Picture

Bibihest

Indlæg: 1.300

PB  Hjemmeside

Märklin k-skinner eller ej

Hej

Ja jeg er stadig igang med at planlægge min bane og lige nu har jeg lidt overvejelser om jeg bør bruge k-skinner frem for c-skinner.

Jeg har begrænset plads og k-skinnerne ligger tættere sammen og skiftespor og den slags er ikke helt så store som ved c-skinner.

Jeg har ikke særlig mange c-skinner så økonimisk ville det ikke være slemt, dem jeg har kan altid bruges i den skjulte banegård.

Jeg har læst et eller andet sted at inden for et år eller to ville k-skinnerne helt forsvinde og så er det vel også dumt at skifte, men er der noget hold i det?

Hvad synes i om at skifte fra C til K. Ud over mindre plads forbrug ved K-skinnerne, hvad er der ellers af fordele og bagdele?

__________________

ledprint.dk
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen

Like 0 kan lide
Top

Picture

Horsecreek

Lokomotivfører

Indlæg: 1.482

PB  Blog  Hjemmeside

Om K-skinnerne forsvinder afhænger bl.a. af hvor meget vand du udsætter dem for.

Wink

Jeg har på min bane bygget alle strækninger af K-skinner som stadig fungerer perfekt, selv om de er ca. 4 år gamle.

K-skinnernes fordel er at det er muligt at lave den ballast men har lyst til, modsat C-skinne der har fast grå ballast.

C-skinnerne har en sikker langtidsholdbar forbindele mellem skinnerne, selv efter mange sporplans forsøg. Det har K-skinne måske ikke men den holder strømmen fint, hvis der er strømtilslutning for ca. hver 5 meter.

Jeg synes, du skal vælge ud fra det, du tror, du kan få til at se bedst ud.

__________________

Intet modeljernbaneanlæg er så perfekt, at det ikke giver inspiration til det næste.

Like 0 kan lide
Top

Picture

Bibihest

Indlæg: 1.300

PB  Hjemmeside

Ja hvis der komemr så meget vand til, så burde jeg måske bygge en havn i stedet Tongue

Ved ikke om der er hold i det, men det ville være dumt at skifte alt til K-skinenr hvis produktionen stopper. Så bliver de hurtigt dyre, det var mere det jeg tænkte på.

Synes der er fordele ved begge typer.

__________________

ledprint.dk
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen

Like 0 kan lide
Top

Picture

PerOlsen

Indlæg: 2.048

PB  Blog

Mine erfaringer er som følger:

C-skinner er skønne at arbejde med.

K-skinner giver hård hud på hænder og fingre.

C-skinner kan skilles og samles om og om igen.

K-skinner bliver slidt og får dårlig strømforbindelse efter nogle gange, når de skilles og samles.

C-skinner er lavet i et materiale som ikke korroderer.

K-skinner kan ikke lide vand, da de ruster (spørg bare Killerp om det), så du skal passe på med for meget fugt i rummet samt hvordan du ballasterer.

C-skinner har en herlig geometri, som gør det let at lave simple sporplaner - og som giver hovedbrud, når der skal laves avancerede sporplaner (dog er masser af ting mulige med lidt forsøg og erfaring).

K-skinner har et fantastisk udbud af forskellige stumper skinner, som gør stort set alting muligt ... men stor erfaring er en fordel.

C-skinner leder strømmen så godt, at kun en eller et par strømtilslutninger er nødvendige.

K-skinner er så dårlige til strømføring (specielt efter noget tid), at det er nødvendigt med mange strømtilslutninger.

C-skiftespor har plads til dekoder og drev under skinnen = færre ledninger.

K-skiftespor skal have en løs dekoder et eller andet skjult sted og har et forholsvist grimt og iøjenfaldende drev, som enten bør kamoufleres eller sættes under anlægget.

Selv har jeg blandet det hele ... min plan er at der skal være C-skinner på alle hovedstrækninger (med fjernbetjente skiftespor) og K-skinner på rangerbanegårde (med manuelt betjente skiftespor).

Det valg var taget udfra, at rangerbanegårde ofte ikke er ballasteret som C-skinner. Men efterfølgende har jeg set flere gode eksempler (KillerP har bl.a. vist det) på hvordan man kan skjule C-skinnernes ballast.

Generelt vil jeg sige, at hvis du har en færdig plan og idé om, hvad du vil med din jernbane og holder fast i den, så er K-skinner det mest fleksible og smukkeste valg.

Er du derimod (som jeg) vild med at forsøge forskellige sporplaner, og endnu ikke har lagt dig fast på, hvad du vil med din bane ... og kan finde på at bygge den om nogle gange inden du har fundet dig tilrette ... så er C-skinner at foretrække, da de kan holde til det.

I den forløbne weekend havde jeg en af vennerne på besøg. Vi havde aftalt at køre lidt tog. Da jeg pt. ikke har en permanent bane, knaldede vil lige en 9-sporet station og noget kørestrækning sammen på stuegulvet. Det tog en times tid. Kabelsko ind på en tilfældig skinne nærmest styrepulten og vi var kørende. Det er nok kun C-skinner som egner sig til den slags. Og havde mine sporskifter været udstyret med drev og dekoder bygget ind, så havde vi endda også været i stand til at styre sporskifterne så snart de var sat til.

Der er dog ulemper ved C-skinnerne, som man må tage i betragtning:

At indbygge drev og dekoder under sporskifterne, gør at de er svære at servicere i et permanent anlæg. Her bør man måske overveje alternativer - eller skære hul i pladen, så man kan komme til det nedefra.

For at lave smukke kurver skal man rode en del med geometrien og bruge 24912-skinner i store mængder.

Der er ikke et slankt krydssporskifte ("englænder"... og det savner jeg meget.

MVH:Per

__________________

Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.

Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.580

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Per.

"PerOlsen" skrev:
Det valg var taget udfra, at rangerbanegårde ofte ikke er ballasteret som C-skinner.

Nej, selv på meget moderne anlæg er det stort set kun hovedsporene, der har skærver. Næsten alle sekundære spor, sidespor - og f.eks. hele Godsbanegården i København - ligger i sand.

Og går man tilbage til epoke III, som jo har mange fans, lå selv hovedsporene på sidebanerne ofte i sand. Forklaringen er simpel: Skærver tillader højere hastigheder og giver et mere stabilt spor - men er væsentligt dyrere og kræver vist nok også mere vedligeholdelse.

Jeg har endnu aldrig set en eneste banegård, hvor hele sporarealet ligger i skærver.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

PerOlsen

Indlæg: 2.048

PB  Blog

"Lars Skjærlund" skrev:
Jeg har endnu aldrig set en eneste banegård, hvor hele sporarealet ligger i skærver.

Høje Tåstrup? Wink

MVH:Per

__________________

Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.

Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.580

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Per.

"PerOlsen" skrev:
Høje Tåstrup? Wink

Så vidt jeg kan se på bl.a. dette billede S-togsspor i Høje Tåstrup fra Steens Skinnebårne Sider ligger en del af S-togssporene - og hele depotet - i sand eller groft grus?

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

PerOlsen

Indlæg: 2.048

PB  Blog

Pokkers ... jeg glemte, at der var depot derude. Tænkte kun på selve stationen (der er jo intet gods).

Smile

MVH:Per

__________________

Märklin C- og K-skinner.
Treskinnedrift med eCos & TouchCab.

Udvikler af http://www.jernbanebasen.dk

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.580

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Per.

"PerOlsen" skrev:
Pokkers ... jeg glemte, at der var depot derude. Tænkte kun på selve stationen (der er jo intet gods).

Det går jo nok - jeg vil jo omvendt godt give dig ret i, at tendensen ved de fleste nyanlæg er en stadig stigende brug af skærver, også på steder, hvor de var nærmest utænkelige for blot få år siden.

Men det er jo de færreste af os, der bygger modelbaner med splinternye stationer, de skal jo normalt helst se ud til at have nogle år på bagen, og så er der ikke rigtigt nogen vej udenom sandet.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.580

PB  Blog  Hjemmeside

Jeg har kigget lidt videre på sagen, og Flintholm Station er nok et bedre bud - her ligger alle spor vist i skærver. Laughing out loud

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Mads H

Studerende på HTX Thisted

Indlæg: 662

PB  Hjemmeside

Det må da sære flinteskærver:))) Laughing out loud

__________________

Mads H
http://www.hrhenriksen.dk http://www.njmk.dk
Det der er værd at køre med får lov
Märklin C - Styret med mobilestaion 1

Like 0 kan lide
Top

Picture

DVG

HTX Ballerup

Indlæg: 72

PB  Hjemmeside

"PerOlsen" skrev:
(der er jo intet gods).

Det er da Containerkranen som giver en del

__________________

Mvh Lasse

Like 0 kan lide
Top

Picture

Lars Skjærlund

Rødovre

Webmaster

Indlæg: 3.580

PB  Blog  Hjemmeside

Da' Mads.

"Mads H" skrev:
Det må da sære flinteskærver:))) Laughing out loud

Ah, mon?

Jeg får lyst til at citere DSBs "Sporregler 1946" - en bog, der i virkeligheden har den manende titel "Regler for anbringelse og vedligeholdelse af Overbygning m.m. paa de Danske Statsbaner":

§ 13. Ballastprofil.

(1) Paa Hovedbaner lægges Ballastlaget paa fri Bane i Overensstemmelse med de paa Fig. 9, 10 og 11 viste Normalprofiler, saaledes at der paa 1. Kl. Hovedbaner er mindst 40 cm og paa 2. Kl. Hovedbaner mindst 35 cm samlet Ballasttykkelse under Svellerne.

Paa Sidebaner kan mindste Ballasttykkelse under Svellerne indskrænkes til 25 cm.

Af Hensyn til Sporets Modstandsevne mod Sideforskydning er det af særlig Vigtighed, at Mellemrummene imellem Svellerne er udfyldt med Ballast helt op til Svelleoverfladen, og at det paa Profilerne angivne Maal 165 cm fra Spormidte til Ballastens øverste Skraaningskant altid er til Stede.

(2) Paa Stationer skal Ballastlaget i Hovedsporene have samme Tykkelse og mindst samme Bredde som i Spor paa fri Bane.

I grusballasterede Sidespor bør Ballastlagets Tykkelse under Svellerne normalt være 20 cm og i intet Tilfælde mindre end 15 cm.

(3) De normale Ballastmængder for Anlæg af 1 km Hovedbane fremgaar af hosstaaende Tabel 13.

§ 14. Ballast

(1) Til Ballast anvendes Skærver, Singels eller Grus.

(2) Skærveballast skal normalt bestaa af Granitskærver, men ogsaa Skærver af andre haarde og sejge Stenarter, der har tilstrækkelig Evne til at modstaa Vejrligets Indflydelse og Paavirkningerne ved Understopningen, vil kunne anvendes. Flint i for store Mængder bør dog undgaas, og Kalksten kan selv i ringe Mængde ikke tolereres.

Under Hensyn til Vanskeligheden ved at fremskaffe Granitmaterialer anvendes der dog ogsaa Skærveballast, i hvilken Flint forekommer i overvejende Mængde. Da dette Materiale er sprødt, bør der fortrinsvis anvendes Maskinstopning ved Indlægningen af saadan Ballast.

Størrelsen af Skærverne skal ligge mellem 30 og 70 mm. Mindst 75 Vægtprocent skal ligge indenfor disse Grænser, og højst 15 Vægtprocent maa være indtil 20 % større og højst 10 Vægtprocent indtil 10 % mindre. Samtlige indenfor Grænserne liggende Skærvestørrelser skal være nogenlunde ligeligt til Stede. Skærverne skal have en Form, der er saa nær den kubiske som muligt, og maa ikke indeholde runde, halvrunde, flade eller lange Sten. Der maa derfor ikke anvendes Stangharper ved Skærvernes Sortering. Skærverne maa ikke indeholde nævneværdige Mængder af Skærvesmuld og skal være absolut fri for Ler, Grus eller andre Urenheder.

Undtagelsesvis anvendes dog Skærver fremstillet af mindre Sten, hvilket medfører, at der vil forekomme en Del Sten med halvrunde Flader.

(3) Singels bestaar af knudret Bakkemateriale (overvejende Granit) og med samme Fordringer til Stenstørrelse som for Skærver. Kalksten maa kun findes i ringe Mængde, indtil ca. 5 % efter Vægt, og Flintindholdet maa normalt ikke overstige 35 %. Strandral eller anden glat, rullet Ral maa anses for uegnet. Med Hensyn til Urenheder gælder de samme Fordringer som ovenfor angivet for Skærveballast.

Undtagelsesvis anvendes dog Singels bestaaende fortrinsvis af Flint og mindre Mængder af frostbestandig Kalksten.

(4) Grus til Grusballast skal være grovkornet og saa kvartsholdigt som muligt. Et mindre Sandindhold - dog højst 10 % - med Kornstørrelse mindre end 0,2 mm kan dog være til Gavn for Ballasten.

(5) Eventuelle Kontrolprøver af Ballast indeholdende mindst 50 kg udtages af Statsbanerne og indsendes til Analyse ved Baneafdelingens Laboratorium, Sølvgade 40 (Østerport Station).

(6) Stenballast bør anvendes ved alle Hovedbaner saavel i Spor paa fri Bane som i Stationernes Hovedspor. Paa Baner og Stationspladser, der ellers er grusballasterede, anvendes Stenballast tillige i stærkt benyttede Sporskifter - f.Eks. i alle Indgangssporskifter - i isolerede Skinnestrækninger og i skarpe Kurver.

I Spor paa Broer og lignende Bygværker, hvor Ballasten udsættes for Frostens Paavirkninger fra neden, skal der udelukkende anvendes Stenballast, der ligeledes skal indlægges i Sporet paa begge Sider af disse Bygværker i en saadan Længde, at der derved tilvejebringes en god Afvanding ud til Siden.

Paa Hovedbaner lægges paa Underballasten et 15 cm Lag Singels og herover Skærver.

Ved stenballasterede Spor, paa hvilke der finder stærk Rangering sted, bør Stenballastlaget af Hensyn til Rangerpersonalets Færdsel afdækkes med Nøddesten eller Smaaskærver.

Hvor stærkt Oliespild finder Sted, bør lignende Afdækning foretages af Hensyn til Sporets Rengøring.

(7) Til Underballast benyttes Slagger, Grus eller groft Sand.

(8 ) Grusballast anvendes paa Sidebaner og i Almindelighed i Sidespor, jfr. dog Punkt 6.

Hyppigt vekslende Ballastmateriale paa samme Banestrækning skal saa vidt muligt undgaas.

Bemærk, at man anvender grusballast af hensyn til rangerpersonalet - det er ikke sjovt at løbe rundt på skærver.

For mit eget vedkommende var det væsentligt at se bemærkningen om broer - jeg var lige ved at lave en grov fejl der i forbindelse med min kommende bro på min sidebane, der ellers får lov at ligge i grus.

__________________

MVH
Lars

Like 0 kan lide
Top

Picture

Mads H

Studerende på HTX Thisted

Indlæg: 662

PB  Hjemmeside

Nej det er da træls at rende rundt på store skærver.

Flint kan jo nok heller ikke holde.

Hvor kan man egetlig købe disse store skærver??

__________________

Mads H
http://www.hrhenriksen.dk http://www.njmk.dk
Det der er værd at køre med får lov
Märklin C - Styret med mobilestaion 1

Like 0 kan lide
Top

Picture

hxmiesa

Software Engineer

Bilbao Spain

Indlæg: 920

PB  Hjemmeside

"Bibihest" skrev:
Hvad synes i om at skifte fra C til K. Ud over mindre plads forbrug ved K-skinnerne, hvad er der ellers af fordele og bagdele?

Som udgangspunkt er C-skinnerne det der saelger mest, og er nemmest at have med at goere, i naesten alle sammenhaenge.

Kun, hvis du af erfaring ved PRAECIS hvad du vil ha´ kan du overveje K-skinner, p.g.a. de fordele jeg naevner nedenfor, men hvis du er noedt til at spoerge her, vil jeg mene at C-skinner er den rigtige vej at gaa, for dig.

Teknisk set er C ret overlegent i forhold til K. K-skinnerne kom frem i 60'erne, og omend de loebende er blevet opdateret, lider de stadig af nogle svagheder.

TIl stadig op- og nedtagning af et anlaeg, og et eventuelt krav om 100% genbrug i tilfaelde af ombygning har K-skinnerne de svaert. De skades let, da de er meget mere sarte end C.

M.h.t. geometri, er K-skinnerne overlegen i forhold til C. Det samme gaelder i udbud og variation af skinnestykker. Her kommer C fuldstaendig til kort, med sine manglende flex skinner og slanke sporskiftekryds.

I modsaetning til Per Olsens mening om den noget maerkelige C-geometri, mener jeg at det er Märklin stoerste fejltagelse nogensinde i de ca. 150 aar de har eksisteret.

Slanke C-sporskifters pladsforbrug er latterligt stort.

Sidst angaaende udseenet; Den forfaerdelige -og fulstaendig urealistiske- plastikballast C-skinnerne har, KAN -med megen moeje og besvaer- goeres nogenlunde acceptabel at se paa. Problemet er at det i sidste ende er svaerere at faa til at se godt ud, end direkte at laegge ballast fra bunden af til K-skinnerne.

Modsat hjaelper samme C-skinne plastikballast med til at beskytte og styrke selve skinnen, og ogsaa beskytte lokomotiver og vogne mod snavs nedenfra.

Nogle personer naevner at skinneprofilen (hoejden) af K-skinnen er for legetoejsagtig, og at C-skinnen er meget bedre. Det skal jeg ikke naegte, men husk lige at forskellen KUN er 0,3mm!

---

Andre -efter min mening- forkerte argumenter i forbindelse med C-skinner er, at de leder stroemmen bedre; Skinnerne leder stroemmen praecis lige godt. De kobber-tunger der foerhen rustede op paa K-skinnerne blev for mange aar siden udskiftet med phosphoriserede kobber-tunger som IKKE ruster.

Sandt er det dog at den mekaniske og elektriske forbindelse mellem K-skinner er MEGET svagere end C-skinnernes. K-skinner som ikke er skruet fast, skiller sig fra hinanden meget hurtigt!

__________________

Venlig hilsen
Henrik Hoexbroe
TOG -i lange baner!

Like 0 kan lide
Top

Picture

Bibihest

Indlæg: 1.300

PB  Hjemmeside

Tak for det, tror bare jeg fortsætter med C-skinnerne så Smile

__________________

ledprint.dk
http://ledprint.dk
Modstandsberegner
Salg af print og elektronik til modelbanen

Like 0 kan lide
Top

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.