Picture

lundgaaj

Indlæg: 3

PB

HAG samlere i Danmark?

Hej allesammen,

Man hører ikke meget om det Schweiziske firma HAG Modelbahnen (hag.ch) her i lille Danmark, men ude i den store verden er HAG ganske populær i mange lande, især i Tysktalende lande selvfølgelig.

Firmaet har ry for håndlavede lokomotiver i meget høj kvalitet (Kun Schweiziske modeller, SBB/BLS), men siden det oprindelige HAG gik konkurs i 2012 og blev overtaget af Polytrona.ch, har der været visse problemer med kvaliteten. Det kan jeg selv tale med om.

Kendetegnende er, at deres modeller laves i små serier, f.eks nogle hundreder af hver variant i DC/AC hhv. lyd/uden lyd (dvs. 4 udgaver af hver variant), og visse særmodeller udkommer endda i ekstrem små oplag på f.eks. 25 stk, eller mindre! Det gør at priserne ofte er ganske høje, og hvis man importerer fra Schweiz skal der betales told og moms m.m. Der er en del til salg på den Tyske ebay.de (ingen told!) men de virkelig interessante modeller skal man finde på Ricardo.ch, men det er altså bøvet at købe i Schweiz, og de fleste sælgere gider ganske enkelt ikke at sælge til udlandet, desværre. 

Der findes et par Schweisiske fora, der har meget information om HAG; https://www.forum.hag-info.ch/ og https://www.moba-forum.ch/.

Jeg er lidt nysgerrig efter at høre lidt om følgende:

  • Hvor mange af jer har HAG lokomotiver i jeres samling?
  • Hvad er jeres erfaring med HAG?
  • Hvor køber I henne? (Ebay, forhandlere i Schweiz, eller andet?)
  • Mine favorit lok's er Ae 6/6, Re 4/4 II og Re 460. Hvad er jeres favoritter?
  • Er der nogen af jer, der evt. har noget HAG I gerne vil sælge eller er på udkig efter?

Mange hilsner fra en HAG-fan,

Jesper L.

 

Foto: Roland Hausin

Billede

Like 0 kan lide
Top

Picture

LasseSteen

Indlæg: 1.747

PB

Jeg har tidligere haft et par HAG godsvogne i samlingen. Hovedsageligt var det containervogne fordi jeg især var interesseret i de tankcontainers der fulgte med. Alle vognene købte jeg på Ebay.

Tankcontainerne har jeg beholdt, men vognene solgte jeg videre (Igen på Ebay). Jeg kunne tydeligt se og mærke, at der var tale om kvalitetsvogne og at det var virkelig godt håndværk. Men jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke synes vognene var specielt pæne eller flot udført. Til den pris som HAG vognene ofte går til, så er det alt alt for dyre vogne at have i samlingen, hvis ikke kærligheden er der for modellerne.

Jeg har til tider med interesse set på nogle af HAG lokomotiverne, der sælges på Ebay. Men da jeg ikke kører Schweizisk, med mindre der er tale om lokomtiver der kører i Tyskland, så er det ikke noget jeg har valgt at købe.

Men når vi taler lokomotiver fra HAG, er de så udført i plast eller i metal ? 

 

 

Like 0 kan lide
Top

Picture

lundgaaj

Indlæg: 3

PB

Jeg har kun lokomotiver og personvogne (type EW1) fra HAG. Lok's er altid af metal, og der er kuglelejer i motoren, hvilket gør dem meget lydsvage og indgiver en rolig kørsel. Personvognene er af plast, og meget flotte.

-Jesper-

Like 0 kan lide
Top

Picture

Willi12x

Lokomotivfører

Indlæg: 1

PB

Hej Jesper

Jeg er en stor HAG fan med en ganske anseelig samling af HAG modeller. Mine erfaringer med HAG er gode og jeg finder det yderst lækkert at man kan fremskaffe nærmest alle reservedele fra fabrikken i Stans hvor den i dag ligger. Jeg har også været på HAG fabrikken i Mörschwil hvor den tidligere lå. Jeg synes det er ærgerligt at HAG ikke er mere kendt i norden, da de laver nogle absolut flotte og velkørende modeller.

Jeg køber hovedsageligt mine HAG modeller på ebay.de, men har også indimellem købt på Ricardo.ch. Jeg kommer også gerne i Schweiz om sommeren og der kender jeg indtil flere gode butikker man kan snuse rundt i og nogle gange finde brugte udgåede HAG modeller.

Jeg må desværre rette dig mht. hvilke modeller de laver. Det er rigtigt at HAG producerer schweiziske modeller som hovedtema, men de har også lavet vogne fra både DB (Tyskland) og FS (Italien).

Det er dejligt at vide, der også findes andre HAG samlere i lille DK. Jeg har arvet interessen fra min far og min ven har også en del HAG, så vi er i hvert fald 3 herfra, der samler på HAG modeller.

Mvh William

Like 0 kan lide
Top

Picture

lundgaaj

Indlæg: 3

PB

Hej William,

Fedt at høre fra dig, tak.

Jeg har siden jeg skrev indlægget truffet et par HAG fan's i DK, og blevet bekendt med lidt flere, så det hjælper på det. Men vi er vist kun en lille skare.

Har ikke selv en ret stor samling, men til gengæld er jeg den heldige ejer af et antal meget sjældne sondermodeller, som jeg har erhvervet mig via grundig reseach og et utroligt held.

Kender du til følgende sider, med masser af HAG information?:

http://trains.wipertech.ch/trains     (Database over stort set samtlige HAG modeller)

https://www.hausin.com/roland/hobby_Modell.htm     (Privat samler, Roland Hausin, kæmpe samling, billeder af alt)

Endelig er der en webbutik: https://www.hausin.com/roland/hobby_Modell.htm    (Masser af billeder af HAG modeller)

Mvh Jesper L.

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.