Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 2.723

PB

Artitec's Coaster 50.130

Der er lovet en beskrivelse, så her kommer den:

J&B Rail har to havnebassiner

Den ene er med et par fiskerbåde og Morsø færgen, der er på vej i havn, da jeg ikke turde p.gr. færgegalgen – den væltes bare - at lade den være i havn.

Det andet er trafik med en Artitec slæbebåd + plads foran kulhandlen til coasteren fra samme firma. Begge fik jeg bl.a. fra ege, da jeg havde 40-års jubilæum i 2012.

Slæbebåden var overkommelig og blev hurtigt lavet og var egnet til forskellige LED’er, men coasteren skulle være et sommerjob, men malingen + samlingen af resinen med 10 sek. lim, har udskudt søsætningen.

Det er også i år blevet besluttet, at coasteren kun skal have lys i et par koøjer ved hjælp af 1.5 mm lysleder ( billeder følger senere ).

Der er rigtig meget rensearbejde før man kommer i gang + bunden på skroget og de forskellige overbygninger blev planslebet med en pudsesål, og det er meget der skal af, inden det passer.

De fleste småting, der er støbt sammen, er først nu i år blevet adskilt, når de er malet, men der blev dog i forstævnen pålimet 4 pullerter i hver side for ca. 10 år siden, og det viste sig at en var knækket af og forsvundet.

Så her i juli 2023, har jeg været i kontakt med Artitec om de pullerter ( #43 & #44 ) + et par trappelignende trapper ( #25 & #26 ), som jeg ikke kunne finde på tegningen, og det kunne Artictec heller ikke.

De var så venlige at sende 2 sæt af pullerter uden beregning, og til sidst fandt jeg stederne, hvor de to trapper skulle bruges ( Artitec er info. ):

 

Billede

Så skroget var det første, der blev malet – efter en god afvaskning - udvendig med airbrush Vallejo Grå 70.870 + dækket / dødemandshullet omkring lastlugerne fik en brunlig Vallejo Rust 71.080. Desværre blev der ikke grundet, så den grå maling kan skrabes af, hvis man er uheldig.

Også ætsesættet blev vasket, grundet og malet, og det viste sig senere, at det var en fejl, da det gjorde de indvendige diametre for små, når de små detaljer skulle skubbes på plads på f.eks. masterne. Så slibning o.s.v. fik malingen af og heldigvis var vedhæftningen heller ikke for god, så der skal ventes med maling af den slags, men det medfører at mange andre detaljer fra de ark skal males senere – så det er pest eller kolera !!

Billede

 

Beslagene ( OO ) på mastestigerne endte med at blive loddet på.

Da jeg vil bruge ½ mm fjederstål til gelænderne, så var hullerne i sceptrene ( ii ) også blevet for små, så med skraberi + ½ mm håndbor er de gjort store nok, og jeg tror, at det ender kun med gelænder i de øverste huller. 

Så i skrivende stund er ætsearket cirka ½ fuldt endnu.

Når man skærer alle disse små ting ud så gælder det om, at de ikke bliver væk, så jeg bruger en masse klare plastikæsker ( arvet fra Claus Johannesen - byens store Märklin samler - der var i dialyse hver anden dag indtil han døde, og han hjembragte fra hvert besøg denne æske / en fin saks + pincet + en sprøjte - men det var for morbid - som han delte med os andre, da de ellers skulle kasseres ). Dog er et gelænder ( dd ) blevet væk, men det var let at erstatte med ½ mm fjederstål.

Lige nu er nathuset ( #36 ) også væk ……

Billede

 

Dækkene i stævn og dækkene agterude er håndmalet af Birgit, for hun har en mere rolig hånd. Hun har også forskibs malet navnet sort, medens navnet på hækken er malet med sort tusch.

Vi har brugt vores gamle Humbrol farver og har lært, at sort mat skal røres & røres, for ellers bliver den blank ( De nye Revell, der erstatter Humbrol, synes jeg ikke er så gode ).

Humbrol's låg kan være svære at få plads, så her bruges en skruetvinge til at presse det på plads !

Man kan på Artitec’s hjemmeside på modellen 50.130 finde en PDF-vejledning i lidt bedre udførelse, end den der var med i kassen.

Da jeg er udlært skibsbygger, er der forskellige ting, der bliver lavet anderledes !

F.eks. bliver toppene på pullerterne ikke hvide ( det var for nuttet ) og jeg er også i tvivl om masterne skal rigges sådan, at de kan lægges ned !

 

Så det er status pr. 9/8 om morgenen.

da jeg er ordblind, så kan der komme rettelser + tilføjelse af glemte ord, når Birgit kommer hjem fra højskole i weekenden !

Nu er der læst korrektur

 

 

 

 

 

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).

Like 4 kan lide
Top

Picture

bygger01

Så er der blevet mere tid til at "lege" med tog

Herning

Indlæg: 2.723

PB

Lars Skjærlund skrev:

Da' Klaus.

Klaus_H skrev:
Jeg har købt deres passager skib 50.125, som jeg skal bruge til et flod diorama på et modul, jeg er igang med.

Den har jeg også liggende. I mit tilfælde skal den bruges som udflugtsbåd på Limfjorden.

Citat:
Det giver anledning til at læse din beretning igennem igen. Jeg planlægger både belysning og røggenerator i skorstenen.

Vi glæder os til at se en lige så fin beretning som Jørgens i denne tråd. Smile

Det kunne da være at du kommer først ....

 

 

__________________

Jørgen Steff. fra Herning

H0 / AC / Digital / K skinner / ca. Epoke III / og ikke kun DK ( p. gr. af dampen, og hva' man kan købe fra visse danske producenter ).

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 4.226

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Jørgen.

bygger01 skrev:
Det kunne da være at du kommer først ....

Det tvivler jeg meget på: Jeg har også en let påbegyndt coaster, jeg hellere vil have færdig først - udflugtsbåden har lav prioritet og nok lange udsigter, den er ikke engang pillet ud af kassen endnu. Men jeg købte den for at kunne få den, mens det var muligt.

Men inden jeg når til at komme rigtigt videre med mine skibe, skal vi nok lige have lavet lidt anlæg først.

Processen er i gang - men inden vi begynder at lave anlæg, skal vi have gjort rummet klar: Det indebærer installation af fjernvarme, fjernelse af naturgas, opsætning af solpaneler på taget med kabeltræk gennem togrummet og mere af den slags trivialiteter. Smile

Og så har jeg også en anden spændende båd liggende - for engangs skyld ikke fra Artitec: En Laker class fra Sylvan Scale Models.

Billede

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Thomas Jespersen

Indlæg: 426

PB

BilledeBillede

Nu fik jeg endelig tid til at finde sagerne frem. Der er en brevvægt og en terning. De sider jeg umiddelbart kunne måle, da jeg ikke ville finde en umbraconøgle og skrue terningen af måler 57,04mm, 57,08mm og 57,03mm.

Thomas

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.