fuldt lastede P/E - ca 32 lastede med passende antal m³
33 fuldt lastede Pb

men da 1 ton brunkul fylder 1,4 m³ vil det svare til at en E vogn skulle indeholde 42 m³ og en Pb 28 m³
Sidstnævnte kan lade sig gøre, medens E vognen kun kan klare ca. 32,5 m³

Den sidste faktor er skinnerne - mellem Brande og Esbjerg var de ikke for gode, så det begrænser også vognladningernes vægt.

 

Hey I "Brodere" i Brun- og Kul-tog

Haver I evt læst lidt om dette, i Jernbane Historisk Årbog ' 96, hvor Mogens Duus, udgyder sig om dette fænomen, på siderne 36 -> 46, angående Lokomotiver  samt brug af vogne m.m.  Og Jeg haver et billede af DSB N 203 ( menes der nok - fra HGC) med et 'træk' af PE / PER - vogne - på vej op mod Funder Station, så bruget af DSB vogne har 'sikkert' været - hvad man havde for hånden, samt hvad man havde 'indskrevet' i toget ( ALLE Vogne der kan / og må BRUGES) , samt - hvis man læser i bogen, "Alt hvad der kan 'Skrabes', sammen af DSB E-vogne og sammenligenlige EUROP-vogne, m.m. .

Og Rundremisen.dk havde vist noget om dette, tog , inden det 'Gik' Ned, igen igen , hvorledes disse tog var oprangeret m.v.

mvh

OHJ20

PS - og Jo - Jeg mangler sådan cirka 15 vogne endnu + Togførevogn, til dette projekt, samt en køreklar DSB Pr-maskine ..... SUUUUUUK :-/