JAF-tankvognen fra HK Modeller og GDS Qc 122 fra Brawa

Jep, den er rigtig flot. Her vil jeg også pege på modellen af "Aarhus oliefabrik" som en særlig flot vogn. Begge vogne er meget filigrant udført. Ikke så mærleligt de koster lidt, når man tænker på produktionen og dertil hørende værktøjer. Men det er en anden snak!

Jesper

Den har været oppe at vende herinde mener jeg det var, og det skulle den have gjort ja. Der findes flere oplysninger om vognen samt fotos inde på www.jernbanen.dk

Mvh

Claus

QC 122

Jeg ved ikke hvorfor vognen har fået et "Danmark" på vangen, for der stod ikke "Danmark" på GDS' godsvogne.

Vognen er med de viste påskrifter ikke fra midt 1950'ere eller senere. Faktisk er det ærgeligt at opsætningen er tæt på normalt for en dansk godsvogn, da GDS' godsvogne var ganske spartanske mht påskrifter. QC 122 var i det meste af perioden 1942-1957 udlejet til DSB med forskellige LQ-numre.

Måske er nogle blevet for forelsket i Harbys billede fra 1940'erne i Lokomotivet (har ikke nummeret ved min side) som viser den lige efter den i 1940 fik trykluftbremse hos Scandia. Men da vognen stadig eksisterer og jeg har foretaget adskillige undersøgelser af vognen da den stod på Borupgård sidespor (1970-1995) kunne den blive mere korrekt epoke 3 hvis man ville have haft det. Som nu er det en sen epoke 2. 

Har gjort mig samme overvejelser som UTJ. Det billede der tydeligvis er brugt som forlæg til Brawas model GDS QC 122 kan ses i Lokomotivet nr. 58, november 1999 s. 23. Her er vognen fotograferet i et godstog i Hillerød i 1944. Billedet blev bragt i artikelen ”G10 i Danmark” af Torben Andersen. Her har vognen naturligt nok en litrering der svarer til epoke II. Modellen er imidlertid påført revisionsdatoen 7/9 57, altså epoke III. Det er også sådan Brawa averterer vognen. Ser man på en række andre billeder af GDS-vogne fra epoke III, f.eks. her: http://evp.dk/index.php?page=gds---rull-materiel så er det ret tydeligt, at litreringen på modellen ikke svarer til GDS stil fra 1950'erne. På Carsten Schwartz’ hjemmeside kan man se vogninskriptionen fra GDS QC 122 i 1976: http://www.gate2train.dk/24871761. Det ser således ud til, at modellen enten skulle have haft en anden revisionsdato engang i epoke II, eller skulle have haft en anden epoke III litrering. Men ellers er det en flot vogn og det kan jo være, at der kommer andre litra-varianter senere, evt. som udlejningsvogn litra LQ. En række andre danske privatbaner havde jo også vogne baseret på den tyske standardtype, så muligheder er der nok af.

Sundborg

Der findes mange billeder af J.A.F.s tankvogne, men alle dem jeg kender til er fra Jylland - Fyn. Der er mange fotografier fra Århus og Esbjerg, men også Randers, Ålborg, Odense. Jeg har aldrig set billeder af vognene i et "kørende" godstog.

Nemlig. Som vognen fremstår nu er det jo blot et gennemsnitligt produkt hvor GDS' særheder kommer rigtig til sin ret. Modellens træværk er i øvrigt meget sort og sådan var tjæret træværk ikke, for det var mørkebrunt i en meget mørk brun nuance - lidt som træsveller. Jernet var sortmalet og kiggede man godt efter kunne man skimte at vognene i sin tid blev overtaget af GDS i den brune farve som tyske godsvogne har haft i mange år (RAL 8012).

Er ikke helt enig. Nytjæret træværk er ganske sort.

Kære Morten

Det, du viser er ikke nytjæret. Du vil vist polemisere nu - men hvis du er glad for sortmalede vogne (dyppet i sort) så er det da helt fint. Jeg har en del billeder (er ikke her) som viser at vognene var mørkebrune - formentlig meget mørke i begyndelsen, men ikke over i det grå (drivtømmer) eller blålige, sådan som moderne såkaldt træbeskyttelse falmer. Det vil være meget bedre med et billede af en tjæreimprægnieret træsvelle som har samme farve som GDS' godsvognes træværk. Og tjære skaller altså ikke af som det billede du har fundet frem, idet det trænger ind i træet. Det gælder også den langt mere sorte stenkulstjære som heller ikke lægger sig som et lag maling og skaller af i flager.

Kære UTJ,

Hm, ja, du har nok ret i, at GDS-vognene ikke var sort sorte, men mere over i det brune, om end jeg fortsat ikke mener, at de var egentlig mørkebrune, som du skriver, snarere brunsorte. En engelsk modelbygger har engang beskrevet kreosotfarven på sveller og telefonpæle som "sort iblandet brunt" (iblandet undervejs i maleprocessen - blandingsforholdet husker jeg ikke på stående fod) og så med et lillebitte strejf af sølv til at give den særlige kreosotoverflade. En ren mørkebrun farve vil jeg aldrig bruge.

I mangel af billeder af en "fabriksny" tjæreimprægneret træsvelle er her er et site med forskellige fotos af fabriksnyt kreosotimprægneret træ: http://www.wtt.dk/termobehandling.asp, både i det sorte og over i det brunlige. Når jeg skriver "fabriksnyt", så er det ud fra den synsvinkel, at modeltogvogne generelt produceres i et fabriksnyt udseende.

Jeg tror, at den "rigtige" farve afhænger meget af,  om man betragter træværket på en varm og tør dag eller på en mere mere fugtig do. Det er lidt den gamle diskussion om den "rigtige" vinrøde personvognsfarve om igen.

Men vanlig venlig hilsen

Morten

Vi kan jo se på den ægte vare. Vognene var i øvrigt ikke nye da Gribskovbanen behandlede træet med et tjæreprodukt

Ja, den ser godt nok slemt afbleget ud, skal jeg love for. Det må være årtier siden, at den blev malet sidst.  Det rå træ titter jo nærmest frem mange steder. Kun jerndelene bærer endnu rester af den formentlig sorte maling, som de i sin tid er blevet påstrøget. Jeg tvivler på, at f.eks. lågerne har været brune. Der er mange spor af sort. 

I vore dage findes trætjæremaling i flere forskellige farver jf. denne side: http://fyravindar.dk/36-traetjaere . Hvis farveudvalget i trætjæremaling var lige så stort i gamle dage, så kan du for så vidt godt have ret i den brune tjæremalig (og jeg i den sorte). Spørgsmålet er så, om vognene har været "tofarvede" med én farve konventionel maling på jerndelene (som jeg mener er sort) og en anden farve trætjæremaling på træværket. Det fænomen kender man jo fra andre privatbaner.

Vh

Morten

Tjæreprodukter er ikke maling. Maling er vel dækkende og påfører et farvepigment på overfladen bundet i en base (fx linolie). Basen skal helst være så klar som mulig for ikke at tone malingen - det er derfor at hvid linoliemaling er 'brækket'. På GDS var jernet malet sort med maling og træværket tjæret. På LJ åbne godsvogne (en del ad dem, hvis ikke flere) var træværket tjæret og jernstolperne på kassen brunmalede.

På billedet af den åbne GDS-godsvogn kan man se at feltet med påskriften er malet og det øvrige træværk fremstår i tjæret tilstand - det er nemlig ikke helt let at male bogstaver på en tjæret overflade.

Hej UTJ

Underligt at øjnene kan bedrage så meget. Når jeg ser sort-hvide billeder af vognene, og der står at de er sorte, så danner hjernen (min ihvertfald) en virkelighed der passer til den viden. 

Nu har jeg set et par farvebilleder af GDS godsvogne (Pc og Q-vogne), hvor det er tydeligt, at den sorte -som du også siger, slet ikke er sort men nærmere brun/brunsort. 

Det er godt at blive belært om de "rigtige" forhold ude på banerne. Bare ærgeligt at jeg skal til at male mine GDS godsvogne sortbrune men denne nye viden.

De GDS-vogne som DWA har lavet er hhv sorte og blåsort. Med Brawas sorte bud på en GDS-farve kan man vel godt konstatere, at det åbenbart ikke er let at ramme farven i model  .

De bedste farverige toghilsener

Cristian

På det "konkurrerende" site, jernbanen.dk, er der nu lagt 35 fotos af GDS' godsvogne online, så man kan danne sig et indtryk af farveladen i det nordsjællandske: http://www.jernbanen.dk/pbane_main.php?s=134&g=g

Måske er fidusen med Brawas model, at man lader jerndele og påskriftsfelter forblive, som de er fra fabrikkens side, og så selv maler træværket i den blakkede kulør, man finder passende.

Vh

Morten