Ny til modelbane/ har arvet en stor en

Hejsa og velkommen til at du har oprettet en tråd her på Sporskiftet giver dig mulighed for det som du allerede har gjort nemlig stille spørgsmål og der er rigtig mange med stor viden om modeltog som kan hjælpe dig. Jeg skal prøve at svare på det du spørger om, inden du bruger en formue på indkøb bør du tænke over hvad der intresserer dig mest ved modeljernbane er det at køre med tog, bygge landskab, bygge huse, samle på udstyr skinner lokomotiver osv. Hvor meget plads er der/skal banen først bygges når pensionsalderen er nået, intresserer du dig for en bestemt tidsperiode, Danske eller udenlanske tog, eller måske lidt af det hele imens du overvejer kan du kikke lidt på standen af det du har arvet, kan alle lokomotiver køre og hvordan kører de er skinnerne som nye eller er der rust på, de fleste lokomotiver kan konverteres til Digital drift om det så kan betale sig er en anden snak der kan være andre tungtvejende argumenter for at gøre det alligevel, fordelen ved digital drift er bla. At styringen af lokomotiver mv. Kan samles i en kontroller, hvis du ønsker at køre digital anbefales det at bruge nyere skinner end metal skinner. Der findes mange sider om modeltog på nettet bla. flere om konvertering af lokomotiver til digital, man kan også låne bøger og blade på biblioteket om emnet og youtube flyder næsten over med modeltog, så velkommen tilbage til hobbyen.

Vh Andersen

Konvertering til digital er relativt nemt, omend det kræver lidt arbejde og som oftest at du har og kan bruge en loddekolbe. Der findes en række vejledninger på www.digitaltog.dk . For nogle lokomotiver kan der købes sæt med alt hvad du skal bruge til en ombygning, for andre skal du selv finde de enkelte dele. Desuden vil det være en fordel samtidig at tjekke at motoren kører smidigt. Om det kan svare sig rent økonomisk er så et rigtig godt spørgsmål; i nogle tilfælde kan prisen være mindre end 500 kr., mens det andre gange kommer op på måske 1.000 kr., alt afhængig af omfang af nye dele. Nye lokomotiver koster hurtigt måske 1.300 - 1.500 kr. eller mere, ofte afhængig af mærket.

 

Har du nogen skinner liggende eller skal du anskaffe nogen? Hvis du ikke allerede har nogen bør du overveje om det skal være med en fast og enkel geometri eller mere fleksibel. Hvis du foretrækker en fast og enkel geometri og ikke vil rode med ballast bør du vælge C-skinner. Hvis den derimod skal være mere fleksibel bør du overveje K-skinner som netop er beregnet til det formål, omend det så kræver at du selv laver ballast til sporet. En væsentlig fordel ved C-skinner udover enkel geometri er at sporskifter er forberedt til at kunne gøres elektriske og digitale, både drev og dekoder kan indbygges i ballasten uden større arbejde.

 

Digital drift har en række fordele, dels simpel styring af flere tog samtidig, dels betydeligt mindre arbejde med ledninger. Dog skal det siges at det kan være en god ide at have ekstra kabler til at levere strøm flere steder hvis du har et stort spornet. Der findes en række mærker inden for digital styring, f.eks. har både Maerklin, Roco og Piko egne systemer, og der findes to kendte universal systemer ESU og Uhlenbrock. Hvilket system der vil være bedst for dig må andre svare på. Men navnlig Maerklin har et ret omfattende udvalg af næsten alle de komponenter du har brug for, og hvis du vælger deres C-skinner kan du anskaffe et startsæt med en skinnekrens og digital controller, med eller uden et lokomotiv og et antal vogne, fra lige knap 1.300 kr. og opefter.

Vis du har arvet en 35-40 år gammel Märklin modelbane, er den bygget op over gamle lokomotivkonstruktioner og M-skinner. Der er sket rigtigt meget på de 35-40 år. Så meget at du skal grundit overveje vad det er du vil med modeltog. Vil du beholle morfars gamle bane og minnes en tid der var engang, eller vil du køre moderne modeltog. Vis du vil det sidste er min anbefaling at du lader morfars tog være et minne, sælge det og brugenpengene på noget nyt og moderne, det vil du få mest modeltogsglæde ud af.

Hejsa.

Hvorfor ikke retro, ret de gamle M-skinner op og kør analog, det kender jeg da flere som stadig gør, vi behøver vel ikke alle hoppe på den digitale bølge.

Jeg kører selv digitalt, men det er fordi jeg selv kan indbygge og kode dekoderne.

Det er da sjovt at reparere de gamle blå bokse og få det til at virke, man føler sig helt hjemme.

Men hvis digitalt, er 6021 styringer set brugt til omkring 300.- kr den kan styre 80 Lok, men hvad så med hvert loks dekoder, foreksempel tams, fra de 112.- kroner per lok.

Så selv i den billige ende løber det op, og hvis du skal skifte til C skinner !! 

Jeg ville køre retro på M skinner, med korrekt hjulafstand kan selv Heljans, Mak, Mx, My, Y-tog køre på m-skinnerne med analoge perfektomskiftere og den Grå trafo 6647, så en eventuel dekoder ikke brænder af, ved for høj retningsskifte spændning !

Har en god ven som kører med ovenstående efter min vejledning og indbygning af ovenstående elektroniske perfektomskiftere og er lykkelig for det analoge.

En anden kører med 6021 på gamle M-skinner, så alt behøves ikke skiftes ud, bare fordi det er in / mode at skifte alt det gamle ud og kun leve i den nye opreklamerede tid, man må godt have sit eget kørende museum !!

Hilsen Erling.

 

Jeg er enig med Togsoen/Erling;
Det du har lige nu er VINTAGE Märklin. Saalaenge dine gamle M-skinner ikke er fuldstaendigt rustne, kan du fortsaette med dem. Eventuelle problemer rettes nemt med en stor hammer!
Og skulle der vaere lidt overflade-rust kan dette ofte fjernes ved at vaske skinnerne i saebevand, og boerste dem med en stiv boerste. 

Det gode ved de gamle lokomotiver, er at de altid kan bringes til at koere igen. De er helt igennem service-venlige, og stort set alle reservedele kan stadig faaes.
Saaledes kan du komme igang igen for stort set ingen penge. 

Men det betyder naturligvis at du skal vaere indstillet paa dette, og saaledes gaa glip af alt det nye og festlige lys-og-lyd.

Personligt ville jeg IKKE spilde hverken tid eller penge paa at digitalisere det gamle tog. Det er langt bedre i saa fald at SAELGE det, og koebe et helt nyt digitalt start-set, og begynde forfra igen. -Og ikke noedvendigvis med Märklin
Det kan hurtigt blive dyrt. Og bliver du bidt af dillen; MEGET dyrt!
Under alle omstaendighder; Tag hen forbi en god vel-assorteret modeltogsforretning, og se hvor meget tingene har aendret sig, i forhold til vintage Märklin.

Du kan også deltage på et af mine kurser hos AOF. Digitaltog.dk er mit hobbyprojekt.

Øst for Storebælt:

https://greve-solrod.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/kreativmedteknologi/

Vest for Storebælt (flere kurser oprettes i morgen):

https://vejle-fredericia.aof.dk/kurser/Kreativ+fritid/kreativmedteknologi/

Jeg takker for svarene. Den eneste grund til at jeg skulle have lyst til at digitalisere det, er lyde røg og muligheden for at styre togene individuelt på samme bane. Men jeg vil dels ikke kunne få mig selv til at sælge det, der er for meget affektionsværdi i det, da min morfar først begyndte med det, da jeg var en lille purk og for min skyld. Og dels så synes jeg der er et fint hygge-hobby projekt, hvor jeg kan sidde og nørkle lidt med at få tingene til at fungere. Måske mere det end jeg som sådan synes banen er interessant, når først den er bygget. Der er ikke nogle specielle perioder eller årgange der interesserer mig, det bliver et fint mix af nyt og gammelt. Så det er vist den analoge vej jeg kommer til at gå ned af. 
Jeg har så ikke plads til hele banen på engang, så det kan da være der bliver bygget et par forskellige baner med forskellige temaer, når jeg når så langt. Generelt virker skinner og transformere til at være i god stand. Det er måske i virkeligheden plasticoverdelen på togene der er i værst stand. 
Jeg er ikke engang nået længere end til så småt at pakke tingene ud - én ting er tog og skinner, men alt tilbehøret, gud hvor er der meget - 8 kasser med "krims krams", som min morfar kaldte det. Men jeg har allerede et par spørgsmål. Jeg har et togsæt, der både kan køre på strøm via skinnerne og en pantograf via køreledninger. Jeg synes jo køreledninger er lidt mere sexet, når nu muligheden er der - er det simpelthen bare at sætte strøm til køreledningen og lade være med at forbinde skinnerne? - det ene lokomotiv skifter ikke til baglæns, når jeg vælger skiftefunktionen på transformeren, men kører med noget der er hurtigere end den normale topfart forlæns - hvad Skal skiftes?

Vedr. overledning har de fleste loks en omskifter i bunden hvor du kan vælge op optage skal være fra pantograf eller skinner. Du kan få røg uden digital så bare rolig.

Her er en gut der er kommet langt med M skinner. Meget inspiration at hente.

Held og lykke med projekterne

Hejsa.

Måske en hammer er voldsomt, jeg plejer at bruge mine fingre og en tang, så kan m-skinner nemt rettes !

Er ved at udtænke en slags retteklods, virker som mange m--skinner har været gulvbaner, som børnene gik på.

Pas nu på med overledning og digital, det kan få fatale konsekvenser.

Jeg har digitaliseret, Long My selvfølgelig uden lyd det klarer den fint selv, Bodan S Maskine, ja alt kan hvis man vil digitaliseres, man skal bare tænke sig om og isolere de rigtige steder.

Hold fast i din tanke om at ære din Morfar, han vil sidde på skyen og nyde du bruger det tog han har sparet sammen til i dyre domme, ja dengang kunne man ikke få ret meget og priserne var meget dyrere i forhold til lønnen, sammenlignet med vores nutid, vi har høj løn og lave priser med alle modeltog produceret i billig lande !!!

Som Henrik skriver var kvaliteten så god dengang at det holder evigt og kan altid repareres, sådan er det ikke nu, selv nyt märklin vil aldrig holde så længe, dengang var det Nürnberg kram !!

Hvis du vil digitalisere er vi flere der gerne deler vores erfaringer, min far og jeg nyder min fars gamle DB V200 og Long My køre digitalt henover M skinnerne, ville aldrig skifte dem til nyt, de er en del af familien.

Mange har set og undret sig, spurgt var det ikke nemmere købe en ny V200 eller ny My, jo men ikke lige så udfordrende og slet ikke samme glæde i hjertet !

Minder er også en del af vores liv, ja og pengene kan bruges på andet modeltog !

Det tyder på det er din retningsomskifter, kaldet perfektomskifter der ikke kan skifte, fjederen skal skiftes og de to kontaktflader samt punkterne på omskifteren plejer jeg at rense med en glaspen, så der bliver god kontakt igen.

Hilsen Erling.

 

Hej,

For god ordens skyld, firmaet Märklin har altid haft deres hovedsæde i Göppingen, men mange andre legetøjfabrikanter har (især haft) til huse i Nürnberg.

Hilsen

Lars

Mon det er ham her, du mener? https://www.youtube.com/user/marklinofsweden/videos

Han har i hvert fald skjult dem godt. I nogle af hans videoer viser han hvordan, han skjuler de gamle M-skinner - og så er han bare en hyggelig og sjov gut at følge

Ang. retningskift; Som naevnt; Tag overdelen af lokomotivet, og find relae-spolen med VIPPEKONTAKTEN med en lille fjeder. Den lille fjeder er for stram, og du kan enten boeje en lille messing-arm med en kaerv-skruetraekker (som Märklin foreslaar i deres vejledning, hvis du ellers kan finde en), eller straekke fjederen lidt i en eller flere af vindingerne, saa den bliver lidt slappere. Det er et saa typisk Märklin-problem, at det er del af hele Märklin-essensen og -arven!

M.h.t. luftledning; Den roede ledning skal forbindes til koereledningen, men den brune ledning skal stadig forbindes til metal-skinnere, som ved koersel uden luftledning!
Hvis du har 2 trafos, skal de brune ledninger kobles sammen mellem trafos og til sporet. Den ene trafos roede ledning skal forbindes til sporet, og den anden trafos roede ledning til luftledningen.

HER BLIVER DET KOMPLICERET; De to trafos skal vaere "i fase". Det vil sige at transformernes 220(230)V vaeg-stik skal vende ens!!!
Ogsaa vigitgt; Du maa IKKE koble de to trafos sammen, og saa kun stroemforsyne den ene af dem, da den anden i saa fald kan have 230V live paa den loese stikkontakt. -Dette er een af grundende til at man ikke laengere boer bruge de gamle blaa trafos, men skal have de nyere hvide. Hvis du overvejer at digitalisere skal du helt klart KUN bruge de nye hvide, p.g.a. risiko for overspaending og mikro-spikes fra de blaa... (Sorry at hele denne smoere er blevet meget laengere og mere kompliceret end det var hensigten...)

jamen, så har jeg endnu flere spørgsmål. - først og fremmest i fht. fase, er lidt rusten på elektronik, hvordan måler jeg at de er i fase? (hvis der nu var et god gammeldags dansk jord-pin på stikkene var det jo let nok, forudsat de er samlet ens).

er der noget max på hvor meget 1 transformer kan trække? - helt åbentlyst, giver det jo mening at have forskellige "dele" af banen til ikke at blive styret af den samme trafo (det er i hvert fald min plan at styre sektionerne individuelt), så er det sådan at over x meter skal man have mere strøm, eller med x tog er det en god ide? - og sektionerne skal vel isoleres fra hinanden på fasen, er det "bare" lidt isolertape, elære er det "best practice" helt at klippe kontakterne til midterskimen af?

 

hej brasch

med hensyn til fase - så er det ligemeget hvordan du vender stiket på de blå transformer  , da de kun har to ben

de blå giver 30 v  så har du 16 v til spor , resten til lys og belysning ( hvis jeg husker rigtigt )

et stort damp lok bruger ca. 12 v  og hvis du har lys i vogne bruger en glødetråds pære 0,5 til 1 v , dengang var det ikke led lys

hvis du skal køre blok drift så mener jeg at man skulle bruge signaler eller et relæ til at styre strømen

nej det er ikke en god ide at klippe strøm kontakten af , du kan bare sætte et stykke tyndt papir eller pap eller hvad du har imellem så er der ikke kontakt

hvis du laver en bane med to spor og bruger skiftespor og en transfo på hver så skal du isolere dem fra hinanden , sætte et stykke papir eller noget andet

imellem kontakterne , hvis du laver en stor bane med kun en transfo så er det ligemeget med at isolere , men så kan du kun køre med 2 toge adgangen

ellers skal du lave blok drift

du skal huske på at når du skifter køre retning på de blå tranfoer så sender du 24v ud i sporet og det ved jeg ikke om et digitalt lokomotiv kan klare

for et digitalt loko kan også køre analogt , men ALLE fraråder det efter hvad jeg har læst igemmen tiderne

mvh hardwaretec

 

 

Du starter med at fjerne alle ledninger fra trafoernes sekundærside og derefter tilslutter du dem begge til lysnettet og skruer op for spændingen. Derefter tager du et multimeter, sætter det til at måle AC og så finder du de to terminaler til kørestrøm på trafoerne, jeg tænker at de er henholdsvis brune og røde. Derefter måler du på de to terminaler af samme farve på hver trafo og det skal gerne give 0 volt i begge tilfælde. Gør det ikke, så vender du stikket om på den ene af de to trafoer og derefter skal du gerne få det resultat. Når du måler 0 volt er de i fase.

Det er bestemt IKKE ligemeget hvordan de vender!!! For pokker... Snuden/Morten er inde paa noget af det rigtige... (Fint at bruge en tester, men kan ogsaa goeres med en simpel gloedepaere...)
Problemet er naturligvis, at hvis du IKKE har dem i samme fase OG skruer begger trafos op paa 16V koerestroem, SAA har du 32V mellem dem. Ikke godt naar slaebesko passere fra den ene kreds til den anden... (Eller forestil dig at sende 24V skifteimpuls ud paa dem begge; Med 230V i vaeggen giver det lige 50V!)

De store blaa trafos giver 30VA, som dog ikke er det samme som watt, -og da slet ikke "v".
De 30VA er til raadighed til baade spor og lys. D.v.s. at du kan bruge alle 30VA til spor, eller til lys, eller frit delt mellem alle forbrugere.
Ifoelge Märklins vejledning regner man normalt med 10VA per lok og 1VA per gloedelampe. (og 3VA per magnet-artikel som skifter. Normalt kun een ad gangen...)

Ikke helt rigitgt. Jeg koerer analogt med helt moderne lokomotiver.
Med Märklins nye HVIDE trafoer, kan man sagtens sende 24V skifteimpuls til lokoerne. Det kan de sagtens klare.
Med de gamle blaa trafos er der et par problemer; Foerst er de jo lavet til 220V, og ikke de 230-240V der idag er i stikkontakterne. Dette giver en noget hoejere skifteimpuls som nogen elektronik maaske ikke vil kunne lide.
Men det stoerste problem er de mico-spikes som de gamle blaa trafos giver naar man drejer paa knappen. -Og saa den naevnte back-transformation som jeg naevnte i min forrige post.

Nye hvide trafos retter op paa alle disse problemer, og fungerer helt fint med digitale tog! (Mener dog stadig at fase-testen skal udfoeres, selv med de hvide...¿?)

Jeg ender nok med bare at klippe stikkene af og montere et godt gammeldags 3-benet stik, så kan de kun vende samme vej. Ikke jeg jeg kunne finde på at gøre det uden at måle, men man kan vel rimeligvis antage at samme producent af transformere har anvendt samme farver på inderkablerne?

i fht banelayout, findes der noget smart der kan generere et tilfædigt setup, hvis man indtaster typen af skinner?

nu har jeg ikke plads til at lave en hel bane på alle 5 døre, men tænker at lave en vinterbabe på 2 og en sommerbane på 3. 
findes der en smart måde at montere diverse "bjerge", byer osv, hvor de sidder fast, men stadig kan fjernes, når banen skal "skiftes"?

Lige et par tillægsspørgsmål.

1. Hvis jeg har 2 sektioner isoleret fra hinanden, styret af hver deres transformator, feks efter et sporskifte, er det så ikke et problem i det øjeblik slæbeskoen rammer midterskinnen på begge de to kredse samtidigt?

2. Med hvor stort mellemrum bør jeg indsætte en strømskinne på en sektion?

Marklin har en slæbesko løfter til formålet, ved ikke om du stadig kan få dem. Er også lidt usikker på M skinner, men ligger der ikke nogen i samlingen ?

Men det er den bedste måde. At skabe et mellemrum er bestemt ikke en god ide, du får en masse problemer med stoppede tog.  

 

1) Korrekt, men ikke noget problem i praksis, naar bare trafos er i fase (...). Det er en fuldstaendig normal situation.

2) Smag og behag. Jeg har et feed for hver 2 meter, men det er ikke noget problem at lave naar anlaegget er fast. Saalaenge at du bare "leger" med forskellige loese setup, skal du blot soerge for at der er forsyning til alle sektioner, isaer efter spor-isoleringer (f.eks. for stop-signaler).
Hvis du under koersel ser at toget "taber luften" paa laengere straekninger, maa du traekke et par ledninger ud til midten af den sektion.

Er det ikke en udfordring i fht kortslutning, a la manglende isolering mellem sektionerne? - jeg tænker især, hvis toget enten kører langsomt (tid) eller "hastigheden" er forskellig på de to sektioner. 

 

Ikke hvis tidsrummet er kort.
Hvis slaebeskoen forbinder to forskellige spaendinger, vil toget antage den hoejeste hastighed og passere stedet hurtigere. Naar de blot er i fase (...) boer du ikke se paa det som en "kortslutning", men mere som 2 trafos i parallel-kobling; Mere kapacitet.
Hvis der er STOR forskel paa de to spaendinger, kan man taenke sig en situation hvor den ene trafo stroemforsyner den anden (ikke godt), men igen; Saa snart slaebeskoen har passeret forbindelses-stedet, er situationen normal igen.

Jeg kan forsikre dig for at det dur! Jeg har en rimelig stor bane med 10 trafos som forsyner forskellige sektioner af sporet; F.eks. i forbindelse med accelleration foer og efter signaler; Her passerer toget op til 5 forskellige trafos paa de sidste 150cm foer signal. (og igen ca. 100cm EFTER signalet). Det giver en gradvis hastighedsstyrrelse, og har virket fint i naesten 15 aar. -Ogsaa med nye fint-foelende moderne elektroniske loks.

så gider jeg ikke tænke så meget mere over det. 

flere trafoer, på analogt, giver vel mest mening, i det øjeblik jeg vil styre flere lokomotiver individuel i fht  hinanden - jeg kan vel sagtens sætte 4 strømskinner til den samme trafo? 
i princippet, kan jeg vel indsætte et stopsignal før og efter en mellemsektion mellem to trafoer, der kan fødes af begge - forudsat jeg ikke åbner for strømmen til begge trafoer samtidigt? 

 

 

Absolut! -Jo flere, desto bedre!

Jow da, selvom jeg ikke rigtig kan se hvad formaalet med dette skulle vaere.
Hvis du er serioes m.h.t analog styring kan du checke "Z-schaltung" metoder (https://de.wikipedia.org/wiki/Modelleisenbahnsteuerung); Man vil normalt indsaette en skifte-kontakt som tilslutter den ene ELLER den anden trafo til en given straekning.

Sådan lidt firkantet opstillet, kan man jo forestille sig en klassisk "start-bane" oval, med en mindre oval i midten og et "mellemspor". Den ovaler kører så på hver deres trafo, mellemsporet kan skiftes mellem de to trafoer, således man kan justere hastigheden på to lokomotiver individuelt, når de skifter sektion uden kollision. Sådan helt simpelt sat op. - det fører mig så direkte videre til et andet spørgsmål, kan jeg forbinde to sporskifter/stopsignaler "modsat". Således at den ene er grån, når den anden er rød og omvendt?

Det viste sig åbentbart at det meste faktisk ikke er märklin, men fleischmann - efter at have fået lidt billeder, kan jeg også godt se, at der faktisk er 2 helt seperater baner. Det ændrer ikke det helt store i fht. hvad jeg vil bygge - så giver det bare endnu mere mening med 2-3 mindre layouts. Der er lidt med elektronikken, men det løser sig jo nok. 
jeg har siddet og kigget lidt på layouts og udformningen at Nochs Silvretta tiltaler mig og passer ca i størrelsen (Ikke at jeg kunne få at betale prisen få layoutet). I fht. stigning og fald på banen, synes jeg de fleste sleiver at 4% er max, men skal stigning/fald ske gradvist - tænker på "knækket" der vil komme på skinnerne. Og især nedad i sving, bør jeg så hælde skinnerne en smule indad, a la en ovalbane i motorsport, for at undgå bekymringer om afsporinger?