Er der nogen som har prøvet dette?

Kurt - det kan da næsten ikke blive jævnt.

Der bliver alt for meget udjævning efter så en god planlægning og så lad være med alt bliver lavet på plader.

På J&B Rail er reglen, at det kun er stationerne, som er lagt på vandrette plader, medens resten er lagt på strimler og de er så justerbare med gevindstænger i højden.

Men det har vi før snakket om ......

Hej Kurt,

Interessant tanke, men måske med en lille drejning. Mange steder voksede byerne op og nogle steder sammen med jernbanen. Eksempelvis i Videbæk hvor stationen blev lagt lidt uden for byen - desværre voksede byen bare ikke helt sammen med stationen. 

Måske er virkeligheden den at by og jernbane voksede op omkring hinanden - lidt lige som vi bygger

I den virkelige verden graver man også i jord, ler, mose osv., men sjældent i hønsenet og gips. Jeg tror de fleste har vurderet, at det kræver mere end det giver tilbage.

Hvis man vil bygge jernbane som du skriver, så tror jeg havebane er hobbyen hvor man får alle sine lyster styret.

Hej Kurt

Hvis man tænker lidt ud af boksen, så har man faktisk mulighed for at gøre det i planlægningsfasen! Hvis man har ønsker til sporplan på plads (oppe i hovedet, Ideen!) så vil det nok være meget givende at få tænkt landskabet ind - det er jo på mange måder afgørende for linjeføringen. Som modelbane-entreprenør er man (set med mine øjne) nød til at bygge banen først og så passe landskabet til bagefter. i virkeligheden har man jo også tilpasset landskabet i nødvendig grad, med opfyldninger, afgravninger, støttemure m.m. Den store kunst bestå i at få lanskabet til at legalisere vores (modelbane) linjeføring - men sjov tanke!

Gode hilsner

Flemming

Jamen-jamen-jamen... Det er jo netop hele kunsten ved planlaegningen af et godt modeljernbanbeanlaeg!!!

Der skal jo NETOP taenkes i "naturtro baner" inden de foerste plader og ramper skaeres ud til linjefoering, og "hullerne" i landskabet fyldes op med billig hoensenet og pap-maché. (Eller hvad man nu bruger til "naturligt" landskab).

Naar man forsoeger at skabe et naturligt udseende landskab i skala 1:100 (eller hvad nu eens foretrukne maalstok maatte vaere) er det alt for stort arbejde foerst at anlaegge bakker, skove og bebyggelser, for senere at rive dem ned og lave fast underlag til skinnerne. Det ville vaere baade dyrt og tidskraevende.
Jeg vil vove at paastaa, at for at kunne bygge et naturligt udseende anlaeg, skal du foerst og fremmest udtaenke alle disse detaljer INDEN egentlig bygning paabegyndes. Jeg trort at dette kraever baade saerlige evner og stor erfaring! -Og netop derfor kan vi jo smadder godt lide at se andres vellykkede anlaeg og savle over deres vel-udtaenkte detaljer. -Og derfor kan vi ogsaa godt lide at komme med konstruktiv kritik, hvis vi ser layouts/ og planer hvor vigtige detaljer er blevet glemt eller forbigaaet...

Det er vel ogsaa derfor at modelbyggere som Josef Brandl (og mange andre) kan leve af at saelge boeger og fotos af deres anlaeg. Tror du at de spilder tid, kraefter og materiale paa at lave landskab og senere bygge det om? Hvis det var saa let at udtaenke og bygge et realistisk jernbanelandskab, kunne de vel naeppe leve af det...

Se der har du fat i noget af det rigtige, tænk landskab og byer først, hvor mange gør mon det?

Jeg har fulgt denne tråd med en vis undren - for jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvordan den skal forståes: Er det en tosset tanke, der inviterer vennerne til drillerier - eller mente du i virkeligheden noget helt andet?

Ihvertfald har jeg i en vis forstand forsøgt at følge dine tanker i min planlægning: Jeg var kommet langt med at planlægge mit kommende anlæg, men nu lader det til, at jeg kommer til at bygge det et helt andet sted, så denne plan bliver nok ikke realiseret. Grundprincipperne holder jeg dog indtil videre fast i, planen kan godt realiseres i lidt mindre målestok på den nye adresse, jeg nu håber at komme til at bygge på.

Mit udgangspunkt er den vestlige Limfjord, søndenfjords, i maj 1962. Jeg er ikke totalt fanatisk med tidspunktet - der kommer til at køre både P-maskiner og en serie I MZer, men årstallet er praktisk som rettesnor, når man skal indrette landskab, bebyggelse mm.: Var Falck og Zonen f.eks. slået sammen i 1962? Hvilke biltyper fandt man flest af?

Min store station bliver nok et sammensurium af Skive, Lemvig, Struer og Thisted. Specielt Skive har jeg brugt megen tid på; de har en aktiv lokalhistorisk forening, så jeg har både en masse film og en del bøger med mange billeder. Og helt som Skive forestiller jeg mig, at min by og havn er opstået omkring en å-havn, der langsomt er vokset større og større, så den nu har både foderstofsilo og olieanlæg. Havnen er naturligvis oprindeligt et fiskerleje, så byen, der er opstået i nærheden, vender ryggen til havnen - det til gengæld vender ud mod beskueren. Fiskerihavnen var jo den oprindelige, så den ligger nærmest åen, mens bygningerne bliver nyere og nyere, jo længere man kommer væk fra åmundingen. I min oprindelige plan havde jeg havde jeg 5-6 meter til at lave havneanlæg, så der ville være relativt god plads til at spille løs med dette tema. Jeg elsker havneanlæg, så jeg glæder mig til at rangere rundt mellem bygningerne og skibene på havnen.

På en bakketop lidt derfra begynder byen - eller rettere, den oprindelige by. Byen er ikke så interesseret i havnen, så den vender som sagt ryggen til, hvorfor jeg skal bygge udkant og baggårde i højere grad end et travlt bycentrum.

Men mellem byen og havnen var der plads på toppen af bakken - så der har man anlagt byens station: Det giver relativt nem adgang til havnen, selvom den stærke stigning op til stationen kræver specielle sporanlæg - her har jeg naturligvis tænkt mig at kopiere Lemvig Bjergbane. Omkring stationen er der opstået en ny bydel, der er blevet bundet lidt kunstigt sammen med den gamle bydel, der ligger med ryggen til. Stationen er en forgreningsstation, så jeg har en god undskyldning for at kunne skille mit fulde MA-lyntog ad, og så er der også en privatbane, der minder påfaldende meget om Lemvigbanen, dengang den hed VLTJ. Den skulle også gerne komme til at køre med lige så gammelt udstyr som VLTJ gjorde - selvom jeg igen har begået et stilbrud ved at købe en daddelæske til banen. De har kørt på VLTJ - men først i fra starten af 70erne, så den gamle, svenske skinnebus er alt for ung til 1962.

(Her taler vi naturligvis ikke om det ekstreme stilbrud, hvor knægten lokkede mig til at købe Tørfisken, der nok også får en chance for at køre rundt på banen...)

Privatbanen følges med havnesporet ned til havnen, der altså får betjening af en gammel Triangel-vogn eller to - sammen med Scandia skinnebussen og daddelæsken og hvad jeg ellers måtte få skrabet sammen. På havnen er der et fint trinbrædt til passagererne.

Bag havnen kommer statsbanen farende - jeg havde forestillet mig en bro over åen i stil med stålbroerne i Silkeborg. Real Modell har en fin bro, der "bare" lige skal loddes sammen.

Jeg har brugt rigtig megen tid på at studere de byer, jeg har brugt som inspiration, herunder mange timer med forskellige udgaver af Danmark set fra luften, hvor man kan følge byudviklingen år for år. På den måde synes jeg, jeg har en god fornemmelse af, hvordan landskabet så ud, før jernbanen kom til - og hvordan det har måttet ændres for at skabe rum til såvel jernbane som en by og havn med vokseværk.

Måske det var noget i den retning, du mente med din tanke?

 Dine tanker om at tænke landskabet ind i modeljernbane allerede i planlægnings fasen er det jeg mener med mit indlæg. Jeg tror, uden at vide det, at landskabet for mange er noget der kommer når engang sporplanen er lavet, og så må man se hvad der er tilbage af plads til det. Om man skal bygge landskabet først og så planlægge sporforløbet ved jeg ikke, det vil jo nok gi' en del arbejde, men man kan jo gøre som min klubkolega Steff bygger 01 skriver, de fleste modeljernbaner bygges med hovedet på sofapuden, det har han ret i og det er ikke nogen dårlig ide heller, så når man nu ligger der på sofanen og tænker modelbane, så tænk jer hvordan landskabet ser ud og hvor ville man placere en jernbane der. Man ser mange modelbaner hvor landskabet er kommet i anden række, især når vi ser på div. udstillings anlæg, der findes dog, heldig vis, klubber der gør et stort arbejde ud af deres landskab, og også private hvor landskabet er en stor medspiller for eks. Reiner der går det hele op i en enhed og der findes sikkert mange andre lignende modeljernbaner rundt omkring. Det jeg vil hentil er at, efter min mening, for tog og skinner på mange baner alt for meget plads.

Mvh Kurt

Den bedste inspiration findes ude i det virkelige landskab. Her har baneingeniører på et tidspunkt ført en bane gennem et allerede eksisterende landskab, og byer har udvilket sig. Der er lavet dæmninger og gennemskæringer, veje er blevet forlagt (her er satelitbilleder geniale), og der er blevet gået på kompromis i tider hvor pengene ikke hang på træerne.  

Hvis der er et steder ude i den virkelige verden man holder af og vil have på sin bane, kan man forsøge at kombinere dem sammen til en helhed, forudsat at der er nok fælles træk. Det bliver ikke nemt at implementere Müngstener Brücke og strækningen Harboøre-Thyborøn på samme anlæg.

Jeg synes at landskabet omkrin gden tidligere Dynt station på Broagerbanen er ret fascinerende, så det er noget der skal med når jeg en dag skal i gang. Strækningen Sønderborg H-Sønderbor By byder på nogl esærheder, bl. a ved at man i fattig-30'erne udnlod at ekspropriere hele huse, ved banens anlæg men blot en del af dem og skar hjørner af. Man kan stadig langs denne længst forsvundne strækning se huse med mærkelige former og vinkler efter datidens deleksproprieringer. En fri fortolkning af denne strækning kunne nok integreres med en del af Broagerbanen.