Jeg kunne godt tænke mig at teste et signal og et par sporskiftere på min lille bane, som jeg kan kontrollere fra min Mobile Station eller en kontrol-pult af en art. Jeg vil gøre mig nogle erfaringer indtil jeg en dag kan bygge mig et anlæg.
Har prøvet at surfe rundt på nettet og finde frem til noget, men jeg kan sgu ikke rigtigt danne mig et overblik over de mange mærker og muligheder der findes. Så nu spørger jeg jer.
Viessmann? Märklin? Hvilke enheder jeg skal bruge? Bare noget der er ligetil at gå til for en begynder som kan tilsluttes mens banen stadig kun ligger på en plade eller på gulvet. Det skal ikke bare være det mest fancy eller det dyreste, men en slags "begynder sæt" om man vil. Gerne noget i epoke II til IIII hvis den slags også gøres op i epoker.
På forhånd tak for hjælpen.
esben2009
Greve
Indlæg: 290
Med en mobile 2 station kan du styre både sporskifter og signaler. Med decodere indbygget slipper du for de fleste ledninger som også gør det nemt når du skal stille banen op og pille den ned igen.
Decodere = dyrere løsning. Alternativet er en decoderboks hvor du tilslutter flere sporskifteter og signaler, og forsat styrer det fra din mobile station.
Märklin er godt igang med at gennemgå dette emne på deres hjemmeside, se gerne mere her:
https://www.maerklin.de/fileadmin/media/journal/maerklin-magazin/05-2018...
Hos din modeltogsforhandler finder du bøger fra Märklin om digitalstyring, og det kan være en god hjælp til at få et bedre overblik. Din lokale forhandler i Kbh. NV, Togcenter Gentofte, er nu også gode at spørge til råds i sager om elektronik.
De bedste toghilsner
Esben + John Larsen
Vi kører Märklin digital CS3+, epoke 4-5-6 materiel og tider vi selv har oplevet, favorittoget er DB ICE2 + SBB krokodillen Ce 6/8
henho
It-konsulent
Ringkøbing
Indlæg: 1.342
z21 (sort eller hvid) er nok dn billigste måde, at gå digitalvejen (og den smarteste)
PS : Sporskiftere er dem, der skifter sporskifterne.
MVH
Henrik
2-skinne, dansk, epoke3b, medlem af SdMJK
Bruger Z21 på hjemmebanen.
Godsbanen
Vanløse
Indlæg: 383
På mit eget anlæg med C skinner har jeg i mange sporskifter monteret drev og dekoder. Det er rimeligt ukompliceret. Jeg har også nogle stopsignaler, med indbygget stop, af forskellig type. De er med indbygget dekoder. Der er lidt mere pillearbejde med at få dem sat op, fordi man skal isolere et skinnestykke, hvor toget skal stoppe. Der er udførlig dokumentation med, der dog godt kan virke lidt overvældende i starten. Alle materialer medfølger. Det kan dog anbefales at anskaffe en pose med Märklin spadestik og en rulle tynd ledning, således at man kan forbinde skinnestrækningen både før og efter stopskinnen med banestrøm (for at undgå en strømløs strækning mellem to stopsignaler, der begge står på stop).
esben2009
Greve
Indlæg: 290
Hvis du spørger efter hvilke ting du skal anskaffe dig for at opstille en testbane hvor du kan afprøve mulighederne, så har du her en oversigt:
Sporskifter: Hvert sporskifte skal være udrustet med et drev (artikelnr. 74491 til Kr. 150). For at styre det skal du enten indbygge en dekoder i hvert sporskifte (artikelnr. 74461 til Kr. 250) eller anskaffe dig en dekoderbox M83 (artikelnr. 60832 til Kr. 350) som kan styre op til 4 sporskifter.
Jeg ved ikke om der med M83 følger en tilslutning til skinnerne, ellers må du også sikre dig at få det med.
Hvis du ikke bruger alle 4 sporskifter på din M83, så kan du bruge en overskydende port til f.eks. at tænde/slukke gadebelysning som en ekstra egenskab på din bane.
Signaler: Hvis det er vingesignaler du ønsker til din lidt tidlige periode, så kan du anskaffe dig signaler med indbygget mfx-dekoder som kan tilsluttes uden at du skal have en dekoderbox til det formål. Et vingesignal som artikelnr. 70392 beløber sig til Kr. 500 og for at isolere en strækning skal du bruge midterisolering (artikelnr. 74030 til Kr. 20). De ældre vingesignaler uden dekoder producerer Märklin ikke længere. Jeg har hørt at man på de nye signalerne med mfx-dekoder kan indstille hastigheden som vingen bevæger sig med, hvis det er rigtigt er det da en fed detalje. Kan nogen svare på det ?
Bøger: Jeg vil anbefale dig at få fat på (Wieder-) Einsteigen in die Märklin Modellbahn (artikelnr. 3070 til Kr. 150) hvor du får produkterne beskrevet og et overblik over hvordan det sættes sammen og hvad du skal bruge. Det vil være en stor hjælp for dig i opbygningen af din kommende bane.
Jeg håber det kan være en hjælp for dig til at komme videre med banen. De priser jeg har angivet kan svinge fra forhandler til forhandler, men det er ikke ualmindeligt at der gives rabat hen over disken dér hvor de annoncerede priser er højest. Ellers spørg efter rabat. Alle artikelnumre er fra Märklin. Og som det også er nævnt her i tråden, husk ledning og stik/muffere, du får brug for det før eller siden.
De bedste toghilsner
Esben + John Larsen
Vi kører Märklin digital CS3+, epoke 4-5-6 materiel og tider vi selv har oplevet, favorittoget er DB ICE2 + SBB krokodillen Ce 6/8