Picture

HEDO

Pension, tidl. DSB IT

Indlæg: 186

PB  Blog

Nyt fra Køge Modeljernbane Klub, der er med i juleudstillingen hos La Glace

Så er der nyt fra Køge Modeljernbane Klub, KMK, (tidligere Mosebanen).

Til orientering udgiver vi ugentligt humoristisk klubnyt fra vores medlemsmøder på hjemmesiden http://togklubben.dk/

Vi er nu i gang med færdiggørelse af 6 nye moduler i klubben på Gymnasievej 10, Køge, der vil danne grundlag for tilpasset model af Køge station på anlægget. Desuden er 5 andre moduler sat op for bygning af mini udgave af Korsør station og færgehavn. Modulerne er 78 x 200 cm, alle forsynet med sammenklappelige ben.

Som led i juleudstillingen hos konditoriet La Glace på Strøget i København, indgår der i 4 vinduer modeljernbane med tilhørende miljøer med bygninger, som er opstillet af Køge Modeljernbane Klub. Modeljernbanerne er baseret på brug af ældre Märklin metalskinner og diverse lokomotiver fra vores barndom, der futter rundt. Der er anvendt timere, så lokomotiverne hver anden timer holder pause på skift, for ikke at brænde sammen, når de kører dagligt fra morgen til aften. Det slider også på slæbesko, så en gang om ugen bliver lokomotiverne udskiftet med 4 andre lokomotiver, hvorefter de hjemtages til service og ny slæbesko.

Samarbejdet med La Glace er blevet omtalt i en større artikel i Ugeavisen Køge. Desuden har Nordisk Film på vegne af TV2 og La Glace, været på besøg i klubben for optagelse, der vises først i december måned i TV2. Så vi håber, det vil give vores fælles hobby et lille pust og måske nye medlemmer.

Billede

__________________

Henrik D.

Modeljernbane gennem 50 år. Kører nu 2 skinne digital system med dansk landskab.

Formand for Køge Modeljernbane Klub KMK. Medredaktør af Mosebanens Klubnyt.

 

Like 4 kan lide
Top