Märklin K-skinner, et begynder-spørgsmål...

"Kresten" skrev:

Udskæringerne går også OK, men når sporene så skal føjes sammen med laskerne og kontakterne fra Märklin starter problemerne. Kontakterne er OK, men det er et helvede at tvinge skinnerne ind i laskerne. Jeg bruger en K-skinne-tang (vistnok købt hos Conrad), men må gøre et eller andet forkert. Når jeg får filet skinnerne lidt til, går det udmærket - menøhm... findes der ikke en lettere måde at samle K-skinner på ? Skal det være så svært ? :?: Smarte tips er meget velkomne - også til evt. mere praktisk værktøj.

Jeg mener da selv at jeg efterhaanden har megen erfaring med K-skinner. (Nu haaber jeg ikke at jeg bliver mobbet... )

Altsaa; Hvis du mener de smaa skarpe kanter skinnerne har efter at vaere blevet klippet over, skal de selvfoelgelig glattes ud med en fil.

Selv bruger jeg en Dremel, baade til at afkorte, og senere slibe hjoerner glatte.

Desuden er der et andet problem; Det er noedvendigt at skaere skinnernes plast-befaestninger vaek med en skarp hobby-kniv, ellers presser lasken svellebaandet ned.

Anvend ikke Märklins pakker med 10 lasker og 10 midterleder kontatksaet. De er alt for dyre. Hellere stroemfoede midterlederen af hvert enkelt skinnestykke separat med et kabel. (Naar den sorte farve er slebet vaek, kan man nemt lodde den!)

Passende lasker kan faas fra f.eks. Peco til en broekdel af Märklins pris.

Generelt synes jeg at K-flex-skinner er ret svaere at arbejde med. P.g.a. deres midterleder er de overordentligt stive. Undgaa at lave kurver skarpere end R9.

Ja... De _ER_ nok lidt svaere at arbejde med. Koeb hellere nogle af de smaa segment-skinner til at kombinere i sporskiftekombinationer, og saa flexskinner for de laengere straekninger... (Husk at der findes en nydelig R9 segmentkurve til udligning af sproskiftekurver...)

Jeg har samme erfaringer ... flex-skinnerne bruger jeg nu stort set kun til opstillingsspor ... men på en af mine hyldebaner vil jeg lave en lang kurve med dem.

Til at bygge i K-skinner kan jeg anbefale en bunke 2208 ... det er et lille vidunderstykke, der kan udligne rigtigt meget hist og her. Jeg fandt frem til, at den billigste måde at købe hvad jeg skulle bruge var de færdige udvidelsessæt. De er godt kombineret med 2200, 2206 og 2207 som alle skal bruges. 2207 er inderlængden på et kort sporskifte (det der skal ligge ved siden af, for at de passer), 2206 er længden af et kort sporskifte og 2200 er gode lange lige skinner.

Og så den dejlige lange modbue fra slanke sporskift ... hxmiesa og jeg har vist en svaghed for den slags.

Dejligt at I ellers er tilfredse med drejeskiven.

MVH:Per

Tusind tak for de gode råd. Ja, det er netop graterne efter overskæring/-klipning, der er problemet. Tænkte nok, at der ikke var nogen vej uden om filen...

Jeg var nået til nogenlunde samme konklusion som den, I beskriver: Mindre, færdige spor-elementer i forb.m. sporskifter og 2205 til lange stræk.

Jeg kan godt se, at en lodning til hver enkelt midterleder formentlig er både billigere og bedre for strømføringen - men p.t. er vi i gang med en midlertidig opstilling (indtil jeg får taget mig sammen til at gøre de 30-40 kvm. på 2. sal "beboeligt" for vores tobane), så i den periode vil vi klare os med kontakter. Men jeg vil med det samme bede Kystbanen om at reservere nogle Peko-lasker til os, så kan vi begynde at vænne os til dem.

Per: Vi bikser lidt med drejeskiven. Strømmen har det med at forsvinde ude på selve skiven. Min opvakte søn påstår, at der altid skal sidde "blindspor" direkte over for de sporpositioner, vi vil anvende. Jeg synes, at jeg har hørt noget i den retning før - måske fra dig ? Kan du bekræfte det - og i givet fald: hvorfor ? :?:

Æh ... jeg har ikke mødt problemet. Der burde være konstant strøm på skiven uanset om I holder ud for spor eller ej. Har I kontrolleret stikforbindelserne? Er det nogle bestemte maskiner mister forbindelsen ... i så fald kan det være en smule oxydering på et bestemt sted. Prøv at gnubbe lidt på skinner og dørkplader med en klud.

Jeg har ikke selv erfaringer med blindspor eller ej, da jeg altid har sat dem eller spor overfor. Derfor ved jeg ikke om de har anden end optisk betydning - eller om føleren der får drejeskiven til at køre til næste spor bruger dem.

Til gengæld skal I strømforsyne alle spor, hvis I ønsker at lokomotiver kan stå med lys, lyd og/eller røg på. Drejeskiven er nemlig designet så den også kan køre i analog drift, så det kun er det spor, der står udfor skiven der får strøm. Husk at lægge et stykke karton (1-2 mm) eller lign. under det inderste stykke skinne mod drejeskiven. Højdeforskellen gør at der ellers opstår et lille knæk, som gør at nogle lokomotiver ikke kan få strøm lige inden skiven nås.

Meld gerne tilbage.

MVH:Per

Tak for svaret - vi forsøger og bikser videre. Det er virkelig en dejlig skive - selvfølgelig får vi den til at virke optimalt - vi går i gang med "pudseklud", m.m.

Står over for at skulle starte ud med at lægge en 110 cm kurve (55 cm radius) som begyndelsen på en vendesløjfe og havde tænkt mig at bruge K-flex til det, men så er det faktisk bedre at bruge de færdige 2241´ere (ca. 55 cm radius) pga. stivheden i flexsporene?

Men vil også ellers kun bruge flexspor i de lange lige stræk.

Mvh

Claus

"Kresten" skrev:

Det er virkelig en dejlig skive - selvfølgelig får vi den til at virke optimalt - vi går i gang med "pudseklud", m.m.

Er det Roco's 22m. drejeskive :?:

Her er hvad jeg skrev ang. instalationen af min egen drejeskive, på mit anlæg; (der er nemlig nogle ting man skal være opmærksomme på hvis man vil bruge den digitalt og have spænding på alle spor hele tiden)

Citat: "Ang. drejeskiven og strøm. Drejeskiven er Roco's 22 m. drejeskive. En udmærket konstruktion som virker upåklageligt, men der er visse ting man skal være opmærksom på ved installationen :!: Jeg kører som bekendt digitalt på min bane, og jeg vil gerne kunne have lys eller lyd på et lokomotiv i remisen, uden at broen står til lokomotivets spor, men drejeskiven er konstrueret så der kun er strøm til de spor som broen står til. Her kommer problemet Det er meget vigtigt at man ikke bare monterer ledninger til sporene omkring drejeskiven :!: Man er nødt til at isolere sporene fuldstændigt fra drejeskiven, ved 2-skinnedrift gælder det begge spor og ved 3-skinne gælder det begge spor og midterleder. Denne regel gælder alle spor omkring drejeskiven, også tilkørselspor osv. Hvis man ikke isolerere sporene og tilfører ledninger er der risiko for at man brænder nogle små fjedre i broen af :!: Dette har jeg fået at vide hos Togcenter Gentofte."

Håber du finder dette indlæg relevant.

Min erfaring med 2205 (lige efter de var kommet frem - dvs. for måske 20 år siden) er, at når man skruer dem fast, er det i-og-for-sig kun afstanden mellem svellerne der afgør, om de kan bruges i et sving (dvs. hvis de kan bøjes tilstrækkeligt, virker det også - et helt andet spørgsmål er, om det ser kønt ud).

Hvad er i øvrigt R9 - er det 2274 ? Jeg kan ikke finde den betegnelse i mine kataloger. Der står, at de modsvarer sporskifte 2272/2273 - som ikke findes mere. Der menes vel 22715/22716 ?

Sidste spørgsmål: Findes der overhovedet (brug- og betalbare) alternativer til Märklin-skinner, hvis man er så tow'li at bekende sig til 3-skinne drift ? Jeg har fundet spor på nettet, som kan ombygges m. midterleder - men virker det ? Er det til at betale ? Og til at holde ud at se på ?

Per: Drejeskiven virker perfekt nu. En løs forbindelse - og "den opvakte søns" ide med at erstatte RØD med GUL (begge dele giver jo strøm, men...)

Hej Dennis,

nej, det er Märklins 7286. Men jeg kan forestille mig, at nøjagtigt de samme overvejelser gælder her - som Per også beskriver ovenfor. Men jeg kan naturligvis ikke overskue risikoen ved at brænde nogle små fjedre af... :?

Det var dejligt at høre. Rød/gul ... mon jeg har været løbet tør for en farve, da jeg monterede stikkene. :oops:

Og det er ganske rigtigt 2274 som er så lækker.

MVH:Per

Jeps Peco, laver glimrende to-lederspor, og hertil kan monteres midterleder. Du kan sikkert finde oplysninger på http://www.peco-uk.com.

Iøvrigt kan jeg anbefale at se dette link http://www.marklin-users.net/applications/forum3/topic.asp?TOPIC_ID=3742, hvor en bruger bla. skriver om brug af andre fabrikater end Märklin til tre-lederdrift. Du skal nok lige om på side 3 inden der kommer noget brugbart.

Jeg mener at kunne huske en tråd mere om dette emne på Märklin-users.net, men kan ikke finde den, måske andre har en bedre hukommelse :?:

Det skal siges at jeg ikke selv har erfaring med disse andre fabrikater, men selv overvejer om det er noget for mig at benytte på mit kommende anlæg.

Ja, det vil jeg helt sikkert mene!

Dennis,

tak for henvisningen. Der er godtnok noget at leve op til... imponerende !