Hvad for en slags fabrik?

Forbilledet til modellen er en trikotagefabrik.

Ja kibri skriv selv at det er en Trikotagefabrik

Her er nogle forslag: se punkt: 7. Kapitalmarked og industri

http://www2.langkaer.dk/un/at/09/AT3-1u-Byen/aarhus%201850-1900-TJ-dec2008.doc

 og ellers en ganske god  Historie om Århus.

tja hvis det er Odense der er tale om kunne det jo være stålstøberiet Tasso der ville der jo så være basis for transport af råvarer og færdig produkt

Vh claus

Det er et jernstøberi (et stålstøberi kunne bl. a. findes i Varde). Se http://www.fyens.dk/article/279709:Odense--Jernstoeberiet for Tasso. Jernstøberier var mere almindelige end stålstøberier. Jernstøberier har en eller flere kupolovne som er ret karakteristiske. Det måtte man i så fald bygge til modellen.

Sådan en fabrik kan rumme mange forskellige produktioner - også afhængig af epoken.

Men en cykelfabrik, bygningsbeslag, broncestøberi, metalvarefabrik af en art (drejning, fræsning og svejsning) som laver maskindele eller værktøj,væveri, tæpper, gardiner, mandskabsvogne, elektronikproduktion, plastvarer, glasfiber, legetøj, sko, tasker sølvtøj, trykkeri, kartonagefabrik - ja al produktion der ikke kræver specielle ydre kendetegn i form af beholdere , tårne og andre specielle konstruktioner.

Gert 

Sorry my bad

er hvis blevet lidt for miljøskadet af en ing. jeg havde som lærer,der flippede helt ud hvis man kom til at sige jern om alt der bare mindede en smule om en legering

Vh Claus

Der findes jern og der findes stål, det er med at vide hvad der er hvad. Oven i købet skal man være varsom i historisk sammenhæng, for noget af det som i dag kaldes stål, kaldtes engang jern, og stål dengang var ikke det stål som vi mener i dag, Skal man samtidig tage hensyn til fremstillingsmetoden (hvad man absolut bør), kan billedet blive endog meget broget, fordi ingenting mere er som det var engang.

Jeg så engang en TV-udsendelse om restaurering, nej vist nærmere genopbygning, af vikingeskibe. Her blev oprindeligt anvendt jernnagler til samling af den klinkbyggede beklædning. Det særlige var at disse gamle jernnagler var usædvanligt bestandige overfor korrosionspåvirkningen i saltvand. Tilsvarende nagler af nutidigt blødt stål ville være gået til grunde i løbet af forholdsvis kort tid. Løsningen var at finde frem til et særligt blødt smedejern uden kulstof og silicium af betydning og give naglerne en særlig varmebehandling som afsluttedes med neddypning i olie.

Hvilken kemisk sammensætning dette smedejern havde, og hvilken olie der blev brugt til varmebehandlingen, meldte historien desværre intet om.

Odense / købstæder   ::

bl.a. var tobaks- samt tekstilindustrien stor, og adskillige fabrikker havde mere end hundrede ansatte. Til byens største virksomheder hørte bl.a. Fyns Glasværk med 250 ansatte (o. 1890) og Slotsgadens Dampvæveri med 290 ansatte (trikotagsfabrik =  tekstilindustrien)

nævnes maskinfabrikken Thomas B. Thrige (3.200 ansatte omkring 1950) og Lindøvæftet (grundlagt 1959 som udløber af Odense Staalskibsværft),

Se::

http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/koebstaeder/by.aspx?koebstadID=38

Hej igen!

I skal have mange tak for alle svarende. Jeg gik i gang med at bygge idag, sjovt arbejde som de næste dage kan gå med. Når jeg er lidt længere med det, beslutter jeg mig jo så. Har besluttet jeg vil skifte tegl taget ud med metal plader, så det må vente til Torsdag, hvor den lokale pusher har åbent. Hvis der er flere gode tekster, obs'er mm. nyder jeg meget at læse det. 

Et paptag ville pynte

Overfladen på et stykket smedet jern er på grund af deformationshærdningen, som smedningen forårsager, mere "lukket" end overflader, der er resultatet af spåntagning (fræsning, drejning, shaping) eller klipning og stansning. Alene dét gør smedede emner meget mere korrosionsbestandige end emner, der har fået overfladen "revet op" af spåntagning eller slibning, også selvom de måske efterfølgende har fået en gang elektro- eller varmgalvanisering (sidstnævnte giver det tykkeste lag zink, men dette lag "springer" desværre lettere af ved deformation end ved elektrogalvanisering).

Tilsvarende er de beslag, der (på udvendig side) holder sammen på hjørnesamlingerne på vinduesrammerne på Bangsbo Hovedgård her i Frederikshavn (hvor byens museum nu har til huse - se http://www.bangsbo.com/) ligeså gamle som vinduerne, dvs. ca. 200 år. De er smedet og hullerne er i samme forbindelse lokket (idag bliver de typisk boret), og da vinduerne i forbindelse med en renovering for nogle år siden blev renset af for adskillige lag linoliemaling viste det sig, at beslagene var som nye og at kernetræet (eg) var sundt og velbevaret, undtagen bundstykkerne i nogle af vinduerne - så de stykker blev udskiftet nyt kernetræ (eg). Se, det er håndværkskram fra før industrialiseringen, og lur mig om ikke vinduerne med god og kærlig pleje af det/de nye lag linoliemaling, de har fået, holder 200 år mere.

Metalplader er nu engang mest almindeligt på udbygninger på især gårde anno ca. 100 år siden og frem, især på de gamle lavloftede længer med valmet tag, som førhen var stråtækte. På længer fra Bedre Byggeskik tiden (både statshusmandsbrug og også større gårde) ses ofte også eternitplader som tagdækning.

Som tag på industribygninger ses ligeledes ofte eternittag og især tagpap (f.eks. på shedtag), mens ståltage ikke ses så ofte.

Et paptag er let at fremstille selv - tag noget glat plasticard (minimum 1.0 mm), påsæt evt. sikker med trekantprofil med ca. 500-750 mm afstand (i 1:1) og brug malertape af finkrep-typen (som f.eks. http://www.foerch.dk/product.aspx?p=4dc98fe2-5a2c-4df1-bd22-930f6150a130&g=bcbe820f-fc70-4b73-bddf-bb6a991434c1) evt. tilpasset i bredden og med 1-2 mm (1:87) overlap (ved sikker sker overlap henover sikkerne). Et paptag med sikker er - synes jeg - et rigtig flot tag og er på en dansk fabriksbygning mere "dansk" at se på, end de mere sjældne ståltag. Det var blot min mening / mine råd.

God byggelyst!

Tagpap er heller ikke nogen helt dårlig idé. De tegl tag der følger med er tilgengæld  meget god størrelse til murermester villaer.