Jeg har været så heldig at få fat i et par af de ældre godsvognsbyggesæt fra Heljan. Her et par DAN VIN vogne. Fine sager og selve vognen er enkel at samle.
Bremseplatformen sidder jeg dog og kigger lidt på, inden jeg begynder at plastre gavlen til med lim
Der er små fordybninger i plasten som angiver hvor småtingene skal placeres. De passer fint med stiger og gelændere, men jeg synes hullerne til selve platformen ikke passer, hverken i højde eller afstand i mellem disse.
Er der nogen her i forum der har erfaring i at bygge disse vogne, og vil dele ud af denne? Tænker egentlig også på at det kunne være en ide at bore fordybningerne med et passende plastbor - 0,6 mm eller hvad tykkelse tapperne på gelænder/trapper nu har. Det ville give lim lidt mere vedhæftning.
Gode råd modtages med glæde.
Hilsen Jan
kedde
Maskinmester
Indlæg: 164
Bor alle huller op, og lim på indersiden af vognkassen.
Håndbøjler vil jeg lave i metaltråd og montere i passende huller på samme måde.
Der hvor sidelemme skal sidde, skrabes lidt af malingen på vognkassen og lemmerne limes på med almindelig plastiklim.
To skinne digital, Epoke III 1955-69.
Litra P
Indlæg: 1.852
Hej Jan,
Du skal have fat i nummer 47 af "Lokomotivet". Her har Steffen Dresler givet en lang række fine tips til, hvordan man forbedrer Heljans HD vogne. Bladet kan downloades gratis på signalposten.dk
Hvordan man kan patinere en HD kan du se på Sundborgs Kanal (Youtube): https://www.youtube.com/watch?v=PRUKMcoMdho
Venlig hilsen
Lars
Märklin C, Digital, C-spor, Danmark, epoke III...
Fiona
Indlæg: 156
Finere bremseplatforme og sidelemme fås her (scroll ned):
http://www.freja-modeltog.dk/løsdele/godsvogne
VH
Jørgen
Skovsgaard
Indlæg: 15
Tak for alle de gode inspirerende svar. Jeg har også hentet artiklen i Lokomotivet, den skal nærstuderes