Er der en ingeniør til stede…?
Jeg går så småt og planlægger det helt grundlæggende til min kommende bane, nemlig understellet og de mdf-plader, der skal udgøre ’fundamentet’ til hele anlægget…
Mit anlæg skal bygges op i en U-form. Hver af siderne og bunden skal være en mdf-plade bred, dvs. 122 cm. Det er tanken at understellet skal monteres på væggen, som en slags hyldeknægte, og med skrå stivere til at bære hele arrangementet. Årsagen er at jeg ikke vil have stolper til at støtte på gulvet af hensyn til selve gulvet, rengøring mv. Der skal på den ene langside være 2 mdf-plader, og ’hyldeknægte’ for hver 122 cm, dvs. i alt 5 stivere
Lidt research fortæller mig at en 12 mm mdf-plade på 122x244 cm vejer ca. 27 kg. Hertil kommer selvfølgelig alt materiellet, huse, osv., men de ting udgør en mindre del i den samlede vægt. Og ikke mindst tilkommer også vægten af selve stellet. Så hver ”hyldeknægt” skal kunne bære rundt regnet 11 kg, sin egen vægt samt materiel på pladen…
Hvor kraftigt skal understellet være? Jeg tænker at jeg skal op i noget 2x3 eller 2x4 tommer, fordi stellet skal hænge på væggen og ikke bare hvile mod gulvet. Stellet går selvfølgelig ud til kanterne på pladen. Men hvor tynde mdf-plader kan man tillade sig at bruge, uden at der opstår en lunke? Kan man kompensere for tyndere mdf-plader ved at lave et gitter inde i stellet? Og hvor langt inde/ude bør jeg placere den skrå stiver? Det betyder vel ikke så meget, når pladen er fastgjort til stellet? Jeg tænker at den skrå stiver kan støtte stellet i en 45 graders vinkel, dvs. ca. 80-90 cm fra væggen. Mange spørgsmål...
Jeg vedlægger nogle ubehjælpsomt tegnede skitser til det visuelle indtryk…
Der er selvfølgelig også nogle andre hensyn at tage, f.eks. til den drejeskive og skyggebanegård, der skal være på anlægget. Men i første omgang så vil jeg gerne vide hvor kraftige materialer, jeg bør bruge, og om det overhovedet kan lade sig gøre med en væghængt løsning...
CS2 & Märklin 3-skinne
Attachment | Størrelse |
---|---|
Skitse - fra siden.jpg | 15.27 kB |
Skitse - oppefra.jpg | 20.39 kB |
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.937
Hej Lincoln
Godt nok har jeg understøttende fødder på ydersiden af mit anlæg, men det er også placeret i kælderen, så der kommer bare en kost rundt i ny og næ
Jeg har brugt skillerumslægter til det bærende og været omhyggelig med at undersøge, at de ikke var alt for skæve, da jeg hentede dem i byggemarkedet.
De er så skruet fast med lange skruer i muren, hvorpå jeg så lægger 12 mm. Krydsfiner. Mdf er jo ret tungt sammenlignet med krydsfiner. Jeg synes dog din løsning ser fornuftig ud med stråstiverne. Jeg tror, jeg så ville skrue en lægte på, hvor skråstiveren går mod væggen, så skråstiveren sidder på ydersiden af denne lægte. Denne vil jeg så give en god skrue igennem enden af skråstiveren ind i væglægten. Alternativt kan et par vinkler gøre det
Håber mit forslag giver mening?
Med venlig hilsen
Skott
nktog
Indlæg: 119
Hej
Du burde sagtens kunne bruge alm. lægter. Jeg ville nu nok, som Skott vælge krydsfiner til pladerne.
MEN du vil have en dybde på 1,22 - det er rigtig meget, og du skal regne med at du nærmest skal op og kravle på pladerne for at kunne nå længst ind og arbejde - og så skal det være meget stærkt, når det skal hænge på væggen.
mvh
Niels Kristiansen
Lincoln
Indlæg: 295
Det er netop meningen at der skal monteres lægter/regler på væggen i toppen (til at bære den ene langside af pladen), og i bunden, så stiverne har noget at blive skruet fast i.
Jeg tænker at det skal være skillerumslægter (2 x 4 tommer), da man alligevel ikke vil kunne se hvor kraftige de er, medmindre man kravler rundt på gulvet.
Er krydsfiner ikke for uens i overfladen? Jeg mener; med årer og knaster? Og splintrer krydsfiner ikke nemmere?
Jeg ved godt at jeg ikke har arme på 1,22 meter
men skulle det blive nødvendigt at kravle rundt oppe på pladen, så kan jeg jo understøtte pladen midlertidigt.
CS2 & Märklin 3-skinne
Rep Neslein
Kreativ designer for modelproduktion
Ringsted
Indlæg: 1.005
Hej
Jeg vil på det kraftigste anbefale en anden konstruktion
Husk at du putter for tusindvis af kroner ovenpå, så et godt underlag giver god mening.
For det første, bør du som andre har nævnt, bruge krydsfiner.
MDF og spånplade er meget ustabile når vi tale om bevægelse i længde og bredde Begge materiale udvider sig meget ved opsugning af fugt og trækker sig sammen når de tørrer.
dvs at dine samlinger vil åbne og lukke sig afhængigt af årstiden/ luftfugtigheden.
Jeg anbefaler altid at bruge en rammekonstruktion i kombination med krydsfiner.
i en velssorteret tømmerhandel kan man få høvlede forskallingsbrædder til en rimelig prisder er høvlede på en flade og 2 kanter og har afrundede kanter
Ikke at forveksle med høvlede brædder fra listeafd Disse er vanvittigt dyre
Byg en ramme af disse på højkant langs pladen kanter og kom 2 eller 3 tværstivere i. så kan du nøjes med en 12 mm plade . Personligt foretrækker jeg 15 mm
Birk er at foretrække og så kan du godt gå ned til 9 mm, hvis der er nok tværstivere.
husk at planlægge at der ikke kommer til at sidde en stivere hvor du skal have drve og drejeskiver igennem
kannerme kan skrues sammen hvor dine plader mødes så der ikke opstår bevægelse i samlingerne
Dine hyldeknægte er ikke stive nok i den konstruktion du viser.
Som du antyder på din skitze, skal hele konstruktionen bæres af det lodrette stykke og det er en stor belastning for både samlinger af knægten og fastgørelsen i væggen
Hvis du absolut ikke vil have ben foran, så kan du sætte dem 30-40 cm længere inde, eller også skal stråstiveren gå helt ned til gulvet ved væggen
ellers kommer pladerne til at dryppe på forkanten
Bruger du rammekonstultionen kan du nøjes med be i hjørnerne af rammerne
VH rep
Rep Neslein
Togtosse af sind og proffesion (PHD)
ush
Indlæg: 100
Hej
Lyder fornuftigt at gennemtænke konstruktionen nøje
for det er alt afgørende at du har et godt og stabilt fundament at bygge på.
Hvis du har brug for nøjagtige tegninger, må du sige til så har jeg mulighed for at hjælpe med nøjagtige CAD tegninger hvis det kan være en hjælp.
Jeg er selv i gang med et anlæg som bliver bygget med plade i 16 mm. krydsfiner med en 40 mm. skumplade på toppen, alt dette vil blive understøttet af en ramme opbyget i solidt høvlet tømmer som igen understøttes mod gulvet at lodrette ben i rustfrit stål med justerbare maskinsko.
Overpladen i skumplade gør at du let kan lave fordybninger til f.eks. en lille sø eller grøfter og lignende og samtidig er det let at "planforsænke" de huse man har hvor der er en bundplade så alt kommer i den rette højde.
Under overpladen og gennem selve rammen er jeg ved at lægge nogle stumper af 32 mm. afløbsrør som kan bruges til at trække ledninger i til det forskellige.
Fra min skyggebanegård, som kommer til at ligge ca 300 mm. under toppladen har jeg fået laserskåret nogle 3 mm. alu plader til min helix i en radius som gør at den kan bygges i R3 og R4. Har fundet noget 3 mm. kork (som normalt bruges som underlag for trægulve) som jeg vil skære til og lime på alu pladen inden skinnerne lægges. Heilixen kan justeres i højden med en del gevindjern med møtrikker og skiver.
Det var lidt om det jeg har gang i, håber det kan give dig lidt inspiration.
Tilbuddet om at tegne plader og beslag op i CAD gælder for alle, jeg hjælper gerne og kan sende tegninge i dwg eller Pdf format i det skalaforhold du ønsker
Forsat god søndag
Hilsen
Märklin H0 med C skinnerUffe
Styring: Ecos og iTrain
Layout: Railmodller Pro