Lille teglværksbane.

Jeg kan se, at du vil bruge sporskifter, nogle teglværker brugte "gramofonplader".

Karlo

God, idé - alt tyder på at alle skinner skal selvbygges, da jeg ikke kan finde forhandlere af HOf skinner. Der er godt nok 3 i tyskland der siger de forhandler skinner, men producenten er død, så ???

Dumt spørgsmål, måske, men kan du ikke bruge Z-skinner, hvor du fjerner hver anden svelle ?.

På nogle teglværker og også kridtværker blev togene ført frem til værkerne af lokomotiver, men den stedlige transport foregik ved,at arbejderne skubbede vognene med håndkraft. Vi drenge morede os i 50erne meget til at køre rundt på "gramofonpladerne". Foriøvrigt kan man stadig se mange steder se rester af rester dæmninger op til hoved banen.

Karlo.

Der er netop kommet en hel perlerække af beskrivelser om teglværksbaner på evp.dk.

Det er noget lignende jeg vil efterligne, med små vogndrejeskiver kan det hele laves mere realistisk.

Jeg har revideret min plan, pga. Karlos gode indput.

Hej Flemming

Uden helt at vide, hvad jeg taler om (har ikke studeret teglværksbaner), er det så ikke lidt skidt med grammofonplader i lergraven? Jeg tænker blot på, når et lokomotiv eksempelvis kommer med et træk på 10 fyldte vogne, og skal passere pladen fra et af sidesporene, giver det så ikke en del arbejde man helst ville undvære??

Mvh. Carsten.

10 vogne vil måske være den samlede bestand, et normalt træk vil bestå af 2 - 3 vogne. Vogndrejeskiverne vil på modellen fungere som attrapper.

Hej Flemming!

Kan det her bruges?

http://www.yatego.com/aquaristik-modellbahn-hobbyshop/p,4b2cece3572d7,49...

Eller den hér:

http://www.yatego.com/aquaristik-modellbahn-hobbyshop/p,4b2e0237185dc,49...

Hej Flemming,

Her er der nogle interessante link, hvor du kan samle lidt inspiration...

Nivågård Teglværk

http://www.ringovn.dk/omraadet.html

Buchhorster Ziegeleibahn

http://www.buchhorster-waldbahn.de/Buchhorster_Ziegeleibahn/Historische_...

Ziegelei Herzfelde:

http://www.youtube.com/watch?v=uQyXT9fR4Es

Ziegeleifeldbahn in Diepenau

http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?17,3651225,3651225

Bauarbeiten mit der Feldbahn

http://www.youtube.com/watch?v=P2ifQ3NFBCk

Bemærk udformningen af „tallerken“.

Og den her er praktisk, når der lige skal hentes lidt brænde til pejsen

http://www.youtube.com/watch?v=5zd87IXTeN8&NR=1

Venlig hilsen

Lars

Tak - de er inspirerende, men mit lille teglværk har en af de 2 lokale - Østbæk Teglværk som forbillede, problemet er bare at det er umuligt at se hvor skinnerne gik - graven er blevet fiskesø.

p.s. tak til Bjarne & Henk for henvisningerne til HOf skinnerne. Jeg har lidt skinner af det fabrikat, deres geometri er OK til min bane, men code 83 er lidt rigeligt. Da jeg højest skal bruge 2 - 3 skifter, selvbygger jeg dem og anvender mini - club skinner hvor svellerne er dækket af "sand og ler".

Hej, hvis du kigger efter på de link jeg sendte til dig, vil du se at sporene i/ved siden af lergraven løber parallelt med skrænten enten ovenfor eller nedenfor. Jeg tvivler derfor på at din sporplan med tallerkener i bunden er virkelighedstro. Men det skal selvfølgelig understreges, at jeg personligt ikke har en gnist anelse om hvordan dine forbilleder så ud den gang i tidernes morgen . Jeg kan kun huske, at jeg som barn legede på et område i Nordsjælland, hvor banen netop lå foroven og blev flyttet bagud i takt med at lergravens skråninger/sider (nedad) blev transporteret væk.

Venlig hilsen

Lars

Hej igen,

Har lige "gravet" lidt mere i temaet .

Jeg tror du skal have fat i en spandkædegravemaskine, som den her.

Tipvognene blev fyldt til højre. Med denne placering af banen undgås også den store stigning ned i graven...

Fordelen ved at bruge sådan en er at de forskellige lag, der kan være i graven bliver blandet godt sammen. Dette er vigtigt for de næste skridt i produktionsprocessen, der kræver et så homogent materiale som muligt.

her kan du findes et par fotos af sådanne maskiner fremstillet af Pedershaab Maskinfabrik:

http://hybenvang.dk/forum/uploads/20080205_213820_PM_gravemaskine.pdf

Kilde: http://hybenvang.dk/forum/forum_posts.asp?TID=69

Venlig hilsen

Lars

Hej!

Den formentlig største her til lands, arbejder i kridtgraven på Aalborg portlands cementfabrik i Rørdal. Den graver noget med 30m ned - under vandet i kridtgraven.

Prøv at kigge på Google earth!.

Gert

Det lyder besnærende og EVP har jo også lavet en byggebeskrivelse. Jeg må på lokalhistorisk arkiv for at se om de havde sådan et uhyre i Østbæk - de havde en Esbjerg i Harkes!

I princippet kan en spandegravemaskine være bygget op omkring en kæde eller et hjul. Man kunne jo overveje at lave en model af denne hjulbaserede, men den bliver nok for stor og så er den til åbne kulminer.

Østbæk Teglværk (1911 - 1972) havde ikke en spandekædegravemaskine, men en gammel Krupp gravemaskine, og sporene i graven lå på flytbare rammer. Så jeg må lave en ny sporplan.

Hej Flemming,

Nu har jeg gravet lidt videre - og dybt - det er jo et spændende tema, du har taget op der!

Taler vi om denne put and take sø på billederne nedenfor? Der er så vidt jeg kan se tre produktionsbygninger (rammet ind med rødt), ved du hvad de enkelte bygninger blev brugt til?. Skorstenen er i dag væk, men ellers ligger de alle der endnu.

Har du fundet ud af hvordan sporene lå? Ellers har jeg vedlagt et "educated guess" på det andet billede. Du skal også finde ud af hvor dyb lergraven er. Jeg har lagt sporene som jeg har, fordi graven må være relativ dyb og den er kun ca. 200m i længden og en 50-60 meter i bredden. Men med hensyn til dybden kan du jo bare spørge Ølgod Lystfisker Forening . Læs mere her...

http://www.oelgodfiskesoe.dk/

I galleriet kan man her og der spotte de gamle produktionsbygninger, der i dag ser lidt slidte ud. Men i øvrigt ser det ud til, at de hygger sig mægtigt i den forening .

Og her er der lidt om de geologiske forhold i din lergrav (Kilde: http://2dgf.dk/xpdf/bull-1957-13-4-256-256.pdf :

I Østbæk Teglværk øst for Ølgod gennemgik Sv. Th. Andersen en forekomst af interglacial diatoméjord. Forekomsten, som opdagedes af K. MILTHERS for nogle år siden, har ikke været beskrevet tidligere. I teglværksgraven graves stenfrit diluvialler, og »moleret«, som diatoméjorden benævnes på stedet, benyttes til iblanding, når særlig lette sten skal fremstilles. Diatoméjorden ses i profil i teglværksgravens SØ-væg; den er tydeligvis noget forstyrret ved istryk, idet lagene hælder mod sydøst.

På flere steder er det underliggende stenfri diluvialler, som efter sigende opnår en mægtighed på over 20 m, i »næser« skudt op i diatomé jorden, mens der på andre steder kan iagttages en uforstyrret jævn overgang mellem de to lag, således at diatoméjorden bortset fra den omtalte vipning må siges at ligge på primært leje.

Selve den interglaciale diatoméjord har en mægtighed af godt 4 m, og bortset fra de omtalte forstyrrelser, er lagdelingen meget regelmæssig. Den interglaciale serie afsluttes af to lerlag med mellemliggende lergytje (»lerbænk A« forneden og »lerbænk B« foroven); disse to lerlag kan genkendes i de forskellige profilvægge og tjener til konnektering af lagfølgen. Over »lerbænk B« følger brokkede torve- og gytjelag, som sikkert er omlejret ved periglacial erosion, og derover ca. 5 m lagdelt sand og grus, hvis lag hælder konformt med de interglaciale lag. De interglaciale lag ligger under en nuværende bakketop med fald til alle sider, og da de tydeligvis er påvirket af en senere indlandsis, måde være ældre end næstsidste istid. De stammer sikkert fra næstsidste interglacialtid, og er således samtidige med interglacialaflejringerne fra Starup og Harreskov (K. JESSEN og V. MILTHERS, D.G.U. II. r. nr. 48 ). En palæobotanisk undersøgelse af lagene er under udførelse".

Håber du kan bruge ovennævnte til noget...

Venlig hilsen

Lars

Sporene lå som sagt ovenfor på flytbare rammer nede i graven, der mærkeligt nok ikke var særligt dyb, - sand og overjord er vel fyldt i mosehullet mod sydsydvest. Der var to spor med et enkelt skifte. Dvs. 3 - 4 vogne i graven og 3 - 4 vogne på vej til på-/aflæsning.

p.s. tak for det geologiske notat, jeg har været med i et byggeudvalg i forbindelse med Efterskolens Idrætshal (et par hundrede meter væk), - og det har ærligt talt undret mig hvor Teglværket fik sit ler fra, - under hallen er der 10 - 20 meter gytje og er der noget der ikke kan forliges men teglbrænding er det da det.

AHA :!: Tak for linket. Lige netop der hjalp du mig rigtig meget. Jeg har altid spekuleret meget på, hvad de to sidespor på Gribskovbanens trinbræt Duemose egentlig blev brugt til. EVPs hjemmeside gav svaret. Og hvis jeg tænker lidt videre, så kan Jytte (der på jeres blog lige nu bygger Helsinge Station ca. 4-5 kilometer derfra) genbruge dine idéer. Så hvis du nu laver alle fejlene på dine to moduler, så bliver Jyttes anlæg nok rigtigt godt .

Ved du, hvor på grunden ovnen lå? Kan du eventuelt tegne den ind i på billedet. Jeg spørger fordi, der er sikkert mange af sporskiftets læsere, der gerne vil bygge et lille teglværk, og så er det godt at få en dybere forståelse, hvad angår de enkelte funktioners/bygningers sammenhæng.

Et teglværk, et savværk eller en grusgrav er jo bare et tema, som man som epoke I-II-III kører bare skal have med. Det skaber jo en herlig trafik på den nærliggende jernbane.

Venlig hilsen

Lars

EVP er for nogle dage siden kommet med en ny artikel om Tegl- og grusgravsbaner i model. Der er mange fine detaljer iblandt.

Simpelthen fantastisk.....

Og JoToFlex-skinnerne giver mindelser om de første Fleischmann-skinner, der også havde sveller af fiberpap...

Ja, det er en meget fin side. Men start her http://evp.dk/index.php?page=teglvarksbaner og læs hver side igennem. Nederst på hver side kan man klikke videre til den næste....

Så får man hele historien med.

Venlig hilsen

Lars

Den side imponerer bare mere og mere. Ligesom en god flaske vin der bare blive bedre og bedre af at stå opbevaret. Der er lige til lidt mere læsning til søndagskaffen

Mvh

Claus

Hej Lars.

Hov jeg opdagede først nu, at det netop var den side du linkede til under "Mårum Teglværks Ovn" højere oppe, så jeg var lidt sent ude, kan jeg se.

Jeg var ikke obs på at det var til "Tegl- og grusgravsbaner i model" på EVP.

Nå ja, hellere engang for meget end engang for lidt . Nu sidder der sikkert mange og tænker på, hvordan sådan et teglværk egentlig virker indeni og samtidig om der nu ligger en lergrav eller et teglværk i nærheden af det de selv enten har bygget som anlæg eller det påtænkte.

Det første kan man læse mere om her: http://www.tegl.info/ en fin gennemgang af teglproduktionens faser, bemærk især de fine små videoer.

Det andet spørgsmål giver siden også svar på. Allernederst er der en fortegnelse over alle lergrave i Danmark sorteret efter forskellige kriterier. Her er linket, hvor de er sorteret efter de gamle kommunenavne.

http://www.tegl.info/DanskeTeglvkommunesorteret.pdf

Her kan man finde sin egen lergrav - derefter kan der så googles videre, for at finde mere information.

Venlig hilsen

Lars

Jeg fik fat i lidt oplysninger fra en der har leget på teglværket som dreng, placering af ovn, tørrelader(mindst 6 stk) & administration er der ikke tvivl om. Det samme gælder op - /ned kørsel til lergraven, de resterende spors placering er mere usikker.

Mere på Blog

Hej Flemming,

Adminstrationens placering er der helt sikkert ingen tvivl om (du kan iøvrigt købe den hvis du har lyst http://www.boligsiden.dk/salg/509794590/ ).

Men hvis du kigger på de billedet Oestbaek 1 (snuppet fra KRAK) så vil du se, at selv efter mange år er der stadig spor efter skinnerne fra den lille smalsporjernbane. Hvis det havde været bilspor ville de ikke have haft dette svungne forløb, men køre mere direkte over grunden. Jeg har tegnet en ny rute ned i graven ind, da jeg ikke tror på den af dig indtegnede. Her går skinnerne ned til venstre for broen og jeg synes stigningen er for stejl der (se også billederne fra fiskeriforeningen). Vi taler om et lille lokomotiv, der skal slæbe 3-4 tipvogne, der vel hver vejer over 1 tons stykket op ad bakken.

Hvis vi kigger på ovnens placering (billedet plukket fra Kortal 1996), så er der et klar aftryk af en halvcirkel til venstre for skorstenen, (der nok har haft sin egen bygning). Efter tørringen i tørreladerne til venstre er murstenene nok kørt ind over det befæstede areal med gamle betonfliser man kan se nord for og lidt til venstre for ovnen.

Jeg har meget svært ved at få plads til seks tørrelader. Og jeg tror ikke, at der har været tre af dem inde i skoven, som du har tegnet dem ind. Men til højre måske?

Vedlagt tegning af hvordan det måske kunne have set ud (”educated guess” version II) . De sidste to billeder er fra "Google Maps Streetview".

Venlig hilsen

Lars

Ser fornuftigt ud, men som sagt, lokomotivet (i mange år heste) kørte ikke ned i graven. Men nu går jeg på lokalhistorisk arkiv, Bette Kresten skal nok kunne fortælle hvordan det hang sammen med det Teglværk.

Ja, men så må du spørge bette Kresten . Et spil brugte de også på Nivågård teglværk, var åbenbart temmelig udbredt.

Hvis man kigger rigtig grundig efter, var antallet af spor omkring bygningerne måske endnu større end det jeg har indtegnet. Kan det tænkes, at der er gået spor ind i tørreladerne via en "tallerken"?

Spørg Bette Kresten om arbejdsgangen og processerne på teglværket, disse informationer kan så holdes op imod hans egne billeder, enten dem i fysisk forstand eller dem han har inde i sit hoved...

Såvidt jeg kan se, er det et perfekt teglværk at bygge i model (ikke for stort).

Venlig hilsen

Lars

"Litra P" skrev:

Ja, men så må du spørge bette Kresten . Et spil brugte de også på Nivågård teglværk, var åbenbart temmelig udbredt.Hvis man kigger rigtig grundig efter, var antallet af spor omkring bygningerne måske endnu større end det jeg har indtegnet. Kan det tænkes, at der er gået spor ind i tørreladerne via en "tallerken"?Spørg Bette Kresten om arbejdsgangen og processerne på teglværket, disse informationer kan så holdes op imod hans egne billeder, enten dem i fysisk forstand eller dem han har inde i sit hoved.Såvidt jeg kan se, er det et perfekt teglværk at bygge i model (ikke for stort).

Bette Kresten er desværre ikke fotograf, men et omvandrende leksikon om Ølgod og omegn i de sidste 125år (han er dog kun i 60'erne). Men billeder må der være - K. Gravesen fotograferede simpelthen "alt" hvad der skete i byen,- selv vogterhuset blev gennemfotograferet både ud - og indvendig.

Besøget på lokalhistorisk arkiv var som at åbne Pandoras æske. Varde - Ølgod Bakkeø, er tilsydeladende vestjyllands eneste lerdepot. Der var teglværker overalt. Østbæk viser sig at være centrum i et større net af teglgrave - leret blev transporteret til værket i landbrugsvogne (først med hest senere med traktor). Naboteglværket i Harkes blev overtaget i 1930'erne, nedlagt og brugbare produktionsbygninger transporteret til Østbæk.

Jeg har pga. den store bygningsmasse set om der var et lille teglværk der egnede sig til kopi i HO. Tilsidst faldt jeg over Nyraad Teglværk ved Kalvehavebanen. Jeg har lavet en plan på bloggen.

Nu fandt jeg et mere passende teglværk,- det var desværre ikke muligt at komme helt tæt på på grund af vejret, men foreløbigt lidt billeder. Mere på Smalspor.

Hej Flemming.

I signalposten 7 årgang 1971 nr 1, er der en artikkel om en tandhjuls bane i Gram Tegl værk.

Karlo