Hejsa
Jeg har kigget på at opsætte kørestrømsmaster på min bane, men prisen for færdigt fremstillede master vil være alt for dyr.
Derfor har jeg gået den fikse ide at fremstille master med 3D print. Da jeg ikke har lyst til at havedunke med ildelugtende kemikalier stående er det blevet til en FDM (ikke Resin) printer (Creality K1).
Jeg kan godt tegne noget der ligner en mast i Tinkercad, men at få et pænt resultat ud af printeren er... udfordrende.... 
Er der andre derude som har gjort sig erfaringer med at fremstille kørestrømsmaster på FDM printere?
/Bo M.
Kalundborg



Lørdag d. 19/7/2025 - 16:17
TogSvendsen
Indlæg: 504
Skal du have køreledning hængende i masterne? For så kommer du ikke langt med 3d print. Materialet er alt for svagt til at holde på en køreledning - især hvis den skal være under stræk. Der er en grund til at køreledningsmaster er bygget i metal og koster mere.
Med FDM kan du gå ned til forholdsvis lille laghøjde, men det bliver aldrig den samme detaljegrad som du får med en resinprinter. FDM printerens proces gør små detaljer svære at producere. Resinprintere er meget bedre til detaljerne, men du får samme problem med køreledningen: Det kommer aldrig til at holde.
Personligt er jeg ikke til resin, det er giftigt og sundhedsskadeligt, hvis det bliver håndteret forkert. Det tør jeg ikke kaste mig ud i, så jeg holder mig til FDM. Jeg har valgt at acceptere FDM printerens begrænsninger, og accepterer dermed også at det ikke bliver til at printe alverdens modeltog.
Du har jo altid den mulighed at sende dine filer til en 3d print service og lade dem printe dem i resin, hvis det er du vil prøve det.
bmpplan
Indlæg: 32
Hej Togsvendsen ( og resten af jer)
Det var ikke planen at sætte køreledning op, blot at have nogle master stående. Det lyder som om i har gjort nogenlunde de samme tanker hvad angår resin printere. Jeg håber at kunne lave nogle rimelige print af noget der ligner master, signaler og bygninger. Tak for at minde mig om the jeg jo blot kan sende filerne til print ude i byen. Det ville dog være sjovere at kunne selv.
Er der nogen i gorummet som har enten en STL fil til en dansk kørestrømsmast eller mål/ tegninger på sadan en sag?
MVH
/Bo M.
Kalundborg
Skott
Ingeniør
Indlæg: 1.954
I denne Youtube video viser Martin resinprintede elmaster: https://youtu.be/7yRb3vDlJKU?si=OFg7hDNCcbeR2UU1
Med venlig hilsen
Skott
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.326
Vi har også både resin og filament 3D printer her i huset. De er gode til hver deres opgaver, også på modelbanen.
Det er rigtigt, at resin printeren lugter noget; men vi har den i kælderen, og selv her synes jeg ikke, det er så slemt. Men det skal naturligvis tilføjes, at kælderrummet er udstyret med en rimeligt kraftig udsugning.
Også jeg kan henvise til en lang række Youtube videoer, hvor folk lystigt 3D printer master til køreledninger; desværre har jeg dog endnu ikke set nogen, der har lavet danske master.
MVH
Lars
MichaelBP
Pensioneret programmør
Hårlev
Indlæg: 4
Jeg legede også lidt med danske master for et par år siden.
Jeg har en Creality K1, og det giver udmærkede resultater. Danske master er jo mest ret enkle firkantrør.
Udliggeren printer jeg ikke, det er for skrøbeligt. De kan enten loddes af messingtråd eller man kan bruge Auhagens (hvis man ændrer hullerne i masten lidt).
Du er velkommen til at få stl-filerne, men jeg kan ikke vedhæfte dem af en eller anden grund.
Venlig hilsen Michael
Anderscn
Indlæg: 53
Hej Togsvendsen ( og resten af jer)
Det var ikke planen at sætte køreledning op, blot at have nogle master stående. Det lyder som om i har gjort nogenlunde de samme tanker hvad angår resin printere. Jeg håber at kunne lave nogle rimelige print af noget der ligner master, signaler og bygninger. Tak for at minde mig om the jeg jo blot kan sende filerne til print ude i byen. Det ville dog være sjovere at kunne selv.
Er der nogen i gorummet som har enten en STL fil til en dansk kørestrømsmast eller mål/ tegninger på sadan en sag?
MVH
Hej Togsvendsen ( og resten af jer)
Det var ikke planen at sætte køreledning op, blot at have nogle master stående. Det lyder som om i har gjort nogenlunde de samme tanker hvad angår resin printere. Jeg håber at kunne lave nogle rimelige print af noget der ligner master, signaler og bygninger. Tak for at minde mig om the jeg jo blot kan sende filerne til print ude i byen. Det ville dog være sjovere at kunne selv.
Er der nogen i gorummet som har enten en STL fil til en dansk kørestrømsmast eller mål/ tegninger på sadan en sag?
MVH
mvh, Anders
LasseSteen
Indlæg: 1.923
Sådan af ren nysgerrighed: hvad er formålet med køremaster uden køreledning?
mvh, Anders
Jeg kan kun tale for mig selv, men jeg har køreledningsmaster monteret på hele mit anlæg og (endnu) ingen køreledning.
Selv uden køreledning, giver det i min optik stadig et langt mere realistisk udseende på anlægget.
Det er muligt, at jeg beslutter mig for også at montere køreledning på et senere tidspunkt, da det faktisk allerede er indkøbt for snart mange år siden. Men det er langt fra sikkert på nuværende tidspunkt. Det fungerer virkelig fint optisk for mig med kun masterne monteret.
Mange af de flotte tyske anlæg, som jeg følger på eksempelvis YouTube, har også kun køreledningsmaster monteret og ingen køreledning. Så det er langt fra en sjælden ting at opleve
Det er straks "værre" for mig, når man kører med el-loks og der ikke engang er monteret master til køreledning :) (Men smag og behag er hver sin sag ;) )
Erik 1:87
Softwareingeniør
Vestfyn
Indlæg: 906
Foruden den video som Skott linker til, så er Marklinofsweden netop i dag kommet med denne video:
"Should you install overhead wires on your layout — or avoid them completely?!
https://www.youtube.com/watch?v=mEXG6i3hQ2M
Hilsen Erik, My 1 2 87.dk
Cargoman
Indlæg: 503
På det anlæg som jeg er i gang med at opbygge kommer der også master op. Indtil videre har jeg benyttet Viessmann´s tyske master i H-profil. Jeg har limet noget 2 x2 mm plaststrimler fra Evergreen ind i H-et, skåret det overskydende fra og slebet den til. Til sidst får den noget farve i form af Vallejo Hammered Copper, det er en maling i Metallic serien.
Masterne fra Viessmann er rigtig nok noget pebrede i pris, de er i hvert fald steget godt i pris de sidste par år. Sommerfeldt´s master kan man få til næsten det halve af prisen for Viessmann, hvis man køber Sommerfeldts 5-pak.
De næste master jeg skal have op skal være af galgenkonstuktionen, som spænder ud over 2 spor. Hvordan denne skal laves, har jeg ikke fundet ud af endnu, men min tanke var at finde nogle metalstænger i passende dimension.
Jeg skal have ledniger på masterne, så for mit vedkommende er metal den eneste vej frem. Jeg havde i processen overvejet at lime nogle plaststrimler sammen til en stang, men jeg tvivler på styrken, når dimensionen ikke er større end det den er. Det kunne måske til gengæld godt gå, hvis der ikke skulle ledninger op at hænge.
Og så lige et billede af en af dem jeg allerede har lavet. Soklen er ikke blevet tilpasset endnu. Det venter jeg lige med indtil jeg er helt sikker på, at placeringen er den rigtige.
Moderne tog på danske skinner
Anderscn
Indlæg: 53
Mange tak for afklaringen. Jeg forstår at hvis man kører digitalt, så er det ikke nødvendigt med strøm i køreledningerne.
Smag og behag er jo forskellige, men jeg synes det ser ud som om at der mangler noget, hvis ledningerne ikke er der.
Men nu er jeg også et helt andet sted end de fleste, idet jeg kører analogt Märklin med M-skinner, fælles nul osv. Hvis jeg ikke har masterne med køreledninger monteret, kører jeg kun med diesel- og damp-lokomotiverne. Hvis det er omhyggeligt monteret er strømoptaget ligeså pålideligt som via slæbeskoen. Og her mener jeg også realistiske hastigheder, og ikke et epoke 3 godstog der kører med noget der ligner 250 km/t!
mvh, Anders