Hjælp til valg af digital pult mm.

Hej Jacob

Alternativt kunne I jo spare pengene og prøve 3-Modul gruppe, som også kører i moduler. Det er efterhånden en ret stor gruppe, så mund ikke der et par medlemmer i nærheden af jer.

Har været og lure på 3modul, men det større udvalgt ift spor og den øgede realisme gør altså at vi vil prøve kræfter med 2 skinne. 

- (Med det sagt kan det sagtens være man også skulle overveje at lave et enkel modul eller 2 i 3 skinne, da det vil være synd mit nuværende material står stille) :) 

Jacob 

Hvis vi starter med de "primitive" centraler (en digital-central er teknisk set den mest korrekt betegnelse), så har MulitiMaus, MS1 + MS2, ESU Navigator og en sttribe andre stort set samme fordele og ulemper:

* Fordel: Intuitiv brugerflade med de mest basale funktioner, dvs. kørsel med tog + en vis styring af bl.a. sporskifter og signaler.

* Fordel: Kan senere bruges som hånd-kontroller når/hvis en mere avanceret cental anskaffes (dog med visse begrænsninger)

* Ulempe: Propietære standarder for udvidelse, dvs. at det typisk er producentens eget udstyr der kan bruges til udvidelsen. Med enkelte undtagelser: MS1 kan udover Märklins egne store centraler også bruges sammen med ESU's ECoS direkte. MS1 plus de forskellige "mus" kan via et passende inferface bruges sammen med en IntelliBox.

Rykker vi op i den mere avancerede klasse, så er forskellene til dels lidt større:

Intellibox, første versioner: "snakker" mange formater, har masser af forskellige funktioner, men anvender desværre et lille to-linjers display til at vise informationer.

Intellibox II: "snakker" mange formater, har masser af funktioner, har fået et pænt stort display og forholdsvis simpelt menu-system. Mangler dog evnen til at opbygge virtuelle sportavler.

ESU ECoS (1 0g 2) + Märklins Central Station (både 1 og 2) + diverse lignende centraler: "snakker" et utal af formater, udrustet med en stor berøringsfølsom skærm,hvor hovedparten af den betjening som ikke omfatter kørsel foregår. Kan som regel opbygge en virtuel sportavle til visning af anlægget (eller dele heraf). Primære ulemper omfatter propietære standarder for udvidelse samt en forholdsivs høj pris (sjældent under 4.000 kr.

--

Jeg har helt bevist ventet med at omtale den primitive central jeg er lidt lun på, primært fordi den er en ældre sag som er på vej ud af markedet. Denne central kaldes DAISY, bliver produceret af Uhlenbrock (som også står bag IB1 + IB2, og består strengt taget af 2 enheder som kan anskaffes separat; selve DASIY-controlleren (en aflang fjernbetjening med nogle få knapper) og Power2.

* Fordel: Har 3 forskellige mulige driftsformer; som samlet sæt og digital-central, som samlet sæt og analog styring, + som selvstændige enheder i et LocoNet-baseret anlæg; typisk med en IB som central.

* Fordel: Kan udvides med de fleste LocoNet-enheder i Uhlenbrock's program.

* Fordel/Ulempe: Meget simpel brugerflade, 10 knapper + en dreje-regulator og et 4-cifret display. Her består ulempen i, at med det lille display foregår navigation i menuen plus indstillinger mest vha. forkortelser eller koder.

Roco lokmaus/multimaus kører Xpressnet og kan bruges med alle enheder der kører Xpressnet. Xpressnet kommer fra Lenz, en fabrikant du let springer over i din gennemgang.

Multimaus er et fint begynderværktøj, du kan købe den ophugget fra startsæt til billige penge. Vis du ikke vil bruge et tysk lokomotiv og nogle sære skinner til noget, er det dumt at købe et startsæt som det du kigger på.

Jeg har en DAISY controller - og den er så nogenlunde velfungerende: Jeg trækker lidt på det, for den har jævnligt problemer med at boote - den skal tændes 3-4 gange, før den starter korrekt op; men når den først kører, virker den fint.

Den kan ikke så meget, men alt det basale er på plads, så man kan sagtens bruge den til at komme i gang.

Indrømmet, jeg havde overset Lenz óg ikke researchet videre omkring hvad Roco's forskellige "mus" kører. Min gennemgang blev lavet ud fra hukommelsen, og jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke har været videre interesseret i Lenz, eller for den sags skyldes Zimo, Digitrax og en række andre. Årsagen? Jeg synes ærligt at deres udstyr på mange måder minder om noget som var normalt for 10 - 15 år siden´; dvs. mange knapper, forholdsvis små display (som så enten kun har få informationer tilgængelig af gangen, eller hvor informationerne er meget tætpakket).

Så hvis jeg investerer i enten LENZ eller en Multimaus, ville de kunne fungere sammen uden større problemer? 

Det kan godt være jeg skulle gå på jagt på DBA eller QXL for lige at undersøge hvad der kan købes og for hvor mange penge, de store konsoller holder vi os fra, da vi aldrig vil få udnyttet dem til fulde.

Så det smarteste ville være, for at undgå vogne og skinner fra startsæt, at finde noget billigt fra et rippet startsæt evt. og så finde nogle ordentlige skinner + lokomotiver til at starte med? 

Nu er jeg gået helt i sparemode: Er det muligt på nogen måde at benytte min Marklin Mobile Station til 2 skinne drift? Kan det lade sig gøre? det vil jo helt klart være det billigste!

Afhængig af hvor din tilslutning til sporene foregår, så burde være muligt. Hvis der er 2 ledninger fra en boks (hvor strømforsyning og Mobile Station tilsluttes), så tager du en ledning til den ene skinne-streng og den anden til den modsatte skinne-streng, og så er du kørende. Afhængig af om din Mobile Station er en 1'er eller en 2'er kan der være en enkelt ulempe ved denne løsning: Mobile Station 1 kan mig bekendt kun snakke Märklins eget digital-sprog Motorola (ofte angivet som MM), og ikke det mere universelle DCC. Men okay, 8 - 9 ud af 10 dekodere som kan købes på markedet eller ses monteret fra fabrikken, er som regel i stand til at "tale" begge sprog uden videre (og det uden at skulle ændre indstillinger), omend at der også findes dekodere som kun "taler" DCC. Men disse sidstnævnt dekodere stammer enten fra digital-alderens begyndelse (for 15 - 20 år siden) eller er monteret for at spare lidt kroner.

Men kort sagt, så skulle der ikke være nogen større vanskeligheder i at benyte din MS til 2-skinne drift.

Så vidt som jeg har forstået (Har dog aldrig pillet den dims der forbinder min mobile station og transformatoren fra hinanden) så fungerer det blot ved at der går en ledning til skinnerne og så 1 til midterlederen. Dem kan man jo så istedet forbinde til hver sin skinnestreng, og hvis "kodesproget" så at sige ikke er noget problem, er det da helt klar det vi vil prøve i første omgang

Fornuft, når du allerede har en digital-central (din mobile station), så vil jeg helt klart også prøve den løsning i første omgang.

Jeg bemærkede iøvrigt at du i dit første indlæg skrev at dig og en kammerat overvejede at bygge nogle fremo-baserede moduler. Jeg har selv gået med samme overvejelser, men der er tilsyneladende ikke ret mange fremo-kørere i min landsdel (øst for Storebælt). Og de få der er, det er i København mens jeg er bosiddende i Nakskov (og inden for nærmeste fremtid ikke har planer om at flytte op nord for Storstrømmen). Hvor omkring i landet befinder du dig?

Hillerød, så nord for København

Det vil sige i "whisky-bæltet", det er unægteligt noget langt væk for mit vedkommende.

Hm, hvor gammel er den? I 2003 udgav Uhlenbrock en software-opdatering, bl.a. pga. stabilitet eller mangel på samme.

Den er ganske vist forholdsvis primitiv, men det der især tiltrækker mig ved den er pris, at den både kan være digital-central og køre analogt (velegnet til måling af strømforbrug, hvis pladsen i et lokomotiv er begrænset), den kan bruge næsten alle LocoNet-moduler (f.eks. IB-switch til sporskifter/sporveje), og at den er fuldt ud gen-anvendelig ved opgradering til en IB.

Selvom det er "off-topic", så er whiskeybæltet vist en definition af området omkring strandvejen 35 km fra Hillerød eller en halv gang længere end afstanden mellem Rødbyhavn og Maribo. Og i Maribo hørte jeg denne sommer i den lokale burgerbar på torvet, at en mand fra Rødby, som nu boede i Maribo, blev defineret som "tilflytter".

Whiskeybæltet er det område nord for købehavn, hvor Skovshoved, Rungsted, Bellevue og Hellerup ligger. Grunden til, at man kalder det for whiskeybæltet er, at det er der, "alle de rige bor", og man sagde i gamle dage, at når de kom hjem fra arbejdet, satte de sig ned og drak whisky. Det var kun de rige der havde råd til det.

Hillerød er centerbyen i Nordsjælland, og selvopfattelsen er langt fra København.

Den er købt i 2004 eller 2005 - men kan jo sagtens have ligget på lager hos forhandleren med en gammel software.

Da' Peter.

Nu bor jeg jo i bemeldte bælte - og jeg kan bekræfte, at der er meget langt til Hillerød, rent mentalt. København er nærmest i min bevidsthed, dernæst Helsingør; men i fysisk afstand er Hillerød nærmest.

Vil nu heller ikke påstå jeg bor i Whiskeybæltet Og ja, Hillerød er jo centerbyen for Nordsjælland, dejligt beliggenhed med tog til hele Nordsjælland og hovedstaden på under 1 time

Juulen skrev:

Og ja, Hillerød er jo centerbyen for Nordsjælland, dejligt beliggenhed med tog til hele Nordsjælland og hovedstaden på under 1 time

Njah, det er vist lidt af en tilsnigelse med "hele Nordsjælland": Da jeg boede i Rungsted overvejede jeg på et tidspunkt at søge job i Hillerød - men det faldt på den elendige offentlige transport. Der er en bus fra kysten til Hillerød hver anden-tredie time, men efter kl. 17:00 var der kun S-tog fra Hillerød til Østerport og så tilbage igen med Kystbanen. Det er ikke ligefrem en god forbindelse - og vel en af grundene til, at Hillerød mentalt er langt væk, når man bor i Kystbanens område.

Havde for at være ærlig helt glemt den del, jeg tænkte nok mere på Lokalbanens forbindelser til Helsingør, Gilleleje, Hundested osv ;) 

NÅ Men back to business! Vi vil som sagt prøve det med min mobile station, eneste krav er så bare skinner og lokomotiv, hvilket nok kommer i månedens slutning! :) 

Jeg har kigget lidt på ROCO Roco-Line skinnerne, de er jo som sagt code 83 og Peco´s code 75 skinner. Hvad jeg har forstået anbefales det skinner som er code 70, hvor peco jo kommer tættest på. Men hvor meget betyder det når vi snakker FREMO?

Skinnehøjde/sporcode er principielt underordnede, dog med en øvre grænse på på code 83 (2,1 mm) og en nedre grænse på code 70. I sidste ende er det absolut vigtigste mål afstanden fra gulv til SO (SkinneOverkant) på 1300 mm. I den danske norm anbefales at man bruger de mindst mulige codes, under hensyn til at dette ser bedre ud.

Men her bør man være lige opmærksom på NEM-normen, som sætter grænser for flange-højde på hjul, ved nogle af de mindre codes er det før set at sådanne hjul kørte på sveller eller skinnesøm.....

I øvrigt kan forskellene i codes bruges til visuelle detaljer; et højere spor er kraftigere og tillader større akseltryk, men er også dyrere. Det kan udnyttes: Er en station udstyret med tilslutning af en privatbane, så brug code 75 til privatbanen og code 83 (eller lidt mindre) til DSB. Eller hvis banen er blevet opgraderet med kraftigere spor, her er det ikke nødvendigvis sikkert at alle sidespor er blevet opgraderet; det afhænger af trafikken på strækningen.