Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.583

PB  Blog  Hjemmeside

ELV MP3 afspiller

Så fik jeg min MP3 afspiller fra ELV. De kalder det et "byggesæt", men næsten det hele er samlet på forhånd, så man skal i virkeligheden kun lodde nogle stiftlister på. Dejligt nemt, det hele er samlet på under et kvarter.

Man får i første omgang tre poser:

Billede

Den antistatiske pose indeholder en enkelt printplade, hvor alle komponenter er loddet på; midt på printet er en dyb ridse, hvor man skal knække pladen i to. Det kan godt lyde lidt farligt, men gik fantastisk nemt - jeg ville have taget et billede før knækket, men den knækkede fint med et minimum af kræfter, så det nåede jeg ikke:

Billede

Nu skal der så loddes tre stiftlister på - først på nederste lag med RAM-kort holderen, dernæst lodder man overdelen med den digitale processor på. Den sidste pose indeholder et stykke selvklæbende, isolerende plastic, der skal klæbes på den øverste printplade, så den ikke kan kortslutte mod RAM-kort holderen:

Billede

Her har jeg lagt et μSD RAM-kort ved siden af afspilleren: Det er ikke ret stort, hvad de, der har sat et i deres mobiltelefon, vil vide. Den store dims i baggrunden er beregnet til at putte det lille kort i, hvis man vil have kortet sat i en almindelig computer - og det vil man gerne i dette tilfælde, for det er på den måde, man får lagt sin lyd ind. Når man har lagt lyd på, puttes kortet ind i holderen mellem de to printplader:

Billede

Det hele er meget småt - så småt, at man vil kunne putte afspilleren ind i en almindelig H0 godsvogn, endda sammen med både højttaler og evt. et batteri:

Billede

Jeg er rigtigt godt tilfreds med den vare, jeg har fået, så selvom der nu følger nogle forbehold, skal det ikke opfattes som kritik, kun som konstatering. Smile

Jeg har ikke haft strøm på den endnu: Det viser sig, at den skal forsynes med en ret præcis 5V DC, hvilket er en normal forsyning for det meste computer elektronik - der findes bare mange andre produkter, hvor der er indbygget en spændingsregulering, det er der ikke i dette. Det kan synes at være en mangel, men efter min mening er det i orden - jeg vil normalt kunne "stjæle" de 5V fra det udstyr, jeg vil bruge til at styre afspilleren; og det er lidt tåbeligt at skulle have separate forsyninger i alle delelementer. Den er sparet væk her, og det er finder jeg i orden.

Til gengæld må jeg så vente lidt med at få den i drift: Jeg vil jo gerne bruge den til eksperimenter i første omgang, så jeg vil lave en lidt større strømforsyning til den. Når den skal i drift, vil situationen være en helt anden - mere om det senere.

Afspilleren er baseret på et VLSI 1011 kredsløb - et fremragende valg efter min mening - jeg har faktisk længe været så interesseret i denne kreds, at jeg har købt et udviklingskit fra VLSI for at komme i gang med at lege med den. ELV løsningen her gør det dog endnu lettere, så nu skal jeg i gang. Foruden VLSI kredsen har løsningen en ASIC (et integreret kredsløb beregnet til at blive skræddersyet i små oplag) ELV selv har fået lavet, og en lille effektforstærker i mono. VLSI kredsen arbejder dog i stereo, så hvis man har lyst, kan man trække signalet ud i stereo før forstærkeren - det gøres via de tre små huller lige over RAM-kortet.

Der ligger en fin software i (det kaldes firmware, når det er til produkter som dette), der kan nogle nyttige ting: Som udgangspunkt kan man sætte op til 10 trykknapper på via stiklisten, der stikker ud i siden. Når man trykker på en af knapperne, afspiller den en MP3-fil (Windows WAV filer kan også bruges): Filerne skal kopieres ind på RAM-kortet via en almindelig computer, og de skal navngives 001-<et-eller-andet> til 010-<et-eller-andet>. Afspileren er kun interesseret i nummeret i starten - al efterfølgende tekst er kun for at gøre det lettere for os mennesker at genkende filerne.

Men det er kun starten: Holder man en trykknap inde i længere tid, vil afspilleren i stedet afspille en playliste med potentielt mange MP3-filer. Nu kan man så i stedet have 10 playlister, der kan afspille op til 100 MP3 filer i de kombinationer, man måtte ønske. Endeligt kan man sætte den op til at spille den samme fil igen og igen i en uendelig sløjfe.

Jeg har tænkt mig at prøve at styre den med det OpenLCB DevKit, der er på vej - men jeg vil også prøve at styre den med Arduino udgaven af OpenDCC. Begge løsninger er baseret på en Arduino, den har en indbygget 5V strømforsyning, så jeg regner med at stjæle strømmen her.

Det var lidt om mine erfaringer indtil nu - jeg vender tilbage, når jeg har haft strøm på dyret.

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Picture

invader26

Indlæg: 98

PB  Hjemmeside

Hej Lars

 

Det lyder spændende! Kan du forsøge at sætte lidt ord på, hvad du tænker at bruge afspilleren til? Vil du montere den i en bygning, godsvogn eller? Og hvilken type af lyde ønsker du at gengive?

 

Jeg kan iøvrigt anbefale denne Yahoo gruppe "Layoutsound" der netop beskæftiger sig med emnet:

http://groups.yahoo.com/group/LayoutSound/

 

"Trust Your Ears, and Have a Go!


There is the layout's visual image (the one everyone builds), and 'the other image', the aural image... they are equally expressive:)!

We also focus on the scale sound modeling workbench, the audio editor. This is where we kit bash and scratch build, and where we take control of the ways in which our layouts speak.

There are plenty of groups devoted to on board sound, sound for the trains. This group focuses on sound for the layout, sound for the scenes and scenery we build around our trains. Indeed, layout and livery should (and can!) work together, in harmony. But it won't likely happen by itself:)!

Here you can ask questions, get straight talk answers, and share your experiences. We are also open to the future of DCC applications, some of which combine on and off board possibilities. So come on, lets make a joyful little noise!"

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.583

PB  Blog  Hjemmeside

invader26 skrev:
Kan du forsøge at sætte lidt ord på, hvad du tænker at bruge afspilleren til?

Jep: Layout sounds! Smile

Jeg har netop jagtet en billig afspiller for at kunne placere mange af dem rundt omkring på anlægget, så der kan komme passende (og måske upassende...) lyde fra små højttalere placeret i bygninger, landskabet osv.

I første omgang har jeg planer om noget ret kedeligt, men ganske indlysende: En jernbaneoverskæring med Weinert bomme, der går op og ned styret med en servo-motor, og så med tilhørende lyde: Alarmklokkerne, naturligvis - men også meldeklokken ved ledvogterhuset, der skal køre opmærksom på tog undervejs. Men som du selv er inde på: I længden er der næsten ingen begrænsninger.

Man kunne jo også overveje at bygge den ind i en vis Franz Jäger vogn, der så passende kunne spille en kendt melodi, når den passerer henover banelegemet trukket af traktor 57. Smile

__________________

MVH
Lars

Like 1 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.