Godaften.
Jeg er så småt nået dertil på min bane, hvor jeg skal have etableret noget lys på min bane, i form af lys i huse, gadelamper etc. Grundlæggende aner jeg dog ikke hvordan.
Jeg har prøvet at google mig til en grundlæggende vejledning i hvilke led'er, hvad med modstande, hvordan kobler man det op etc, etc, etc. Jeg vil gerne kunne styre (i hvert fald noget af) belysningen digitalt, og kan forstå, at det kan man fx bruge en Digikeijs DR4018 til - så langt så godt. Men alt derefter kunne jeg godt tænke mig at blive klogere (hvilken ikke kræver så meget, når man starter på nul)
Er der nogen, der kender en god guide, man kan blive klogere af?
Mvh
Dennis
Igang med at opbygge DCC-anlæg. Primært dansk epoke V-VI
Nordbyen
Ingeniør
Indlæg: 138
Jeg kan ikke redegøre for ohm og modstande. For mig er løsningen at bruge husbelysning fra Aarhus Model Elektronik, AAME. De har forskelligt, forberedt til 12 - 16 V. Det kan købes hos flere modeltogsforhandlere. Varm-hvid holder jeg nok mest af, men lidt maling på dioden hjælper på variationen.
God fornøjelse.
Christian Nordbyen
TireBurner
Herlev
Indlæg: 136
Tak for tippet. Det kigger jeg nærmere på.
Mvh
Dennis
Igang med at opbygge DCC-anlæg. Primært dansk epoke V-VI
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.138
Det er et kæmpe område, så det er ret svært at komme med nogle hurtige svar.
Men lad mig prøve at komme med nogle pointere - så må du spørge nærmere ind til det, du gerne vil vide mere om.
Modelbanemæssigt kan man vel dele området i to: Du kan købe mere eller mindre færdige løsninger, hvor det stort set virker som gamle dages glødepærer, og hvor man blot skal sætte nogle ledninger sammen og slutte strøm til. Det er nemt, men det fylder som regel også rigtig meget, og det er ikke videre fleksibelt. For ikke at tale om dyrt.
Nogle synes, det er det helt rigtige; andre, som jeg, at det er meget bedre at bruge rå LEDer, og så selv sørge for den nødvendige elektronik omkring dem. Det afhænger nok bl.a. af, hvilket forhold man har til sin loddekolbe.
Er du på det sidste hold, skal du vide, at:
Det sidste punkt kan lyde slemt - men det er det egentligt ikke: Der er rigtigt mange mennesker, der har indset de samme begrænsninger, så markedet flyder med kredsløb, der sammen med f.eks. en Arduino kan lave PCM styring af dine LEDer. Og når man først har fat i en Arduino (eller en anden CPU), er mulighederne i forhold til modeltog nærmest uendelige.
PCM betyder Pulse Coded Modulation og går ud på, at man sender en pulserende jævnstrøm med en høj frekvens ind i LEDen: Den står derfor og blinker hele tiden, men så hurtigt, at øjet ikke kan opfatte det. Ved at justere på pulserne, kan man skrue op og ned for lysstyrken - uden at skulle ændre på modstande eller anden hardware, det ligger alt sammen i software.
Og det løser det grundlæggende problem med moderne LEDer - i det mindste til vores formål: De lyser alt for meget, så hvis man vil skrue ned for styrken med en modstand alene, skal man bruge så stor en modstand, at kredsløbet bliver alt for højimpedant. Og når det sker, bliver systemet ustabilt, og LEDen vil ende med at stå og blinke forvirret. Den vil f.eks. være meget, meget følsom for statisk elektricitet.
Så hellere bruge noget mere strøm, og i stedet bruge PCM til at skrue ned for styrken.
Lidt at tænke over - spørg igen, hvis du vil vide mere om nogle af punkterne.
MVH
Lars
TireBurner
Herlev
Indlæg: 136
Tak for grundigt svar, Lars
Jeg er endnu ikke helt der i min modeltogskarriere, hvor jeg har mod på at kaste mig ud i Arduinoer etc. Men det kan da komme på et tidspunkt.
Efter at have brugt nogle timer på det store internet i weekenden, nåede jeg også frem til, at de færdige løsninger meget hurtigt bliver en dyr fornøjelse. Jeg har derfor bestilt nogle smd'er og andet godt, sammen med en bunke modstande, og så tænker jeg at tage den derfra. Og så satser jeg på, at jeg forhåbentligt har fanget det mest basale, så jeg ikke brænder det hele af.
Mvh
Dennis
Igang med at opbygge DCC-anlæg. Primært dansk epoke V-VI
HEDO
Pension, tidl. DSB IT
Indlæg: 186
En simpel og billig løsning til lys i huse, er brug af LED bånd med 100 eller flere LED, gerne køb på Aliexpress eller WISH. Bånd med 120 styk varm hvid LED, koster ca. 55 kroner + forsendelse.
Eksempel fra WISH: https://www.wish.com/search/led%20light%20strip/product/63325e5ddbb1a5087de4d197?source=search&position=31
Båndet er delt op med små loddepunkter og kan klippes i stykker på hver tre LED med modstand. De er selvklæbende og kan med lodning af to ledninger for plus og minus tilsluttes en transformator med 12 V.
Lyser de for meget, kan lidt grå billig neglelak smøres på LED i et eller flere lag, afhængig af hvor meget, du vil have at de skal lyse. Simpel løsning
Gadelamper er noget andet. Der findes mange løsninger. Men jeg vil anbefale køb af LED med påmonterede tråde.
God fornøjelse.
Henrik D.
Modeljernbane gennem 50 år. Kører nu 2 skinne digital system med dansk landskab.
Formand for Køge Modeljernbane Klub KMK. Medredaktør af Mosebanens Klubnyt.
TireBurner
Herlev
Indlæg: 136
Efter alle de gode input - endnu en gang tak - tænkte jeg, at jeg hurtigt ville vise første projekt. Jeg er nu egentlig ok tilfreds
Mvh
Dennis
Igang med at opbygge DCC-anlæg. Primært dansk epoke V-VI
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.138
Det har du også al mulig grund til at være.
MVH
Lars
Kenneth Jensen
Indlæg: 1
Hej
Dette er jeg også meget interesseret i, da jeg også er ny / dummy på området. Jeg køre DCC med ECOS central station. Digikeijs er gået konkurs, hvilke andre gode muligheder til at styre lys i huse etc.?
Hvad er erfaringen med at styre lysene, er det at der kommer en enhed pr. hus eller samler i dem et centralt sted og fører ledninger ud?
Nogen erfaring og evt. gode steder at læse?
DCC - nybegynder - ECOS Central Station
Snuden
Underbetalt kontorsmølf
Haderslev
Indlæg: 599
Jeg har valgt at bruge Mobaledlib, det er en tysk bygselv-løsning baseret på arduino og programmerbare WS281X lysdioder.
Det kræver at du kan bruge en loddekolbe og har et vist kendskab til elektronik. Dele af det er oversat til engelsk, men med så meget andet europæisk modeljernbane så er det en rigtig god idé at kunne læse og forstå tysk.
https://wiki.mobaledlib.de/
MVH
Morten Strårup
K.P.E.V i Sønderjylland og Nordslesvig 1908 - 1914. DSB epoke 3. Min egen fantasibane: Det Kongelige Sønderjydske Jernbane Selskab KSJS fra 1920 til 1985. Råstoftransporter via jernbanen.
Yngste deltager i Peters garage. - Medlem af MERG.