Tilladelse til at lave modeller

Det korte svar er: Nej. Skalamodeller er tilladt og behøver ikke samtykke. Heller ikke brug af logo og anden udformning. MEN fupmodeller á merchandise er noget andet. Så en skalamodel med forbillede i en DSB-bil med DSB-logo på er i den grad noget I må give jer i kast med.

Så kort sagt må vi godt lave skala modeller af køretøjer og lign, med logo fra tidligere og eksisterende virksomheder uden tilladelse. Gælder dette også eksempelvis Politi køretøjer ?

Dog må man ikke lave eksempelvis Nøglesnore/Keyhangers med Falck logo og sælge (Ikke fordi jeg kunne se grund til at gøre det)

Har du nogle henvisninger?

Vi vil bare lige være sikre i disse tider

Pas på, jeg tror at du kan komme ud på dybt vand hvis du bare bruger løs af logo/firma navn. Hvis jeg var dig ville jeg tage kontakt til enten Per fra EpokeModeller eller John fra Tog og Tekno da de har lavet flere flotte modeller og høre dem om hvad det kræver af tilladelser og hvad man frit kan benytte.

joh

Altid godt med konkurrence, men er det ikke en noget naiv antagelse at tro, at Epoke eller Tog og Tekno vil underminere deres eget forretningsgrundlag? Sagt med andre ord: det må man selv rode med!

I en gl. tråd er der henvisning til en sag hvor Opel stævnede en mindre legetøjsfabrikant.
I referatet fra FTD ses flg: hvis der laves en skalamodel af f.eks en Opel Blitz må logo m.m. anvendes uden tilladelse.
DB har så vidt jeg husker også ført og tabt en tilsvarende sag.
Da der er tale om EU-lovgivning må det også gælde i Danmark! 

I stedet for at spørge her, hvor svarene er farvet efter svarerens egne holdninger og ikke altid er rigtige, burde I søge vejledning hos en advokat, der er inde i lovgivningen.

Ophavsretslogen dækker de kunstneriske værker, som designerne har lavet som logoer. Den omfatter også selve bilernes udformning. Der skal altså hentes tilladelse begge steder fra.

Ophavsretten gølder generelt i 75 år efter forfatterens/kunstnerens død.

Ovenstående oplysninger stammer fra

Martin Dahl Pedersens bog Bogen om ophavsretten, ISBN 87-984900-7-9

Ophavsretten til artikler er gældende i 75 år efter forfatterens død og tilfalder ikke udgiveren af artiklen. Den overgår til forfatterens arvinger som al anden arv.

Merete N-P

Da' Merete.

Bare du havde ret - men så nemt er det altså ikke: Jeg har både konsulteret - og betalt - en advokat omkring nogle værker, jeg gerne vil gengive her på Sporskiftet, men jeg fik - i bedste fald - kun et ikke-svar. Han ville godt prøve at finde et "rigtigt" svar, men kun, hvis jeg var forberedt på at betale 50 - 100.000 for at få svaret.

Det er absolut ikke noget nemt område, og din simple fremstilling er ihvertfald helt sikkert forkert: Det er langt, langt mere indviklet.

Men lad mig tage det konkrete eksempel, jeg spurgte en advokat om: Jeg vil gerne scanne og gengive et centralt bogværk omkring vores interesseområde. Bøgerne er omkring 100 år gamle, så hvis vi først tager i betragtning, at forfatteren var ung, da han skrev dem, ja, så er det meget tvivlsomt, om der er gået 75 år siden hans død. Jeg har derfor brugt megen tid på at spore hans arvinger, og jeg har fundet en - han bor den dag i dag i faderens hus. Han var beæret over, at bøgerne var husket og gav på stedet sin tilladelse - men så spurgte jeg: Er der andre arvinger?

Jo, nogle halv-søskende - og så blev man lang i spyttet - men de har vist ikke nogen arveret...

Adkovaten ville kun udtale sig præcist, hvis han kunne få adgang til testamentet og samtlige involveredes privatliv - og hvordan skulle jeg skaffe det?

Dette ikke-svar kostede en god slat penge, så jeg kan godt forstå, at man foretrækker at spørge andre, der har erfaring på området. Jeg synes også, det er rimeligt at se på andre domme, der handler om det samme område - det er i sidste ende også, hvad såvel dommere som advokater gør. Og her er der ikke megen tvivl: Der er altså faldet nogle EU-domme på området, og de handler netop om retten til at fremstille ting i model kontra retten til at lave merchandise. En dansk dommer vil være tvunget til at tage hensyn til disse domme - men da der (mig bekendt) endnu ikke er ført retssager på området i Danmark, vil det nok være svært at finde bare een dansk advokat med nogen videre stor erfaring.

Lad mig konkretisere: Der blev spurgt om rettigheder til såvel design som logo for Opel. GM's advokater vil helt sikkert mene, at de har enhver ret til såvel bilernes design som logoet - men vi har også andre love: Det er f.eks. tilladt at fotografere og gengive såvel ting som personer, der befinder sig i det offentlige rum - det er en vigtig del af ytringsfriheden. Hvordan ville det f.eks. gå med et gruppebillede fra Københavns rådhusplads, hvis man skulle indhente individuel tilladelse fra såvel samtlige personer, der kan andes på billedet - som samtlige arkitekter, der har været involveret i en af bygningerne på billedet, samtlige designere, der havde været involveret i design af såvel biler som tøj, møbler og andre sjove ting? Ville nogen nogensinde kunne tage et billede?

Heldigvis har loven også rimelighedsbetragtninger - og det, at gengive virkeligheden i model, falder herunder. Dine over-simplificerede betragtninger om, at det kun handler om ophavsret, kan derfor ikke bruges til så meget. Der er mange andre lovgivninger, der konflikter, men også skal tages med i betragtning.

Nå, ja, så glemte jeg en - for mig - meget central sag: Som det vil være de fleste med kontakt til børn bekendt, har Disney lavet en stribe tegnefilm med udgangspunkt i historierne om Peter Plys. De synes selv, de har gjort det så godt, at de har forsøgt at fratage A.A. Milnes familie og arvinger retten til Peter Plys - efter amerikansk lovgivning har Disney eksponeret Peter Plus så meget, at den familie, der skabte figuren, ikke længere har nogen rettigheder.

Europæisk lovgivning ser heldigvis anderledes på det, så nu står man i en gråzone - der i princippet kun kan løses af en handelskrig mellem USA og EU: USA mener, Disney har rettighederne til Peter Plys og at de bliver krænket i EU, mens EU mener, Disney har stjålet rettighederne fra den familie, der fandt på det hele.

Mig bekendt er der ikke kommet nogen afgørelse på den historie endnu - men jeg er holdt op med at købe Disney produkter.

Hej Lars

Jeg mener bestemt ikke at det er enkelt, det der med ophagsret. Det var derfor jeg valgte at skrive hvor oplysningerne kommer fra. Forhåbentlig er der nogle af brugerne her, der læser lidt mere om lovgivningen i stedet for at gætte sig frem.

Vil man være sikker på at man ikke gør noget forkert, er man nok nød til at spørge de der har ophagsretten før man begynder at kopiere deres ting.

Der har for nylig været diskution om ophavsretten til Den lille havfrue, som et dansk firma har fået lov at kopiere i 1:87. Andre firmaer har fået forbud mod at lave kopier til turister.

Her er jo netop et tydeligt eksempel på den føromtalte afgørelse i EU.
DanScale (som i øvrigt er et tysk firma) har lavet en skalamodel i 1:87, hvilket er tilladt. Så det er fornuftigt at arvingerne har givet tilladelse.
Andre har lavet turist-merchandise ... og det er ikke tilladt.

I øvrigt er det heller ikke tilladt at gengive billeder og tegninger af fiskedamen i kommerciel sammenhæng. Det samme gælder flere andre skulpturer. Så hvis man lige laver et indslag på tv eller bringer en artikel, hvor der er et billede af skulpturen, så udløser det royalty-afgifter (hvis det bliver opdaget).

http://www.b.dk/danmark/den-indbringende-havfrue

Mvh. Per