Picture

frahara

Offentlige sektor

Skovlunde

Indlæg: 7

PB

MS II

Kære forum

Jeg har for et år siden købt en Märklin Mobile Station II og den har fungeret godt på et lille til-lejligheden-opsat skinneoval på spisebordet. Märklin- og Roco loks kan programmeres fint ind (kun Heljans modeller P-maskine (gl. model) og MO har jeg endnu ikke fundet ud af at få programmeret). Jeg bruger udelukkende C-skinner.

Det skal siges at jeg er nybegynder og amatør i det digitale. Ikke desto mindre "kan jeg se lyset" og mulighederne.

Men mit væsentligste problem er opstået nu, hvor jeg er ved at bygge en bane på 122x285 - sporene er lagt - og jeg har i weekenden testkørt. (Læs: Skulle have testkørt). Men ak og ve.... MS II kan ikke finde nogen loks. Konkret har jeg prøvet en Köf, Traktor nr. 6 og min dejlige N-maskine (alle Märklin). Ét fjerde Märklin lok med mfx kan den finde - inkl. alle lyd- og lysfunktioner. Ikke af sig selv via mfx, men hvis jeg beder den om at søge efter det. Men alle andre digitale loks finder den ikke. Hverken ved en manuel indlægning af adressens nr. - eller ved at den selv skal finde det. Den finder godt nok adressen, men lokket rører sig ikke ud af flækken.

Min første tanke var, at jeg ikke havde tilsluttet enheden korrekt - en ledning sad ikke ordentlig e.lign. Men det ene - mfx lok - kører jo fint.

Jeg prøvede herefter at tage et gammel analogt Märklin br24 lok for at teste om der var strøm i skinnerne. Hvis der er, så drøner det jo derudaf på fuld "damp". Det gamle lok rykker i meget hurtige og korte ryk. Som om, at den kun får impulser af strøm og ikke en fast strøm. Jeg tænker at det også kan være dét der er problemet med de digitale loks - måske kan mfx "nøjes" med færre impulser?!!

Har nogen erfaringer eller gode råd?? 

PS: Jeg har flere gange prøvet at nulstille min MSII - men uden held.

V.h. Frank

Like 0 kan lide
Top