Hej forumfolk
Jeg er helt ny i denne forunderlige verden, og er derfor i tvivl om hvad der kan bruges hvor.
Jeg har Märklin C-skinner H0 , med digital styreboks (hvistnok fra et startssæt)
Kan jeg udelukkende bruge Märklins produkter, eller er det muligt f.eks. at blande fabrikater?
Kan et Roco lokomotiv bruges på Märklins spor, eller vil det kun være vogne der kan bruges?
Mvh
Klaus Jakobsen
Mvh Klaus Krøyer Jakobsen
Nakskov
MIST Zealand
mr-data
Indlæg: 805
De fleste, hvis da ikke alle, producenters lokomotiver og vogne kan sagtens køre på Maerklins spor. Der findes nogen få grundlæggende forskelle på moderne H0-lokomotiver, som omfatter en slæbesko (som bruges som den ene pol i strømoptaget), den indvendige afstand mellem hjulene på den enkelte aksel, samt i nogen tilfælde højden på hjulenes flanger. Hos de fleste producenter er det helt problemfrit, men især har Heljan historisk haft et problem med visse af deres lokomotiver (især damp-lokomotiver) afsporede for et godt ord; men hertil skal det siges at situationen skulle være i bedring. Vogne burde også kunne bruges universelt, evt. under hensyn til de nævnte forhold omkring hjulene.
Hvad det digitale angår, så leverer de store producenter af digitalt udstyr som fint fungerer sammen med Maerklins styrebokse. De mest primitive styrebokse fra Maerklin, som typisk findes i et startsæt, vil oftest kunne "tale" det digital-format som kaldes Motorola (som har været Maerklins foretrukne format i snart 25 år). Og 8 ud af 10 digital-dekodere er i stand til at forstå flere formater uden problemer, ligesom at styrebokse fra andre fabrikanter end Maerklin ofte er i stand til også at tale Motorola. Hertil skal det bemærkes at Maerklins nyeste digitale styrebokse (CS2 og MS2) kan tale Motorola og DCC (sidstnævnte er de fleste andres fabrikanters standard-format), uden større problemer.
Men ellers så spørg din forhandler, enten i forretningen eller via telefon eller e-mail, så skulle du få et svar på om et givent lokomotiv kan køre på din bane.
Interesserer mig generelt mest for jernbanerne øst for Storebælt, navnlig på Syd-Sjælland og og Lolland-Falster.
Trix startsæt, suppleret med udvidelse af antal skinner og en MS2 til styring.
birkla
Buschauffør på Fehmernbyggeriet (FLC)
Nakskov
Indlæg: 243
Mange tak for et meget fyldestgørende svar, det gør det jo nemmere at man evt. kan vælge andre fabrikater, hvis det fabrikat lige har det lokomotiv man godt kunne tænke sig.
Jeg må en tur forbi Teknikken og tale med Jens der
God weekend
Mvh Klaus Krøyer Jakobsen
Nakskov
MIST Zealand
http://ullerslevlokalbane.blogspot.dk/
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.820
Bjarne