Hej forum
Endelig (endelig, endelig) er det lykkedes mig at starte opbygningen af det, der skal blive min togbane.
Jeg skal køre 3 skinne digital, og har indtil videre en Märklin Mobilstation II , samt 3 (snart 4) Delta boostere med tilhørende trafoer.
Det hele er koblet op som vist i nærværende forum. Dog henter jeg input til Deltaerne direkte fra Märklin tilslutningsbox 60113.
Det virker tilsyneladende fint, og jeg kan programmere loks og de kan køre, MEN: jeg målte for sjov udgangsspændingen på boosterne. Mit multimeter, som burde vise rigtigt, viser i AC mellem 13,5 v til 15,1 v (det står og pulserer!). Bytter jeg om på målepindene viser det ca. 38-39 v!!
Mit instrument måler såvidt jeg kan se, korrekt i alle andre sammnehænge.
Målt med en professionel spændingstester (jeg har fået af en elektriker) viser den ca. 23 -24 v. Den indstiller sig selv efter spændingstypen, så jeg kan ikke se om den måler AC eller DC. Den har både lysdiodeindikator og digital udlæsning, og det er som om, at lysdioderne står og blinker ganske svagt.
Er det mig der er tosset, eller er der for høj (eller forkert) spænding i sporet??
Hvordan måler jeg det i givet fald korrekt?
Jeg er jo bange for mine lokdekodere på lang sigt.
Flemming
DIGITAL 3 SKINNE UNDER OPBYGNING, MEST DANSK EPOKE 4 OG 5.
boholm
Service Engineer
Kastrup
Indlæg: 669
Du kan ikke bruge et voltmeter (hverken AC eller DC) til at måle spændingen. Alt efter type vil disse kun måle rigtigt, hvis der måles på en ægte sinus vekselstrømssignal ved 50 Hz. Visse måleinstrumenter kan måle højere frekvens end de 50, som der er i lysnettet.
Men der er ikke sinussignaler i digital. Der er kun digitale.
Så derfor - for at måle helt korrekt - skal du have et oscilloskop på.
MVH
Bo Holmqvist
Et N-site: http://www.jernhesten.dk
Mine tog-feriebilleder : http://www.holmqvist.dk/Billedgalleriet/index.htm<
TMT41
Indlæg: 16
Hej Bo
Tak for hurtigt svar.
Efter mit indlæg igår aftes, fandt jeg en tysk hjemmeside, der forklarer det samme. Nemlig at man ikke kan måle på den måde med almindeligt udstyr. Jeg kunne dog konstatere at der var kun 17,6 V AC i udgangen på mine org. Märklin trafoer, ved lysnetspænding på 238 V, så jeg må antage at alt er den skønneste orden.
Flemming
DIGITAL 3 SKINNE UNDER OPBYGNING, MEST DANSK EPOKE 4 OG 5.
Lars Skjærlund
Rødovre
Webmaster
Indlæg: 4.218
Da' Bo.
Det er vel ikke helt rigtigt: Man kan ikke bruge et voltmeter, der kun er beregnet til at måle spændinger ved de 50 Hz, der findes i elnettet - men man kan da sagtens bruge et voltmeter, der er beregnet til at måle på f.eks. audioudstyr. De frekvenser, der bruges til digitalt modeltog, svarer så nogenlunde til de frekvenser, der bruges i et almindeligt stereoanlæg.
Til gengæld skal man så lære, at man ikke kan sætte noget entydigt tal på en vekselspænding, når man måler den: Der findes mange forskellige standarder, og de giver alle forskellige resultater - de tjener hvert deres formål, så man skal vide, hvad man gør, og vælge den rigtige.
I dette tilfælde bør man nok måle RMS værdien, og det er nu ikke hverken særligt svært eller dyrt at få et moderne multimeter, der kan måle RMS spændinger mellem 20 og 20.000 Hz, som man normalt bruger indenfor audio. Det vil dække fint til at måle på digitale modelbaner også.
Scopet er naturligvis altid den ultimative - men også ganske dyre - reference. Til gengæld er det ikke så let at måle RMS værdier med et oscilloskop...
MVH
Lars
boholm
Service Engineer
Kastrup
Indlæg: 669
For de 90 - 99 % af befolkningen - inklusive modeltogfolk - som ikke har viden om / indblik i / uddannet i elektronik: Jo, det er rigtigt - FOR DEM !
For resten af os, der netop har en eller flere af de nævnte indgangsvinkler, så nej, det er ikke helt rigtigt. Men for at måle med et RMS-meter, så skal man først vide, om ens instrument overhovedet kan måle RMS korrekt, og det kan de fleste mere eller mindre billige instrumenter ikke. Visse kan, og det kræver bl.a., at de kan måle frekvenser højere end 50 Hz, som jeg også nævnte. Der er også noget med måden at måle på og beregne det på, men jeg kan ikke huske detaljerne.
Men der er et andet problem i at måle DCC-signalet, og det er (det, jeg har set), at det ikke er et konstant fast signal. Dets pulser ændrer sig hele tiden, og derfor kan det blive sværere at måle. Jeg har dog været med til at måle på boostere med div. måleinstrumenter, og det var "sjovt" at se, hvor forskellige de målte. Kun et enkelt gav et resultat, der afspejlede "virkeligheden", og som derfor godt kunne bruges til at indtrimme evt. max. spænding, men det instrument var også et meget dyrt Fluke-instrument SVJH.
MVH
Bo Holmqvist
Et N-site: http://www.jernhesten.dk
Mine tog-feriebilleder : http://www.holmqvist.dk/Billedgalleriet/index.htm<
leifo
Skovlunde
Indlæg: 42
Da spor-spændingen ikke er en sinusspænding men derimod en "polvende" firkant bør man kunne måle den ved blot at sætte en ensretterbro/diodebro mellem skinner og et almindeligt billigt DC-voltmeter.
/Leif
Märklin H0, epoke III, IB, LocoNet, Uhlenbrock Marco
BlackThorne
Webudvikler, Datalogi Studerende, Tognørd
Skødstrup
Indlæg: 134
Hvis det er et digital Oscilloskop er der nu nok en RMS indstilling et sted, men den kan være lidt sjov at bruge.
Det TexTronix 2002B vi bruger på skolen måler fx RMS for hvad der er på skærmen i et givent tidspunkt, mens andre måleenheder er for en enkelt periode af en jævn firkant puls...
Det nemmeste ville nok være at ensrette spændingen, som Leif skriver, dog lige med en lyt til at glatte spændingen ud også. Så har man den effektive spænding, som jo er det RMS burde afspejle.
Jacob V. Rasmussen / BT
Kører p.t. en 'täppichbahn' med Roco Geoline, men pusler også med Fremo moduler
Epoke V og måske lidt IV (museumskørsel).
TMT41
Indlæg: 16
Hej igen
Jeg lånte vores Fluke (multitester) fra det autoværksted hvor jeg arbejder med hjem. Den kunne ihvertfald måle området fra
5-20000 Hz. Det gav flg resultat: 19,3 - 20,6 v (den står stadig og pulser op og ned). Det lyder rimeligt nok.
Tak for svarene. Det var faktisk en spændende diskussion for os, som ikke ligefrem er el-ingeniører.
Flemming
DIGITAL 3 SKINNE UNDER OPBYGNING, MEST DANSK EPOKE 4 OG 5.
Hans Jørgen
Elektronikmekaniker / Efterlønner
Struer
Indlæg: 6
Når du måler på en digital spænding, er det ikke ligemeget hvilket instrument du bruger. Du skal bruge et Ossilloscop.
Normalt er spændingen på skinnerne ca. +/- 22 Volt (spids-spids værdi 44 Volt) Hvis du måler med et almindeligt digital-instrument af de billige måler den middel-værdi kallibreret til effektiv-værdi ved 50 Hz. Da digital informationen er meget hurtigere end 50 Hz kan sådan et instrument ikke måle spændingen.
Erfaring i ombygning til digitaldrift, og anden elektronik til modelbanen.
Medlem af Vestjysk Modelbaneklub VMBK
Kører märklin digital med 60214 CS2
BlackThorne
Webudvikler, Datalogi Studerende, Tognørd
Skødstrup
Indlæg: 134
Hvis ikke der sendes kommandoer over bussen, kan en endeløs række at nuller godt aflæses med et Fluke multimeter, der kan tage op til 20 kHz.
Så vidt jeg husker, sender en kommandocentral ene nuller, hvis ikke der er andre meddelelser.
Et nul defineres som en firkantpuls af 100us og et ettal en firkantpuls på 58us. Det vil altså sige at en endeløs række at nuller er 10kHz og en endeløs, men ubrugelig række af ettaller er cirka 17kHz. Begge komfortabelt under de 20kHz, Fluken kan måle på.
Kender jeg Fluke ret, er den ret ligeglad med om det er sinus eller firkant pulser.
Jacob V. Rasmussen / BT
Kører p.t. en 'täppichbahn' med Roco Geoline, men pusler også med Fremo moduler
Epoke V og måske lidt IV (museumskørsel).