I en anden tråd har en "kollega-modelbygger" fremstillet en flot Scania tankvogn i Esso's flotte gamle røde udgave. Med udgangspunkt i en nyrere epoke viser jeg her min udgave af samme type vogn med de mærker som blev brugt helt frem til Statoils opkøb af Dansk Esso A/S. Til bygning af bilen har jeg brugt Brekinas Scania L 110 sæt med trækker og tanksættevogn, men jeg har valgt at afkorte trækvognens akselafstand så den kun er svarende til 3600 mm.
- Nu med pincet og pandelup.
modelbyggeren
modelbygger
Indlæg: 56
Hej Modelbygger - Modelbyggeren her.
Jeg går næsten ud fra det er en af mine tankbiler du henviser til.
Den er rigtig fin din Scania også med den "rigtige" Aksel afstand.
Har du brugt stoppels decals?
Er det billedet der snyder eller er den hvide lidt flødefarvet?
Jeg har lige hevet min nye Esso tankvogn ud af maler kabinen.
Det er en nyere Faller-car system tankvogn som jeg har bygget om til en ældre Mercedes 1424 fra 1971
med den "Kubische Kabine" så den falder bedre ind i mit gadebilled.
Den er ikke færdigmonteret her på billederne men den får det hele (lys, sidespejle skærme,vinduer,osv...)
Klaus
modellbygger
Indlæg: 41
Mange tak for hyggelig kommentar.
Det er en flot Mercedes tankbil du har bygget.
Det er en af dine røde Esso tankbiler jeg havde i tankerne, da jeg byggede min version. Jeg har brugt en Brekina "Koppartrans" som grundlag. Den er gul og var det eneste som jeg kunne få fat i. Intentionen var jo, at den skulle blive rigtig hvid under lakkeringsarbejdet. Desværre har jeg en mistanke om at den hvide maling fra Humbrol er fra den tid hvor disse blev produceret i Kina - for hvid er den ikke.......
Dekaler har jeg købt hos Stoppel Hobby.
- Nu med pincet og pandelup.
Morten Flindt Larsen
Indlæg: 74
Med udgangspunkt i en nyrere epoke viser jeg her min udgave af samme type vogn med de mærker som blev brugt helt frem til Statoils opkøb af Dansk Esso A/S.
Flot ekvipage og en rigtig god idé til en dansk tankbil, som folk kender. Det hvid-rød-grå design indførte Dansk Esso fra efteråret 1964, og i foråret 1965 igangsatte man så den berømter Tiger-kampagne. Scania L 110 er fra 1968.
Med venlig hilsen
Morten
peterw
Ingeniør
Frederiksberg
Moderator
Indlæg: 968
Hej både modelbygger og modelbyggeren!
Lækre tankbiler I begge har bygget! Selv er jeg på udkig efter foto-forlæg af tidlige Statoil-biler (vi snakker 1986-1990 stykker) som tilbehør til mine Roco-tankvogne fra samme firma, er der nogen af jer der er faldet over den slags?
Falck-tankbilen på dit bruger-ikon ser også rigtig flot ud modelbygger - kunne man få lov at se et billede i højere opløsning?
- Er den mon skala H0, baseret på Brekina og med Stoppel decals?
Mvh,
Peter W
Dansk epoke IV - af historiske årsager på 3-skinne. DSB suppleret af lidt privatbane. Uhlenbrock Intellibox, RocRail etc.