Driftsikkerhed AC eller DC?

Kære Jan

Det er tid, at du gør dine egne erfaringer og så giver sporskiftets medlemmer en up to date vurdering. Der er ingen tvivl om, at digitaldrift sikrer en bedre driftsikkerhed på grund af den konstant høje spænding. To-skinne systemet har også fordel af skiftet fra DC til digitalsystemets skiftende polarisering, så små lysbuer undgås ved mindre urenheder på sporene.

Jeg glæder mig til at læse din vurdering.

Gert

Da' Jan

Gert har fuldstændig ret med hensyn til To-skinne driftens fordele af digitalspænding, bortset fra det er driftsikkerheden nok mere afhængig af en ordentlig vedligeholdelse (rengøring) end af jævn kontra vekselstrøm! jeg tror næppe at der er nogen der kan undgå konstant rengøring af spor!!! Ja der sælges rensevogne til to-skinne folket, men jeg er ret sikker på at også tre-skinne folket bruger dem. Så der er nok ingen smutveje - jeg har i hvertfald ikke fundet dem

Peco og Tillig er rigtig fine spor, de skal omgås med lidt forsigtighed /omhyggelighed når det lægges, det er lidt mere følsomt i code 83. I vores klub bruger vi Tillig, Peco, Roco og lidt Shinohara spor, alt i code 83 og det fungerer vældig godt. Som Gert skriver, er det dig der skal tage beslutningen og kun fremtiden vil kunne fortælle om du valgte rigtigt - så følg dit hjerte!

Gode hilsner

Flemming

Hej gejo og Flemming. Jovist, skal man følge sit hjerte eller mavefornemmelse, hvis man kan kalde det for det, og drage egne erfaringer. Vi er jo i sidste ende vore egne små generaldirektører. Jeg har kørt Märklin on/off i ca 35 år. De sidste 4-5 år "seriøst" med forbillede og det hele, indtil projektet brast.... Min erfaring med driftsikkerhed ved 3 skinnedrift er, at man kan smøre skinnerne i leverpostej, og gudhjælpemig om lokomotiverne ikke stadig kører?! Måske en overdrivelse, men det Märklin jeg fik som knægt, hvoraf jeg stadig har en smule, ja det kører altså endnu. Og det fik altså tæsk til tider, men det virker og så har jeg i øvrigt aldrig brugt rensevogne på de M- og C- baner jeg har bygget gennem årenes løb. Det har ganske simpelt ikke været nødvendigt. Måske et dumt indlæg at starte en ny tråde med. Et emne der også er fyldt med sprængstof og mange diskussioner, som jeg ikke vil ind på her. Men havde jeg ikke startet/spurgt ville jeg ikke vide, at det er åbenbart er et fabrikat som hedder Shinohara (som samarbejder med Walthers?) Endnu flere muligheder for sporkombinationer, som var incitamentet for midt "systemskifte". Og så er lidt japansk og amerikansk isenkram på modelbanen slet ikke dårlig. Tak for jeres respons!

 

Hej Jan

Havde du stillet spørgsmålet i 1960'erne, så var svaret enkelt. Dengang havde Märklin ikke selvhæmmende universalmotorer uden snækkedrev og typisk en tung metaloverdel, der gav et langt mekanisk udløb. Det betød også, at mindre strømudfald ikke blev registreret. To-skinne modellerne havde mere hurtigtløbende jævnstrømsmotorer, som blev standset af permanentmagneterne, når spædingen forsvandt. Typisk havde de også snækkedrev, hvilket ikke gjorde det bedre, men selv Lima og Fleischmann, der ikke havde snækkedrev, havde ikke noget stort udløb, hvilket gav anledning til stop ved urenheder på sporene. Jævnspændingen gav endvidere anledning til koksdannelser på spor og hjul.

Imidlertid har digitaldriften betydet væsentlige forbedringer for to-skinne systemet og desværre forringelser for treskinnefolket. Selv Märklin har forladt universalmotoren til fordel for en jævnstrømsmotor og snækkedrev, hvorved udløbet er blevet afhængig af sporets spænding. Hertil kommer den øgede brug af plastik, der undertiden betyder, at ikke alle hjul fungere som strømoptagende. Endnu værre bliver det, når treskinne modeller leveres med isolerede hjul, så forskellen mellem de to systemer er efterhånden til at overse. Til glæde for to-skinne folket, der har fået fremskridt og til skade for treskinne folket, der er mistet noget af det gode ved treskinne systemet.

Med din mangeårige erfaring med Märklin er dette nok kendt stof.

Jeg vil også tilføje, at uden rensevogn kan jeg ikke holde mine K-skinner rene, hvorimod de gamle M-skinner aldrig har haft behov for en rensevogn. Til gengæld kan min V200 monteret med en gammel c-80 decoder sagtens køre runden med rensevognen på snavsede spor, og efter et par omgange kan de nyere modeller også køre uden problemer.

Gert

Hej Jan

Ligesom dig, er jeg gammel 3-skinne kører gennem 30 år, men skiftede til 2-skinne for 6 år siden, fordi jeg gerne vil have en havn på mit anlæg, og midterlederen er svær at skjule, når sporet ligger i asfalt eller brosten (har dog set fine eksempler på det godt kan lade sig gøre). At der så stadig ikke er kommet noget landskab på anlægget endnu, er en anden historie :o/

Min oplevelse har været at, der hverken er færre eller flere problemer med 2 skinne i forhold til 3 skinne. På 3-skinne oplevede jeg ofte slæbeskoen, som det svage led.
Skinnerne på mit anlæg er Peco kode 75 og de har fungeret fuldt ud tilfredsstillende.
Med hensyn til rensevogn, så har jeg ikke meget fidus til dem, da de kun renser overfladen på sporene. Og i skifterne er det nødvendigt at komme ned og rense mellem tungen og sideskinnen, for at sikre god kontakt, især hvis man, som jeg, bruger tungen til at forsyne hjertestykket med strøm.

Mit råd til dig vil være at, planlægge anlægget så alle spor er lette at komme til, og så tørre skinnerne over med en klud rimelig ofte. Mine spor rengøres, hver gang der skal køres. Til gengæld er det yderst sjældent nødvendigt at rense hjul og strømoptag på det rullende materiel.

God fornøjelse

 

Nu har jeg ikke så mange erfaringer med hvad digitaliseringen har betydet for Märklin-folket, men jeg ved da så meget som at mange 2-skinne lokomotiver fra bl.a. Roco/Röwa siden 1980'erne har været udstyret med svinghjul - og at erfaringerne med 2-skinne lokomotiver som værende meget følsomme i forbindelse med snavs på sporet vist snarere hidhører fra de gamle LIMA plasticmodeller med G-motor fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne - og som ofte stadig bliver brugt som argumenter den dag idag, uanset udviklingen siden da.

 

Idag er der stort set ingen forskel mellem de to systemer, hvad angår driftsdueligheden, men eftersom at Märklin-folket stadig har glæde af midterskinne og slæbesko, og dertil digitalsystemets højere spænding, så undrer det mig meget, at der skulle være sket forringelser indenfor Märklin-systemet i forbindelse med digitaliseringen ?.

De "gode gamle dage" var jo ikke altid så gode som vi husker dem, så den fagre nye digitale verden kan vel kun være bedre end rustne M-skinner, blikvogne og "bukkesprings"-omskiftere ?.

Og uanset system. så gælder der vel stadig, at det er vigtigt at holde sit spor rent - sådan at den der renser godt, kører godt

 

Vil hermed også blot ønske alle god fornøjelse og kørsel - uanset system

Hej Carsten

Jeg har kørt 3-skinne siden slutningen af 50'erne. Det er utvivlsomt rigtigt, at hvis talen er om modeltrohed - så er dagens modeller langt flottere end 50'ernes, men nu var emnet driftsikkerhed, og på det punkt er det fortsat min opfattelse, at en god og tung metalmodel med en ikke hæmmende moter og uden brug af snekkedrev er meget bedre end en plastikmodel med moderne jærnstrømsmotor (også selvom den har jernløs rotor) med svinghjul. Min gamle V200 fra Märklin er et klart bevis på dette.

Jeg beklager ikke digitaliseringen - det er absolut et fremskridt, og jeg var da også med fra starten i 1986, men når bl.a.Märklin bruger dens fordele til at slække på modellernes mekaniske kvalitet, så er det nogen gange et tilbageskridt.

Skyd mig ikke i skoene, at jeg vil tilbage til de gode gamle dage - men når to forskellige systemer - med hver sin filosofi - kvalitetesmæssigt nærmer sig hinanden, så kan det skyldes, at begge systemer er blevet bedre eller også, at den ene system er blevet ringere - og her mener jeg, at to-skinne systemet bestemt er blevet meget bedre, men desværre også, at tre-skinne systemet er blevet ringere.

Hilsen

Gert

Et eller andet sted, er der tale om en pseudo-diskussion med rigtig mange parametre.

Hvis man først og fremmest er fokuseret på driftssikkerhed, kan jeg kun anbefale en digital Märklin-baseret bane med et ægte AC (strømoptag på alle hjul) bogie-lokomotiv med et stort svinghjul og en dekoder, som på ingen måde regulerer motoren, så skal man nok komme rundt alle steder, når først lokomotivet er sat i gang.

Hej peter

Dog ikke mere pseudo end, at du gerne vil deltage! Svinghjul er kun reparation på en dårlig vægt/motor/gear løsning.

Hilsen

Gert

Jamen så lad os erstatte "Svinghjul" med "stort fri-/udløb" ... som mange andre "gamle" Märklinister bruger vi en 3021 til at "køre rust" af M-spor hos de to gamle venner, jeg har i MJK Nordbanen, med M-spor banen.

De pseudo kommer i ønsket om at kunne sammenligne DC/AC 2-skinne/3-skinne. Hvordan skal man dog afgøre det?

Så tror jeg, vi er meget enige.

Gert

Ja så blev der talt om lokomotiver. men er driftsikkerhed ikke mere end hvordan lokomotiverne opbygget? 

Mon ikke også du blive rvældig glad for ikke at skulle have slæbesko under enhver vogn der skal lys i? Jeg har måttet bygge om på mit DSB toetagers vognsæt fra Hobbytrade på den konto.

Da' Brian

Jo-da, der er da også snakket om skinner og rensevogne!!! Driftsikkerhed består af rigtig mange punkter, mange af dem er fuldstændig ligeglade med hvilket navn der står på tingene en del er netop affødt af navnet på mærket, nogen er system relaterede og andre er dybt afhængig af ejerens evner, vilje og smag. Hvad der er bedst? det må så absolut være det man er glad for!!!!! Når Jan spørger om hvad der er mest driftstabilt af de to "religioner"? er det både helt umuligt og meget enkelt at svare på = gjort ordentligt er de begge to de bedste, så man kan bare vælge det man bedst kan lide og det bestemmer man jo helt selv.

Gode hilsner

Flemming

Märklin har strømførende koblinger i deres sortiment.

Märklin's strømførende kobling er rigtig fin - og til at betale - men den passer bedst på Märklin-materiel, hvor pufferne sidder 1 mm højere end NEM-normerne foreskriver.

Der kan ses en oversigt over strømførende koblinger på Erik's hjemmeside - Roco, HELJAN og Viessmann er også leveringsdygtige.

Hej Carsten

Märklins kortkobling passer fint til vogne, der overholder NEM-normen. Dvs. også Roco og Piko. Heljan og Hobbytrade har imidlertid ofte placeret pufferne efter forbilledet og dermed lavere end NEM-normen, hvorved afstanden mellem puffer og koblingsholder er ca. 1mm for lille - derved problemet.

Märklin overholder i dag alle NEM normer for kørende materiel.

Hilsen

Gert

NEM normerne siger 9.6 mm over skinnen. Den er defineret i NEM norm 303. http://www.miba.de/morop/nem303_d.pdf

En Hobbytrade CU ligger 10,0 mm over skinnen. 

Brawa 45104 DRG personvogn 10,0mm over skinne

Heljan CP ligger 10,0 til 11,0 mm over skinne

Märklin 43352 11,0mm

Fleischmann pakvogn DRG 5810 01 12mm over skinnen.

Så nej. Märklins kortkobling overholder stadig ikke NEM normen... Det er derfor Märklins vogne har nogle underlige puffer med for små skiver eller en pufferplanke, der er placeret for højt.

Thomas

 

Når jeg læser NEM 303 siger den puffercenter 12,2 +- 0,5 mm over skinne, dog minimum 9,6 mm for underkant.

Det vil dog være de færreste puffer, der har en pufferhøjde på 5,2 mm i model. En højde på 12,7 mm for puffercentrum er imidlertid også at overholde NEM 303.

Det vigtige mål for kortkoblingsfunktionen er imidlertid forskellen mellem mål n i NEM 362 (8,5 mm) og pufferunderkant NEM 303 (9,6 mm), hvilket giver 1,1 mm til koblingsbøjlen.

De bedste hilsner

Gert