Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.106

PB  Blog  Hjemmeside

Langmesser Modellwelt

Da' alle sammen.

Jeg så for nylig en link til Langmesser Modellwelt her på Sporskiftet - og jeg synes, de har en masse spændende ting.

Men desværre sælger deres webshop kun mod forudbetaling - og det har jeg en vis aversion mod efter at være blevet snydt for en masse penge hos en anden tysk forhandler. Kreditkort er i orden, her kan man altid få pengene tilbage, hvis varerne ikke dukker op, men med forudbetaling kan man jo stort set blot opgive, når man ikke får sine varer.

Er der nogen, der har erfaring med denne forretning? Er de til at stole på?

Den dårlige forhandler? Jeg har tidligere handlet med stor fornøjelse hos GHW Modellbauversand, men den sidste ordre gik fuldstændigt i vasken: Jeg havde bestilt varer for lige knap 1.000 kr., forudbetalt dem (eneste mulighed) - og fik efter lang tid en mail om, at varerne åbenbart havde været i Danmark, men at DHL ikke havde kunnet aflevere dem. De var derfor returneret til Tyskland. Der var en tracking fra DHL med, men DHL havde aldrig efterladt en seddel eller på anden måde forsøgt at kontakte mig for at fortælle, at de havde en forsendelse, så jeg havde naturligvis heller ikke kunnet gøre noget for at få den udleveret.

Ergo var den gået retur til Tyskland - men på trods af fem-ti emails har jeg hverken set varer eller penge siden da, GHW Modellbauversand svarer ikke, men føler sig åbenbart berettiget til blot at beholde mine penge. Så de 1.000 kr. anser jeg nu for tabt.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top