Hejsa
Er så småt gået i gang med et par af de bygninger der med tiden skal finde plads på mine moduler.
Remisen på Hirtshals station (Den første station i Hirtshals) og A/S Lilleheden Savværk som de så ud i starten.
Har lavet et par grundmodeller i 2 mm skiltepap. Dels for at finde ud af hvordan pap er at arbejde med og så for at kunne kigge på bygningerne, for at vurdere om en væg skal være kortere eller længere, højder, taghældninger, huller til vinduer osv.
Sidder også og leger lidt med tegneprogrammet InkScape, så måske det ender med at jeg får bygningerne laserskåret, hvis jeg bliver dygtig nok.
Har læst flere tråde, blandt andet her på sportskiftet og kan se at nogle foretrækker plastik og andre igen pap.
Faktisk kunne jeg godt tænke mig at prøve at lave remisen i plastik murplade fordi det vil se mere rigtigt ud, men jeg synes ikke rigtig at jeg har kunnet finde nogen brugbare produkter endnu i min søgnig hos de forskellige producenter (jeg har helt sikkert overset nogen).
(pladerne er for små synes jeg - fx ca. 10 cm lange)
Så hvad har i der bygger i platisk brugt af murplade i fornuftig størrelse, der kan gå som dansk murværk - producent og varenummer?
Og hvad hvis det skal være en pudset mur?
Ud fra hvad jeg har kunnet se, har begge bygninger haft bliktag, og det kan jeg se at jeg kan købe fra Auhagen blandt andet. Men igen kunne jeg godt bruge en plade der var noget større. Nogen bud her?
Spændt på jeres bud.
Mvh
Kristian
Attachment | Størrelse |
---|---|
IMG_1735.JPG | 3.55 MB |
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 3.954
Der findes en tredie mulighed: Laserskåret MDF plade. Det bruges på fornem vis af James, der driver Bexhill West kanalen på Youtube. Han viser netop et fornemt eksempel på en remise, som han bygger af laserskåret MDF.
Det forekommer mig at være en meget fin løsning, og jeg overvejer kraftigt at prøve at gøre ham kunsten efter på et senere tidspunkt.
MVH
Lars
Horsecreek
Lokomotivfører
Indlæg: 1.507
Interessant emne.
Jeg er ikke begyndt på mine bygninger endnu, men jeg havde forestillet mig plast med murstenspapir. Jeg har dog ikke undersøgt om der findes en god lim til det.
Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 3.954
Man kan for den sags skyld også fræse i MDF pladen med en CNC fræser - der er mange muligheder.
Og værktøjerne til formålet er jo blevet forrygende billige de senere år, så nu har man en chance for at være med.
Personligt er jeg i gang med de indledende tegninger til alle bygningerne i Glyngøre - ikke blot stationsbygningen.
MVH
Lars
Ole Vedel
Indlæg: 1.104
Det støver bare af H. til at fræse i MDF plader.
Spor1 Remisen er fræst i HDF, som er en hårdere version af MDF, men støver lige meget.
Så jeg fortrækker plast plader. Porte og vinduer + glas er fræst i plast
Mvh. Ole Vedel
modeljernbane
smed
Indlæg: 353
Witzel hobby er et godt bud på mange af de ting du søger, tag og lign.