Hej alle brugere af Sporskiftet.dk
Denne tråd skulle måske snarere ligge under et emnet: ”mig og min jernbane”, men da en sådan kategori ikke findes (endnu – det har jo været foreslået tidligere), har jeg oprettet denne tråd under emnet ”Layout”.
Sandheden er nok den at jeg endnu ikke har en rigtig bane, men det kommer forhåbentlig med tiden. Jeg har gennem en længere periode besøgt sporskiftet.dk som ”gæst”, og med meget stor interesse fulgt mange af de inspirerende diskussioner der har været. Dette er også årsagen til at jeg har genoptaget hobbyen efter en pause på ca. 10 år. (Har holdt ”pause” grundet skole/studier/uddannelse). Men nu begynder jeg at kunne se en ende på studierne, og er derfor ”tyv”-startet lidt med modeljernbanen igen.
Jeg har således investeret i et ”dansk” startsæt fra hobbykæden. Da jeg oprindelig kørte med en Märklin bane har jeg valgt at holde fast i dette. Jeg har således investeret i et startsæt med Roco´s Sølvpil, Märklins mobilstation og en bane med c-skinner. Jeg finder det ”danske” startsæt suværent fordi min plan er at fokusere på DSB gennem 80- og 90-erne. (på denne måde slipper man jo udenom de klassiske tyske modeller).
Jeg har fået anskaffet mig en plade (delt i to så den let kan pakkes ind under sengen), som kan ligge ovenpå spisebordet. Her kan jeg så opbygge en midlertidig bane og efterfølgende pakke den væk igen. Der er desværre ikke rigtig plads til et fast anlæg i vores (kæresten og jeg) studenter ”hybel”, så det er hvad jeg må tage til takke med indtil videre.
Det er så planen at jeg lige så stille, anskaffer mig lidt rullende materielle som jeg kan arbejde lidt med (ombygge / forbedre / patinere osv.), og nyde i al almindelig hed. Samtidig får også langsomt opbygget en lille vognpark, som så kan komme til sin ret, når jeg engang forhåbentlig får plads til et fast anlæg. I den sammenhæng har jeg også investeret i Hobbytrades ME, der dog indtil videre (lidt uværdigt) må slæbe af sted med nogle gamle (og lidt ramponerede) Märklin vogne fra tiden før ”pausen”.
Det næste projekt er dog at få anskaffet lidt flere skinner så jeg kan få lidt mere at arbejde med, når jeg sætter min plade frem. Jeg har arbejdet lidt med forskellige ”sporplaner”, der nok mest af alt minder lidt om de klassiske legebaner der findes i de hæfter der ofte følger med et startsæt (om end jeg forsøger at undgå dette). Jeg regner med at lægge et par af planerne ud her på forumet på et tidspunkt. Men hvis der er nogen der ligger inde med det ”perfekte” design til en bane hører jeg gerne nærmer. (min plade er 210x120).
Med venlig hilsen
Jonas
Bibihest
Indlæg: 1.300
Håber du har en god bank. Jeg er selv lige begyndt igen efter mange år og puha det er dyrt men held og lykke med din bane, håber der kommer lidt billeder når du med tiden får noget byttet op
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Per´s forslag til en psykisk udviklingshæmmet mand, anlægget er dog et legeanlæg, men dog ikke mere end til et midlertidigt anlæg er det mega fedt
http://www.sporskiftet.dk/forum/viewtopic.php?t=50
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
Jonas J
Indlæg: 48
Per´s bane er ganske fornuftig må jeg sige. Jeg må indrømme at jeg kun har arbejdet i 1 niveau i min hidtidige planlægning men krydsninger ude af niveau giver jo mange flere muligheder. Jeg skal dog understrege at min ”bane” mest er en der relativt hurtigt kan stilles op og pakkes ned igen. Derfor bliver det nok aldrig det helt store.
Jeg har arbejdet med følgende to planer (i forskellige udgaver):
1.
En ordinær rundbane. Selve rundstrækningen løber dog ikke igennem stationen (her må man abstrahere lidt fra at sporet ganske vidst går helt parallelt med stationssporet). Samtidig er der mulighed for lidt rangering.
2.
En ”punkt til punkt” bane (med rundstrækning inderst). Denne bane synes jeg selv er lidt sjov. Der er to stationer. En ”gennemgangsstation” placeret på rundbanen. Fra denne station er der også afgrening til ”sidebanen” hvorpå der er en ”endestation”. For at få lidt køretid er der på sidebanen indlagt det som Occam på sin (i øvrigt udmærkede) web-blog kalder en afstandscirkel. På denne måde er det muligt at toget kan køre et par omgange inden det ankommer til endestationen. Man kan således foretage lidt rangering (på begge stationer) mens et tog køre i afstandscirklen.
Jeg arbejder stadig lidt på at forbedre begge designs, men hvis der er nogen der har nogle ideer så giv endelig lyd. Jeg ved godt at mit projekt er noget mindre end det flere af Jer arbejder med, men se det som en udfordring: Få meget ud af lidt!
/ Jonas
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Jeg ved ikke, om du kender tyske Ivo Cordes? Han har lavet talrige fremragende forslag til anlæg gennem tiderne, bl.a. til MIBA og Eisenbahn Magazin. Fællestræk for forslagene er, at de uanset størrelsen alle prøver at give en fornuftig mening med kørslen, altså ikke blot "en susen rundt i rundkreds".
Jeg sidder med en samling af hans anlægsforslag, "Traumhafte Modellbahn Anlagen", hvor der på side 24 starter et forslag til et sammenklappeligt kammeranlæg på 1,80 x 1,10. Og de er flere forslag til mindre anlæg, bl.a. i et af de sidste numreaf MIBA.
Desværre forbyder copyright'en (og da det er skevet på tysk, lyder det som om de mener det!), at jeg bringer eksempler her, men hvis du sender din e-mail adresse, kan jeg måske beskrive videre?
Bjarne
Bibihest
Indlæg: 1.300
Så send det til mig, så skal jeg da smide det på min side så man kan se det. Kunne ikke røre mig mindre med det copyright
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen
Occam
Indlæg: 583
Hej Jonas
Jeg synes, at din plan 2 er meget imponerende. På den lille plade får du plads til hele to stationer og oven i købet en afstandscirkel! Genialt! Den vil jeg prøve en dag, når jeg selv stiller et midlertidigt anlæg op. Må jeg bruge dit sporplansbillede på MJ-blog ved lejlighed?
Et forslag til variation af planen:
Hvad med at lade stationen i centrum være en endestation med drejeskive og det hele? Drejeskiven med evt. remise kunne du opbygge som et diorama, som så kunne blive sat til det midlertidige anlæg. Den indvendige cirkel kunne spares væk, og pladsen istedet bruges på spor til oplagring.
Din sidebanestation kunne istedet blive en gennemkørselsstation på hovedbanen, og sporet øverst til højre kunne forlænges ud over pladens kant til en kasse med et stykke spor i. Kassen kunne repræsentere resten af verden hvor tog kører til og fra. På den måde kunne du lave køreplaner og avanceret drift på pladen....
Jeg håber det var forståeligt, for jeg er ihvertfald selv blevet tændt på idéen...
Med venlig hilsen
- Occam
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Uden at det på nogen måde skal skille os ad, er jeg bestemt ikke enig.
Men jeg vil gerne prøve at høre det tyske forlag, om enkelte citater er i orden.
Bjarne
killerp
Fotograf
Indlæg: 2.238
Det var da en sjov holdning at have, du vil godt sende en kopi til Jonas J, men ikke bibihest så skal man da i hvert fald ikke skrive sådan noget åbent på et forum, så kunne du have sendt en privat besked til Jonas J
Peter
Gavflaben fra Falster
(Falsterbanen)
bl
Pensionist
Greve
Indlæg: 1.817
Jeg har da ikke sagt noget om, at jeg ville sende kopier til Jonas, kun beskrivelser, hvad vel er en hel anden ting.
Man lad det nu ligge, det var kun venligt ment.
Bjarne
Jonas J
Indlæg: 48
bl skrev:
Jeg er glad for at du synes om planen. Jeg har netop lagt planen ud på forum for at andre skal kunne drage nytte af mine overvejelser. Derfor er du også mere end velkommen til at benytte planen på din web-blog. (planen er lagt med Märklin c-spor)
Jeg har siddet og arbejdet lidt med dine forslag til ændringer. Jeg er enig i at den inderste rundbane ikke er super vigtig. Jeg har derfor lavet to nye forslag, hvor den er sparet væk. Dette har bevirket at perronsporene på begge stationer er blevet lidt længere (en klar forbedring).
Jeg har lavet følgende to forslag:
4.
Her har jeg fjernet den inderste rundbane. Samtidig her jeg forbundet den nederste station til afstandscirklen. Herved fortsætter den inderste station med at være en station på en gennemgående bane, hvor der er afgrening til sidebanen. På den øverste station har jeg tilføjet et ”industri”-spor i højre side. Dette øger muligheden for lidt blandet trafik. Samtidig er det muligt at det øverste spor kan forlænges ud over pladen til ”omverdenen”. (jeg regner dog med sporet kun skal benyttes af lokomotiver der gør omløb)
5.
Denne bane minder meget om nr. 4. Dog er sidebanen forbundet til afstandscirklen i begge ender. Dermed er der nu to gennemkørselsstationer på to forskellige baner. Det vil stadig være muligt at etablere et spor ud til omverdenen fra den øverste station.
Jeg synes i øvrigt det er en god idet med et diorama der kan placeres inde i mitten. Jeg har dog ikke lige indarbejdet det på nuværende tidspunkt.
(Den opmærksomme har måske bemærket at planerne har nr. 1, 2, 4 og 5. Men hvad så med nr. 3? Svaret er simpelt, den er på vej, men den er bare ikke blevet helt færdig, så den kommer en anden god gang )
/ Jonas